Connect with us

Original

Løssalg af artikler skaffer abonnenter til canadisk medie

Canadisk medie har udviklet en original ny måde at udnytte mikrobetaling til at sælge rigtige abonnementer.

Udgivet

den

Løssalg af artikler skaffer abonnenter til canadisk medie

Ideen om at sælge artikler stykvist får ofte mediechefer til at hyperventilere og klamre sig fast til deres abonnementsmodeller. At få brugerne til at betale på forhånd for alt, hvad mediet leverer er trods alt en bedre forretning end kun at få penge for præcis det forbug, brugerne har.

Alt sammen godt, hvis ikke det lige var fordi, at det er pokkers svært at sælge abonnementer og få brugerne til at holde fast i dem i længden.

Derfor dukker ideen om løssalg – også kaldet mikrobetaling – fra tid til anden op. Og som noget nyt har det canadiske regionalmedie Winnipeg Free Press skabt en model, der ikke får mikrobetalingen til at kollidere med abonnementsmodellen, men tværtimod bygger bro mellem dem.

Mikrobetalingen indgår som et vigtigt element i en kundetragt med fire etaper hos Winnipeg Free Press:

  1. Den gratis zone: Alle kan frit og gratis læse tre artikler (vist nok om måneden) på Winnipeg Free Press. Cirka 70 procent af læserne befinder sig her.
  2. Login zone: Når man vil læse flere artikler end det er muligt i den gratis zone, får man et tilbud om 60 dages gratis prøveabonnement. I den periode kan man frit læse alt så længe man er logget ind. Winnipeg Free Press bruger perioden til at vænne brugerne til deres medie og til nøjagtigt at tælle, hvor mange artikler man bruger.
  3. Afgørelsens time: Når de 60 dage er gået beder Winnipeg Free Press brugerne om at vælge mellem to modeller: Hvis de har læst flere end 40 artikler om måneden, kan det bedst betale sig at købe et fuldt abonnement og hvis de har læst færre, kan det bedst betale sig for dem, at fremover betaler 27 canadiske cent per artikel (ca. 1,3 dkr)
  4. Follow up: Hvis brugerne benytter sig af mikrobetalingsmodellen, holder Winnipeg Free Press løbende øje med om de køber flere end 40 artikler om måneden og tilbyder dem prompte et rigtigt abonnement istedet.

Mikrosalget er ikke blevet en guldrandet forretning for Winnipeg Free Press, men ifølge tal, som avisen fornyligt oplyste til INMA har de 7.220 mikrokunder ud af ialt 40.707 betalende digitale kunder. I gennemsnit bliver der solgt 600-1.000 artikler om dagen til en pris på 27 cent.

Af de 40.707 betalende digitale kunder er de 26.150 rent faktisk printkunder, som også er logget ind digitalt. De 7.220 mikrokunder skal måske derfor sammenlignes med de resterende 7.337 læsere, der har digitale abonnementer. Altså cirka 50/50.

Avisens vicepresident Christian Panson mener, at mikrobetalingen er en succes fordi det skal ses som en led i hele salgsstrategien. Han fremhæver blandt andet:

  • At mikrobetalingen er mindre forpligtende at kaste sig ud i for brugerne fordi de ikke skal binde sig til en længere periode.
  • At mikrobetalingen vænner brugerne til, at alt har en værdi og at journalistik koster penge.
  • At tilvænningen til at betale for Winnipeg Free Press’ journalistik via mikrobetaling gør det lettere for brugerne at forpligte sig til et rigtigt abonnement.

Nok så interessant oplyser Christian Panson, at 15 procent af mikrobetalerne ender med at blive konverteret til rigtige abonnenter.

Winnipeg Free Press-casen er interessant i en debat, der i årevis har udstillet digitaliseringens udfordring for den klassiske abonnementsmodel, der indebærer, at abonnenterne har et højt forbrug af deres abonnement for at få tilpas udbytte af abonnementet.

Men i takt med at blandt andet de sociale medier har vænnet mange mediebrugere til at indsamle nyheder og indhold fra mange forskellige mediekilder, bliver det stort set umuligt for den mange mediebrugere at være andet end gratister – for hvem har råd til at betale x antal abonnementer?

At betalingsløsninger samtidig er blevet forbedret og smidiggjort og medierne selv udpakker deres produktion og lokker med alt indhold stykvist – uanset om det er på den ene eller anden side af en betalingsvæg – gør kun debatten om mikrobetaling mere og mere aktuel.

Langt de fleste mediechefer er dog naturligvis med rette bekymrede over om mikrobetalingen vil kannibalisere abonnementbasen. Derfor er det interessant, at Winnipeg-modellen både tilfredsstiller de sporadiske læsere og abonnementsmodellen.

Næste skridt for Winniper Free Press er, at de vil få deres dagspas, som de allerede har lanceret, til at udvikle sig.

Læs også Medietrends miniundersøgelse af hvor meget Medietrends læsere vil betale for journalistik:

Køb en nyhed for to kroner eller en podcast til en femmer

Indhold til denne artikel er hentet fra to kilder:

INMA

og

NiemanLab

Original

Q&A: “Her finder man programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler, splitter, bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu