Nyhedsbrev: Medietrends jobplatform er bedst

Jeg elsker at være selvstændig og derfor har jeg absolut ingen planer om at søge job.

Men jeg husker, hvordan jeg tidligere scannede både den ene og den anden jobplatform for at være sikker på ikke at overse drømmejobbet.

Derfor har jeg ikke haft den mindste tvivl om, at når Medietrends skulle have en jobplatform, skulle den være anderledes.

Nemlig en platform, der er på jobsøgerens side ved at have overblik over alle relevante job.

Nøgleordene er alle og relevante.

Alle betyder, at uanset om jobudbyderen vil betale eller ej, så bliver jobopslaget noteret på Medietrends jobplatform, som i øvrigt hedder Joblisten.

Relevant betyder, at det rent faktisk er et job, der er interessant for målgruppen, og som ikke er udvalgt maskinelt af en robot, fordi jobopslaget matcher nogle irrelevante søgetermer. Det er for eksempel ikke relevant at vise et ledigt job som receptionist, bare fordi det er i Berlingske Medias reception.

Eller som af mine forbindelser med en fortid i DR fortalte mig. Hun får tilbudt lægejob, fordi robotterne tror DR betyder doktor.

Alle – 30 til 40 daglige – jobopslag på Joblisten, er derfor udvalgt af et tænkende menneske, der er ansat til dagligt at overvåge markedet for ledige jobs til journalister og kommunikatører.

Medietrends jobplatform er ikke nogen god forretning, men det er en god service for både jobsøgere og jobudbydere. Derfor falder projektet fint ind i ideen med Medietrends, som altid er at dele ud og så efterfølgende forsøge at skabe økonomi til at fortsætte.

Hvis du kender dem, der bestemmer, hvor job fra din arbejdsplads skal annonceres, så kan du hjælpe mit og Medietrends arbejde rigtigt meget ved at foreslå Medietrends som jobplatform.

På den måde bliver jobbet blandt andet vist her i nyhedsbrevet, som modtages af branchens mest attraktive segment af over 3.300 udviklingsinteresserede proffer. Jobbet ses også på alle sidevisninger på Medietrends.dk

Tjek joblisten, hvor der også er konkrete oplysninger om mulighederne for ekstra eksponering.

🙏

Jan

---

Her er hvad nyhedsbrevet byder på:

Endelig virker tale-til-tekst på dansk

Medie fik doneret 1.000 dollars i timen

Sådan bruger danske medier kunstig intelligens

Google nedprioriterer negative søgeresultater om Qatar i nogle lande

Fire minutter med Sebastian Stanbury

40 nye job

---

Transskriberingshelvedet er forbi

I de senere år, har det været frustrerende at opleve, hvordan transskriberingssoftware er blevet fintunet til store sprog, mens det fortsat har lavet masser af fejl, hvis man udfordrede det med dansk.

Men nu er der hjælp fra Zetland, som har udviklet et helt fantastisk tale-til-tekst værktøj, som fungerer stort set fejlfrit.

Jeg ved det, for jeg mødte Zetlands direktør Tav Klitgaard minutter efter de havde sat strøm til funktionen og jeg fik lov at teste det. For at være ekstra besværlig stressede jeg værktøjet ved at blande engelske ord ind i min danske talestrøm. Det klarede den uden problemer.

Zetland stiller i øjeblikket en gratis beta-version til rådighed for alle, der har lyst til at teste eller lige har et langt interview, de ikke orker at skrive ud.

Værktøjet er bygget på open source-modulet Whisper, men det er Zetland, der har udviklet brugerfladen, der gør softwaren let at bruge.

---

Sådan fik medie 36.000$ i donationer på 36 timer

The Connecticut Mirror har de seneste to år gennemført nogle meget effektive kampagner for at få donationer fra deres læsere. I denne artikel deler de deres erfaringer.

The Connecticut Mirror skriver om politik i Connecticut og deres kampagner bliver derfor placeret på det tidspunkt på, året, hvor den lovgivende forsamling har afslutningsdebat og hvor The Connecticut Mirror også indholdsmæssigt er helt oppe i gear.

1. Gevinsten ved at time kampagnen til netop det tidspunkt, som alle kender, er, at der opbygges en form for spænding op til kampagnen og at den i så høj grad som muligt opleves som en begivenhed.
2. Længe før selve kampagnen starter bliver den hypet og kampagnens mål offentliggøres. I 2021 var målet 30.000$ og i år var det 36.000$. Begge år oversteg donationerne målet og alle fik i forvejen af vide, at en anonym donor ville tredoble det indsamlede beløb. Det har formentlig også stimuleret manges lyst til at smide 20$ fordi de vidste, at det ville blive til 60$.
3. Når kampagnen går i gang kommunikeres der flittigt til læserne med mellemresultater. Hver gang 25, 50, 75 og 100 procent er nået, udsendes der infomails og efter hver mail oplevede The Connecticut Mirror endnu et godt skvulp i donationer.
4. 100 læsere afmeldte deres tilmelding til nyhedsbrevet på grund af de mange infomails, og 100 læsere valgte at klikke på en funktion, så de slap for bombardementet af donationsmails. (Ved ikke ud hvor mange)
5. The Connecticut Mirror mener selv at forklaringen på successen er, at de gør det til en begivenhed og at de chipper maksimalt ind på netop det, som er deres niche – nemlig politik.

---

Fire minutter med Sebastian Stanbury

Mikka Tecza sendte i sidste uge stafetten videre til Sebastian Stanbury med disse ord:

Sebastian Stanbury er Danmarks måske mest vidunderligt nørdede fodboldjournalist, som for (relativt) nylig tog springet fra Tipsbladet og papiravisen over i den nye medievirkelighed: det gryende podcastimperium Mediano. Det kunne jeg godt tænke mig at høre hans tanker om, og om sportsjournalistikkens fremtid i det hele taget.

Sebastian Stanbury er journalist på podcastmediet Mediano

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

VM i fodbold, som vi dækker intenst på Mediano med gennemgang af alle kampe; både før og efter de spilles. Jeg har i en podcast beskrevet VM som både altædende og uoverskueligt.

Altædende, fordi der ikke er tid til ret meget andet i løbet af et døgn, når man skal se fodbold fra 11 til 22 og samtidig også researche til de kommende kampe.

Uoverskueligt, fordi der stadig er en masse interviews og historier, man ikke får set, læst eller hørt. Og dertil er der så denne VM’s politiske lag, som skal dækkes seriøst og grundigt. Det er en udfordring og det er krævende, men jeg har en hobby med et indbygget job i, og det kunne jeg aldrig drømme om at klage over.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Indtil marts 2022 arbejdede jeg på den trykte udgave af Tipsbladet. Vi lavede (i al beskedenhed) nogle glimrende blade og gjorde meget ud af at fortælle gode historier. Indimellem følte jeg, at vi – med et af min nuværende chefs yndlingsudtryk – lavede striptease i mørket. I hvert fald fik vi sjældent reaktioner, positive eller negative, på de ting, vi skrev.

På Tipsbladet følte jeg ikke, at vi formåede at få vores fortællinger til at leve videre på nettet. De udkom en gang om ugen i den trykte avis, og så døde de egentlig der. Det er påfaldende, hvor mange flere reaktioner, jeg får på de ting, jeg laver i dag, hvor de udkommer i podcast-format.

Men jeg holder stadig meget af det skrevne ord. Jeg holder meget af den velfortalte- og velskrevne historie. Og jeg glæder mig over, at når jeg zapper mig gennem de store danske online-medier, er der altid bunker af artikler, jeg har lyst til at læse. I skrivende stund har jeg åbnet syv faneblade med interessante historier, jeg gerne vil læse. Og det er endda et lavt antal i forhold til normalen.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg forstår ikke nyhedsmediernes fokus på at komme først. Jeg ved godt, at fart er lig med klik, men principielt burde vi journalister ikke bruge så mange kræfter på at afsløre de nyheder, som alligevel altid kommer frem før eller siden.

I sportsjournalistikken, som jeg altid har arbejdet i, er der stor fokus på at afsløre transfernyheder. I nogle tilfælde er man endda så forhippet på at breake dem, at de kommer ud få minutter før den officielle offentliggørelse. Det er jo meningsløst. Det kan sammenlignes med, når politiske journalister arbejder på at få navnene i en ministerrokade, nogle timer før statsministeren selv præsenterer dem. Er det der, vi bedst lægger vores kræfter?

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

At svare på kritiske spørgsmål. Okay, det er også noget, som kilder i andre brancher har vanskeligt ved, men jeg synes altid, det er noget så pinligt, når jeg læser, hører eller ser en mediekritisk historie, som slutter med en kommentar á la “det var ikke muligt at få en kommentar fra XXX”. Det er jo absurd, når det indimellem ikke er muligt for en journalist at få svar fra sin egen chefredaktør til en historie, hvilket vi har set flere eksempler på i de senere år.

Som journalister er vi afhængige af, at folk tager telefonen, når vi ringer til dem. Så skal vi også selv gøre det samme. Her er et løfte (som kan ende med at bide mig i røven – men det skal gode løfter kunne): Hvis jeg dummer mig, og det bliver en historie, skal jeg nok stille op.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg er begejstret for lokaljournalistik. Alle steder i landet er verdens navle for nogen. Det er i lokaljournalistikken, at små, men vigtige begivenheder skildres og dokumenteres. Og magthavere skal også kigges efter i sømmene, selv om de ikke sidder på Christiansborg. Men hvordan har lokaljournalistikken det i dag? Hvordan påvirkes den af medieudviklingen generelt? En af de dygtigste lokaljournalister, jeg kender, er Jesper Sørensen, som laver undersøgende journalistik på TV Syd. Ham vil jeg gerne høre fra.

---

Google nedprioriterer negative oplysninger om Qatar i nogle lande

Dataethics.eu har lavet et interessant eksperiment, hvor de har brugt Google til at søge Qatar World Cup i 18 forskellige lande.

Som illustrationen viser, kom der 18 vidt forskellige søgeresultater.

I lande som Danmark, Norge og Tyskland kom der en del negative resultater om elendige arbejdsforhold, manglende demokrati og basale menneskerettigheder. Det er de røde felter.

Men i andre lande var den slags søgeresultater stort set fraværende.

Alle søgninger er lavet i incognito eller fra en frisk browser uden historik. Søgningerne burde derfor være rensede for alt andet end det som Google mener er relevant for en der søger i det pågældende land.

---

Kunstig intelligens i danske medier

I sidste uge deltog jeg i en spændende konference i Pressen om kunstig intelligens i danske og nordiske medier.

Nu er videoen kommet. Fra den første video, kan du finde vej til de øvrige oplæg 🍿🙂