Kurateret

Medier spilder kræfter på Facebook

En velkommen påmindelse om at alle medier bør have en skræddersyet strategi og at kun få bør kopiere de allerstørste, selvom de kan være meget inspirerende.

Udgivet

den

7. august 2016

Jan Birkemose

VÆRD AT LÆSE FORDI

Her er en velkommen påmindelse om at alle medier bør have egen skræddersyet strategi og at kun de færreste bør kopiere de allerstørste, selvom de kan være meget inspirerende.

HANDLER OM

Chefredaktøren for The Information Jessica Lessin er voldsomt forundret over, hvor mange kræfter medierne generelt investerer i at gøre sig lækre på de sociale medier. Hun mener, at det er en tabersag at satse på at finde sine brugere på den banehalvdel, hvor man har absolut nul indflydelse.

Istedet bør man bruge kræfter på at gøre sig så uimodståelig, at brugerne selv frivilligt opsøger ens medie.

Det er let at erklære sig enig med Jessica Lessin i, at en pull-strategi virker mere indlysende, end den push-strategi hovedparten af medierne i dag satser på via de sociale medier.

Men for mig at se, er hendes begavede opsang først og fremmest en påmindelse om, at mindre medier skal være forsigtige med kopirere de store mediers large-scale strategi og at hvert eneste medie skal finde sin egen individuelle strategi.

Omvendt er det lidt svært at se, hvordan noget medie, i en moderne virkelighed, hvor mobilen fylder mere og mere, skulle kunne eksistere eller ekspandere uden hjælp fra de sociale medier.

Det ses da også hos det kommende amerikanske medie The Outline, som jeg skrev om i sidste uge. Selvom man her anlægger en strategi om at lave så lækker journalistik, at brugerne kommer flyvende af sig selv, og man er meget eksplicit på, at man ikke vil satse på sociale medier, så har The Outline naturligvis alligevel både Facebook- og Twitter-profil.

The Outline og The Information er gode, sympatiske eksponenter for en ny diskurs, der i virkeligheden er lidt old school – nemlig: producer kvalitet og find dine brugere uden om tredjeparts platforme.

De sociale medier kan dog fortsat udnyttes til at skabe den første kontakt. Derefter er kunsten at knytte brugerne til sig, så de sociale medier ikke står for eneste kontakt – eller hver anden kontakt, som er helt normalt hos masser af digitale medier.

Hvordan det faste forhold så bedst skabes er der efterhånden mange gode bud på. Et fællestræk for dem må være, at de shortcutter de sociale medier og etablerer en uforstyrret livsnerve mellem medie og bruger – det kunne for eksempel være personificerede nyhedsmails og notifikationer.