Når algoritmen holder hånden over Israel

Egentlig ville jeg skrive om den særbehandling staten Israel ofte nyder i mediedækningen, men nu kommer det i stedet til at handle om den endnu tydeligere favorisering, som Israel får fra algoritmer – i dette tilfælde ChatGPT.

Dermed også et argument om ikke at overdrage vigtige og følsomme redaktionelle beslutninger fra mennesker til AI.

Som så ofte før, ville jeg have hjælp fra ChatGPT til et skabe en illustration. Første skridt i min ideudvikling var derfor at prompte: 

”Lav en grafisk simpel illustration af en journalist med det israelske flag som mundbind”.

Mens jeg promptede overvejede jeg om min opgave var indenfor ChatGPTs retninslinjer, og jeg blev derfor ikke specielt overrasket, da jeg blev afvist med ordene: 

”Jeg kan desværre ikke hjælpe med billeder, der kan opfattes som krænkende eller stigmatiserende over for bestemte nationaliteter, religioner eller befolkningsgrupper, herunder illustrationer hvor det israelske flag bruges på en måde, der kan tolkes som en negativ kommentar til en hel befolkning.”

Fair nok, tænkte jeg, men fik alligevel lyst til at prøve igen.

En gang til blev jeg afvist.

Så besluttede jeg at udskifte flaget til det russiske, og bingo, så fik jeg en fin illustration af en journalist med russisk mundbind – eller mundkurv om man vil.

Herefter testede jeg ChatGPT med flere nationers flag, og chatbotten tegnede lystigt og uden modstand både det danske, kinesiske, palæstinensiske og sågar amerikanske flag. 

Eneste flag som ChatGPT konsekvent afviste var og er det israelske og faktisk også det iranske.

Hvorfor denne forskel?

Eneste mulige forklaring er en bevidst indgroet bias i Israels favør.

Helt absurd på en dag, hvor medierne beretter om den uafhængige FN-kommission, der konkluderer, at staten Israel har begået folkedrab siden 2023. 

Samtidig kan vi også læse om den israelske propagandaplatform Media Watch Legal, der miskrediterer navngivne journalister i Gaza og ”afslører” dem som tilknyttede til Hamas.

Et mediestunt, som forfærder direktøren i Reporters Without Borders Thibaout Brutiin:

”Disse smædekampagner er en del af en strategi, der ender med at legitimere, at journalister i Gaza bliver myrdet,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Hvem der præcis står bag platformen, er lidt uklart, men den blev præsenteret for offentligheden af Israels minister for diaspora og antisemitisme, Amichai Chikili den 2. september.

Bias er naturligvis et velkendt fænomen, når vi snakker om kunstig intelligens, men ofte har det en lidt teoretisk klang.

Men når ChatGPT kun vil tegne en kritisk tegning af den ene part i en forfærdelig krig, er der ikke tale om en smule medvind i den ene eller anden retning. 

Det er en fuldtonet stillingtagen til, at Israel skal behandles med fløjlshandsker. 

Vi bor i et land, som under Mohammedkrisen betalte en høj – og desværre nødvendig – pris for at stå på mål for ytringsfriheden. Den gang som nu handler ytringsfriheden om have modet til at dyrke den uhildede sandhed og om at forsvare retten og pligten til at bedrive magtkritisk journalistik mod en hvilken som helst magthaver.

Jeg er glad for, at der er myndige menneskejournalister på arbejde, når krigens grusomme historier skal fortælles. 

AI er og skal være en vigtig del af nyhedsproduktionen, men svære redaktionelle valg kræver menneskelig fornuft, anstændighed, ansvarlighed, retfærdighedssans og sikker dømmekraft. Det er bare nogle at de kompetencer, der ikke lader sig simulere af kunstig intelligens – især ikke, hvis den er grundprogrammeret til at holde med den ene part i en krig.

Et lyspunkt er dog, at man næsten altid kan løbe om hjørner med genstridige chatbots. Så da jeg havde fået ChatGPT til at tegne en journalist med dannebrog som mundbind, bad jeg den om at skifte det danske flag ud med det israelske. Og vupti, så lykkedes det.

