Godmorgen!
Da Reuters Institute for the Study of Journalism i sidste uge udkom med den årlige digital news report, kunne vi i Danmark lune os ved, at tilliden er høj til medierne sammenlignet med de fleste andre lande i undersøgelsen.
Faktisk var vi kun overgået af Finland, når det kommer til tillid til medierne.
Men Danmark performer lige så godt, når det kommer til nyhedsundvigere. Her har vi med 23 procent, den laveste andel af de 22 europæiske lande i undersøgelsen.
Egentlig synes jeg, at det er et højt tal, når 23 procent af befolkningen oplyser, at de ”nogle gange eller ofte” undgår nyheder. Men sammenlignet med andre lande, er det trods alt en lav andel.
Kigger man på begge sæt data, er der en tydelig sammenhæng mellem manglende tillid og lyst til at undgå nyheder. Jo højere tillid til medier, jo færre forsøger at undgå dem.
Forklaringen på den danske førsteplads, er dog nok mere kompliceret end som så. Så hvad skal vi forklare, hvis polske, græske eller irske øjne vender sig mod os for at forstå, hvordan man nedbringer news avoidance?
Hvad er den danske opskrift?
En ting, der er særligt for det danske mediemarked er, at alle har adgang til kvalitetsjournalistik fra public servicemedier. Enten fuldt ud hos DR, TV2 og TV2-regionerne eller hos de mange private medier, der fortsat giver gratis adgang til en hel del nyheder.
Uddannelsesniveauet er også højt i Danmark, polariseringen er relativ lav og livskvaliteten er generelt så høj, at vi år efter år ligger i top som et af verdens lykkeligste folk.
Mange af de årsager, som nyhedsundvigere ofte forklarer deres manglende lyst til nyheder med, har derfor dårligere vækstbetingelser i Danmark, end i mange af de andre europæiske lande i undersøgelsen.
Danske medier har lov at glæde sig over, at undersøgelsen indikerer, at de er bedre end deres rygte.
En ofte hørt forklaring på nyhedsundvigelse er, at nyhederne ødelægger ens humør og skaber angst, at de er irrelevante, og at de ikke efterlader noget håb eller løsning.
Når Danmark lægger sig på en solid førsteplads, vil jeg derfor tillade mig at konkludere, at danske medier over en bred kam, faktisk er meget gode til ikke at overdyrke konflikter og sort/hvide fortællinger, at medierne faktisk er relevante for mange, og at der faktisk praktiseres en mere konstruktiv og perspektiverende journalistik end det herskende narrativ normalt hævder.
En anden positiv detalje i den nye undersøgelse er, at andelen af nyhedsundvigere er stort set stabil i alle aldersgrupper.
Der er derfor ikke belæg (ud fra denne undersøgelse) for at tale om generation news avoiders, som kunne være et skrækscenarium om, at de unge var en tabt generation for medierne.
Danske medier har fået en flot førsteplads på en af årets første dage. Det giver noget at kæmpe for resten af året. Og tænk, hvis de 23 procent kunne være endnu lavere næste år. Det er jo ikke en naturlov, at næsten hver fjerde skal plages med angst eller apati, når nyhederne ruller.
Ud fra en kold og kynisk forretningskalkyle, er der jo også tale om et uudnyttet markedspotentiale på hver fjerde dansker.
God læselyst med resten af nyhedsbrevet
Jan
AI-søgemaskinen Perplexity har indledt et samarbejde med en række mediehuse, som fremover får del i de annonceindtægter, der genereres via tjenestens søgeresultater.
Det skriver PressGazette.
Perplexity oplyser, at de betaler op til 25 procent af de annonceindtægter, der skabes i forbindelse med de svar, de giver på baggrund af mediernes indhold.
Sammen med det AI-genererede svar er der nemlig en sektion kaldet “related questions”, som er en indgang til sponsoreret indhold.
Blandt de medier, der har indgået aftale med Perplexity, er blandt andre medier som Time, Der Spiegel og Los Angeles Times.
Google har med samtalegeneratoren i deres NotebookLM sat sig i spidsen for AI-genererede podcast.
På NotebookLM kan du fodre maskinen med noget indhold og derefter lade generatoren skabe en vellydende og meget autentisk podcast. Senest er den blevet tilføjet en funktion, hvor du kan afbryde podcasten og stille spørgsmål eller bare blande dig i samtalen.
Men nu eksperimenterer Google også, ifølge The Verge, med en personlig podcast på baggrund af emner, du har vist interesse for.
Ud fra din søgehistorik og din adfærd på Google Discover vil Google tilbyde en daglig fem-minutters podcast. Formatet er endnu kun på et eksperimentel stadie.
De danske medier får nu opbakning fra politisk side i deres protest mod Googles eksperiment, der på ubestemt tid udelukker 1 procent af danskerne for nyheder via Google-søgninger.
Google gennemfører i øjeblikket eksperimentet i en stribe EU-lande for at kortlægge værdien af mediernes indhold på Google.
Men Google er en vigtig del af den demokratiske infrastruktur, og derfor er kulturminister Jakob Engel-Schmidt fornuftigvis imod eksperimentet, svarer han i et udvalgsspørgsmål, som netop er offentliggjort.
Her skriver han blandt andet:
“Jeg har derfor sammen med digitaliseringsministeren rettet henvendelse til Google og bedt dem om at stoppe eksperimentet omgående. Vi har samtidig understreget, at vi ikke kan acceptere, at Google bruger danskerne som forsøgskaniner i et eksperiment, som truer danskernes demokratiske rettigheder. Særligt ikke uden at informere de påvirkede borgere herom.”
Det er svært at tro på, at det er den eneste måde, Google kan beregne værdien af nyheder på deres platform. Hvis det var tilfældet, skulle de konstant blokere for forskellige typer indhold for at beregne den rigtige pris for for eksempel deres annoncevisninger.
Blokeringen minder mere om spille med musklerne over for danske medier, der ikke ønsker, at Google skal anvende deres journalistik til AI-sammenskrevne artikler, også kaldet AI Overview. Et koncept, som er udrullet i USA og flere andre lande, og som formentlig kommer til Danmark i år.
Men her har Danske Medier på forhånd meddelt, at Google ikke må anvende deres medlemmers indhold.
9 tendenser der vil præge medierne i 2025
Fik du læst mine forudsigelser af, hvad vi skal snakke om resten af året?
1
AI forstærker storytelling
Kunstig intelligens skaber nye måder at opleve journalistik på – fra interaktive chatbots til dynamiske opsummeringer. 2025 er året, hvor journalistikken for alvor får teknologisk turbo.
2
Journalistikken bliver flydende
Liquid journalism flytter grænserne for, hvordan journalistik kan tilpasses modtagerens ønsker. Men vil robotstyrede nyheder reelt erstatte redaktionens nøje prioritering? Og vil nogen betale for det?
3
Nu kommer AI-first
Et paradigmeskifte vil redefinere mediedrift ved at integrere kunstig intelligens i alle led. Balancen mellem teknologi og mission kræver strategisk skarphed og konstant tilpasning.
4
Klimaet indtager medierne i 2025
Klimaforandringer rykker fra niche til nyhedsmotor i 2025. Data afliver myten om at mediebrugerne ikke orker klimajournalistik.
5
Human in the loop står for fald
Flere medier løsner grebet om menneskelig kvalitetssikring af journalistikken. AI-produkter i realtid udfordrer branding og troværdighed.
6
Et helt nyt internet
Robotterne står nu for 50 procent af trafikken på internettet, og det kommer til at betyde, at nettet i stigende grad bliver tilpasset robot-brugerne
7
AI-audio og video boomer
Medieverdenen revolutioneres af klonede stemmer, interaktive podcasts og flersprogede videoer. Præsentationen af journalistikken outsources til robotter.
8
Nyhedsinfluencere får større indflydelse
Markedet for influencere vokser voldsomt, og i 2025 kommer medierne til at skæve misundeligt til influencernes autenticitet og tætte brugerrelationer.
9
Nyhedsdistributionen omkalfatres
Striben af aktører, der snupper mediernes arbejde og serverer det gratis for brugerne, bliver længere og længere. Medierne står tilbage med alle omkostningerne, mens andre snupper gevinsten.
Fire minutter med Khaterah Parwani
Sara Bovin sendte før jul stafetten videre til Khaterah Parwani med disse ord:
Jeg vil gerne give ordet videre til samfundsdebattør Khaterah Parwani. Hendes livserfaring og møder med mange forskellige lag af samfundet gør hende til en særlig vigtig stemme. Jeg er særligt nysgerrig efter at høre hendes perspektiv på mediebranchen og de udfordringer, vi står over for – især hvordan medierne kan genvinde befolkningens tillid og levere journalistik med integritet.
Khaterah Parwani er tidligere direktør og organisationsleder for BRAVEHEARTED og LØFT.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Jeg har trukket stikket i et stykke tid for at skrive min bog. Det er en speciel tid, hvor jeg sidder fysisk stille og skriver, mens jeg rejser frem og tilbage i tid og til steder, som jeg føler mig enten forbundet til eller forskrækket af. Forhåbentligt finder jeg hjem igen med noget der ligner en bog.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Det lyder måske provokerende, men X giver mig håb på forandring. Musks perverterede korrumpering af ytringsfriheden, hans succes med at fremstille sig selv som en forkæmper for den, og at han som ene-mand evner at skabe så stort kaos på så kort tid, tvinger os til at vågne op. Især mediebranchen.
Mediebranchen har en kæmpe opgave foran sig med de her milliardær-drenges vilkårlige magtdemonstrationer. Vi befinder os i en ny tid, og hvorvidt vi kommer tilbage på sporet igen, hvor vi kan skelne mellem løgn og sandhed, afhænger af journalisters mod.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Når de fleste har et billede af, at den danske journaliststand er en gruppe fine mennesker, der isolerer sig fra omverdenen, som lever i en osteklokke af et ekkokammer, så er de ikke helt galt på den. Bare kig på presselogen. Det ligner en fætter-kusine middag, hvor de alle stryger sig selv med hårene.
Og når man hænger mest ud med dem der ligner en selv, så mister man også evnen til at se sig selv udefra. Det er ikke et kønt syn. Så hvad kan den gøre anderledes? Drop fætter-kusine slænget, ansæt andre end de der vennetjenester, gå, spis, tal med andre end branchen.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Jeg vil hellere anbefale, at branchen kigger indad. Der findes fantastiske rollemodeller, der har turde, hvor ingen andre gjorde. Journalister, der ikke gik med strømmen. Jeg savner virkelig at se en journalist, der satser noget ægte for en sag, en der sætter noget på spil og minder os om, hvad mod er, og en der ikke gør det for at vinde hæder og anerkendelse i egen branche.
Jeg har desværre oplevet en stor gruppe journalister grave, undersøge og bagefter flygte fra alvorlige og vigtige historier, fordi de risikerede deres popularitet. Som besvaret foroven, vi har mere end nogensinde brug for journalister der er modige og uafhængige.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg vil gerne give stafetten videre til Lotte Folke. Jeg har fulgt Lotte Folke i mange år, og jeg oplever hende, som en af de journalister, der er modige. Man ved bare, at alt hvad der bærer hendes navn, er interessant. Hun virker autentisk og som en der hviler i sig selv. I en verden med fart på, er det rart at kunne mærke mennesket på den anden side af alle de her skærme, hvad de nogenlunde består af, hvad de står for og hvordan de ikke rokker. Sådan har jeg haft det længe med Lotte Folke.