Sådan gør AI dig bedre og ikke dummere

Illustration skabt sammen med Google Gemini

Bruger du AI til at tænke bedre eller til at slippe for at tænke?

Spørgsmålet er brændende relevant for alle os, der har taget AI ind som en del af vores hverdag. Udliciterer vi vores tænkning eller booster vi den?

Svaret er, at det afhænger en hel del af, hvornår vi inddrager AI i vores arbejde. Starter vi med AI, er der stor sandsynlighed for, at vi skaber dårligere resultater.

Et spritnyt og meget tankevækkende studie fra Wharton School, University of Pennsylvania, som Ezra Eeman fra hollandske NPO delte på Linkedin i denne uge, skærer tingene ubehageligt ud i pap.

I studiet deltog 1.372 personer, som skulle svare på syv svære, hjernevridende spørgsmål. 

Nogle fik mulighed for at få forslag til svar fra AI, mens andre ikke gjorde. De, der havde adgang til AI, kunne selv vælge, om de ville bruge AI’ens svar eller deres egne overvejelser.

Den AI, der blev brugt, var bevidst designet til nogle gange at give forkerte – men overbevisende – svar. I andre tilfælde gav den korrekte svar.

Og hvad var resultatet?

Ikke overraskende klarede folk, der fik korrekte AI-svar sig bedre end dem, der fik ukorrekte AI-svar eller slet ikke fik hjælp fra AI.

Dem, der fik ukorrekte AI-svar klarede sig selvfølgelig dårligere end dem, der ikke fik hjælp fra AI. 

Pointen er dog, at de ikke behøvede at benytte de forslag til svar, som AI gav dem. Men det gjorde næsten otte ud af ti.

Og hvorfor? Fordi AI lige havde hjulpet dem til et korrekt svar i et tidligere spørgsmål. 

Forskerne kalder det kognitiv overgivelse. Når først vi har oplevet succes med AI (i et tidligere spørgsmål), følger vi AI uanset hvad det bringer. Vi stopper med at tænke selv.

Vores hjerne overgiver sig næsten betingelsesløst.

Omvendt er AI en fantastisk hjælp, når den er korrekt og bruges korrekt. Lidt som ild, som er både nyttigt og farligt.

Spørgsmålet er derfor, hvordan man anvender AI begavet og ansvarligt og på en måde, så ens tænkning og arbejde forstærkes og ikke fordummes.

Forskernes anbefaling er, at man venter med at inddrage AI til man selv har tænkt. 

Lige da ChatGPT blev lanceret i 2022 var det populært at snakke om, at lade AI lave udkast og lade mennesket redigere og finpudse. En bekvem tanke for alle der lider af angsten for den tomme skærm.

Men intet er værre end på den måde at udlicitere den kreative og intellektuelle proces og reducere sig selv til en faktatjekker og finpudser.

Vi bliver blinde på den kunstige intelligens vinkler og perspektiver og bilder os selv ind, at det er vores egne.

Starter vi med det blanke papir, oplever vi, at vi selv tænker arbejdet frem. 

Det er de færreste af os, der helt ved, hvor vi skal ende, når vi skriver den første sætning. Men ord for ord trækker vores hjernemuskel os igennem en intellektuel og kreativ proces, der ikke bare er tilfredsstillende, men også af bedre kvalitet end det en dårlig AI kan præstere og oftest også end hvad en god AI kan.

Det betyder ikke, at AI ikke skal udnyttes. Absolut ikke.

Det er for eksempel nyttigt at diskutere perspektiver og vinkler med AI før man skriver, få hjælp til research (men pas på!), få støtte undervejs til udfordringer med formuleringer og til sidst korrektur eller kritisk læsning og feedback.

Sætter du dig selv forrest før AI, er du godt på vej til at AI spiller dig bedre og ikke dummere.

God påske -tænker du lever med, at nyhedsbrevet er lidt kortere i denne uge

Jan