Connect with us

Original

Køb en nyhed for to kroner eller en podcast til en femmer

Miniundersøgelse viser, hvor meget danske mediebrugere vil betale for en nyhed, en baggrund, en feature og en podcast, hvis de kunne købe dem enkeltvis

Udgivet

den

Køb en nyhed for to kroner

Hver dag læser danske mediebrugere hundredtusindvis af artikler uden at betale en krone og samtidig forhindrer betalingsmure dem i at læse, se og lytte masser af indhold, som de ellers gerne ville betale for.

Forklaringen er naturligvis den klassiske abonnementsmodel, som langt de fleste medier bekender sig til og som sikrer, at medierne får betaling for hele pakken i stedet for kun at tjene på enkelte enheder, der sælges stykvist.

Men den digitale udvikling trækker i en retning, hvor mediebrugerne i højere og højere grad selv sammensætter deres nyhedsmix fra mange nyhedskilder og derfor bliver ideen om mikrosalg ved med at poppe ud.

På det teoretiske niveau giver det fremragende mening at udvikle en betalingsmodel, der matcher brugernes adfærd, men om brugerne egentlig er klar til at svinge dankortet for at få adgang til en artikel, en video eller en podcast er så vidt vides aldrig blevet undersøgt.

Derfor har Medietrends forsøgt at vejre stemningen for mikrobetaling blandt mediebrugerne. Undersøgelsen er på ingen måde videnskabelig sikker. Dels er der kun 42 respondenter og dels er de primært rekrutteret blandt Medietrends egne læsere, som hovedsageligt er meget aktive medieprofessionelle.

Så tag resultaterne med alle tænkelige forbehold og gennemfør gerne selv en professionel undersøgelse blandt hele befolkningen.

Trods alle disse storykillerforbehold giver undersøgelsen alligevel et fingerpeg om, hvordan nogle mediebrugere trods alt tænker om mikrobetaling og ikke mindst, hvor stor deres betalingsvilje er.

Flere end hver anden af de adspurgte oplever mindst en gang dagligt, at de er interesserede i indhold, som de ikke kan få adgang til fordi de ikke er abonnenter. Det gode er, at det viser, at betalingsmurene er effektive og at indholdet er attraktivt. Det dårlige er, at kun få mediebrugere har råd til at tegne abonnementer til alt det, de gerne vil konsumere.


 

Spørgsmålet er dog om de ville være interesserede i at købe indholdet stykvist, hvis prisen er fair i deres egne øjne og købet kan foretages hurtigt og let. Det svarer to ud af tre, at de helt sikkert gerne ville. Yderligere 26 procent svarer måske.


 

Hvad er journalistik så værd? Noget tyder på to kroner for en nyhedsartikel, en femmer for en baggrundsartikel eller en podcast og fem-ti kroner for et interview eller en feature.


 

Mediernes udfordring i forhold til mikrosalg er naturligvis om styksalget udhuler abonnementsmodellen. Det kan ingen – heller ikke mediebrugerne – være interesseret i. Men måske har det canadiske regionalmedie Winnipeg Free Press skabt en model, der bygger bro mellem mikrobetaling og abonnementsmodel.

Kort fortalt går modellen ud på, at avisen lader læserne købe artikler stykvist, men hele tiden tæller artiklerne og gør læserne opmærksomme på, at de kan spare penge ved at købe et abonnement, hvis de læser/køber mange artikler.

Læs: Løssalg af artikler skaffer abonnenter til canadisk medie

Mest ikoniske mikrosalgs-projekt er det hollandske Blendle, som opererer i Holland, Tyskland og USA. Det kan være svært at gennemskue deres resultater. De har været dygtige til at skaffe mange brugere til deres platform, men om de rent faktisk konverterer salg er lidt mere tvivlsomt.

Ligeledes er det p.t. lidt uklart om Blendle ved at skifte deres model fra rent enkeltsalg til en mere Spotifylignende model, hvor brugerne får fri adgang til mange medier for en fast abonnementspris.

