Connect with us

Original

Løssalg af artikler skaffer abonnenter til canadisk medie

Canadisk medie har udviklet en original ny måde at udnytte mikrobetaling til at sælge rigtige abonnementer.

Udgivet

den

Løssalg af artikler skaffer abonnenter til canadisk medie

Ideen om at sælge artikler stykvist får ofte mediechefer til at hyperventilere og klamre sig fast til deres abonnementsmodeller. At få brugerne til at betale på forhånd for alt, hvad mediet leverer er trods alt en bedre forretning end kun at få penge for præcis det forbug, brugerne har.

Alt sammen godt, hvis ikke det lige var fordi, at det er pokkers svært at sælge abonnementer og få brugerne til at holde fast i dem i længden.

Derfor dukker ideen om løssalg – også kaldet mikrobetaling – fra tid til anden op. Og som noget nyt har det canadiske regionalmedie Winnipeg Free Press skabt en model, der ikke får mikrobetalingen til at kollidere med abonnementsmodellen, men tværtimod bygger bro mellem dem.

Mikrobetalingen indgår som et vigtigt element i en kundetragt med fire etaper hos Winnipeg Free Press:

  1. Den gratis zone: Alle kan frit og gratis læse tre artikler (vist nok om måneden) på Winnipeg Free Press. Cirka 70 procent af læserne befinder sig her.
  2. Login zone: Når man vil læse flere artikler end det er muligt i den gratis zone, får man et tilbud om 60 dages gratis prøveabonnement. I den periode kan man frit læse alt så længe man er logget ind. Winnipeg Free Press bruger perioden til at vænne brugerne til deres medie og til nøjagtigt at tælle, hvor mange artikler man bruger.
  3. Afgørelsens time: Når de 60 dage er gået beder Winnipeg Free Press brugerne om at vælge mellem to modeller: Hvis de har læst flere end 40 artikler om måneden, kan det bedst betale sig at købe et fuldt abonnement og hvis de har læst færre, kan det bedst betale sig for dem, at fremover betaler 27 canadiske cent per artikel (ca. 1,3 dkr)
  4. Follow up: Hvis brugerne benytter sig af mikrobetalingsmodellen, holder Winnipeg Free Press løbende øje med om de køber flere end 40 artikler om måneden og tilbyder dem prompte et rigtigt abonnement istedet.

Mikrosalget er ikke blevet en guldrandet forretning for Winnipeg Free Press, men ifølge tal, som avisen fornyligt oplyste til INMA har de 7.220 mikrokunder ud af ialt 40.707 betalende digitale kunder. I gennemsnit bliver der solgt 600-1.000 artikler om dagen til en pris på 27 cent.

Af de 40.707 betalende digitale kunder er de 26.150 rent faktisk printkunder, som også er logget ind digitalt. De 7.220 mikrokunder skal måske derfor sammenlignes med de resterende 7.337 læsere, der har digitale abonnementer. Altså cirka 50/50.

Avisens vicepresident Christian Panson mener, at mikrobetalingen er en succes fordi det skal ses som en led i hele salgsstrategien. Han fremhæver blandt andet:

  • At mikrobetalingen er mindre forpligtende at kaste sig ud i for brugerne fordi de ikke skal binde sig til en længere periode.
  • At mikrobetalingen vænner brugerne til, at alt har en værdi og at journalistik koster penge.
  • At tilvænningen til at betale for Winnipeg Free Press’ journalistik via mikrobetaling gør det lettere for brugerne at forpligte sig til et rigtigt abonnement.

Nok så interessant oplyser Christian Panson, at 15 procent af mikrobetalerne ender med at blive konverteret til rigtige abonnenter.

Winnipeg Free Press-casen er interessant i en debat, der i årevis har udstillet digitaliseringens udfordring for den klassiske abonnementsmodel, der indebærer, at abonnenterne har et højt forbrug af deres abonnement for at få tilpas udbytte af abonnementet.

Men i takt med at blandt andet de sociale medier har vænnet mange mediebrugere til at indsamle nyheder og indhold fra mange forskellige mediekilder, bliver det stort set umuligt for den mange mediebrugere at være andet end gratister – for hvem har råd til at betale x antal abonnementer?

