Jeg har lyst til at begynde dette nyhedsbrev med en lille video af en robot, der nysgerrigt udforsker menneskelig kunst, og derefter går hjem og kopierer det.
“Jeg ved ikke hvorfor, men denne video af en robot, der går gennem et kunstmuseum, gør mig trist.
Det er en menneskeagtig robot ved navn Adam, der udforsker Central Academy of Fine Arts. Den bevæger sig gennem sale fyldt med menneskets historie, kunst og kreativitet… ting, den kan observere, men aldrig rigtig forstå.
Der er noget uhyggeligt over en maskine, skabt af os, der vandrer gennem et sted, der repræsenterer vores dybeste følelser og historier.
Det er som at se en outsider forsøge at forstå, hvad det vil sige at være menneske.“
Når jeg ser videoen, kan jeg ikke lade være med at tænke, at det jo er visualiseringen af det enorme tyveri, der skete, da den generative AI gik på hugst overalt i den kreative verden og tillærte sig enhver detalje i ethvert værk.
Men det er også en påmindelse om, hvad der præcist er forskellen på os og dem. Nemlig følelser.
Derfor er følelser – og i journalistik, særligt empati – også det krydderi, som skal dyrkes og udnyttes, når vi som mennesker skal differentiere os fra alt det syntetiske.
Robotter og algoritmer kan registrere og efterligne, men de kan aldrig opleve på samme måde, som vi kan.
Show it, don’t tell it, plejer vi at sige. Så hvis der står et menneske bag, så lad det skinne igennem, så ingen er i tvivl – ellers kan vi lige så godt sætte en robot til det.
Endelig får vi lov at gøre præcis det, vi faktisk er allerbedst til. Nemlig at opføre os som mennesker. Det skal vi nok blive gode til.
I sidste uge indgik Schibsted en partnerskabsaftale med OpenAI, der står bag ChatGPT, og nu følger det globale medie The Guardian efter med en tilsvarende aftale.
Aftalerne ser ud til at være nogenlunde identiske og giver ChatGPT adgang til at bruge mediehusenes journalistik. Det betyder blandt andet, at brugerne via ChatGPT kan få svar, der er baseret på journalistikken fra The Guardian.
Disse partnerskaber er med til at understrege, at fokus er flyttet fra at beskytte mediernes arkivstof, som ChatGPT allerede har røvet, til at lave mønt på det nye indhold.
ChatGPT og konkurrenter er så småt ved at etablere sig som de nye gatekeepere til medierne, og det kræver, at de har adgang til mediernes nyeste journalistik.
Det store spørgsmål set fra mediernes side er om partnerskaberne kan skabe så meget ekstra trafik + hårde kontanter fra OpenAI, at det kan kompensere for den kannibalisering, som det utvivlsomt skaber på mediernes eget indholdssalg.
Fra SEO til AEO
Du kender sikkert SEO, (Search Engine Optimization), men nu går kampen ind på at blive bedst til AEO (Answer Engine Optimization). for at få del i den stigende trafik fra chatbots og Googles AI-sammenfatninger kaldet AIO – AI Overviews.
Lige som SEO altid har været lidt af en blackbox, er det også relativt uvist, hvad man præcis skal gøre for at få synlighed på AI-platformene.
Men ud over, at man naturligvis ikke skal blokere dem, nævnes det ofte, at indhold, der giver klar svar vil klare sig bedst. Det lyder snublende tæt som SEO, så måske kræver det ikke de store revolutioner fra dem, der i forvejen dyrker SEO intenst.
Klima er næststørste emne i medierne
Jeg tog fejl, da i mine forudsigelser for 2025 vurderede, at klimajournalistikken for alvor ville indtage medierne i 2025.
Sandheden er, at det skete allerede i 2024.
Det er i hvert fald konklusionen efter Akademikerbladet har kigget på, hvad de 50 mest citerede eksperter i 2024 egentlig snakkede om.
Her kommer klima ind på en 2-plads lige efter politik og foran andre emner som Ukraine, sundhed og samfundsøkonomi.
Konklusionen fra Akademikerbladet er – ligesom i mine forudsigelser, at “klimajournalistik” bevæger sig fra en måske lidt teoretisk nichejournalistik til et konkret emne, som befinder sig centralt i alle stofområder.
En meget stor del af de allerstørste dagsordner – uanset om det er kommunalpolitik, erhverv, landspolitik eller sågar kultur er udløst af klimaforandringer, og derfor tør jeg også roligt holde fast i, at klima sætter dagsorden i 2025.
En uafhængig analyse af den samlede støtte til innovation og etablering i mediebranchen i puljens første ti års levetid, tegner grundlæggende et positivt billede.
Samlet set, er der uddelt 175.880.716 kroner fordelt på 210 tildelinger. Det er mange penge, men til min overraskelse, eksisterer 31 af de 48 medier, der har modtaget etableringsstøtte.
Om de samme 31 medier også havde eksisteret uden etableringsstøtte, kan vi kun gisne om. Men 31 nye medier, er en god historie.
Hele rapporten med masser af tal og data, kan læses her.
Fire minutter med Aka Hansen
Foto: Nivi Rosing
Line Søgaard sendte i sidste uge stafetten videre til Aka Hansen med disse ord:
En stemme, jeg synes er særlig interessant for tiden, er Aka Hansen. Hun er langt foran danske medier i sin sprogbrug om og fremstilling af Grønland. Hver gang jeg hører hende, udvider hun min horisont. Jeg vil gerne høre hvilke klicher i danske mediers dækning af Grønland, hun gerne ser et opgør med. Det er særdeles aktuelt, nu hvor Grønland er blevet omdrejningspunkt for Danmarks forhold til USA.
Aka Hansen er filmskaber og aktivist, med bopæl i Nuuk, Grønland. Arbejder med projekter om dekolonisering, oprindelige folks rettigheder, køn og ligestilling, og er også aktuel med bogen Manifesti, der undersøger Grønlands dekolonisering og Inuitkultur.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? Jeg arbejder på flere filmprojekter, der udforsker dekolonisering og oprindelige folk, samtidig med at diskussionen om Grønlands selvstændighed intensiveres, især efter Trump Jr.’s besøg i Nuuk. Jeg er aktivt involveret i at fremme samtalen om Grønlands fremtid og vores kamp for rettigheder og selvstændighed.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? Jeg er inspireret af de mange aktivister og mediepersoner, der arbejder på at afkolonisere vores system og forbedre rettighederne for oprindelige folk, kvinder og queers. De udgør et kollektiv, der udfordrer de traditionelle magtstrukturer og bidrager til en mere retfærdig fremtid.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? Jeg mener, at danske medier bør se nærmere på deres egne historiske perspektiver og erkende Danmarks rolle som kolonimagt. Der er en udbredt benægtelse af, hvordan Danmark har været en kolonial magt, som ikke er blevet tilstrækkeligt adresseret. Jeg efterlyser en mere kritisk og selvreflekterende tilgang til historien.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher? Mediebranchen kunne lære meget af aktivisme og sociale bevægelser, der arbejder tættere på samfundet og de marginaliserede grupper. Det kunne bidrage til en mere ægte og inkluderende journalistik, der ikke kun afspejler magtens perspektiver, men også de underrepræsenterede stemmer.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? Manilla Ghafuri. Hun er en vigtig stemme for afghanske kvinder og har været en uundværlig talsperson for rettighederne og friheden for kvinder i hendes hjemland. Jeg har lært meget af hendes arbejde, og hun vil bringe et vigtigt perspektiv til diskussionen om medier, aktivisme og magt.