Connect with us

Nyhed

Her er vinderne af FUJ-priserne 2021

Der er ikke mangel på magtkritisk journalistik i Danmark. Det blev understreget, da FUJ-Priserne for kort tid siden blev uddelt. Her er vinderne og de nominerede og alle dommerjuryens begrundelser

Udgivet

den

Her er vinderne af FUJ-priserne 2021
Aftenens prisuddeling i Kosmopol i København

FUJ-Priserne for Fremragende Undersøgende Journalistik er lørdag blevet uddelt af Foreningen for Undersøgende Journalistik. Der blev uddelt priser i fire kategorier og du kan læse alle juryens begrundelser her – både for de vindende undersøgende projekter og de nominerede.

I alt var der 14 nominerede ud af 54 indstillede projekter.

I sine tale ved uddelingen adresserede juryformand Tanja Nyrup Madsen, chefredaktør Mandag Morgen, den megen snak om magtkritisk journalistik, der har præget mediedebatten i et stykke tid.

Ifølge Tanja Nyrup Madsen vidner kvaliteten af de nominerede projekter om, at der ikke er tørke i den magtkritiske journalistik. Tværtimod kommer den i mange afskygninger og kaster sig kritisk over magtens mange rum – uanset hvor magten i samfundet udspiller sig.

”Til alle, der har udvist bekymring for danske journalisters evner til at bedrive magtkritisk journalistik, vil jeg bare sige: Tag et kig ned i den skattekiste, der ligger på FUJ-Prisens hjemmeside lige nu”, sagde Tanja Nyrup Madsen blandt andet.

Her er begrundelserne for priserne. Først de fire vindere og derefter de nominerede:

Graverprisen

Jonas Pröschold (Politiken) Tildeles FUJ Prisen 2021 i graver-kategorien for ”Nemlig.com-sagen”

Juryen udtaler om journalistens arbejde:

En af årets vigtigste undersøgende historier startede med en undren: Hvad får trætte og stressede chauffører fra Nemlig.com til at løbe hele vejen op ad trapperne til fjerde sal med et bjerg af tunge kasser i armene?

Svaret viste sig at være bødestraf til chauffører for minut-forsinkelser og umenneskelige arbejdsforhold uden mulighed for pauser eller hvil. Gennem grundig og møjsommeligt indhentet dokumentation har Jonas Pröschold afdækket dystopiske arbejdsforhold i Danmarks mest populære udbringningsservice, Nemlig.com. Han har afsløret et overvågningssystem, hvor nogle mennesker arbejder som slaver for den samme app, der giver andre mennesker friheden til at få leveret mad til døren døgnet rundt. Også på lageret, hvor varerne pakkes, er overvågningen tæt og straffen for enhver forsinkelse af arbejdet kontant.

Journalisten har arbejdet grundigt og forbilledligt med at afdække en vanskelig historie, der næppe var kommet frem uden hans vedholdende og kreative, undersøgende arbejde.

Takket være Politikens afsløringer er pris ikke længere det eneste konkurrenceparameter for udbringningsfirmaerne.Bødesystemet er afskaffet. Krav fra store, kommunale kunder betyder, at transport- og lagerarbejderne nu har udsigt til bedre vilkår. Også konkurrenterne i branchen har travlt med at stramme op.

Trods modstand og modspin lykkes det journalisten at afdække et voksende skyggearbejdsmarked, som almindelige borger kun ser solsiden af. Befolket af mennesker, der taler rumænsk og arabisk, og som sjældent får en stemme i medierne.

Aktualitetsprisen

Mathias Friis, Laura Marie Sørensen og Astrid Fischer (DR) Tildeles FUJ Prisen 2021 i aktualitets-kategorien for ”Det fatale plejehjemssvigt”

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

Gennem seks uger i vinter døde 474 plejehjemsbeboere i Danmark. De døde til trods for, at regeringen og myndighederne havde lovet at passe særlig godt på samfundets svageste under coronaepidemien.