Det vil dog i givet fald være en model som først og fremmest tilgodeser nyhedsjunkies fremfor det store flertal, der bare gerne vil kunne købe en artikel her og der.

En model, der kunne imødekomme dem – og måske mediernes kærlighed til at pakkesalg – kunne være et slags klippekort, som man kunne tanke op med mindst 100 kroner ad gangen og som virkede til flere medier.

Klippekortet er ikke produktudviklet af nogen – so far.

Foto: Aranami/Flickr

Original

”Okay, Google” kommer på dansk

Svenskerne kan nu tale med Googles assistent og inden nytår kan Google også tale dansk.

Udgivet

den

”Okay, Google” kommer på dansk

”Okay, Google, hvad er der sket i dag?”

”Okay, Google, giv mig nyhederne”

”Okay, Google, er de danske medier klar til, at Googles assistent meget snart kan tale dansk?

Sidstnævnte er et relevant spørgsmål, som der p.t. ikke kan svares konkret på. Google er netop begyndt at tale svensk og inden nytår vil Googles assistent kunne tale dansk og så vil danskerne kunne spørge og få svar på alt, som nogen har fodret Google med.

Fuldstændig som i dag, hvor Google hurtigt finder indhold, der giver svar på vores tekstbaserede søgninger.

Google Assistent virker på alle enheder og det betyder, at man kan bruge sin mobil til at spørge efter vejret, nyheder eller ens favoritpodcast. Men den stemmestyrede tjener kan kun levere svar, hvis nogen indholdsproducenter, som for eksempel medier, har fodret den.

De kan de gøre via dette link, som formentlig vil opleve en del trafik fra danske udviklere i den kommende tid.

Lyd er i den grad kommunikationens new frontier og selvom amerikanske medier og mediebrugere i to år har kunnet snakke sammen via Google Asssistant, Amazon Alexa og andre stemmestyrede chatbots, er det tydeligt, at formatet ikke er færdigudviklet og at både indholdsproducenterne og forbrugerne fortsat eksperimenterer.

Men ligesom ingen – absolut ingen – virksomheder, organisationer og medier i dag kunne forestille sig ikke at være på internettet og ikke gøre sig søgbare på Google, ønsker ingen at blive sat af det store lydtog, der ruller stærkere og stærkere.

Derfor satser store mediehuse verden rundt på, at netop de har det rigtige lydindhold og at det er dem, der kommer ud af højtaleren, når brugerne har brug for nyt.

Digiday gav for nylig en kort status over diverse mediehuses sats på området:

  • NPR har seks mennesker ansat til at udvikle indhold til de stemmestyrede enheder.
  • New York Times har oprettet en enhed med selvstændig redaktør for området.
  • Al Jazeera har udnævnt en senior producer til at udvælge hvilket indhold, der skal gøres tilgængeligt og hvilket indhold, der skal specialudvikles til de nye formater.
  • Washington Post har et dedikeret audioteam til opgaven.

Bloomberg og BBC, og formentlig mange andre, har også øjnene fast rettet på de nye muligheder. Alle er bevidste om brugernes store interesse for lyd og alle ved, at selv skævskud og fejlafleveringer ved at være firstmover giver værdifulde erfaringer på et marked, der formentlig blive meget, meget stort.

Et godt eksempel på, hvor glade danskerne er for lyd, er Zetlands overraskende succes med at indtale alle artikler. Det har på kort tid forvandlet Zetland til et lyttemedie, hvor 60 procent af konsumeringen foregår med ører og ikke øjne.

Læs: Da Zetland blev et lyttemedie

DRs medieforskere har i flere år oplevet stigende forbrug af podcast og senest målte de, at danskerne podcastede seks procent mere i sommerugerne end ved årets begyndelse.

I Sverige er så vidt vides ingen medier klar med lyd til Google Assistenten, men flere kommercielle virksomheder har forberedt sig og lader svenskerne prata med H&M, ICA, Postnord og SJ.

Danske medier, der allerede har lyd, bør som minimum sørge for at det bliver tilgængeligt, når dansker i løbet af efteråret siger “OK, Google giv mig podcast”. Men skridt to kan måske også være at udvikle indhold, der er tilpasset det nye format.

Foto: Fouquier

Læs: Er du klar til den store lydbølge?

Læs resten af artiklen

Original

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

POV har nu nået deres mål om at indsamle 250.000 kroner og sammen med en række af tidligere crowdfunding-succeser, vil det give andre blod på tanden.

Udgivet

den

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

På 15 dage nåede Point of View International deres mål om at indsamle 250.000 kroner i en crowdfunding-kampagne. Kampagnen fortsætter i yderligere tre dage og POV International håber at maksimere beløbet yderligere. På forhånd har en anonym donor (iøvrigt ikke optimalt med anonyme bagmænd bag uafhængige medier, men det er en anden snak) lovet at doble beløbet op. Dermed står POV til at modtage mindst 500.000 kroner til den videre udvikling af mediet.

Point of View er ikke det eneste medie eller medieprojekt, der har haft held med at indsamle penge fra læserne og sympatisører. Med bidrag fra medieforsker Aske Kammer fra IT Universitet er her en liste over crowdfundings i de senere år:

  • Zetland indsamlede i 2015 533.837 kroner fra i alt 1.388 bidragsydere.
  • Atlas Magasin indsamlede i 2017 250.000 kroner.
  • Podcasten Dårligdommene indsamlede i denne sommer 38.952 kroner fra 216 bidragsydere.
  • Podcasten Kongerækken indsamlede i 2016 50.130 kroner.
  • Podcasten Album indsamlede 146.037 kroner fra 306 bidragsydere i 2016.

Lige nu indsamler fodboldmediet Mediano midler til at producere en ny podcastserie om Superligaens største øjeblikke. Målet er 13.500 euro og foreløbigt har Mediano fået tilsagn om 2.211 euro svarende til 16.500 kroner.

Tidligere forsøgte platformen Peblish at facilitere indsamlinger til konkrete medieprojekter – typisk artikler. Men selvom der blev produceret adskillige artikler, måtte projektet sidste år lukke.

Læs: Startup foræres væk – Vil du overtage Peblish?

Når man ser på listen over vellykkede crowdfundingindsamlinger er det let at forestille sig, at metoden vil få mere medvind i den kommende tid. Men sandsynligheden for succes er selvfølgelig direkte proportional med ens evne til at tiltrække brugere, der er så positivt stemt for ens projekt, at de frivilligt vil hive penge op af lommen.

For mange vil det være angstprovokerende at forsøge, da en fejlslagen crowdfunding ikke alene giver nul kroner, men også på den ondeste måde udstiller den manglende kontakt, man har med sine brugere.

Det er dog værd at notere, at mange medier i disse år er meget fokuserede på at genopbygge deres kontakt med brugerne, nogle går all in med medlemsbaserede modeller, mens langt de fleste “blot” intensiverer deres brugerorientering og skruer ned for deres eget afsenderfokus.

Alt andet lige vil denne udvikling stille medierne bedre, hvis de kaster sig ud i crowdfunding.

Da der samtidig er stor lyst til at udvikle og den nye medieaftale stiller startups dårligere end tidligere, er det oplagt at forvente, at vi kommer til at se mere til crowdfunding i den kommende tid.

Crowdfunding er i øvrigt ikke forbeholdt små medier. Man kunne også forestille sig større medier i havsnød, som beder om hjælp. Eller medier, der mangler kapital til konkrete og veldefinerede projekter – som fx. Medianos indsamling.

Medianos indsamling kører den næste måned og kan støttes her.

Kender du til andre crowdfunding-projekter i blandt danske medier, som ikke er nævnt her, så tip her – så opdaterer vi hurtigst muligt

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu