Loud vil fortsætte farcen længe efter dens død i 2024
• Mediekollektiv vil give go to guys bedre muligheder
• Substack runder en million medlemskaber
• Amen. Paven har ret!
• Amazon kan blive mediernes nye trussel
• Den skæve danske digitale mediemoms er et særsyn i EU
• 5-årigt projekt skal skabe sundere debat i Finland
• Så du DRs digitale fortælling om kommunalvalget?
Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER
Godmorgen
Én god ting er der kommet ud af den massive kritik mod Berlingske Medias overtagelse af Radio Loud. Radio- og TV-nævnet vil holde Loud, snart 24Syv, fast på, at de skal fokusere på at følge betingelserne i den tilladelse, som de har, og at de ikke må bruge de resterende 130 millioner kroner fra staten til at opbygge en konkurrenceforvridende podcastgigant.
Radio- og TV-nævnet truer derfor allerede nu med, at værdien af podcast, der stadig lever, når sendetilladelsen og statsstøtten udløber i 2024 skal værdisættes og modregnes i støtten. Altså reelt tilbagebetales til staten.
Hensigten er fin og god, men desværre er det samtidig en garanti for at hele farcen om Radio Loud kommer til at fortsætte efter stationen formentlig bliver lagt i graven den 1. april 2024.
For hvordan skal man værdisætte en podcast?
Reelt er mange podcast med selv mange lyttere ikke en øre værd fordi de ikke tjener penge. Er der derimod annoncer og sponsorater involveret, kan de være penge værd. Men i så fald skal der sjusses over den fremtidige værdi, for mens podcastene er blevet produceret af Loud, har de været uden indtægtsgivende annoncer.
Et godt gæt herfra er derfor, at Berlingske Media vil hævde, at podcast porteføljen ikke er mange penge værd, når vi kommer frem til målstregen.
Og alle andre aktører får svært ved at løfte en påstand om at selve værdien ikke ligger i de enkelte podcasttitler og formater, men i den usynlige kreative kapital, der er skabt fordi Loud i fire år har udviklet lyd og podcast for i alt 261 millioner kroner fra staten.
Kapitalens værdi er endnu mere umulig at beregne og derfor er Radio- og TV-nævnets løfte om, at Berlingske Media ikke får lov at plyndre boet desværre helt uden betydning. Faktisk er det kun en garanti for, at farcen fortsætter efter Louds død i 2024 – desværre.
Og nu til resten af nyhedsbrevet – god læselyst
Jan
PS: Lige fun fact angående Loud. Selvom Berlingskes koncernchef Anders Krab-Johansen kalder Loud et fejlslagent radioprojekt, så har han faktisk siddet for bordenden som bestyrelsesformand i 12 ud af de 19 måneder radiostationen har eksisteret.
Uanset hvad man mener om Loud, så er deres logo en grafisk genistreg
Workweek er navnet på et nyt medie, som vil skabe en pakke af niche-udgivelser leveret af individuelle skribenter.
Tanken er at give et antal brancheeksperter et hus, der gør det let for dem at udkomme med deres specialiserede viden, uden at de skal bruge deres tid og måske manglende evner på at tænke på indtægter og teknik.
Som bytte for skribenternes indsats, der kan materialisere sig som nyhedsbreve, events, kurser og andre aktiviteter, vil Workweek give dem lønmodtagerlignende forhold.
Det vil sige løn, sundhedsforsikring (yes, we are in the US), forældreorlov og en behersket pensionsopsparring.
Projektet er – set med mine øjne – interessant fordi det handler om, hvad der kan ske, hvis man sætter rigtig strøm til uafhængige eksperter. Hvis andre med forstand på salg og teknik fjerner de opgaver fra dem og udelukkende lader dem gøre det, de er bedst til.
Et andet perspektiv er, at Workweek skaber en pakke (bundle) af forskellige titler, som håndteret rigtigt kan krydsstøtte hinanden. Hvis man forestiller sig, at læserne af nyhedsbrev A bliver interesseret i nyhedsbrev B, har de jo været gode for hinanden og skabt en vækst, som måske ikke var sket på anden måde.
Det kræver dog, at der er en masse potentielt overlap i målgrupperne, og det er nok ikke det, der umiddelbart er mest af med de første titler, der handler om fintech, sundhedsvæsen, cannabis, medier og startups.
Vi bliver lidt i sammen verden, som Workweeks. Her har flagskibet Substack, der gør det let for uafhængige nyhedsbrevsskribenter at udgive og sælge medlemskaber, netop rundet abonnement nummer 1 million.
Skribenterne bestemmer selv, hvad deres abonnementer/medlemskaber koster, men de fleste ligger på mellem 5 og 15 dollars om måneden. Af de penge beholder Substack 10 procent.
