Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Lydrevolutionen er her 🔊

– Medier kan mĂ„le brugertilfredshed med NPS

– Fire minutter med Ole Birk Olsen

Udgivet

den

Danske medier jagter desperat klik pÄ Facebook

(Lyden er lavet med Elevenlabs standardindstillinger – ingen tvivl om, at lidt snilde og justering af indstillingerne kunne gĂžre den endne bedre)

Lydrevolutionen er blevet udrÄbt adskillige gange i dette nyhedsbrev, men nu sker det. 

Det er ikke mere end tre uger siden, jeg skrev om vilde udviklinger i audio hos Spotify og ChatGPT. Men jeg er ogsĂ„ nĂždt til at dele mine mindblowing oplevelser hos Elevenlabs med dig.

Kort sagt er alverdens sprogbarrierer ved at blive nedbrudt og til forskel fra Spotify, der holder finesserne indenfor deres egen platform, gÞr Elevenlabs nu teknologien, der kan fÄ enhver stemme til at tale pÄ alverdens sprog, tilgÊngelig for alle.

Spotify kloner stemmerne i engelsksprogede podcast og genskaber dem i nye sprog. Hos Elevenlabs sker der teknisk set det samme. Bare sĂžmlĂžst mellem alverdens sprog og i en form, hvor alle kan vĂŠre med.

Enten kan du oploade din podcast eller bÄndstump til Elevenlabs, og bede om at fÄ den dubbet til et andet sprog. Det sker lynhurtigt og med de samme stemmer som pÄ originalversionen.

Eller ogsÄ kan du bygge din egen syntesiske version af din stemme, som sÄ efterfÞlgende ved hjÊlp af text-to-speak, kan speake alt.

Som en lille showcase, kan du for eksempel lytte til denne indledning af nyhedsbrevet oplÊst med min stemme, selvom jeg aldrig har indtalt den. Blot kopieret teksten ind i en supersimpel brugerflade hos Elevenlabs.

Inden da har jeg lĂŠrt Elevenlabs, hvordan min stemme lyder ved at oplĂŠse et minuts sniksnak. That’s all. 

Det er for lĂŠngst blevet god standard at tilbyde oplĂŠste artikler, men med det nyeste AI-gear er det lettere end nogen sinde. 

Som altid, nÄr det handler om radikale nybrud, er der tale om et tveÊgget svÊrd, der svinger voldsomt over vores hoveder.

Fordelene er oplagte og teknikken kan potentielt udvide vores lille sprogomrĂ„de til at blive globalt. 

Det betyder dog ogsĂ„, at den beskyttelse mod massiv konkurrence, de fleste danske medier nyder, udfordres. For sammensmeltningen af sprog gĂ„r selvfĂžlgelig begge veje.

Man kan dog antage, at et parameter for kvalitetsindhold fÄr stÞrre betydning end i dag. For hvem gider lytte til et andet lands journalistik, hvis ikke det substantielt er bedre end det man kan fÄ i eget land.

Det siger sig selv, at journalistik pĂ„ tvĂŠrs af lande mest oplagt skal findes i nicheomrĂ„der og ikke i lokaljournalistik. 

Elevenlabs krĂŠvede, at jeg satte et flueben, der bekrĂŠftede, at jeg havde lov til at (mis)bruge stemmen, da den skulle lĂŠre at tale som mig. Men det var ogsĂ„ det eneste krav, og jeg kunne lige sĂ„ godt have taget en stump lyd med Mette Frederiksen eller for den sags skyld Thorvald Stauning. Systemet er ligeglad.

Da teknologien er lige sĂ„ tilgĂŠngelig og let at anvende som at poste et facebookopslag, er der nok allerede bad guys, der pĂžnser pĂ„, hvilken svindelnumre, de skal bruge teknikken til.

En inspirerende case kunne vĂŠre en svindelsag fra De Forenede Arabiske Emirater. Her benyttede bedragere stemmekloningsteknologi til at efterligne en direktĂžrs stemme og overbevise en filialchef om at overfĂžre 35 millioner dollars for en ikke-eksisterende virksomhedsovertagelse, idet den klonede stemme anmodede om det over telefonen.

En ny undersĂžgelse, som jeg omtalte for nylig, viser at testpersoner kun kan skelne mellem rigtige stemmer og syntetiske stemmer i 73 procent af tiden.

En metatanke om hele denne udvikling er, at vores tillid til alt, hvad vi hĂžrer og ser falder dramatisk og vi styrer direkte mod et scenarium, hvor det er lettere at dokumentere ĂŠgte mennesker end at afslĂžre uĂŠgte.

Fortsat god torsdag

Jan


Medier kan mÄle brugertilfredshed med NPS

I takt med at brugerfokus er blevet modnet i medieverdenen, er flere og flere medier begyndt at tage vĂŠrktĂžjer i brug, som ellers er bedst kendt i mere kommercielle og kundeorienterede brancher.

En af mĂ„lemetoderne er Net Promoter Score, som typisk laves ved at brugerne pĂ„ en skala fra 0 til 10 skal angive, hvor sandsynligt, det er, at de vil anbefale produktet/mediet.

IfĂžlge firmaet Bluelena, der har udviklet NPS-vĂŠrktĂžjer til mediebranchen, er der blandt 40 amerikanske medier, der har anvendt deres vĂŠrktĂžj, en gennemsnitlig score pĂ„ +25.

Det tal dĂŠkker dog over ret store udsving fra -43 til +69.

MĂ„ske er du blandt de hjĂŠlpsomme lĂŠsere af dette nyhedsbrev, som i sidste uge deltog i en brugerundersĂžgelse, som udlĂžste en skĂžn NPS pĂ„ +54.

En dejlig tilbagemelding, som gÞr det til en fornÞjelse at bruge onsdage pÄ onsdage pÄ at skrive til dig.

I nĂŠste uge vil jeg dele undersĂžgelsens Ăžvrige resultater med dig.

Svarerne kategoriseres i tre grupper:

  • Promotere (9-10)
  • Passive (7-8)
  • Detraktorer (0-6)

NPS beregnes med fĂžlgende formel:

NPS = (Procentdel af promotere−Procentdel af detraktorer)


Fire minutter med Ole Birk Olesen

Foto: Anders Krogh

Lars Dahlager sendte i sidste uge stafetten videre til Ole Birk Olesen med disse ord:

Ole Birk Olesen, Liberal Alliance-politiker, der er liberal ind til benet, men som er en interessant, nuanceret og moderne tĂŠnkende debattĂžr, der ikke nem at sĂŠtte i kerneborgerlig bĂ„s. F.eks. nĂ„r han kaster sig ind i natur- og rewilding-debatten eller kĂŠmper for at sĂŠtte parkeringsafgiften – ikke ned – men op i KĂžbenhavn. (Ole Birk Olesen er uddannet journalist, har arbejdet pĂ„ Ekstra Bladet, Berlingske og startet sit eget medie 180Grader)

Ole Birk Olesen er formand for Liberal Alliances folketingsgruppe, tidligere journalist pĂ„ Ekstra Bladet og Berlingske.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg bruger mest tid pÄ at tÊnke over og bidrage til Liberal Alliances langsigtede strategi, sÄdan at vi som parti har en vÊrdig mission, som pÄ samme tid gÞr en positiv forskel for Danmark ud fra det liberale udgangspunkt, som er vores, og har bred appel til en stor del af befolkningen.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest hÄb?

Jeg er sĂ„ gammeldags, at jeg mener, at pressens opgave er at gĂžre folk klogere pĂ„ vigtige ting. At fĂ„ flere klik uden at fĂ„ en afgĂžrelse i PressenĂŠvnet imod sig burde ikke vĂŠre nok for journalister, som gĂ„r samvittighedsfuldt til deres arbejde. 

Bliver folk faktisk bedre til at forstĂ„, hvad der sker i verden, nĂ„r de bruger vores medie? Det er spĂžrgsmĂ„let, som gode journalister skal kunne svare ja til. Alle i medierne, som lever op til det, giver mig hĂ„b. 

I det politiske liv handler det ofte om journalister, som ikke har slĂ„et automatpiloten til, og som ikke fĂžrst og fremmest fedter for deres yndlingskilder ved at videregive netop disse kilder syn pĂ„ verden og egne fortrĂŠffeligheder og alle andres hĂ„blĂžshed. 

Jeg synes, at en journalist som Brian Weichardt pĂ„ Ekstra Bladet har en ambition om ikke at blive spĂŠndt for sine kilders vogne, men at berette selv, hvad han synes er vigtigt. Jeg synes ogsĂ„, at Noa Redington pĂ„ Politiken er god til at skille fakta og spin fra hinanden og at skrive underholdende om det. 

De lĂŠngere formater med en Ă„ben og nysgerrig tilgang til emnerne, som journalisterne pĂ„ Zetland boltrer sig i, fungerer ogsĂ„, synes jeg. Jeg synes, at Berlingske i de senere Ă„r er blevet en god avis for den slags lĂŠsere, som Berlingske gerne vil vĂŠre avis for – i den erkendelse at ”hvad der er vigtigt” ikke er det samme for en politisk blĂ„ hovedstadsborger som for en politisk rĂžd fra Frederikshavn.

Hvad bĂžr mediebranchen gĂžre anderledes?

Jeg synes, at medierne skal gĂ„ mere op i at ansĂŠtte journalister, som kan tĂŠnke selv, og som derfor ikke svĂŠver hid og did med deres kilder. En journalist, som ikke har et stĂ„sted, et syn pĂ„ verden, aner jo ikke, hvordan man stiller kritiske spĂžrgsmĂ„l. Journalister bliver nĂždt til at have et eget analyseapparat, som gĂžr dem i stand til at sige, ”arh, kan det nu ogsĂ„ passe”, nĂ„r kilder forsĂžger at binde dem historier pĂ„ ĂŠrmet. 

Jeg er med pĂ„, at faren ved det er, at journalisterne sĂ„ ikke er Ă„bne for pointer, som gĂ„r imod deres eget verdensbillede, og derfor skal der ogsĂ„ vĂŠre en mangfoldighed af holdninger blandt journalisterne, men jeg synes bare ikke, det fungerer med journalister, som gĂ„r ”blanke” pĂ„ arbejde. 

Hvad kan mediebranchen lĂŠre fra andre brancher?

At talentmaterialet er begrĂŠnset, og at man skal gĂžre sig umage for at tiltrĂŠkke talenterne til egen branche. Pressen har i al min tid hvilet pĂ„ laurbĂŠrrene med en idĂ© om, at dygtige mennesker kommer af sig selv til branchen, fordi det jo er ”smart” at vĂŠre journalist. 

Wake up call! Det er ikke vildt smart at vÊre journalist lÊngere. De unge vil hellere vÊre ivÊrksÊttere inden for alt muligt andet end at vÊre lÞnmodtager i pressen. Pressens arbejdsgivere skal til at gÞre en indsats for at tiltrÊkke de dygtige, som ikke lÊngere i stort omfang sÞger optagelse pÄ journalistuddannelserne.

Hvem bÞr svare pÄ disse spÞrgsmÄl i nÊste uge?

SÄ snupper jeg Brian Weichardt pÄ Ekstra Bladet. Det er befriende at opleve en journalist, som ikke kan skjule, at han er frustreret over, at politikere sÄ ofte kan slippe afsted med at svare uden om og svare med indholdstomme klichéer, og som gÞr sig meget store anstrengelser for at formidle til sine lÊsere og seere, hvad der foregÄr, sÄ de forstÄr det. Jeg savner den der indignation pÄ vegne af Þnsket om at fÄ sandheden frem, som jeg har svÊrt ved at fornemme hos de fleste andre journalister, men som jeg klart kan se og hÞre hos Brian Weichardt. Jeg vil gerne kunne fornemme, at journalister ogsÄ har fÞlelser, som de bruger konstruktivt i deres fag.


LÊs ogsÄ