Den danske folkeskole er i fokus som aldrig før. Som journalist på Fagbladet Folkeskolen får du chancen for at besøge virkeligheden bag overskrifterne. Din journalistik sætter et solidt aftryk på hverdagen for lærere og andre skolefolk, både med de helt skolenære artikler og de store dagsordensættende historier. Du får lov at arbejde i alle genrer og udkommer både på folkeskolen.dk, i vores nyhedsbreve og i vores populære magasin.
Hvad skal du lave?
- Som journalist på Fagbladet Folkeskolen skriver du både nyheder og fordybelse om det, der rører sig på skoleområdet og i lærernes arbejdsliv.
- Som nyhedsvagt dækker du de aktuelle dagsordener og skolenære nyheder især til folkeskolen.dk.
- Du får også tid til at grave dig ned, finde de overraskende vinkler og arbejde med magasinformater.
- Du bliver fagjournalist med stort F. Det betyder, at du får tid til sætte dig ind i alt fra pædagogik og skolepolitik til arbejdsvilkår og overenskomster.
Hvem er du?
- Du er en professionel, ambitiøs og empatisk journalist, som brænder for at gøre en forskel for skolen og alle dem, der arbejder i den.
- Du kan skære en nyhed, så den både er hurtig, pirrende og præcis.
- Du kommer til at lave alt fra reportager og portrætter til store undersøgende projekter. Du er ikke ekspert i det hele, men du er god til det meste og glæder dig til at lære resten.
- Du trives godt i et miljø med højt tempo, skarpe deadlines og mange forandringer.
- Du er hjemmevant på de digitale platforme og nysgerrig på nye metoder, fortælleformer og teknologier.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med dyb research og datajournalistik, men ikke et krav.
Hvem er vi?
Du får knap 25 dygtige og motiverede kolleger på Fagbladet Folkeskolen på tværs af vores redaktionelle og kommercielle afdeling. Vi udgiver nyheder hver dag, et hav af nyhedsbreve og det trykte magasin Folkeskolen.
Vores formål er at lave kvalitetsjournalistik, der gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, for skolen og for demokratiet. Det har vi gjort siden 1883, og vi har netop gennemført en prisbelønnet relancering på alle platforme.
Hos os er der ingen modsætning mellem høje ambitioner og et godt arbejdsmiljø. Vi værner om hinanden og tager vi os tid til at hygge os sammen og fejre vores succeser.
Arbejdspladsen ligger på Kompagnistræde i det centrale København.
Vilkår
Stillingen er en projektansættelse fra 17. august 2026 med en varighed på 10 måneder med mulighed for forlængelse. Stillingen er som udgangspunkt fuld tid.
Vi har attraktive vilkår for både løn, pension og ferie. Din ansættelse er omfattet af gældende overenskomst på Fagbladet Folkeskolen.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
- Redaktionschef Katrine Birkedal Frich på telefon 2167 8557 eller på e-mail kbfr@folkeskolen.dk
- Journalist og medarbejderrepræsentant på telefon Stine Grynberg på 3369 6404 eller e-mail sga@folkeskolen.dk.
Sådan søger du
Send dit CV og en motiveret ansøgning senest onsdag den 13. maj 2026 kl. 16.00.
Vi forventer at afholde første runde samtaler torsdag den 21. maj 2026.
Tiltrædelse den 17. august 2026.
Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.
Vi udkommer hver dag på folkeskolen.dk samt i en stribe nyhedsbreve, ligesom vi udgiver et trykt månedsmagasin med over 130.000 læsere.
Vi driver 22 faglige netværk om skolens fag og fagligheder. Vi har også en jobportal, en kursusportal, en lejrskoleportal og prisfesten Lærerprofession.
Fagbladet Folkeskolen er ejet af Danmarks Lærerforening og Stibo Complete.Mediet er redaktionelt uafhængigt af alle interesser, også sine ejeres.