Connect with us

Original

Trump-pauseknap truer publicismen

Bloker nyheder, du ikke orker. Det er det nye tilbud til brugerne på to toneangivende internationale nyhedsplatforme.

Udgivet

den

bloker nyheder

Bloker nyheder, du ikke orker. Det er det nye tilbud til brugerne på to toneangivende internationale nyhedsplatforme.

I de seneste tre uger har brugerne af Quartz nyhedsapp kunne vælge at tage et politisk time-out ved at trykke på den såkaldte ”Trump-snooze” knap, der blokerer alle nyheder om præsident Trump i 24 timer.

Og i en ny betalingsfeature på nyhedstjenesten Nuzzel, kan brugerne få bortfiltreret nyheder, der indeholder bestemte søgetermer, som brugerne ikke gider høre mere om.

Nuzzel er en smart feature, der samler de nyheder, som dine venner eller venners venner deler på Twitter. Dermed sikrer Nuzzel et lynhurtigt overblik over de historier, der trender blandt de mennesker, som du har valgt at følge på Twitter.

Med mindre du altså vælger at bortfiltrere en masse viden og input, du ikke gider høre mere om.

Man behøver vel ikke at sige ekkokammer? Men, alligevel. Bloker-nyheder-du-ikke-kan-lide-tendensen er stærkt udfordrende for publicismen. I hvert fald den publicisme, vi traditionelt har dyrket i den vestlige verden og som kort og godt handler om at klæde brugerne bedst tænkeligt på til at være aktive og vidende borgere.

Den mission kræver, at alle fra tid til anden får inputs, som de ikke selv har valgt, men som er vigtige at forholde sig til.

Personalisering af nyhedsmix har længe sat dagsorden på mediernes udviklingsstrategier og håndteret ansvarligt er personalisering et fremragende værktøj til både at styrke de publicistiske mål og pleje brugernes individuelle interesser.

Personalisering kan sikre, at alle brugere får mere af det, de interesserer sig for og dermed bliver forbindelsen mellem mediet og brugerne stærkere. Men, det er vigtigt at ansvarlige medier udnytter den kontakt til netop at friste med lidt af det væsentlige indhold, som brugerne måske ikke selv har bestilt.

Håndteret på den måde, er personaliseringen ikke farlig, men derimod et godt brændstof til at udbrede public service – uanset om det er privat eller offentligt.

Men når man indbygger blokeringsfiltre mod bestemte emner eller bestemte personer/politikere, er det et direkte frontalangreb på hele grundtanken i mediefaget.

Læs også