Original

197 udfordringer for medierne

Er du enig med 197 journalisters bud på mediernes største udfordringer lige nu? I en ny undersøgelse peger de især på økonomi, troværdighed og fake news

Udgivet

den

20. september 2017

Jan Birkemose

Penge, økonomi, forretningsmodeller, troværdighed og fake news er mediernes helt store udfordringer. Det fremgår med tydelighed, når man læser, hvad 197 danske journalister ser som mediernes vigtigste udfordringer.

Journalisterne har deltaget i Medietrends undersøgelse af danske journalister syn på fremtiden – se hovedartiklen Danske journalister ser sort på fremtiden

Se også 179 håb for medierne

I undersøgelsen er journalisterne blevet bedt om med egne ord at beskrive, hvad de ser som mediernes udfordringer. Hvis du har mod på det, er alle citaterne her.

Spørgsmålet var: Hvad mener du er den største udfordring i mediebranchen lige nu?

Du kan også vælge at gå på opdagelse i illustrationen. Her angiver størrelsen på ordene, hvor mange gange, de er blevet brugt. Altså, jo større ordet er, jo flere gange optræder det i de 197 citater:

Affärsmodeller som fungerar

Afhængighed af kilder i det politiske system og især embedsværket.

Alt for mange journalister uddannes, samtidig med at sociale medier får folk til at droppe professionelle medier for selv at søge og bringe “nyheder”

Annoncørbetalt journalistik

At alle ser hastighed som en afgørende parameter i stedet for dybde og kvalitet

At ansættelser i stigende grad er midlertidige/freelance

At bevare objektiviteten. Mainstream medier skaber deres egen virkelighed.

At de gamle forretningsmodeller er under pres.

At deadlines bliver strammere og strammere for hvert projekt

At der er alt for mange om for få jobs

At der er blevet mindre tid til research og de store fælles historier fylder alt for meget.

At der er for få uafhængige medier. Det er særligt gældende i tyndtbefolkede egne, men vi ser tendensen flere steder. Journalistik risikere at blive et spørgsmål om, hvem der holder mikrofonen længst tid…

At der ikke er lighed mellem hvad medierne er villige til at betale og den tid, det tager at producere god journalistik

At der ingen innovation er.

At det konstant voksende udbud af medietyper og -platforme gør det svært for det enkelte medie at få en stor nok “audience”

At fastholde etikken med de korte tidsfrister

At finde finansieringsmodeller til digitalt indhold.

At finde og kommunikere de vigtige historie

At få arbejdet

At få betaling for ordentligt journalistisk arbejde

at få et job hvis man er blevet uddannet inden for de sidste 6-8 år….

At få fat i unge brugere.

At få folk til at betale for journalistik

At få læserne til at forstå, at det koster at producere nyheder

At få penge for vores arbejde.

At få vendt den kollektive pessimisme til en mere positiv tilgang. Og at mange medier i øjeblikket satser entydigt på distributionsplatforme, som man ikke selv kan styre og kontrollere (især Facebook).

At generere en sund og organisk forretning i et landskab, hvis klima er i hastig og meget kraftig forandring. For den specifikt danske mediebranche er udfordringen ydermere præget af, at danske læsere er så relativt få.

At indhold på nettet forventes at være gratis

At journalister ikke længere tør benytte deres eget meningsunivers og kundskaber til deres arbejde, men blot ser sig selv som friktionsløse led hvorigennem information strømmer uhindret.

At journalister konstant taler om dem selv, dyrker deres venner i branchen og ikke interesserer sig for forretningsmodeller

At journalister ofte er generalister og derfor ikke skriver i øst og vest uden at have et særligt vidensområde. Det betyder, at de ikke længere har den samme autoritet, nu hvor alle med en internetforbindelse i princippet kan skrive en artikel

At klik mange steder bliver set som en journalistisk måleenhed

At læserne gennem de senere år er blevet forvænt med at kunne læse alt – eller i hvert fald meget – gratis! Journalistik koster at producere! En anden er, at der de senere år er kommet mange ind i branchen, som mildt sagt har nogle udfordringer, når det gælder stavning, grammatik og tegnsætning! Det vil mange læsere ikke betale for, og det forstår jeg godt! Der bør strammes gevaldigt op!

At medierne ikke kan opfinde det, der skal til for at tjene penge på journalistik.

At omdanne nuværende gratis indhold til noget, folk vil købe

At omstille sig til den digitale verden og finde en indtægtskilde

At sikre forretningsmodeller som er bæredygtige.

At skabe bæredygtige forretningsmodeller.

At skabe ikke-printbaserede og stabile indtægter

At skellene mellem journalistik og kommunikation udviskes

At skelne facts fra fiktion

At tiden og økonomien er knap inden for “klassisk” journalistik

At tjene penge + facebooks dominans

At tjene penge for medierne

At tjene penge på digitalt indhold

At tjene penge på online-journalistik

At vores produkter ikke efterspørges

at være nødvendige

Atypiske ansættelser

Bedst-på-breaking og fake news.

Betalingsløsninger på nettet

Betalingsmure og jobmangel

Bladdød

Borgerne er mere optaget af deres egen viden og deres egne holdninger end faktuel viden og interesse for samfundet og andre

Breaking news

Brugerne har svært ved at skelne i suppedasen af news, views, fake, facebook osv.

Brugernes uvilje mod at betale for indhold

Dagbladenes krise

De gamle dinosaurer der styrer de store tunge huse

De gode – og dårlige – muligheder, som SoMe giver

De mange alt for overfladiske historier, der er styret af klik

Den evindelige kamp om at komme først. En kamp branchen har svært ved at vinde alligevel, fordi der er et hav af aktører på området. Også aktører der ikke er journalistiske, men sociale medier.

Den fremherskende er naturligvis, at de etablerede mediehuse ikke tjener godt nok. På sigt vil udfordringen måske blive, at der etableres mange små medier, der vil kæmpe om læsernes gunst.

Den nye generation af medieforbrugere. Medierne har endnu ikke fundet opskriften på at nå de helt unge – fremtidens medieforbrugere. Jeg mener ikke, at sociale medier er et problem – problemet er, at medierne leverer det, de tror, brugerne vil have med lette historier og clickbait-rubrikker. Brugerne interagerer muligvis med det, men det er med til at presse brugerne væk og skaber større mistillid til etablerede medier.

Den voldsomme teknologiske udvikling, og de konsekvenser det medfører på alle planer.

Dens egen konservatisme

Der er ikke den samme mulighed for indtjening, da mange medier er gået over til digitalt, og langt fra alle ønsker at betale for indholdet.

Der er mange faktorer, og de skyldes alle den teknologiske udvikling

Det at fange de unge som målgruppe

Det ofte entydige fokus på kliks før kvalitet

Det skabte “behov” for øget produktion og læsernes tro på der formidles sandfærdig og væsentlig information.

Disruption af faget og manglende tid og interesse fra brugerne

Distribution, mængden af information, journalister arbejder ud fra modtagerenspræmis

Dårlig ledelse

Dårlig research

Dårlige forretningsmodeller for printmedier

Dårlige ledere uden visioner

Dårlige vilkår og løn

Dårligere løn og ansættelsesforhold

Dårligere tid til research og fordybelse

Dårligt uddannede chefer

ensartet tænkning, manglende indsigt i faglige sammenhænge, manglende repræsentation i produktionsdanmark, manglende viden om f.eks. landbruget, finansverdenen og erhvervslivet og alt for meget fokus på kendisser i et lille segment

Er forretningsmodellen er smuldrende

Facebook og clickbait

Facebook og Google. Faldende indtægter. Mangel på nye indtjeningsmuligheder

Fake news

Fake News

Fake news og det faktum, at debatten på sociale medier tit bygger på emner, der hverken er undersøgt til bunds eller set i den context emnet optræder

Fake news og sociale medier

Fake news, troværdighed i forhold til nyhedsstrøm, papirudgivelser versus digital

Faldende annonceindtægter, udbredelsen af fake news med faldende troværdighed til følge.

Faldende antal læsere til print. At ingen vil betale for digitale nyheder.

Faldende interesse for skrevne medier

Faldende læsertal og presset økonomi

Falske nyheder

Fange de unges opmærksomhed

Finansiering

Finansiering (og via det: arbejds- og lønforhold)

Finansiering af uafhængig journalistik

Finansiering og arbejdspres

Flere kortvarige ansættelser i stedet for faste job

For få job – for mange kandidater

For få penge

For få penge til kvalitet

For hurtige deadlines og for dårlig kvalitet i formidlingen

For mange uddannes til arbejdsløshed=pres på lønninger

For stor ugennemsigtig påvirkning fra presseafdelinger – hellere synligt samarbejde, men det virker mange medier bange for, i håbet om at opnå autonomi. Samtidig har branchen ikke endnu fået greb om de yngre læsere

For stort fokus på sidevisninger

Forandrigsprocessen i faget går hurtigere og hurtigere

Forkert prioritering af hurtige nyheder over de stærke, selvopdyrkede historier, som er det, som skal profilere mediet

Forretningsmodellerne. Omsætning fra lavt-betalte web-annoncer på hjemmesider (her mener jeg CPM) fordrer højere volumen af artikler, hvilket giver lavere kvalitet. Derudover de dyre “gamle” journalister, der stadig er i faget, hvor to “unge” journalister kunne blive ansat for én af dem.

Færre indtægter

Færre og færre stillinger og dårligere og dårligere vilkår

Gamle mediehuse der bare laver “avis på nettet” i stedet for at fortælle historier på de digitale mediers præmisser.

Gratis arbejde og arbejdsgivernes forventning om gratis arbejde særligt blandt studerende, presset for hele tiden at levere nyt forringer kvaliteten af produktet,

Gratis indhold gør at folk ikke vil betale for indhold. Det giver høje krav til produktion og presser lønnen for journalister

Gratis nyheder

Grænserne mellem journalistik og reklame/propaganda er flydende og tilliden til fagligheden svækkes fortsat.

Hurtige nyheder

Hurtighed

Hvordan man får kunderne til at betale for kvalitet – og ikke forventer det hele er gratis

Højrefløjens monipol

Ideen om, at borgerne vil have hurtige, fragmenterede nyheder.

Inkompetence

Internettet

Jagten på klik

Jagten på profit og clicks overskygger indhold og substans

Journalister har ringe almenviden og ingen almen dannelse

Kampen mod “nyheder” baseret på manglende fakta

Kapital

Konkurrencen om at producere

Krav om at levere – både mængde og tempo

Krav om hastighed og breaking

Kravet om tempo. Man kan ikke lave gode historier på tid.

Kvalitet prioriteres ikke, konkurrence med marketing og kom.

Kvalitetstab

Løn- og arbejdsvilkår

Man skal have flere mediebrugere til at betale for indhold og skabe gode platforme til dette.

Mangel på annoncekroner kombineret med Click Bait historier, der på den lange bane ødelægger troen på journalistik

mangel på forretningsmodel for nettet

Mangel på indtjening

Mangel på kritisk sans

Mangel på penge/indtægter

Mangel på troværdighed og gennemslagskraft i journalitiske produkter ifht alt andet info

Manglen på innovation

Manglende abonnementer

manglende betalingsvilje hos læsere

Manglende betalingsvillighed

manglende kildekritik/for mange overskrifter med for lidt indhold

Manglende samarbejde på tværs og globalt om de store og vigtige emner. Manglende samarbejde om en fællesles betalingsportal for små sprogområde som fx Danmark. Lad os betale et sted og vælge blandt alle danske medieudbydere og platforme. Giv mig mulighed for at betale mig til en redaktør der giver mig det jeg interesserer mig for, plus noget af det jeg ikke vidste jeg ville have.

Manglende tid til ressearch og fordybelse

Manglende tillid til os

Manglende troværdighed og evig søgen efter historier, der måske sælger men ikke behøver skyggen af journalistisk faglighed. Bullshit sælger. Og det kan laves af en ung youtuber istedet.

Manglende visioner

Markedsorientering vejer tungere end den demokratiske forpligtelse

Masser af deadlines og fake/afhængige nyheder

Mediebranchens egen fokus på at producere hurtigere og mere

Nedskæringer

Nedskæringer, der gør at mediehuse sparer på arbejdskraften, fake news og at der bliver fokuseret mindre på den skrevne journalistik.

Nettet

Nyheder produceret af robotter

Overuddannelse – der er alt for mange komm.uddannelser i landet, herunder journalister

Personlige brandings

Presset på public service

Produktionskravet, der både forringer motivation, fortællelyst og troværdighed. Når fx DR’s nyhedsreportere samler materiale ind, som andre skal gøre færdigt. Og så det kan spredes ud på alle platforme. På den måde går oplysninger tabt, og det er umuligt at tænke formen på en historie, og så få lov at følge den til dørs.

Reklame forklædt som journalistik

Sat ud af spillet af demokratisering af medierne

Selvpromovering

Sjusket journalistik

Sociale mediers nyhedsrelativisering (5 vrede Roskilde-forældre affødte hundredvis af historier om curlingforældre) og det heraf affødte troværdighedstab. Tabet rammer både medier og andre samfundsbærende institutioner (hpv – sundhedsstyrelsen osv).

Svigtende finansiering og for meget click-baits

Søgemaskiner/SoMe/Civil-reporting

tempo og aldrig offline

Tid og manglende specialisering

Tidspres/Præstationspres

Tjene penge på digital journalistik

Troværdighed

Udfordringen fra de sociale medier

Uholdbare forretningsmodeller og for mange hurtige, sjuskede nyheder

Umulig økonomi

Unges manglende interesse

‘Unøjagtighed under tidspres’