’Det fatale plejehjemssvigt’ afslører alvorlige mangler i coronaberedskabet på danske plejehjem i de kritiske uger. Serien dokumenterer overbevisende, at den markante overdødelighed kan tilskrives fejl og svigt, som kunne være undgået. Havde embedsmændene gransket deres egne tiltag og beslutninger så grundigt og forbilledligt, som Mathias Friis, Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen har formået at gøre det, havde det højst sandsynligt reddet menneskeliv.

’Det fatale plejehjemssvigt’ bør alene af den grund tjene som inspiration. Ikke kun for journalister, men også for embedsmænd og magtpolitikere, som navigerer i en farlig sundhedskrise. Men i stedet for at takke journalisterne for at gøre opmærksom på de fatale svigt, så vi alle kan tage ved lære af dem, har magtfulde kilder søgt at modarbejde serien fra første færd. Det tjener derfor journalisterne til ære, at de under stort pres har fortsat deres afsløringer. Skridt for skridt har de afmonteret myndighedernes skiftende bortforklaringer. Det var muligt at lavet et bedre testsystem for corona på plejehjemmene. Der var testkapacitet derude, som kunne være udnyttet bedre. Statsministeren var orienteret om, at lyntest af plejehjemspersonale ikke var en del af testindsatsen, da hun offentligt påstod, at sådanne test ville blive iværksat ’hurtigst muligt’.

’Det fatale plejehjemssvigt’ viser, at det ikke bare er muligt, men strengt nødvendigt, at bedrive kritisk, undersøgende journalistik midt i en fortløbende sundhedskrise. Det kan være et spørgsmål om liv og død.

Metodeprisen

Sebastian Gjerding, Bo Elkjær, Jette Aagaard og Niels Sandøe (Finans/Jyllands-Posten og Information) Tildeles FUJ Prisen 2021 i metodekategorien-kategorien for ”Svindelmaskinen”

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

Svindelmaskinen samler på grundigste vis op på den store momssvindel-sag Operation Greed.

Med endnu en omfattende kortlægning står det nu klart, hvordan en sindrig svindelmetode, end ikke myndighederne kan forstå og forpurre, fortsat trives i bedste velgående i Danmark. Et forbilledligt arbejde med retsdokumenter, kuratorafgørelser og udsatte kilder har sikret et veldokumenteret og samfundsrelevant produkt på trods af stor modstand.

Journalisternes kilder er under projektet blevet truet af bandemedlemmer og skygget af politiet, men journalisterne bag projektet har alligevel formået at hive historierne hjem med et enormt, undersøgende benarbejde. Samtidig formår de at frigøre sig fra den tunge researchproces og menneskeliggøre det indviklede svindelkompleks ved at bringe de udsatte ‘direktører’, der blandt andet er registrerede på forskellige danske herberg, frem i fortællingen.

Arbejdet står som et nutidigt opslagsværk i digitale, undersøgende værktøjer krydret med nænsomt kildearbejde, der er gået etisk velovervejet til det kriminelle miljø bag svindlen. Derfor tildeles Svindelmaskinen FUJ’s Metodepris 2021.

Formidlingsprisen

Helle Fuusager og Thomas Arent (Ekstra Bladet) Tildeles FUJ Prisen 2021 i formidlings-kategorien for ”I de forkerte hænder”

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

”I de forkerte hænder” afslører i en sjældent fremragende formidling afgørende brister i de systemer, der har magt og vilje til at til at afgøre om børn bør og skal fjernes fra deres forældre. Ikke alene dokumenterer Helle Fuusager og Thomas Arent, hvordan en psykolog i årevis leverede fejlbefængte rapporter, der vurderede forældres evne til at passe deres børn. Arbejdet afslører også, hvordan kommuner og uddannelsesinstitutioner helt ukritisk har benyttet sig af psykologens arbejde trods gentagne advarsler. I sig selv vigtig, væsentlige og gennemdokumenteret journalistik.

