Connect with us

Kurateret

Kunstig intelligens skal skrive 30.000 britiske lokalhistorier om måneden

Projektet gør det rentabelt at skrive artikler til et ekstremt smalt og lokalt publikum. På den måde når medierne ud til langt flere læsere end ellers

Udgivet

den

Kunstig intelligens skal skrive 30.000 britiske lokalhistorier om måneden

Først stikker robotten næsen ned i de offentlige registre, så analyserer den informationerne og derefter skriver den en lokalartikel med lokale fakta til lige så mange lokalområder, som den bliver bedt om – måske helt ned til postnummerniveau.

Nogenlunde sådan kan et nyt ambitiøst, britisk forsøg med kunstig intelligens beskrives.

Bag projektet står PA (The Press Association), som har fået støtte fra Googles Digital News Initiative på 706.000 euro.

Lige nu er projektet igang med at ansætte journalister, som dels skal træne den kunstige inteligens i at søge efter de rigtige informationer, men nok så vigtigt også skal lære computerne at skrive godt og journalistisk. Den kunstige intelligens vil benytte NLG (natural language generation), som er en metode til at omsætte data til tekst ved hjælp af skabeloner.

PA, der er et nyhedsbureau som Ritzau, vil skrive landsdækkende og menneskeskabte artikler og derefter lader den kunstige intelligens versionere hundredevis af lokale vinkler på den samme moderhistorie. Disse vil blive tilbudt alle deres kunder. PA forventer, at der vil blive produceret op til 30.000 artikler om måneden.

Fordelen ved at lade robotter skrive artikler er, at det er muligt at producere journalistiske produkter, der kun har et ekstremt smalt publikum og hvor det aldrig ville være rentabelt at lade et menneske producere det. Det betyder, at det bliver muligt at servicere langt flere mennesker med relevant og nærværende indhold.

Læs mere om projektet her.

Her hjemme eksisterer Lasso News, som benytter samme metoder til at støvsuge offentlige erhvervsregistrer og derefter skrive en strøm af erhvervsartikler. Besøg Lasso News her.

Altinget har også modtaget støtte fra Googles Digital News Initiative til at skrive artikler baseret på Folketingets dokumenter ved hjælp af kunstig intelligens.

Foto: The People Speak/Flickr

Læs også