Connect with us

Original

Løssalg af artikler skaffer abonnenter til canadisk medie

Canadisk medie har udviklet en original ny måde at udnytte mikrobetaling til at sælge rigtige abonnementer.

Udgivet

den

Løssalg af artikler skaffer abonnenter til canadisk medie

Ideen om at sælge artikler stykvist får ofte mediechefer til at hyperventilere og klamre sig fast til deres abonnementsmodeller. At få brugerne til at betale på forhånd for alt, hvad mediet leverer er trods alt en bedre forretning end kun at få penge for præcis det forbug, brugerne har.

Alt sammen godt, hvis ikke det lige var fordi, at det er pokkers svært at sælge abonnementer og få brugerne til at holde fast i dem i længden.

Derfor dukker ideen om løssalg – også kaldet mikrobetaling – fra tid til anden op. Og som noget nyt har det canadiske regionalmedie Winnipeg Free Press skabt en model, der ikke får mikrobetalingen til at kollidere med abonnementsmodellen, men tværtimod bygger bro mellem dem.

Mikrobetalingen indgår som et vigtigt element i en kundetragt med fire etaper hos Winnipeg Free Press:

  1. Den gratis zone: Alle kan frit og gratis læse tre artikler (vist nok om måneden) på Winnipeg Free Press. Cirka 70 procent af læserne befinder sig her.
  2. Login zone: Når man vil læse flere artikler end det er muligt i den gratis zone, får man et tilbud om 60 dages gratis prøveabonnement. I den periode kan man frit læse alt så længe man er logget ind. Winnipeg Free Press bruger perioden til at vænne brugerne til deres medie og til nøjagtigt at tælle, hvor mange artikler man bruger.
  3. Afgørelsens time: Når de 60 dage er gået beder Winnipeg Free Press brugerne om at vælge mellem to modeller: Hvis de har læst flere end 40 artikler om måneden, kan det bedst betale sig at købe et fuldt abonnement og hvis de har læst færre, kan det bedst betale sig for dem, at fremover betaler 27 canadiske cent per artikel (ca. 1,3 dkr)
  4. Follow up: Hvis brugerne benytter sig af mikrobetalingsmodellen, holder Winnipeg Free Press løbende øje med om de køber flere end 40 artikler om måneden og tilbyder dem prompte et rigtigt abonnement istedet.

Mikrosalget er ikke blevet en guldrandet forretning for Winnipeg Free Press, men ifølge tal, som avisen fornyligt oplyste til INMA har de 7.220 mikrokunder ud af ialt 40.707 betalende digitale kunder. I gennemsnit bliver der solgt 600-1.000 artikler om dagen til en pris på 27 cent.

Af de 40.707 betalende digitale kunder er de 26.150 rent faktisk printkunder, som også er logget ind digitalt. De 7.220 mikrokunder skal måske derfor sammenlignes med de resterende 7.337 læsere, der har digitale abonnementer. Altså cirka 50/50.

Avisens vicepresident Christian Panson mener, at mikrobetalingen er en succes fordi det skal ses som en led i hele salgsstrategien. Han fremhæver blandt andet:

  • At mikrobetalingen er mindre forpligtende at kaste sig ud i for brugerne fordi de ikke skal binde sig til en længere periode.
  • At mikrobetalingen vænner brugerne til, at alt har en værdi og at journalistik koster penge.
  • At tilvænningen til at betale for Winnipeg Free Press’ journalistik via mikrobetaling gør det lettere for brugerne at forpligte sig til et rigtigt abonnement.

Nok så interessant oplyser Christian Panson, at 15 procent af mikrobetalerne ender med at blive konverteret til rigtige abonnenter.

Winnipeg Free Press-casen er interessant i en debat, der i årevis har udstillet digitaliseringens udfordring for den klassiske abonnementsmodel, der indebærer, at abonnenterne har et højt forbrug af deres abonnement for at få tilpas udbytte af abonnementet.