Langt de fleste skribenter på Substack er ikke blevet rige, men de 10 mest succesrige sælger til sammen for 20 millioner dollars om året.
En usædvanlig kilde har netop filosoferet lidt over, hvad der skaber god journalistik og helt uden at blive banal spidder han både journalistikkens store udfordringer, samt afleverer tre gode råd til dem, der vil bedrive kvalitetsjournalistik.
Først og fremmest skal journalister forstå at journalistikken er mere end en profession man træder ind i. Det er en mission om at forklare verden, gøre den mindre mærkelig, og gøre mennesker mindre bange og mere tillidsfulde.
Paven peger på, at selve nyhedsproduktionen er kompliceret og ofte fører til at nyhederne “knuser” fremfor at skabe indsigt og værdi.
For at leve op til “missionen” opfordrer paven til, at medier og journalister følge tre ledestjerner: lytte, fordybelse og storytelling.
LYTTE:
Journalister skal have tid og tålmodighed til at møde deres kilder og nyheders hovedpersoner. Det gør det muligt at viderebringe både nuancer og sensationer.
For at være “on-site” kræver det, at man løsriver sig fra “tyranniet om altid at være online og på sociale medier”, hvilket dog kan være svært, mente paven.
God lytning og sening kræver tid og er svært at gøre igennem e-mail, en telefon eller skærm.
Journalistikken har brug for journalister, der slider sålerne ud af deres sko for at komme ud af redaktionslokalerne, rundt i byerne, møde mennesker og verificere den situation, vi lever i.
FORDYBELSE:
Paven mener, at alt for mange mennesker danner deres holdninger ud fra den enorme mængde informationer, der kommer fra sociale medier og nettet og som ofte baserer sig på en logik baseret på forenkling og opposition.
Derfor er der brug for kontekst og analyse, der stikker dybere end det internettet umiddelbart kan levere.
STORYTELLING:
Journalister skal være nysgerrige efter virkeligheden og passioneret efter at fortælle om den.
Anledning til Pavens store interesse for journalistik er, at han uddelte gejstlige titler til to journalister, der har dækket Vatikanet i en menneskealder.
Ud over invitation til masterclass med KristofferDahyErnst får du også adgang til optagelser af tidligere masterclasses.
Mød fx:
Astrid Haug om nyhedsbreve som kommunikationsplatform.
Tav Klitgaard og Joseph Lichterman om superfans
David J. Eiersted McNally om hvordan du undgår døden i spamfiltret.
Astrid Maria Bigoni, Søren Høgh Ipland, Simon Petry Hallenslev og Jan Birkemose om det perfekte emnefelt.
Medlemskab af netværket giver også et månedligt premiumnyhedsbrev om nyhedsbreve på et højt fagligt niveau.
⇓
Amazon kan blive mediernes nye trussel
Danmark er endnu ikke på Amazons verdenskort, men mon ikke det sker på et tidspunkt. Og så kan det blive dyrt for annoncemarkedet. Amazon er nemlig en kæmpe magnet for annoncering.
Ifølge Media Scales nyhedsbrev fra Patrick Arendal Fahlström, som jeg klart kan anbefale, sidder Amazon i dag tungt på de amerikanske annoncedollars.
12 procent af de digitale annoncepenge lander i e-commerce, hvor Amazon dominerer med 75 procent af hele markedet. Fra 2019 til 2020 steg andelen af brands, der annoncer på Amazon fra 73% til 88%.
Avislignende medier kan få nulmoms til deres digitale abonnementer, men det kan magasiner ikke. Den skævhed har naturligvis haft stor opmærksomhed i magasinverdenen siden (ja faktisk før) den digitale nulmoms blev indført i Danmark i 2019.
For at få skyts til de kommende medieforhandlinger, som går i gang her efter kommunalvalget, har Egmont bedt revisionsfirmaet KPMG om at kortlægge situationen i resten af EU.
Ifølge KPMG har 26 ud af 27 EU-lande ingen forskel på momsen for aviser og magasiner. Og i 14 EU-lande har digitale aviser og magasiner samme reducerede momssats som printudgivelser.
Hvis magasiner i Danmark skal sidestilles med avislignende udgivelser, vil det i følge KPMG koste 20-25 millioner kroner om året i tabte indtægter til staten.
Hvordan udvikler man en bedre samtalekultur, hvor der kan udveksles uenigheder på en respektfuld og lyttende måde?
Det er kernen i et projekt, der er forankret i et samarbejde mellem Yle og organisationen Timeout-Foundation og med involvering fra over 130 organisationer i Finland.