At betalingsløsninger samtidig er blevet forbedret og smidiggjort og medierne selv udpakker deres produktion og lokker med alt indhold stykvist – uanset om det er på den ene eller anden side af en betalingsvæg – gør kun debatten om mikrobetaling mere og mere aktuel.

Langt de fleste mediechefer er dog naturligvis med rette bekymrede over om mikrobetalingen vil kannibalisere abonnementbasen. Derfor er det interessant, at Winnipeg-modellen både tilfredsstiller de sporadiske læsere og abonnementsmodellen.

Næste skridt for Winniper Free Press er, at de vil få deres dagspas, som de allerede har lanceret, til at udvikle sig.

Spørgsmålet er, hvordan danske læsere ville reagere på en tilsvarende mulighed. For at få et helt uvidenskabeligt fingerpeg om det, kan du bidrage til en spændende debat ved at svare på denne hurtige undersøgelse.

På forhånd tak.

(Hvis undersøgelsen ikke vil åbne på din skærm, tryk på dette link)

Opret din egen spørgeundersøgelse til brugerfeedback

Indhold til denne artikel er hentet fra to kilder:

INMA

og

NiemanLab

Original

”Okay, Google” kommer på dansk

Svenskerne kan nu tale med Googles assistent og inden nytår kan Google også tale dansk.

Udgivet

den

”Okay, Google” kommer på dansk

”Okay, Google, hvad er der sket i dag?”

”Okay, Google, giv mig nyhederne”

”Okay, Google, er de danske medier klar til, at Googles assistent meget snart kan tale dansk?

Sidstnævnte er et relevant spørgsmål, som der p.t. ikke kan svares konkret på. Google er netop begyndt at tale svensk og inden nytår vil Googles assistent kunne tale dansk og så vil danskerne kunne spørge og få svar på alt, som nogen har fodret Google med.

Fuldstændig som i dag, hvor Google hurtigt finder indhold, der giver svar på vores tekstbaserede søgninger.

Google Assistent virker på alle enheder og det betyder, at man kan bruge sin mobil til at spørge efter vejret, nyheder eller ens favoritpodcast. Men den stemmestyrede tjener kan kun levere svar, hvis nogen indholdsproducenter, som for eksempel medier, har fodret den.

De kan de gøre via dette link, som formentlig vil opleve en del trafik fra danske udviklere i den kommende tid.

Lyd er i den grad kommunikationens new frontier og selvom amerikanske medier og mediebrugere i to år har kunnet snakke sammen via Google Asssistant, Amazon Alexa og andre stemmestyrede chatbots, er det tydeligt, at formatet ikke er færdigudviklet og at både indholdsproducenterne og forbrugerne fortsat eksperimenterer.

Men ligesom ingen – absolut ingen – virksomheder, organisationer og medier i dag kunne forestille sig ikke at være på internettet og ikke gøre sig søgbare på Google, ønsker ingen at blive sat af det store lydtog, der ruller stærkere og stærkere.

Derfor satser store mediehuse verden rundt på, at netop de har det rigtige lydindhold og at det er dem, der kommer ud af højtaleren, når brugerne har brug for nyt.

Digiday gav for nylig en kort status over diverse mediehuses sats på området:

  • NPR har seks mennesker ansat til at udvikle indhold til de stemmestyrede enheder.
  • New York Times har oprettet en enhed med selvstændig redaktør for området.
  • Al Jazeera har udnævnt en senior producer til at udvælge hvilket indhold, der skal gøres tilgængeligt og hvilket indhold, der skal specialudvikles til de nye formater.
  • Washington Post har et dedikeret audioteam til opgaven.

Bloomberg og BBC, og formentlig mange andre, har også øjnene fast rettet på de nye muligheder. Alle er bevidste om brugernes store interesse for lyd og alle ved, at selv skævskud og fejlafleveringer ved at være firstmover giver værdifulde erfaringer på et marked, der formentlig blive meget, meget stort.

Et godt eksempel på, hvor glade danskerne er for lyd, er Zetlands overraskende succes med at indtale alle artikler. Det har på kort tid forvandlet Zetland til et lyttemedie, hvor 60 procent af konsumeringen foregår med ører og ikke øjne.