Startup producerer 3.000 ai-podcast om ugen

Super smalle podcast, der måske kun lyttes af 20 mennesker, er forretningsmodellen for Inception Point, der har kastet over at producere podcast ved hjælp af AI.

På en god uge løber det op i 3.000 episoder, hvor alt er skabt med AI.

Nye podcast udvikles ved at lade AI studere populære søgeord på Google og derefter produceres der fem varianter med forskellige titler for at afgøre, hvilken der performer bedst.

Det økonomiske balancepunkt er , at mindst 20 personer, skal lytte med. Er der flere end det, er der overskud, ifølge The Hollywood Reporter, der har historien.

Flere medier giver gratis adgang til unge

Svenske NTM Media tilbyder nu gratis digital adgang til sine lokalaviser for alle under 25 år. 

Ifølge Mediawatch har foreløbig 5.200 unge taget imod tilbuddet.

NTM følger dermed efter både norske Amedia og svenske NWT, som også har lanceret gratis abonnementer til unge.

Herhjemme er Zetland også inde på samme tanker, og har lovet at forære et års medlemskab af Zetland til alle førstegangsvælgere, hvis de når målet om at runde 50.000 medlemmer.

I USA har The Atlantic ifølge Axios oplyst, at de vil give gratis adgang til alle offentlige high schools. New York Times har allerede i en del år givet gratis adgang til elever på public schools.

The Economist daglige nyhedsapp, Espresso, er også gratis for alle studerende på kloden.

Fire minutter med Divya Das

Foto: Henrik Ohsten/ TV 2

Mette Mayli Albæk sendte i sidste uge stafetten videre til Divya Das med disse ord:

Divya Das, fordi hun er ekstremt dygtig og skaber sine egne jobs. I den kommende tid rapporterer hun fra USA for Ekstra Bladet. 

Til dagligt er jeg nyhedsvært på TV 2. Den kommende tid opholder jeg mig også en del i USA, hvor jeg leverer indhold til Ekstra Bladet.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Amerikansk politik og samfundsforhold fylder alt lige nu. For nyligt blev den amerikanske konservative politiske influencer Charlie Kirk skudt, og hans død åbenbarer tilstanden af den offentlige samtale i USA; i politik, i medierne, på gaden, på nettet. Det er svært andet end at delkonkludere, at det er en samtale, der er frygteligt fordærvet og umådelig uforsonlig.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Når jeg kaster mit blik ud over beskaffenheden af amerikanske medier, bliver jeg mindet om hvor heldige vi er i Danmark med vores medielandskab.

Og vigtigst af alt – det er noget borgerne belønner med tillid. Ifølge den seneste undersøgelse fra Reuters Institutes for the Study of Journalism er det stadig over halvdelen af den danske befolkning, der har tillid til traditionelle medier.

I USA er det blot 3 ud af 10, der kan svare det samme. Og det kan jeg godt forstå.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vi skal passe ekstra godt på den menneskelige dimension i de daglige nyhedsfortællinger. Nyheder har det – i hvert fald hos mig – med at bundfælde sig bedre med en menneskelig faktor. I vores konstante jagt på at være hurtigst, kan det ofte være nemt at gribe efter kommentaren eller analysen. Så vi gør os klogt i at minde os selv om, hvor central en del af journalistikken mennesket er.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi har som branche en stor udfordring med at nå de yngre generationer, og ingen har for alvor knækket koden i den traditionelle ende af mediespektret. Måske kan vi lære af gamerindustrien, hvor man synes at have gennemskuet, hvordan man både underholder, engagerer og fastholder unge brugere.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne give stafetten videre til Masaana Egede, Chefredaktør på Sermitsiaq. I et land som Grønland, hvor borgerne bor spredt over store afstande, er medierne meget mere end nyhedsformidlere. De er en helt central del af sammenhængskraften i landet. Og når man dertil lægger udfordringerne internt i rigsfællesskabet og ser Grønland blive sat højt på den geopolitiske dagsorden af en amerikansk præsident, ja så står Masaana Egede med et af de mest betydningsfulde job i Grønland. Derfor vil jeg gerne høre fra ham.