Projektet skal køre i fem år og har kick off i en engelsksproget lunch talk i morgen. Det lyder interessant og absolut nødvendigt. Så jeg vil i hvert fald lytte med. Men vi er alle inviterede, da det foregår på Facebook.
Slå job op på Joblisten. Joblisten på Medietrends giver adgang til de klogeste hoveder i medie- og kommunikationsbranchen. Ellers gad de jo ikke læse om udvikling og nye tanker og ideer i deres fag. Fremhævede jobopslag til kun 3.000,-
Spar 500 kr. på netværk for nyhedsbreve. Medietrends netværk for alle der arbejder med nyhedsbreve, har nu eksisteret i et halvt år og det fejrer jeg med at sælge et-års medlemskab for 1000 kr i stedet for normale 1500. Tilbuddet gælder måneden ud. Læs mere
Classifieds er et eksperimenterende annonceformat/opslagstavle. Tanken er at give mulighed for billig eksponering til alle, der er interesseret i at komme ud til nyhedsbrevets pt +2.800 læsere.
Skriv hvis du er interesseret i at bruge formatet nu eller senere. Prisen er 500 kr. (+ moms).
⇓
Nyt job
Se masser af ledige job på Joblisten og fortæl din HR-chef, at Joblisten på Medietrends er det klogeste sted at slå job op, hvis man vil i kontakt med dem, der kigger fremad.
Mediernes Efteruddannelse har hævet støtten til alle Medietrends kurser og det betyder, at de i øjeblikket er meget billige, hvis din arbejdsplads er medlem af PU.
Dette kursus er for dig, der vil møde og forstå den moderne magt. I løbet af fire dage kommer du godt rundt på Christiansborgs gange og besøger også topministre, tænketanke, organisationer og partier. Troels Mylenberg (TV2) og Jan Birkemose (Medietrends) er dine guider i magtens indercirkler. Kun en, måske to, pladser ledige.
Lige nu er vi i fuld sving med at lægge programmet færdigt og vi kan godt garantere, at ingen bliver skuffede. Skriv hvis du vil vide mere om, hvem du kan møde.
3/11-3/12
⇓ EFTER NYTÅR ⇓
Mediernes Efteruddannelse åbner for tilmelding den 22. november for disse nye kurser 👇
Brug en dag på dette kursus og spar herefter tid og energi på arbejdet med at styre din onlinedebat og moderation.
Sammen med ekspert i sociale medier og stifter af netværket Ansvar for feedet, NadiaNikolajeva, får du styring over dit arbejde, dine debatregler og værdien af din debat.
På en effektiv og inspirerende dag får du styr på CrowdTangle, der er et kraftfuldt, gratis multiværktøj, som bruges verden over til at løfte journalisters arbejde og mediers redaktionelle flows og strategier.
Du bliver bedre til at finde solohistorier, cases og tendenser på de sociale medier
Mange indbakker er tæt på at drukne i nyhedsbreve, og derfor skal vi stå på tæer for at skrive mails, der bliver elsket, åbnet og læst.
Dette intensive og inspirerende kursus giver dig en professionel og faglig forståelse for opgaven. Du kommer til at lære af de bedste eksperter i DK, Holland og USA
Få opskriften på den originale ide og populære podcast. Tre dages grundkursus og personlig sparring fra to af Danmarks bedste lydfolk, Tor Arnbjørn og Dorte Palle, gør dig til en stærk og spændende podcaster.
Tidligere kursister har givet de tre dage topkarakterer og oplevet at blive løftet markant.
Cory Schouten transformerede nyhedsbrevene på et af verdens største medier og udviklede stribevis af nye formater. Nu fortsætter han innovationen som chefredaktør for New Yorks største lokale erhvervsmedie.
Til maj gæster han København og du kan nytænke digital strategi og udvikling sammen med ham.
Kom med indenfor hos Danmarks mest innovative og inspirerende medieprojekter og oplev de nyeste tendenser på tæt hold. På tre effektive dage udforsker vi nytænkningen i medieverdenen.
Vi stiller nysgerrige og kritiske spørgsmål og bagefter reflekterer vi over, hvad der er værd at tage med hjem.
Lige nu er der plads til to nye medlemmer i Medietrends netværk for mediechefer.
Vi mødes fem formiddage om året og sætter hver gang fokus på et spændende udviklingsområde. Målet er, at alle altid er opdateret på tendenser, udfordringer, muligheder og strategi.
På vores møde i næste uge giver BBCs digitale direktør Naja Nielsen os indblik i BBCs arbejde med målgrupper og erkendelse af, at flertallet af målgrupper faktisk er underserved.
Jeg kommer også til at give en eksklusiv briefing af highlights fra Websummit.