Medier er vigtige, men..

Illustration skabt sammen med ChatGPT

Godmorgen, så er jeg tilbage..

Jeg ved ikke om din ferie er slut, eller om du overhovedet har fået lov at trække stikket, men nu er jeg altså tilbage fra skønne uger i vores nye sommerhus på paradisøen Bogø, hvor alting bare går lidt langsommere og himmelen er uendelig større end inde i byen.

Mens jeg lugede tidsler, kunne jeg ikke lade være med at spekulere over mediebranchens uendelig mange udfordringer. Mange af dem kommer udefra og er derfor svære at bekæmpe. Her er kunsten nok mest at tilpasse sig klogt.

Men så er der de tidsler, der gror i vores egne haver, og som vi ikke har nogen undskyldning for ikke at fikse. 

Flere deltagere i Medietrends ugentlige mediestafet har igennem de senere år med forskellige formuleringer påpeget, at medierne soler sig i et selvbillede, som kun branchen selv kan genkende. 

Vi kender alle melodien, om hvor vigtige medierne er for samfundet, for demokratiet, for kulturen og ja vel nærmest for al ting.

Jeg skal ikke være ham, der taler det selvbillede ned, for hvis man skal kunne agere effektivt som Den Fjerde Statsmagt, skal der selvfølgelig en god portion selvtillid og selvværd til.

Men hvis vigtigheden er ens vigtigste selling point, og mediebrugere og magthavere ikke rigtigt bider på, kunne det være, at man skulle arbejde lidt med fortællingen.

Nadia Nikolajeva var inde på problematikken, da hun i juni besvarede spørgsmålet, Hvad kan medierne lære fra andre brancher i Medietrends stafet:

De fintunede brugerrejser fra e-commerce-branchen burde i langt højere grad overføres til mediers måde at kommunikere deres værditilbud. Det handler ikke om at fortælle prisen for et abonnement i en cool grafik, der blinker. Men om at formidle, hvordan vi også følelsesmæssigt ændrer modtagerens hverdag med kvalitetsjournalistik i en omskiftelig verden med fart på. 

Altså at betone den værdi, som medier og journalistik konkret leverer i folks dagligdag. 

I reklamebranchen snakker man om features og benefits, og det er er god latin at lægge vægten på benefits, når man skal overbevise folk om at gøre en bestemt handling.

På Newmark J-School på City University of New York har Ross Maghielse brugt sommeren på at skrive en længere sag om, at medierne trænger til en rebranding, og han zoomer også ind på, at branchens eget højtidelige selvbillede preller af på alle andre end os i branchen.

Og det gode er, at Ross Maghielse har en alternativ salgstale.

Men lad os starte med selvbilledet, som Maghielse betegner som den ineffektive fortælling:

• Journalistik er afgørende for demokratiet, og derfor lobbyer vi lovgivere (og alle andre, der vil lytte).
• Journalistik er afgørende for samfundet og vital for alle informationsøkosystemer. Vi lægger pres på sociale medier og teknologiplatforme, som i virkeligheden spiller en langt større rolle i vores forretning end vi gør for dem.
• Journalistikken har brug for din støtte. Vi prædiker til folk, der overvejer at bruge deres begrænsede tid og penge på medier, at vi er investeringen værd.
• Journalistik er et kald, siger vi til folk, der overvejer at gøre det til deres profession.
• Journalistik er vigtig. Som om prioriteterne hos dem, vi gentager mantraet til, ikke også betyder noget.

Fortsæt selv skåltalen, hvis du har lyst. Pointen er bare, at alle andre end mediebranchen selv, ikke dåner af begejstring over mediernes vigtighed.

Det betyder dog ikke, at folk ikke vil have medier og journalistik. Tværtimod. 

Vi skal bare brande varen på en mere direkte og mindre abstrakt måde, foreslår Ross Maghielse, som formulerer disse salgsargumenter:

• Journalistik er interessant. Det er altid en god samtalestarter.
• Journalistik er informativ. Den hjælper folk med at forstå, hvad der foregår omkring dem.
• Journalistik er innovativ. Den udmærker sig i formater fra 10.000-ords afsløringer til 90-sekunders videoer. Succesfulde nyhedsorganisationer har genskabt sig selv mange gange.
• Journalistik er nyttig. Det er ofte kilden, der guider folk, når de træffer beslutninger, selvom de ikke er klar over det. I en verden med stadig mere kunstig og ubekræftet information forbliver journalistikken stringent og forankret i virkeligheden.
• Journalistik er spændende. Det bringer folk – både mediebrugere og journalister – til steder, de ønsker at være.
• Journalistik er entreprenant. Der er få, om nogen, kompetencer, der kræves af journalister, som ikke har værdi i andre karrierer og funktioner i livet. Det er ikke noget, som alle brancher kan sige. Journalistik kan føre til alt.

Man kunne vel drage den modsatte slutning og konstatere, at jo mere nyttig, interessant, spændende og informativ journalistikken er, jo bedre lever den op til sin vigtige rolle.

Så lad mig slutte med en sætning, som Ross Maghielse indleder sin analyse med:

“It’s time for journalism to stop overselling its importance and underselling its value.”

Jeg håber, du har nydt sommeren og er klar til en nyttig, interessant, spændende og informativ efterårssæson 🙂

Jan

Ny AI-feature kan høste guld i arkivet

Hvad med at skovle udvalgte hjørner af arkivet ind i NotebookLM og gøre det muligt for alle at fordybe sig med hjælp af AI i det?

Google, der driver NotebookLM – som nok i sær er kendt for sin podcastgenerator, og nu videogenerator – lancerede før sommerferien offentligt tilgængelige notebooks.

Et eksempel, som fremhæves på platformen, er The Economist, som har oprettet notebooken The World Ahead 2025, som er baseret på 70 analyser, som er udgivet på The Economist i forbindelse med deres årlige forudsigelser om det kommende år.

Ved hjælp af NotebookLMs teknologi, kan vi nysgerrige chatte os frem til den viden, der er relevant for netop os, og i et sprog og sværhedsgrad, der passer os.

Ifølge Googles pressemeddelelse fra midten af juli var der på det tidspunkt alerede oprettet over 140.000 offentlige notebooks, så antallet er utvivlsomt endnu større nu.

Her i slutningen af ferien meddelte Google dog, at funktionen med at offentliggøre notebooks er blevet begrænset til personlige profiler, men mon ikke det er er spørgsmål om midlertidige kapacitetsudfordringer, som bliver løst.

I hvert fald kan jeg ikke lade være med at ideudvikle på mulighederne for, at medier som pilotforsøg kunne skabe notebooks med for eksempel alle deres restaurantanmeldelse, deres dækning af krigen i Ukraine, deres podcasts om det lokale superligahold, chefredaktørens kloge ledere, kulturanbefalingerne,,,, brain selv videre.

Funktionen skal nok først og fremmest ses som en let tilgængelig måde at oprette en chatbot på og som en alternativ mulighed for branding.

Men The Economist har også direkte links til deres hjemmeside og deres abonnementsside på deres notebook. Om det giver noget, aner jeg ikke.

Medier mister op mod 80% synlighed på Google

Siden 2019 har britiske medier generelt mistet synlighed på Google, men efter Google introducerede AI Overview sidste år, er den tiltagende usynlighed accelereret .

Det viser en analyse af data fra Financial Times, The Telegraph, Daily Mail, The Sun, Mirror og The Guardian, som PressGazette omtaler.

Analysen undersøger, hvor fremtrædende medierne er på Googles søgeresultater over tid.

Mirror er på 20 % af det niveau, den havde i januar 2022. The Sun er på 33 % af niveauet i 2022, og Daily Mail er på 47 %.

Den mest robuste med hensyn til synlighed er The Telegraph (på 95 % af niveauet i januar 2022) efterfulgt af The Guardian (72 %) og Financial Times (71 %).

Undersøgelsen dokumenterer ikke en direkte forbindelse mellem den vigende synlighed og lanceringen af AI Overviews, men omtaler fænomenet med “korrelationen er bemærkelsesværdig.”

Undersøgelse: AI Overview får os til at klikke mindre

Pew Research har også undersøgt Google-brugernes adfærd, når de præsenteres for AI Overviews i stedet for normale søgeresultater.

Ikke overraskende klikker folk halvt så meget på links, som ellers. 

Hvad der er mere overraskende er, at de links, der præsenteres på AI Overview i høj grad er kilder, man kunne betegne som andenhånds-kilder. Nemlig Wikipedia, Reddit og Youtube. 

Altså kilder, som sjældent skaber originalt indhold, men oftest sammenfatter andres indhold.

Fire minutter med Kim Dahl Nielsen

Foto: Mette Mørk

Ulf B. Bjørton sendte før sommerferien stafetten videre til Kim Dahl Nielsen med disse ord:

Kim Dahl Nielsen, fordi han ikke blot som Cavling-vindende journalist, men også som chefredaktør på Vejle Amts Folkeblad havde mod til at prioritere den kritiske journalistik. Også ude i yderste led.

Kim Dahl Nielsen er nyhedsredaktør på TV Syd – tidligere blandt andet ledende redaktionschef på JydskeVestkysten og chefredaktør på Vejle Amts Folkeblad.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

tvSyd har fra årsskiftet fået en helt ny strategi, hvor vi journalistisk skal endnu tættere på, hvad der optager befolkningen i Syd- og Sønderjylland. Samtidig skal vi i endnu højere grad lykkes på de forskellige digitale platforme med egne historier – det er en stor og udfordrende opgave, når fokus tidligere har været på næsten udelukkende at producere tv.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Det er de personer og medier, der i stadig stigende grad laver undersøgende og kritisk journalistik. Vi lever i en stadig mere kompliceret verden, hvor alt for mange historier leveres og serveres af kilder, kommunikationsfolk og andre magthavere, uden at den bagvedliggende dagsorden eller historie undersøges. Derfor er der i stigende grad brug for uafhængig, undersøgende og kritisk journalistik, så det hele ikke ender i ren PR, fake news eller clickbait.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

I alt for mange år har vi i effektivitetens og magelighedens tegn bedrevet mere og mere journalistik fra vore kontorstole i stedet for at hente og beskrive historier ude fra virkeligheden. Ved at lave for mange historier fra skrivebordet har vi bevæget os længere og længere væk fra læsernes, lytternes og seernes virkelighed, som vi er sat i verden for at beskrive så konkret som muligt. Derfor bør vi som i helt gamle, gamle dage i endnu højere grad komme ud i virkeligheden. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher? 

Vi er som branche godt på vej, men hvor kan vi lære meget af andre kommercielle brancher om målgrupper og kundekendskab. I alt for mange år – og vi gør det i alt for høj grad stadigvæk – har vi skrevet historier og nyheder for vores kilder og for os selv. 

Det har heldigvis ændret sig med den digitale udvikling, så vi i stadig stigende grad lærer vores læseres, lytteres og seeres behov at kende, så vi i dag i mange tilfælde fortæller historierne for og til dem. 

Men vi er stadig langt, langt væk fra målet – tænk bare på, hvor dårlige vi er til at ramme eksempelvis de yngre grupper, kvinderne og etniske minoriteter.