Men i takt med at blandt andet de sociale medier har vænnet mange mediebrugere til at indsamle nyheder og indhold fra mange forskellige mediekilder, bliver det stort set umuligt for den mange mediebrugere at være andet end gratister – for hvem har råd til at betale x antal abonnementer?

At betalingsløsninger samtidig er blevet forbedret og smidiggjort og medierne selv udpakker deres produktion og lokker med alt indhold stykvist – uanset om det er på den ene eller anden side af en betalingsvæg – gør kun debatten om mikrobetaling mere og mere aktuel.

Langt de fleste mediechefer er dog naturligvis med rette bekymrede over om mikrobetalingen vil kannibalisere abonnementbasen. Derfor er det interessant, at Winnipeg-modellen både tilfredsstiller de sporadiske læsere og abonnementsmodellen.

Næste skridt for Winniper Free Press er, at de vil få deres dagspas, som de allerede har lanceret, til at udvikle sig.

Læs også Medietrends miniundersøgelse af hvor meget Medietrends læsere vil betale for journalistik:

Køb en nyhed for to kroner eller en podcast til en femmer

Indhold til denne artikel er hentet fra to kilder:

INMA

og

NiemanLab

Data

Lokalmedier reducerer tab på Facebook

Udgivet

den

Lokalmedier reducerer tab fra Facebook

Siden Facebook for snart to år siden skruede ned for mediernes eksponering på Facebook, har de lovet, at lokale nyheder ikke skulle blive ramt.

Tidligere analyser viser, at Facebook nogenlunde holder løftet i USA og nu peger nye data også på, at løftet har begunstiget danske lokale- og regionale medier.

Det fremgår af en ny analyse, Medietrends har foretaget af 99 danske regionale og lokale mediers Facebooksider. I analysen sammenlignes alle opslag fra juli 2018 til juni 2019 med den tilsvarende 12-måneder-periode året før.

Den mest enkle kurve til at illustrere spørgsmålet er, hvor mange likes, delinger og kommentarer medierne opnår per opslag.

Den grønne kurve viser med al tydelighed, at de 99 medier fik mindre og mindre ud af deres opslag igennem hele perioden fra sommeren 2017 til sommeren 2018. Og med samme tydelighed viser den røde kurve, at der sker noget positivt med algoritmen i efteråret 2018.

I alle måneder i 2019 har medierne i gennemsnit ligget mellem 16 og 33 procent højere end den tilsvarende måned året før.

Det skal understreges, at Medietrends analyse udelukkende måler interaktioner og antal opslag. Det kan derfor ikke direkte oversættes til rækkevidde på Facebook eller antal klik tilbage til mediernes egne sider.

Ligeledes kan det ikke udelukkes, at 99 andre lokale og regionale medier kunne have givet et andet billede. Men listen dækker alle regionale medier og et tilfældigt udvalg af lokale medier.

Listen indeholder kun skrevne medier. Havde den fx også inddraget TV2-regionerne, ville en stor mængde video-opslag formentlig have påvirket voldsomt i det samlede billede.

Det højere udbytte af at slå op på Facebook, giver naturligvis også gennemslag i den samlede mænge interaktioner. Her krydser de to kurver dog først hinanden to måneder senere, hvilket skyldes, at mediernes aktivitet på Facebook (antal opslag) var væsentlig neddæmpet i efteråret 2018.

Den mest præcise måde at måle udviklingen på, er den såkaldte interaction rate. Det er et regnestykke, der både inddrager antal interaktioner, antal opslag og Facebooksidernes antal følgere på det tidspunkt opslagene blev postet.

Det betyder, at data korrigerer for om Facebooksiderne henover perioden er vokset i antal følgere og derfor logisk set ville kunne opnå flere interaktioner.

Også interaction rate viser stort set samme udvikling, som de andre kurver.

Medietrends analyse indbefatter samtlige opslag i de to perioder – ialt 195.907 – opslag og det er derfor usandsynligt, at udviklingen er drevet af enkelte supervirale opslag.

Analysen er gennemført ved hjælp af værktøjet CrowdTangle.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu