Løssalg af artikler skaffer abonnenter til canadisk medie

Ideen om at sælge artikler stykvist får ofte mediechefer til at hyperventilere og klamre sig fast til deres abonnementsmodeller. At få brugerne til at betale på forhånd for alt, hvad mediet leverer er trods alt en bedre forretning end kun at få penge for præcis det forbug, brugerne har.

Alt sammen godt, hvis ikke det lige var fordi, at det er pokkers svært at sælge abonnementer og få brugerne til at holde fast i dem i længden.

Derfor dukker ideen om løssalg – også kaldet mikrobetaling – fra tid til anden op. Og som noget nyt har det canadiske regionalmedie Winnipeg Free Press skabt en model, der ikke får mikrobetalingen til at kollidere med abonnementsmodellen, men tværtimod bygger bro mellem dem.

Mikrobetalingen indgår som et vigtigt element i en kundetragt med fire etaper hos Winnipeg Free Press:

  1. Den gratis zone: Alle kan frit og gratis læse tre artikler (vist nok om måneden) på Winnipeg Free Press. Cirka 70 procent af læserne befinder sig her.
  2. Login zone: Når man vil læse flere artikler end det er muligt i den gratis zone, får man et tilbud om 60 dages gratis prøveabonnement. I den periode kan man frit læse alt så længe man er logget ind. Winnipeg Free Press bruger perioden til at vænne brugerne til deres medie og til nøjagtigt at tælle, hvor mange artikler man bruger.
  3. Afgørelsens time: Når de 60 dage er gået beder Winnipeg Free Press brugerne om at vælge mellem to modeller: Hvis de har læst flere end 40 artikler om måneden, kan det bedst betale sig at købe et fuldt abonnement og hvis de har læst færre, kan det bedst betale sig for dem, at fremover betaler 27 canadiske cent per artikel (ca. 1,3 dkr)
  4. Follow up: Hvis brugerne benytter sig af mikrobetalingsmodellen, holder Winnipeg Free Press løbende øje med om de køber flere end 40 artikler om måneden og tilbyder dem prompte et rigtigt abonnement istedet.

Mikrosalget er ikke blevet en guldrandet forretning for Winnipeg Free Press, men ifølge tal, som avisen fornyligt oplyste til INMA har de 7.220 mikrokunder ud af ialt 40.707 betalende digitale kunder. I gennemsnit bliver der solgt 600-1.000 artikler om dagen til en pris på 27 cent.

Af de 40.707 betalende digitale kunder er de 26.150 rent faktisk printkunder, som også er logget ind digitalt. De 7.220 mikrokunder skal måske derfor sammenlignes med de resterende 7.337 læsere, der har digitale abonnementer. Altså cirka 50/50.

Avisens vicepresident Christian Panson mener, at mikrobetalingen er en succes fordi det skal ses som en led i hele salgsstrategien. Han fremhæver blandt andet:

  • At mikrobetalingen er mindre forpligtende at kaste sig ud i for brugerne fordi de ikke skal binde sig til en længere periode.
  • At mikrobetalingen vænner brugerne til, at alt har en værdi og at journalistik koster penge.
  • At tilvænningen til at betale for Winnipeg Free Press’ journalistik via mikrobetaling gør det lettere for brugerne at forpligte sig til et rigtigt abonnement.

Nok så interessant oplyser Christian Panson, at 15 procent af mikrobetalerne ender med at blive konverteret til rigtige abonnenter.

Winnipeg Free Press-casen er interessant i en debat, der i årevis har udstillet digitaliseringens udfordring for den klassiske abonnementsmodel, der indebærer, at abonnenterne har et højt forbrug af deres abonnement for at få tilpas udbytte af abonnementet.

Men i takt med at blandt andet de sociale medier har vænnet mange mediebrugere til at indsamle nyheder og indhold fra mange forskellige mediekilder, bliver det stort set umuligt for den mange mediebrugere at være andet end gratister – for hvem har råd til at betale x antal abonnementer?

At betalingsløsninger samtidig er blevet forbedret og smidiggjort og medierne selv udpakker deres produktion og lokker med alt indhold stykvist – uanset om det er på den ene eller anden side af en betalingsvæg – gør kun debatten om mikrobetaling mere og mere aktuel.

Langt de fleste mediechefer er dog naturligvis med rette bekymrede over om mikrobetalingen vil kannibalisere abonnementbasen. Derfor er det interessant, at Winnipeg-modellen både tilfredsstiller de sporadiske læsere og abonnementsmodellen.

Næste skridt for Winniper Free Press er, at de vil få deres dagspas, som de allerede har lanceret, til at udvikle sig.

Spørgsmålet er, hvordan danske læsere ville reagere på en tilsvarende mulighed. For at få et helt uvidenskabeligt fingerpeg om det, kan du bidrage til en spændende debat ved at svare på denne hurtige undersøgelse.

På forhånd tak.

(Hvis undersøgelsen ikke vil åbne på din skærm, tryk på dette link)

Opret din egen spørgeundersøgelse til brugerfeedback

Indhold til denne artikel er hentet fra to kilder:

INMA

og

NiemanLab