Læs: Da Zetland blev et lyttemedie

DRs medieforskere har i flere år oplevet stigende forbrug af podcast og senest målte de, at danskerne podcastede seks procent mere i sommerugerne end ved årets begyndelse.

I Sverige er så vidt vides ingen medier klar med lyd til Google Assistenten, men flere kommercielle virksomheder har forberedt sig og lader svenskerne prata med H&M, ICA, Postnord og SJ.

Danske medier, der allerede har lyd, bør som minimum sørge for at det bliver tilgængeligt, når dansker i løbet af efteråret siger “OK, Google giv mig podcast”. Men skridt to kan måske også være at udvikle indhold, der er tilpasset det nye format.

Foto: Fouquier

Læs: Er du klar til den store lydbølge?

Læs resten af artiklen

Original

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

POV har nu nået deres mål om at indsamle 250.000 kroner og sammen med en række af tidligere crowdfunding-succeser, vil det give andre blod på tanden.

Udgivet

den

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

På 15 dage nåede Point of View International deres mål om at indsamle 250.000 kroner i en crowdfunding-kampagne. Kampagnen fortsætter i yderligere tre dage og POV International håber at maksimere beløbet yderligere. På forhånd har en anonym donor (iøvrigt ikke optimalt med anonyme bagmænd bag uafhængige medier, men det er en anden snak) lovet at doble beløbet op. Dermed står POV til at modtage mindst 500.000 kroner til den videre udvikling af mediet.

Point of View er ikke det eneste medie eller medieprojekt, der har haft held med at indsamle penge fra læserne og sympatisører. Med bidrag fra medieforsker Aske Kammer fra IT Universitet er her en liste over crowdfundings i de senere år:

  • Zetland indsamlede i 2015 533.837 kroner fra i alt 1.388 bidragsydere.
  • Atlas Magasin indsamlede i 2017 250.000 kroner.
  • Podcasten Dårligdommene indsamlede i denne sommer 38.952 kroner fra 216 bidragsydere.
  • Podcasten Kongerækken indsamlede i 2016 50.130 kroner.
  • Podcasten Album indsamlede 146.037 kroner fra 306 bidragsydere i 2016.

Lige nu indsamler fodboldmediet Mediano midler til at producere en ny podcastserie om Superligaens største øjeblikke. Målet er 13.500 euro og foreløbigt har Mediano fået tilsagn om 2.211 euro svarende til 16.500 kroner.

Tidligere forsøgte platformen Peblish at facilitere indsamlinger til konkrete medieprojekter – typisk artikler. Men selvom der blev produceret adskillige artikler, måtte projektet sidste år lukke.

Læs: Startup foræres væk – Vil du overtage Peblish?

Når man ser på listen over vellykkede crowdfundingindsamlinger er det let at forestille sig, at metoden vil få mere medvind i den kommende tid. Men sandsynligheden for succes er selvfølgelig direkte proportional med ens evne til at tiltrække brugere, der er så positivt stemt for ens projekt, at de frivilligt vil hive penge op af lommen.

For mange vil det være angstprovokerende at forsøge, da en fejlslagen crowdfunding ikke alene giver nul kroner, men også på den ondeste måde udstiller den manglende kontakt, man har med sine brugere.

Det er dog værd at notere, at mange medier i disse år er meget fokuserede på at genopbygge deres kontakt med brugerne, nogle går all in med medlemsbaserede modeller, mens langt de fleste “blot” intensiverer deres brugerorientering og skruer ned for deres eget afsenderfokus.

Alt andet lige vil denne udvikling stille medierne bedre, hvis de kaster sig ud i crowdfunding.

Da der samtidig er stor lyst til at udvikle og den nye medieaftale stiller startups dårligere end tidligere, er det oplagt at forvente, at vi kommer til at se mere til crowdfunding i den kommende tid.

Crowdfunding er i øvrigt ikke forbeholdt små medier. Man kunne også forestille sig større medier i havsnød, som beder om hjælp. Eller medier, der mangler kapital til konkrete og veldefinerede projekter – som fx. Medianos indsamling.

Medianos indsamling kører den næste måned og kan støttes her.

Kender du til andre crowdfunding-projekter i blandt danske medier, som ikke er nævnt her, så tip her – så opdaterer vi hurtigst muligt

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu