Connect with us

Original

Løssalg af artikler skaffer abonnenter til canadisk medie

Canadisk medie har udviklet en original ny måde at udnytte mikrobetaling til at sælge rigtige abonnementer.

Udgivet

den

Løssalg af artikler skaffer abonnenter til canadisk medie

Ideen om at sælge artikler stykvist får ofte mediechefer til at hyperventilere og klamre sig fast til deres abonnementsmodeller. At få brugerne til at betale på forhånd for alt, hvad mediet leverer er trods alt en bedre forretning end kun at få penge for præcis det forbug, brugerne har.

Alt sammen godt, hvis ikke det lige var fordi, at det er pokkers svært at sælge abonnementer og få brugerne til at holde fast i dem i længden.

Derfor dukker ideen om løssalg – også kaldet mikrobetaling – fra tid til anden op. Og som noget nyt har det canadiske regionalmedie Winnipeg Free Press skabt en model, der ikke får mikrobetalingen til at kollidere med abonnementsmodellen, men tværtimod bygger bro mellem dem.

Mikrobetalingen indgår som et vigtigt element i en kundetragt med fire etaper hos Winnipeg Free Press:

  1. Den gratis zone: Alle kan frit og gratis læse tre artikler (vist nok om måneden) på Winnipeg Free Press. Cirka 70 procent af læserne befinder sig her.
  2. Login zone: Når man vil læse flere artikler end det er muligt i den gratis zone, får man et tilbud om 60 dages gratis prøveabonnement. I den periode kan man frit læse alt så længe man er logget ind. Winnipeg Free Press bruger perioden til at vænne brugerne til deres medie og til nøjagtigt at tælle, hvor mange artikler man bruger.
  3. Afgørelsens time: Når de 60 dage er gået beder Winnipeg Free Press brugerne om at vælge mellem to modeller: Hvis de har læst flere end 40 artikler om måneden, kan det bedst betale sig at købe et fuldt abonnement og hvis de har læst færre, kan det bedst betale sig for dem, at fremover betaler 27 canadiske cent per artikel (ca. 1,3 dkr)
  4. Follow up: Hvis brugerne benytter sig af mikrobetalingsmodellen, holder Winnipeg Free Press løbende øje med om de køber flere end 40 artikler om måneden og tilbyder dem prompte et rigtigt abonnement istedet.

Mikrosalget er ikke blevet en guldrandet forretning for Winnipeg Free Press, men ifølge tal, som avisen fornyligt oplyste til INMA har de 7.220 mikrokunder ud af ialt 40.707 betalende digitale kunder. I gennemsnit bliver der solgt 600-1.000 artikler om dagen til en pris på 27 cent.

Af de 40.707 betalende digitale kunder er de 26.150 rent faktisk printkunder, som også er logget ind digitalt. De 7.220 mikrokunder skal måske derfor sammenlignes med de resterende 7.337 læsere, der har digitale abonnementer. Altså cirka 50/50.

Avisens vicepresident Christian Panson mener, at mikrobetalingen er en succes fordi det skal ses som en led i hele salgsstrategien. Han fremhæver blandt andet:

  • At mikrobetalingen er mindre forpligtende at kaste sig ud i for brugerne fordi de ikke skal binde sig til en længere periode.
  • At mikrobetalingen vænner brugerne til, at alt har en værdi og at journalistik koster penge.
  • At tilvænningen til at betale for Winnipeg Free Press’ journalistik via mikrobetaling gør det lettere for brugerne at forpligte sig til et rigtigt abonnement.

Nok så interessant oplyser Christian Panson, at 15 procent af mikrobetalerne ender med at blive konverteret til rigtige abonnenter.

Winnipeg Free Press-casen er interessant i en debat, der i årevis har udstillet digitaliseringens udfordring for den klassiske abonnementsmodel, der indebærer, at abonnenterne har et højt forbrug af deres abonnement for at få tilpas udbytte af abonnementet.

Men i takt med at blandt andet de sociale medier har vænnet mange mediebrugere til at indsamle nyheder og indhold fra mange forskellige mediekilder, bliver det stort set umuligt for den mange mediebrugere at være andet end gratister – for hvem har råd til at betale x antal abonnementer?

At betalingsløsninger samtidig er blevet forbedret og smidiggjort og medierne selv udpakker deres produktion og lokker med alt indhold stykvist – uanset om det er på den ene eller anden side af en betalingsvæg – gør kun debatten om mikrobetaling mere og mere aktuel.

Langt de fleste mediechefer er dog naturligvis med rette bekymrede over om mikrobetalingen vil kannibalisere abonnementbasen. Derfor er det interessant, at Winnipeg-modellen både tilfredsstiller de sporadiske læsere og abonnementsmodellen.

Næste skridt for Winniper Free Press er, at de vil få deres dagspas, som de allerede har lanceret, til at udvikle sig.

Læs også Medietrends miniundersøgelse af hvor meget Medietrends læsere vil betale for journalistik:

Køb en nyhed for to kroner eller en podcast til en femmer

Indhold til denne artikel er hentet fra to kilder:

INMA

og

NiemanLab

Original

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

Roger McNamee var en af de første investorer i Facebook og har igennem mange år været mentor for Zuckerberg. Men nu har McNamee fået nok og leverer her et bidende angreb på Facebook.

Udgivet

den

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

62-årige Roger McNamee er ikke hvem som helst. Han var blandt de første til at investere i Facebook, han er blevet fremhævet som en inspirator af Bill Gates, han har skudt mindst en million dollars i Wikimedia, arbejder p.t. sammen med Bono og så har han, ifølge sine egne oplysninger, igennem mange år været mentor for Mark Zuckerberg, Facebooks stifter.

Men mon ikke det forhold er historie nu, hvor Roger McNamee har udgivet bogen Zucked – Waking up to the Facebook catastrophe.

The Times har netop bragt et af kapitlerne, hvor Roger McNamee uddeler giftige tæsk til Zuckerberg og Facebook.

Her er et pluk af saftige citater:

”Jeg holdt af Zuck. Jeg holdt af hans team. Jeg var fan af Facebook og jeg var et af de mennesker, han ville ringe efter, når han stod overfor nye eller udfordrende sager. Det var sjovt for mig at være mentor og Zuck kunne ikke været en bedre elev. Vi talte om sager, der var vigtige for Zuck og hvor jeg havde værdifulde erfaringer. Oftere end sjældent fulgte han mine råd,” skriver Roger Mcnamee og så giver han den ellers gas:

”Zuck har altid troet på, at det at forbinde alverdens mennesker med hinanden er en så vigtig mission, at den retfærdiggør alle nødvendige skridt for at nå målet. Zuck og hans inderkreds er så overbeviste om den ædle mission, at de oftest lytter til kritikken uden at ændre deres adfærd.”

”Deres svar på stort set alle kritikpunkter er at levere mere af det samme, som skabte problemet: mere kunstig intelligens, mere kode, flere kortsigtede løsninger. De gør ikke dette fordi de er dårlige mennesker, men fordi deres succes har forskruet deres realitetssans. De kan slet ikke forestille sig, at deres problemer altid skyldes deres egne designs eller beslutninger.”

”Når de konfronteres med beviser for, at disinformation og fake news fra Facebook har påvirket både Brexit og valget i USA følger de samme opskrift, som de har gjort fra starten: Afvis, forsink, afspor, fordrej. Facebook skal presses hårdt for at komme til plan b, der hedder: Undskyld og lov at gøre det bedre.”

Underløber journalistikken

”Facebooks og andre platformes trussel mod den offentlige sundhed, demokratiet, privatlivet og konkurrencevilkårene er et resultat af deres forretningsmodel og det er derfor den, der er nødt til at blive ændret. Den politiske og sociale magt fra Facebook og andre internet platforme er usund og upassende for et demokrati som vores.”

”Som brugere har vi større magt til at kræve tingene ændret end vi selv tror. Vi kan ændre vores adfærd, skabe politiske bevægelser og vi kan insistere på statslig indblanding, der fremmer human-drevet teknologi som et alternativ til ekstrem teknologi.”  

”Facebook (og Google og Twitter) har underløbet den frie presse fra to retninger. De har eroderet journalistikkens økonomi og overdænget den med disinformation. På Facebook ligner information og disinformation hinanden. Den eneste forskel er, at disinformation skaber større indtægter, så den behandles bedre”.

Facebook koster fattige menneskers livs

”Facebook er en trussel mod de magtesløse overalt på kloden. De har givet gratis internetservice til fattige mennesker i omkring 60 lande. Men prisen har været massiv social disruption. Manglende sprogkundskaber og kulturel forståelse har blændet Facebook i en sådan grad, at de ikke ser, hvordan deres platform udnyttes til at skade forsvarsløse mennesker. Det har for længst skabt dødbringende ofre i Sri Lanka og Myanmar.”

”Google og Facebook er pseudo profitable fordi de ikke betaler for den skade de forvolder”.

”Den amerikanske økonomi har traditionelt været meget mere baseret på iværksættere end nogen anden økonomi. Hvis min hypotese er korrekt, er landet nu i gang med et risikabelt eksperiment, der er afhængig af monopoler, når det kommer til innovation, økonomisk vækst og jobskabelse”

”Økonomipolitisk ser jeg gerne, at markedet får begrænsninger for, hvordan spillere som Facebook, Google og Amazon kan operere. Det ville være en fordel for at økonomien at opløse dem. Et første skridt kunne være at forhindre dem i flere opkøb og i at dele tilskud og data intern i deres organisationer.”

Hele kapitlet kan læses på engelsk her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu