Godmorgen,
Jeg glæder mig til, at jeg i eftermiddag deltager i en faglig torsdagsbar med paneldebat om kunstig intelligens.
Titlen på debatten er AI – Ressource eller trussel? og mit svar, hvis vi skal starte med en lynrunde, er 2 x stort JA.
Kunstig intelligens er i den grad både en ressource og en trussel. Og det er lige nu, at de store tektoniske plader er sat i bevægelse.
I sidste uge overvejede jeg at arrangere et webinar om, hvordan den nye ChatGPT kan bruges i journalistikkens verden, og jeg må indrømme, at jo flere timer jeg har brugt i selskab med ChatGPT, jo mere er jeg blevet overbevist om, at den bliver en lige så fast del af journalisternes arbejde, som Google og smartphones har været det seneste årti.
Flere steder er det allerede sket.
Derfor har jeg nu sat dato på webinaret og alle er inviteret.
Webinaret er på torsdag den 9. februar klokken 15 og der er sat en time af.
Jeg kommer til at demonstrere, hvordan ChatGPT kan byde ind med kompetent assistance til stort set alle tænkelige journalistiske arbejdsopgaver.
Det kan være et interviews, der skal forberedes med alt fra baggrundsbrief til interviewspørgsmål, en artikel, der skal have rubrik eller deletekst til Linkedin. Måske ideudvikling af en helt ny podcast eller et årshjul med indhold til et hvilket som helst stofområde.
ChatGPT kan det hele, hvis man ved hvordan man styrer den.
Og netop evnen til at tage magten over de mange nye AI-værktøjer, der stormer frem lige nu, bliver det afgørende parameter for, hvem fremtidens jobmarked tilhører.
Jeg tror ikke, at AI kommer til at æde vores job. Men det er oplagt, at dem, der bemægtiger sig magten over AI, får en kæmpe fordel fremfor de kolleger, der ikke gør det.
Men kunstig intelligens er meget mere end, hvem der sætter sig forrest i bussen. Kunstig intelligens er ekstremt invasiv på alle niveauer, og det er for eksempel ikke svært at forestille sig, at vi som mennesker hurtigt mister gode evner og færdigheder, når vi outsourcer opgaver til vores intelligente assistenter.
For eksempel er det et faktum, at lommeregnere og manglende kontantøkonomi har ødelagt mange menneskers evner til hovedregning. Mig selv inklusiv.
Og hvordan går det med at finde vej uden gps?
Og så er der alle skrækscenarierne om stærke bias, dårlige algoritmer og en verden, der oversvømmes med kunstigt indhold, der lærer af sig selv i en slags cirkulær indavl, (det skrev jeg om i mine forudsigelser for tendenser i dette år).
Webinaret på torsdag kommer primært til at handle om de konkrete muligheder, der er for at udnytte ChatGPT til journalistik allerede nu. Men hvis der bliver tid, tager jeg også gerne en snak om trusler og udfordringer.
Tilmeld dig nu
(hvis ikke du allerede er tilmeldt)
I dette nyhedsbrev:
Tips fra Europas næststørste nyhedsmedie på TikTok
Medium.com indfører mærkning af AI-indhold
Interview: TIME Magazines kup i web3
ChatGPT skal quizze på Buzzfeed
Screendump koster mig 3.750 kr
Fire minutter med Thomas Buhl
Webinar om ChatGPT
Medietrends 2023
30 nye job
Det er ærligt talt en fantastisk historie. TIME Magazine fylder 100 år i år, men er en af mediebranchens absolutte mest nytænkende pionerer i Metaverset.
For to år siden sprang det gamle medie ud som sælger af NFT’er og siden har de tjent millioner af dollars (i kryptovaluta) og fået over 60.000 nye, unge brugere.
Jeg mødte William Ban, der er Times vice president for operations og snakkede fremtid, Metaverse og NFT’er.
Dette er et godt sted at starte, hvis du er ny i Metaverset – og hvem er ikke det.
TikTok-forbruget blandt de yngste mediebrugere buldrer frem og er i følge den nyeste medierapport fra DR nu oppe på 41 procent.
Det tal dækker over andelen af 15-29-årige, som mindst en gang om ugen er på TikTok. For kun et år siden var tallet 28 procent.
Og som TikTok-ekspert Nadia Nikolajeva påpeger, så er TikTok-bølgen interessant uanset om man selv er der eller ens medie forsøger sig. For kulturen og fortællegrebet spreder sig til andre formater og især til andre sociale medier.
Hovedparten af danske medier er endnu ikke på TikTok, men hvis nogen overvejer det, er der gode tips at hente fra spanske Ac2ality, der på få år er blevet Europas næststørste nyhedsmedie på TikTok.
Ac2ality producerer fem daglige TikToks til deres 4,2 millioner brugere. Ifølge et interview med deres co-founder Daniela McArena benytter de tre forskellige formater:
- 5 Cosas De Hoy (5 ting om i dag) Et 30 sekunder brief om dagens fem vigtigste nyheder.
- Explicamelo Facil: En explainer på et minut om dagens største historie.
- Trends: En video eller audio som passer til dagens største nyhed.
Største europæiske nyhedsmedie på TikTok er i øvrigt britiske Daily Mail.
Fun fact. Første danske medie med registreret navn på TikTok er Medietrends. Har dog endnu ikke produceret noget indhold.
Bloguniverset Medium.com har besluttet, at indhold, som er helt eller delvist produceret af kunstig intelligens skal mærkes, så læserne selv kan tage stilling til om de vil læse eller for den sags skyld betale for det.
Beslutningen er truffet efter et hurtigt og effektivt forløb, hvor Medium spurgte brugerne om deres holdning. Nogle mente, at AI-indhold helt skulle forbydes på platformen, men resultatet blev altså en mærknings-ordning.
Hvis nogle af Mediums mange indholdsproducenter alligevel publicerer indhold skrevet af kunstig intelligens uden at mærke det, ryger de ud – hvis altså Medium er i stand til at opdage det.
Der har i øvrigt på det seneste været masser af fokus på tjenester, der mener, at de kan detekte om indhold er skrevet af kunstig intelligens.
Mange af dem er dumpet ved helt banale test, men nu har firmaet Openai, der står bag ChatGPT, også skabt en detektor. Den er dog endnu ikke lanceret, men hvis heller ikke den virker ordentligt, har vi et seriøst Frankenstein-problem.
Buzzfeed meddelte i sidste uge, at de vil implementere mere kunstig intelligens i deres journalistik. Blandt andet skal ChatGPT producere quizzer og interaktivt indhold.
Meddelelsen fik aktierne til at stige til det dobbelte.
For to år siden bragte Medietrends en guide til, hvordan danske medier kan forbedre deres trafik fra søgetjenester, som for eksempel Google.
Som case tog vi en tilfældig artikel fra Information og fik Textmetrics til at foretage en seo-analyse af artiklen. For at vise læserne de data, der kun ud af analysen bragte vi et screendump fra Textmetrics dashboard.
På det screendump optrådte artiklens foto fra Scanpix desværre også, og derfor blev jeg for nogle uger siden opsøgt af firmaet Copyright Agent med et krav om at jeg skal betale en dummebøde på 3.750,-
Jeg er stor tilhænger af ophavsret, men mediebranchen skal passe på med selv at gå i så små sko, at det bliver svært at argumentere imod de tilsvarende små sko diverse gribbe går i, når de sagsøger medier, der kommer til at gengive et ophavsretsbeskyttet værk ved en fejltagelse.
Hermed er advarslen givet videre. Pas på med previews af billeder. Det er kun store techplatforme, der slipper af sted med det.
Har du læst Medietrends 2023?
Det er syvende år i træk, at jeg udpeger 10 tendenser, som jeg vurderer vil få luft under vingerne.
Der er 2 muligheder for at læse Medietrends 2023:
1
Tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev og få modtag rapporten som en printvenlig pdf her
2
Hvis du vil læse Medietrends 2023 som et flot trykt hæfte på 28 sider, kan du blive støttemedlem af Medietrends. Så får du det tilsendt omgående. Jeg sender med quickbrev, så de kommer hurtigt frem. Det koster 25 kroner om måneden at støtte Medietrends. Tilmeld dig her.
Jeg håber, at du vil læse tendensrapporten med interesse og dele den med dine venner og kolleger.
Du skal bare foreslå dem at tilmelde sig dette nyhedsbrev, så får de link til download et minut efter de har bekræftet deres tilmelding.
Fire minutter med Thomas Buhl
Issa Mahmoud Jeppesen sendte i sidste uge stafetten videre til Thomas Buhl med disse ord:
Jeg sender stafetten videre til Thomas Buhl fra Slotsholmen på P1. Han er et af de rareste, mest arbejdsomme og grundige menneske jeg nogensinde har arbejdet sammen med.
Thomas Buhl er politisk journalist i DR og vært på podcasten Slotsholmen
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
At lave den politiske podcast Slotsholmen, der efter nytår er gået fra at udkomme to gange om ugen til at være en daglig podcast mandag til fredag.
Vi er et hold på fire, der udvikler programmet, forbereder interviews og eksperimenterer med podcastens fortællegreb, samtidig med at vi skal eksekvere og udkomme med et program fem gange ugentligt.
Det har været et intenst forløb her i startfasen, hvor arbejdsdynamikken er ny og vi dagligt tilretter og justerer konceptet sideløbende med, at vi sender.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Jeg synes, det er opmuntrende, at den lange, grundige og nørdede podcast-fortælling vinder frem i de her år.
I en tid, hvor mange er bekymrede over, at vi jagter det hurtige fix på sociale medier, har gang i flere skærme og devices på samme tid og bliver dårligere til at holde opmærksomheden på et emne, er det fedt at opleve, at der også er en bevægelse mod fordybelse i de lange podcastformater.
Undersøgende journalistik grundigt fortalt, som i Cavling-vinderen ”Det levende bevis” for eksempel. Fortællinger i mange afsnit fra Serial Productions. Podcasts, der nørder et enkelt musik-album eller en historisk begivenhed i detaljer. For bare af nævne nogle af de fede, lange formater, folk godt gider høre.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Dække dronningens nytårstale mere kritisk. Uanset hvor fesen dronningens tale er, får vi hvert år at vide, at det er den bedste nogensinde.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Fire-dages arbejdsuge er et koncept, som mange arbejdspladser eksperimenterer med for tiden: Længere dage på jobbet i fire dage og så tre dage fri. Det giver tid til at koble helt fra og hente inspiration udefra. Det kunne mediebranchen godt tage op de steder, hvor det ikke er en mulighed i dag.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg sender staffen videre til Jonatan Spang. I Tæt På Sandheden laver han uge efter uge nogle af de skarpeste politiske analyser herhjemme under dække af de friheder, satireformatet giver. Researchen er grundig, og tekster og klip rammer politikerens ømme tæer præcist. En effektiv blanding af satire og øjenåbnende journalistik.