Det, der løfter arbejdet op i en liga for sig, er den medrivende fortællestil, hvor den til tider surrealistiske historie rulles ud. Og ikke mindst de mange etiske til- og fravalg, der træffes undervejs. For materialet og karakteren af flere af de medvirkende byder på mange faldgruber. Dels lydoptagelser af endog meget privat karakter. Dels en hovedperson med en – diplomatisk udtrykt – alternativ personlighed. Men journalisterne demonstrerer en nærmest musisk evne til at dosere virkemidlerne og har en fair og solidarisk tilgang til alle kilderne – såvel de gode som de onde. Helle Fuusager og Thomas Arent formår at være tæt på de sårbare kilder og alligevel holde afstand.

Det journalistiske arbejde er ikke bare afsløringen af det ene rådne æble i kurven. Hvor eksotisk det end er. Endnu vigtigere er det historien om et magtfuldkomment system, der lukker sig om sig selv. Stilfærdigt men sikkert trækkes tæpperne væk under de myndigheder og de personer, der har ladet fejlagtigt, sjusket og løgnagtigt arbejde afgøre hele familiers skæbne. Undervejs griber man sig flere gange i at tænke; kan det virkelig være rigtigt det her? Men det er rigtigt. Afsløringerne har allerede skærpet forvaltningernes praksis for indhentning og kontrol af vurderingsrapporter samt fået personalemæssige konsekvenser i en af de belastede kommuner

Nominerede

Graverprisen

Morten Spiegelhauer, Thomas Østerlin Koch, Joachim Claushøj Bindslev, Peter Vesterlund, Niels Lykke Møller og Steen Schat-Holm (TV 2) samt Eva Jung, Michael Lund og Lars Nørgaard Pedersen (Berlingske) Er nomineret til FUJ Prisen 2021 i graver-kategorien for ”Gældssagen i Danske Bank”

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

For mennesker i dyb gæld er banken en magthaver, hvis beslutninger kan have en meget indgribende og konkret virkning i dagligdagen. Er der råd til en varmeblæser i stuen? Eller et tv i hjørnet af soveværelset? Journalisterne fra Berlingske og TV2 dokumenterer, hvordan Danske Bank groft svigter det ansvar, der følger med at have den slags magt over andre mennesker.

Sagen starter med gennemtrawling af en whistleblowers bunker af interne bankdokumenter og ender med dokumentation af bankens rystende ligegyldighed overfor nogle af de allerdårligst stillede kunder. Journalisterne viser, hvordan banken i årevis sendte forkerte gældsopkrævninger til sine kunder. Internt vidste bankens egne folk, at den var gal. Flere gik til ledelsen. Og en intern rapport beskrev i detaljer, hvordan problemet kunne løses. Men banken valgte at fortsætte de ulovlige opkrævninger, som også gik videre til inkassofirmaer, domstole og skattevæsen.

Som en direkte konsekvens af journalisternes afdækning har bankens ledelse nu erkendt offentligt, at de ulovlige opkrævninger ikke blot er sket i enkelte tilfælde – men systematisk og gennem mange år. Oprydningen er stadig i gang, og et større antal bankkunder får deres penge tilbage.

Journalisternes afsløring stopper ikke ved bankens manglende evner til at opkræve korrekt gæld og det konkrete svigt af kunderne. Det dokumenteres også, hvordan Danske Banks nye ledelse stadig forsøger at feje dårlige sager ind under gulvtæppet, trods bankens løfter om kulturskifte og transparens. Også derfor er historien vigtig og principiel og fortjener en nominering til FUJ’s Graverpris.

Graverprisen

Andreas Lund Munk, Per Mathiessen og Kristian Brårud Larsen (Ekstra Bladet) Er nomineret til FUJ Prisen 2021 i graver-kategorien for ”Fredericia-sagen”

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

Mediernes rolle som vagthund overfor politiske magthavere stopper ikke ved Christiansborgs ydermure. Det sætter afdækningen af Fredericia-sagen en fed streg under. Afsløringen af en borgmesters systematiske magtmisbrug viser, hvor vigtigt det er, at der også findes undersøgende journalister, som holder øje med magtfulde mennesker i byrådene.

