Ikke noget piveri herfra. Men alligevel. Tænk hvis man var del af en branche, der rent faktisk stod stille i mindst 3 uger hver sommer.
Ikke sådan, at al aktivitet var sat i stå, men bare sådan, at der ikke skete alt for store grundlæggende forandringer.
Nu er det ikke sådan, at alt er vendt på hovedet siden du sidst hørte fra mig for seks uger siden, men noget er der selvfølgelig sket.
Så lad os indlede sæsonen med en hurtig tour de force over de begivenheder, der kan vise sig at få stor betydning.
Jeg kan ikke rangliste dem, men helt i top må OpenAIs nye søgemaskine ligge. ChatGPT Search, som endnu kun er udrullet til et mindre publikum, er et frontalangreb på Google, der hidtil har siddet på mere end 90 procent af søgemarkedet.
Ligesom Google, der også er ved at udrulle AI-søgninger, kaldet AI Overview, giver ChatGPT ai-formulerede svar i stedet for en stribe links. Det betyder potentielt, at skabere af indhold som for eksempel medier, går glip af vigtig trafik fra søgemaskinerne.
Om Google, OpenAI eller nogle andre dominerer søgemarkedet er jeg i princippet ligeglad med, men når de enes om, at våbnet i deres interne konkurrence er ai-formulerede svar i stedet for links, så har det betydning for medierne.
Jeg har allerede mange gange skrevet om problemstillingen, som altså nu får lidt ekstra oktan, så lad os haste videre med et par andre beslægtede begivenheder.
Det kunne for eksempel være Google, som netop har fået en kendelse om, at de er et monopol og opfører sig som et monopol, hvilket er ulovligt ifølge amerikansk lovgivning. Hvad kendelsen, som i øvrigt vil blive anket, kommer til at betyde, er for tidligt at sige.
Så er der ChatGPT (igen), som nu udruller de vilde forbedringer af deres talefunktioner, så de også er tilgængelige i Danmark.
Det betyder, at en samtale med ChatGPT kommer meget tættere på oplevelsen af en samtale med et rigtigt menneske. Dermed er der ingen tvivl om, at den såkaldte antropomorfisme (når vi tilskriver menneskelige karaktertræk til maskiner) vil stige.
Hvad det vil betyde, kan man jo filosofere lidt over, men det vil næppe få os til at anvende ai i mindre grad.
AI blev i øvrigt optaget som et dansk ord af Dansk Sprognævn lige før ferien.
Helt konkret øger ChatGPTs mere rappe replikker anvendelsesmulighederne. For eksempel kan jeg nu bruge den som tolk i en samtale med et menneske, der taler et sprog, jeg ikke mestrer.
Ud over disse nedslag, er der helt sikkert sket en masse, som jeg er gået lykkeligt glip af i ferien. Hvis det er vigtigt nok, dukker det nok snart op på radaren.
Jeg håber, at du også har nydt sommeren, og er ladet op til et spændende efterår.
😎Jan
PS: Husk Fire minutter-stafetten og tre nye spændende job nederst i nyhedsbrevet.
Lige nu kan medier og andre indholdproducenter magtesløst iagttage, at AI-platforme æder deres indhold og genskaber det i nye AI-snacks uden at kreditere eller betale.
Men måske kan et nyt startup kaldet Prorata.ai bane vejen for en ny AI-økonomi, hvor økonomi deles fair mellem indholdsproducenterne og platformen.
Det er i hvert fald, ifølge Axios, håbet fra en stribe medier, der har indgået partnerskabsaftaler med Prorata, som forventer at lancere en AI-søgemaskine senere på året.
Ideen er, at brugerne af søgemaskinen, der endnu ikke har fået et navn, skal betale for søgninger, og at halvdelen af indtægterne går videre til de indholdsproducenter, der har skabt den bagvedliggende viden.
En tanke herfra er, at det er svært at forestille sig, at den kommende søgemaskine kan blive en reel magtfaktor i en verden, der hidtil har været hårdt domineret af Google, som tilmed er gratis at bruge.
Men måske kan konceptet sætte en standard, som de store søgegiganter tvinges til købe ind på. Det er i hvert fald håbet fra de deltagende medier, og Prorata.ai snakker også allerede om, at deres koncept kan tilbydes på licens til for eksempel Google eller OpenAI.
Blandt medierne, der har lavet aftaler med Prorata.ai tælles blandt andre Financial Times, Axel Springer, The Atlantic, Fortune og Universal Music Group.
Flere af dem har også tidligere lavet partnerskabsaftaler med OpenAI, der driver ChatGPT.
Der er ubetydelige klausuler, som primært tjener en afsenders interesse for at styre historier, og så er der seriøse klausuler, som beskytter liv og frihed.
Sidstnævnte klausul brød Bloomberg i sidste uge, da de lavede breaking news på den store internationale fangeudveksling mellem Rusland og seks vestlige lande.
Bloomberg skrev historien allerede inden det russiske fly med blandt andre journalisten Evan Gershkovich fra Wall Street Journal landede i Tyrkiet torsdag morgen.
Iveren for at komme først med nyheden bliver nu kritiseret skarpt af andre medier, der overholdt klausulen om ikke at bringe nyheden før fangerne rent faktisk satte fødderne på tyrkisk jord.
Kritikken mod Bloomberg går især på, at deres nyhed kunne have sat en kæp i hjulet for aktionen og fået flyet til at vende om. En fangeudveksling af den kaliber er ikke en udveksling før den rent faktisk er sket, og indtil sidste øjeblik vil der være risiko for at aktionen aflyses.
Mandag erkendte Bloombergs chefredaktør John Mickletwaith, at timingen for historien var en fejl.
En times podcast koster ikke mere end tre indkøbsposer fra Netto, reklamerer folkene bag podcasten “Det Hemmeligste Af Det Hemmelige”.
Med et stort bagkatalog af 165 episoder og 4-6 nye om måneden, summer medlemsprisen alligevel op til 239 kroner per kvartal.
På den måde ligner prisen noget, man kender fra mange andre digitale udgivelser, men forskellen er, at podcasten, der drives af Christian Kirk Muff og Anders Christiansen, faktisk har masser af lyttere – betalende vel at mærke.
Ifølge Journalisten har podcasten netop rundet 2.050 betalende lyttere, hvilket skaber en økonomi, så de to personer bag kan leve af at drive podcasten på fuld tid.
I 2023 forsvandt der cirka 8.000 fuldtidsjob på amerikanske, britiske og canadiske medier, og hvad værre er, så ser tendensen ud til at fortsætte i år.
Det skriver PressGazette, der har påtaget sig den triste opgave at føre statistik på de mange nedskæringer.
I årets første måneder noterer PressGazette, at der forsvandt 980 job i januar, hvilket svarer til nedgangen i januar 2023. De følgende måneder ser dog markant bedre ud, men hen over sommeren ser det ud som om nedskæringerne igen har taget fart.
PressGazette deler dog ikke de seneste samlede tal, men har en lang liste med hver eneste fyringsrunde.
Fire minutter med Anna Meera Gaonkar
Foto: Agnete Schlichtkrull
Sune Engel Rasmussen sendte før sommerferien stafetten videre til Anna Meera Gaonkar med disse ord:
Hun kender den danske mediebranche bedre end mig, og jeg kunne godt tænke mig at høre hendes tanker om den danske mediebranche i lyset af krigen i Gaza, #MeToo og Black Lives Matter.
Anna Meera Gaonkar er postdoc ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Ph.d. i Moderne Kultur. Tidl. debatredaktør- og journalist på Politiken. Medlem af Ansvarlig Presse.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Hvordan kultursektoren og medierne forsøger at forvalte forskellighed, både i indhold og organisatorisk. Jeg er optaget af de moralske panikker, der opstår i kølvandet på sager om racisme, sexisme, manglende repræsentation og forskelsbehandling fortalt fra minoriserede perspektiver. Hvilke relevanskriser kaster tidens fokus på forskellighedens politik af sig i Danmark og hvorfor? Det interesserer mig som kulturforsker og som tidligere debatredaktør.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Freelancere der leverer kvalitetsindhold fra svært gennemtrængelige eller risikable miljøer i ind- og udland uden udsigt til fastansættelse, arbejdsforsikring eller andre redaktionelle infrastrukturer. Og så en håndfuld uafhængige stemmer – mest unge kvindelige journalister – der revser tidsånden, medier, politikere og institutioner på sociale medier med et kæmpe humoristisk overskud. De udgør en magtkritisk front, som er værd at følge.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Jeg savner generelt en mere mangfoldig afbildning af Danmark på alle mulige parametre – i nyhedsdækningen, anmelderi og på lederplads. Ambitionen om at ville afspejle hele samfundet udlægges ofte som et politisk projekt, der blæser på kvalitet. Det burde betragtes som en grundlæggende journalistisk dyd, der udløser intellektuel integritet ligesom at kæmpe for presse- og ytringsfrihed.
En anden nød nogen mangler at knække er, hvordan man gør dækningen af det globale syd mere fængslende for den danske læser, når nu det er så afgørende for vores fælles fremtid, hvad der sker i fx Indien og det afrikanske kontinent.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Humaniora kæmper også med udfordringer hvad angår mangfoldighed og prekære ansættelsesformer. I mediebranchen og i akademia er ingen blege for at være uenige – det er til gengæld et vigtigt fællestræk, der driver begge fag fremad. Både medier og universiteter kunne få gavn af mere udveksling på tværs. Jeg er i hvert fald vild med forskere som formår at dele deres fund med verden udenfor akademiet og med journalister, der tør at udfordre egne overbevisninger og tager sig tid til at læse op på historien.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Farhiya Khalid. Hun er uddannet journalist og historiker – arbejder i mange medier og på tværs af genre. Hendes analyser er altid reflekterende og skarpe men aldrig forudsigelige. Jeg synes hun har en intellektuel tyngde og et funny bone som er få forundt.