Medierne er i overhængende fare for at blive offer i krigen om fremtidens søge-business. De to supermagter – Google og Microsoft – omkalfatrer måden, vi søger på, og det vil ramme alle de kilder, der skaber indholdet med svarene til de spørgsmål folk stiller på søgesiderne.
I dag sidder Google suverænt på søgemagten og fordeler trafik til de kilder, der har de mest relevante svar til søgningerne. Selv om det game langt fra er nogen harmonisk lovestory, er dealen dog klar. Hvis man har godt indhold, kan man være heldig at få mange klik fra Google.
For nogle medier betyder det få procent at mediets trafik. For andre næsten 100 procent. Oftest skal søgetrafikken tælles i +30 procent.
Det er derfor alvorligt, hvis Google eller andre, der dominerer søgningerne, stopper med at sende trafikken videre.
Men det er faktisk, hvad der er ved at ske.
Microsoft, der ejer søgemaskinen Bing, og som samtidig har skudt milliarder af dollars i softwarevirksomheden OpenAI, der står bag chatbotten ChatGPT, afslørede nemlig tirsdag, at de vil slå de to klude sammen og fremover tilbyde brugerne en mere samtalende søgeoplevelse.
Det betyder, at man kan stille et spørgsmål til chatbotten og få et helstøbt og velformuleret svar i stedet for 10 links, hvor man selv skal finde svaret. Altså en søgning, som med meget mindre sandsynlighed ender med et klik til en af de kilder, der har fodret chatbotten med svaret.
Google, som har haft nogle måneder til at iagttage, hvordan ChatGPT har stormet ind i den digitale verden, er tydeligvis så rystet over disruptionen, at de har besluttet at gå samme vej. Derfor vil de snart lancere en gamechanger af en ny søgekultur, som ligesom Bing prioriterer hele svar fremfor links.
Dette er en altomfattende krig om den digitale dominans i de kommende år, og med meldingerne fra Google og Microsoft er det tydeligt, at de satser alt. Også deres egen forretningsmodel, der baserer sig på at vise relevante betalte links og annoncer sammen med søgeresultaterne.
Fremover vil der være en begrænset mængde links sammen med de samtalende svar på søgningerne. Men skal techgiganterne vælge mellem at redde deres egne indtægter eller levere trafik til for eksempel medier, er det jo nok det første, de vælger.
Helt sikkert er der i hvert fald, at hvis den samtalende søgeoplevelse skal give mening, så bliver det med meget færre links end i dag.
Skal man finde et lyspunkt i det sandsynlige paradigmeskifte, så er det, at medier i højere og højere grad kommer til at satse på at skabe indhold, som kan ”sælges” og konsumeres fra egne hylder på egne præmisser.
Altså et farvel til det indhold, der enten er skrevet direkte til ære for Google eller som er tilpasset Google for at øge chancen for lidt trafik. Da de sociale medier også for længst har vist sig som svigagtige venner, er det næppe dem, man skal kigge imod for at få tabt søgetrafik kompenseret.
Tilbage står medierne altså i deres egen ret og næsten lige så afklædte som før det digitale boom blev kickstartet af netop Google og de sociale medier.
Forskellen fra den gang er dog at mediernes egen infrastruktur er stærkere nu og ved hjælp af apps, nyhedsbreve, podcast og notifikationer vil de være i stand til at sikre en fornuftig trafik fra kernebrugerne.
Men kontakten ud til masserne, som potentielt kunne konverteres til nye betalende brugere eller nogen som i det mindste ser en annonce, er alvorligt svækket.
Således opmuntret, skynder jeg mig at sige bedre fornøjelse med resten af nyhedsbrevet
Jan
PS: I næste uge holder jeg vinterferie, så du hører først fra mig igen den 23. februar.
Er du tilmeldt mit webinar om, hvordan journalister kan bruge ChatGPT, så ses vi i eftermiddag klokken 15.
Hvis ikke du er tilmeldt, kan du stadig nå at gøre det ved at tilmelde dig her
På webinaret vil jeg beskrive 15 forskellige måder, ChatGPT kan spille ind i journalisters – og for den sags skyld kommunikatørers – dagligdag.
Især glæder jeg mig til at vise, hvordan jeg har fået ChatGPT til at spille en afgørende rolle i konceptudviklingen af en ny podcast og i langtidsplanlægningen af en avissektion.
I dette nyhedsbrev:
43 nye job
Medietrends 2023
Ballade i JP/Pols bestyrelse
Fire minutter med Jonatan Spang
Webinar om ChatGPT i eftermiddag
144 færre skrevne medier siden 2019
WSJ lancerer ongoing pop up nyhedsbrev
“JP/Politikens Hus er blevet et hus, der laver journalistik og udgiver bøger for at tjene penge til nogle højtlønnede på 4. sal, hvoraf mange intet aner om journalistik.”
Sådan skriver Politikens debatredaktør Magnus Barsøe, der samtidig er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i JP/Politikens Hus, i en kronik i denne uge.
Barsøe er kritisk over mediehusets strategiske prioriteringer, der efter Barsøes mening i alt for høj grad handler om international vækst og et kapitalfondslignende mindset, som handler om at hente penge fra kerneaktiviteterne og enten investere dem andre steder eller puge dem i egenkapitalen på 3,3 milliarder kroner.
“Topledelsen og koncernens ejere er i gang med at udpine og ødelægge avisens kerneforretning,” skriver han.
Mediawatch har forelagt kritikken til bestyrelsesformand Peter Bartram, som ikke vil kommentere kronikken. Han giver dog udtryk for, at alle husets investeringer er en del af en publicistisk værdikæde, og at de gerne investerer endnu mere i kerneforretningerne, hvis der kommer gode ideer på bordet.
The Wall Street Journal har lanceret et nyt nyhedsbrev, der adskiller sig fra de fleste andre nyhedsbreve. I stedet for at udkomme regelmæssigt vil WSJ News Debrief kun blive sendt, når der sker store nyheder eller begivenheder.
Head of Newsletters hos WSJ, Leigh Kamping-Carder, fandt på konceptet efter at de gentagne gange havde oplevet stor succes med deres pop up nyhedsbreve. Men at begynde forfra igen og igen med pop up nyhedsbreve er hårdt og resursekrævende og ideen med WSJ News Debrief er derfor, at det er et slags ongoing pop up nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet vil ikke kun fokusere på breaking nyheder, men også planlagte begivenheder som Oscaruddelinger og midtvejsvalg. Nyhedsbrevets første udgave, der blev sendt ud tirsdag, var fokuseret på Biden’s State of the Union-tale.
En ny rapport fra Mediascale gør status på antallet af danske skrevne medier – print såvel som web.
I 2022 var der 2.092 skrevne medier, hvilket er seks procent færre end i 2019, hvor antallet var 2.236.
Faldet er ikke overraskende størst blandt printmedierne, hvor ni procent er forsvundet.
For at komme til at se rapporten, skal du tilmelde dig Mediascales nyhedsbrev, hvilket kan anbefales.
Fire minutter med Jonatan Spang
Thomas Buhl sendte i sidste uge stafetten videre til Jonatan Spang med disse ord:
Jeg sender staffen videre til Jonatan Spang. I Tæt På Sandheden laver han uge efter uge nogle af de skarpeste politiske analyser herhjemme under dække af de friheder, satireformatet giver. Researchen er grundig, og tekster og klip rammer politikerens ømme tæer præcist. En effektiv blanding af satire og øjenåbnende journalistik.
Jonatan Ryberg Spang er komiker og skuespiller og er i gang med 10. sæson af Tæt På Sandheden.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Det, der fylder mest er at finde balancen i programmet. Jeg tror på, at ethvert budskab er spændt ud mellem redeligheden på den ene side og gennemslagskraften på den anden, og det er en evig kamp, hvor meget der skal være af det ene og det andet. Både hvor meget sjov og hvor meget alvor, der skal ind i den enkelte historie og i programmet som helhed. Men også hvor meget vi i programmet tør tage stilling, og hvor meget vi risikerer at brænde nallerne på, at sagen udvikler sig.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Jeg synes, der er mange gode podcasts, hvor vi kommer længere og dybere ind i historier. Jeg kan godt lide de stramt fortalte, men jeg nyder også de mere kaotiske. Der er mange, som er dygtige og genren udvikler sig meget. Det er vel første gang siden Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten, at det talte ord kan komme lige så langt ud som det skrevne.
Jeg lytter selv til en blanding af nyhedspodcast som: Borgen unplugged, Tiden, Genstart, Pilestræde, Global News Podcast, Altinget Ajour, Slotsholmen og Avistid. Og så de mere nørdede podcasts som Hidden Brain, Revisionist History, Boraghi og pengedoktoren og The Last Archive.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Det tænker jeg ikke, at jeg kan sige så meget om. Alle gør jo det, der giver mening fra den stol, de sidder i. Derfor kan det jo godt virke lidt fjollet, når man ser på det udefra. Den omvendte Cavling, som vi uddeler i programmet, er et forsøg på at pege på nogen af de artikler, som vi mener kunne have brugt en tanke mere. Men der er jo nok et publikum til det meste af det.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
De brancher jeg kender bedst, er comedy og teater, hvor jeg har arbejdet i mange år. Og det mediebranchen primært kan lære herfra er, hvordan man bygger en fortælling op. Og så er vi tilbage til det med redelighed og gennemslagskraft. Det er ikke nok at tale til hjernen, hvis du vil ramme folk. Du skal huske maven og hjertet.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Det skal Camilla Boraghi, fordi hun sikkert kan svare meget bedre på de her spørgsmål, da hun meget mere er en del af mediebranchen. Og så også for at hun kan sende stafetten videre til en anden på TPS- redaktionen. Målet er at vi holder stafetten her i huset det næste halve år.