(Lyden er lavet med Elevenlabs standardindstillinger – ingen tvivl om, at lidt snilde og justering af indstillingerne kunne gĂžre den endne bedre)
Lydrevolutionen er blevet udrĂ„bt adskillige gange i dette nyhedsbrev, men nu sker det.Â
Det er ikke mere end tre uger siden, jeg skrev om vilde udviklinger i audio hos Spotify og ChatGPT. Men jeg er ogsÄ nÞdt til at dele mine mindblowing oplevelser hos Elevenlabs med dig.
Kort sagt er alverdens sprogbarrierer ved at blive nedbrudt og til forskel fra Spotify, der holder finesserne indenfor deres egen platform, gÞr Elevenlabs nu teknologien, der kan fÄ enhver stemme til at tale pÄ alverdens sprog, tilgÊngelig for alle.
Spotify kloner stemmerne i engelsksprogede podcast og genskaber dem i nye sprog. Hos Elevenlabs sker der teknisk set det samme. Bare sĂžmlĂžst mellem alverdens sprog og i en form, hvor alle kan vĂŠre med.
Enten kan du oploade din podcast eller bÄndstump til Elevenlabs, og bede om at fÄ den dubbet til et andet sprog. Det sker lynhurtigt og med de samme stemmer som pÄ originalversionen.
Eller ogsÄ kan du bygge din egen syntesiske version af din stemme, som sÄ efterfÞlgende ved hjÊlp af text-to-speak, kan speake alt.
Som en lille showcase, kan du for eksempel lytte til denne indledning af nyhedsbrevet oplÊst med min stemme, selvom jeg aldrig har indtalt den. Blot kopieret teksten ind i en supersimpel brugerflade hos Elevenlabs.
Inden da har jeg lĂŠrt Elevenlabs, hvordan min stemme lyder ved at oplĂŠse et minuts sniksnak. That’s all.
Det er for lĂŠngst blevet god standard at tilbyde oplĂŠste artikler, men med det nyeste AI-gear er det lettere end nogen sinde.
Som altid, nÄr det handler om radikale nybrud, er der tale om et tveÊgget svÊrd, der svinger voldsomt over vores hoveder.
Fordelene er oplagte og teknikken kan potentielt udvide vores lille sprogomrÄde til at blive globalt.
Det betyder dog ogsÄ, at den beskyttelse mod massiv konkurrence, de fleste danske medier nyder, udfordres. For sammensmeltningen af sprog gÄr selvfÞlgelig begge veje.
Man kan dog antage, at et parameter for kvalitetsindhold fÄr stÞrre betydning end i dag. For hvem gider lytte til et andet lands journalistik, hvis ikke det substantielt er bedre end det man kan fÄ i eget land.
Det siger sig selv, at journalistik pÄ tvÊrs af lande mest oplagt skal findes i nicheomrÄder og ikke i lokaljournalistik.
Elevenlabs krÊvede, at jeg satte et flueben, der bekrÊftede, at jeg havde lov til at (mis)bruge stemmen, da den skulle lÊre at tale som mig. Men det var ogsÄ det eneste krav, og jeg kunne lige sÄ godt have taget en stump lyd med Mette Frederiksen eller for den sags skyld Thorvald Stauning. Systemet er ligeglad.
Da teknologien er lige sÄ tilgÊngelig og let at anvende som at poste et facebookopslag, er der nok allerede bad guys, der pÞnser pÄ, hvilken svindelnumre, de skal bruge teknikken til.
En inspirerende case kunne vĂŠre en svindelsag fra De Forenede Arabiske Emirater. Her benyttede bedragere stemmekloningsteknologi til at efterligne en direktĂžrs stemme og overbevise en filialchef om at overfĂžre 35 millioner dollars for en ikke-eksisterende virksomhedsovertagelse, idet den klonede stemme anmodede om det over telefonen.
En ny undersĂžgelse, som jeg omtalte for nylig, viser at testpersoner kun kan skelne mellem rigtige stemmer og syntetiske stemmer i 73 procent af tiden.
En metatanke om hele denne udvikling er, at vores tillid til alt, hvad vi hĂžrer og ser falder dramatisk og vi styrer direkte mod et scenarium, hvor det er lettere at dokumentere ĂŠgte mennesker end at afslĂžre uĂŠgte.
I takt med at brugerfokus er blevet modnet i medieverdenen, er flere og flere medier begyndt at tage vĂŠrktĂžjer i brug, som ellers er bedst kendt i mere kommercielle og kundeorienterede brancher.
En af mÄlemetoderne er Net Promoter Score, som typisk laves ved at brugerne pÄ en skala fra 0 til 10 skal angive, hvor sandsynligt, det er, at de vil anbefale produktet/mediet.
IfÞlge firmaet Bluelena, der har udviklet NPS-vÊrktÞjer til mediebranchen, er der blandt 40 amerikanske medier, der har anvendt deres vÊrktÞj, en gennemsnitlig score pÄ +25.
Det tal dĂŠkker dog over ret store udsving fra -43 til +69.
MÄske er du blandt de hjÊlpsomme lÊsere af dette nyhedsbrev, som i sidste uge deltog i en brugerundersÞgelse, som udlÞste en skÞn NPS pÄ +54.
En dejlig tilbagemelding, som gÞr det til en fornÞjelse at bruge onsdage pÄ onsdage pÄ at skrive til dig.
I nĂŠste uge vil jeg dele undersĂžgelsens Ăžvrige resultater med dig.
Svarerne kategoriseres i tre grupper:
Promotere (9-10)
Passive (7-8)
Detraktorer (0-6)
NPS beregnes med fĂžlgende formel:
NPS = (Procentdel af promotereâProcentdel af detraktorer)
Fire minutter med Ole Birk Olesen
Foto: Anders Krogh
Lars Dahlager sendte i sidste uge stafetten videre til Ole Birk Olesen med disse ord:
Ole Birk Olesen, Liberal Alliance-politiker, der er liberal ind til benet, men som er en interessant, nuanceret og moderne tĂŠnkende debattĂžr, der ikke nem at sĂŠtte i kerneborgerlig bĂ„s. F.eks. nĂ„r han kaster sig ind i natur- og rewilding-debatten eller kĂŠmper for at sĂŠtte parkeringsafgiften â ikke ned â men op i KĂžbenhavn. (Ole Birk Olesen er uddannet journalist, har arbejdet pĂ„ Ekstra Bladet, Berlingske og startet sit eget medie 180Grader)
Ole Birk Olesen er formand for Liberal Alliances folketingsgruppe, tidligere journalist pÄ Ekstra Bladet og Berlingske.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Jeg bruger mest tid pÄ at tÊnke over og bidrage til Liberal Alliances langsigtede strategi, sÄdan at vi som parti har en vÊrdig mission, som pÄ samme tid gÞr en positiv forskel for Danmark ud fra det liberale udgangspunkt, som er vores, og har bred appel til en stor del af befolkningen.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest hÄb?
Jeg er sÄ gammeldags, at jeg mener, at pressens opgave er at gÞre folk klogere pÄ vigtige ting. At fÄ flere klik uden at fÄ en afgÞrelse i PressenÊvnet imod sig burde ikke vÊre nok for journalister, som gÄr samvittighedsfuldt til deres arbejde.
Bliver folk faktisk bedre til at forstÄ, hvad der sker i verden, nÄr de bruger vores medie? Det er spÞrgsmÄlet, som gode journalister skal kunne svare ja til. Alle i medierne, som lever op til det, giver mig hÄb.
I det politiske liv handler det ofte om journalister, som ikke har slÄet automatpiloten til, og som ikke fÞrst og fremmest fedter for deres yndlingskilder ved at videregive netop disse kilder syn pÄ verden og egne fortrÊffeligheder og alle andres hÄblÞshed.
Jeg synes, at en journalist som Brian Weichardt pÄ Ekstra Bladet har en ambition om ikke at blive spÊndt for sine kilders vogne, men at berette selv, hvad han synes er vigtigt. Jeg synes ogsÄ, at Noa Redington pÄ Politiken er god til at skille fakta og spin fra hinanden og at skrive underholdende om det.
De lĂŠngere formater med en Ă„ben og nysgerrig tilgang til emnerne, som journalisterne pĂ„ Zetland boltrer sig i, fungerer ogsĂ„, synes jeg. Jeg synes, at Berlingske i de senere Ă„r er blevet en god avis for den slags lĂŠsere, som Berlingske gerne vil vĂŠre avis for â i den erkendelse at âhvad der er vigtigtâ ikke er det samme for en politisk blĂ„ hovedstadsborger som for en politisk rĂžd fra Frederikshavn.
Hvad bĂžr mediebranchen gĂžre anderledes?
Jeg synes, at medierne skal gĂ„ mere op i at ansĂŠtte journalister, som kan tĂŠnke selv, og som derfor ikke svĂŠver hid og did med deres kilder. En journalist, som ikke har et stĂ„sted, et syn pĂ„ verden, aner jo ikke, hvordan man stiller kritiske spĂžrgsmĂ„l. Journalister bliver nĂždt til at have et eget analyseapparat, som gĂžr dem i stand til at sige, âarh, kan det nu ogsĂ„ passeâ, nĂ„r kilder forsĂžger at binde dem historier pĂ„ ĂŠrmet.
Jeg er med pĂ„, at faren ved det er, at journalisterne sĂ„ ikke er Ă„bne for pointer, som gĂ„r imod deres eget verdensbillede, og derfor skal der ogsĂ„ vĂŠre en mangfoldighed af holdninger blandt journalisterne, men jeg synes bare ikke, det fungerer med journalister, som gĂ„r âblankeâ pĂ„ arbejde.
Wake up call! Det er ikke vildt smart at vÊre journalist lÊngere. De unge vil hellere vÊre ivÊrksÊttere inden for alt muligt andet end at vÊre lÞnmodtager i pressen. Pressens arbejdsgivere skal til at gÞre en indsats for at tiltrÊkke de dygtige, som ikke lÊngere i stort omfang sÞger optagelse pÄ journalistuddannelserne.
Hvem bÞr svare pÄ disse spÞrgsmÄl i nÊste uge?