Det kan måske lyde som en mindre ting, at Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) fik en forlomme i kampen om en attraktiv byggegrund i byen. Men de tre journalister fra Ekstra Bladet afslører et mønster af magtmisbrug: Embedsmænd administrerer ulovligt, så borgmesteren undgår dyre klimakrav i sin byggesag. Kommunaldirektøren forsøger at skjule dokumenter i sagen for at dække over borgmesteren. Og borgmesterens kone køres i stilling til et job i det kommunalt ejede havneselskab, hvor han selv er næstformand i bestyrelsen.

Afsløringerne er forbilledlige, fordi journalisterne lag for lag, sobert og nøgternt afdækker en principiel sag om alt for tætte relationer, misbrug af magt og konsekvenserne for dem, der kommer på tværs af den. Artiklerne bygger på dygtigt, undersøgende håndværk, inspirerende og vedholdende arbejde med aktindsigter og kilder og en præcis og knivskarp formidling.

Som konsekvens af afsløringerne har Jacob Bjerregaard forladt politik, flere embedsfolk har måttet forlade deres poster, og flere forhold i sagen er blevet politianmeldt.

Det er skelsættende undersøgende journalistik, som fortjener at danne skole. Derfor er Andreas Lund Munk, Per Mathiessen og Kristian Brårud Larsen nomineret til FUJ’s Graverpris 2021.

Graverprisen

Camilla Stockmann og Lea Wind-Friis (Politiken) Er nomineret til FUJ Prisen 2021 i graver-kategorien for ”Pigekorhemmeligheden”

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

Historien om pigekorets hemmelighed er resultatet af et stærkt journalistisk valg. I strømmen af vigtige #MeToo historier stikker Camilla Stockmanns og Lea Wind-Friis’ artikelserie i Politiken ud ved at fokusere konsekvent på systemsvigtet og den kultur, der lå bag krænkelserne i DR’s pigekor.

Også i denne historie optræder der konkrete cases: Kvinder, der er mærket for livet af deres oplevelser – og konkrete krænkere: Magtfulde mænd, der overtræder andres grænser. Men det er ikke dem, der er de hovedanklagede i Politikens afsløring. Det er det system i DR, der slår ring om krænkerne, der er på anklagebænken i denne artikelserie. Med deres grundige og nuancerede beskrivelser lykkes det journalisterne at gøre det tydeligt, hvordan en dårlig kultur kan gennemsyre alle lag og led i en organisation og på den måde kan få lov at fortsætte i årtier.

Journalisternes undersøgelse retter sig mod dem, der holder hånden over krænkerne, afviser klager, nedgør og ignorerer piger og forældre, der sladrer. Dem, der kunne have handlet, men valgte at vende det blinde øje til. Den afsløring er vigtigere end nogen enkelt case og afgørende for, at en kulturændring kan finde sted, og historien ikke gentager sig andre steder.

De to journaliser skal nomineres til FUJ’s Graverpris for en usædvanligt sober, nuanceret og principiel afsløring af en kultur, der tillod mænd med magt at overskride selv mindreårige pigers grænser.

Aktualitetsprisen

Nagieb Khaja, Jeppe Findalen, Thomas Foght og Magnus Mio (Ekstra Bladet) Er nomineret til FUJ Prisen 2021 i aktualitets-kategorien for ”Mettes uønskede børn”

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

Den 6. oktober i år blev tre kvinder og 14 børn evakueret fra fangelejrene al-Hol og al-Roj i Syrien. Familierne befinder sig nu i Danmark, og det er i høj grad journalisterne fra Ekstra Bladets fortjeneste.

’Mettes uønskede børn’ skrev sig ind i en politisk betændt debat, som i lang tid havde været fastlåst. Journalisterne Nagieb Khaja, Jeppe Findalen, Thomas Foght og Magnus Mio afslørede, at regeringen i et år havde tilbageholdt centrale oplysninger for Folketinget, som stillede børnenes sag i et nyt lys. Afsløringerne fik de tektoniske plader på Christiansborg til at rykke sig. Statsminister Mette Frederiksen så sig nødsaget til at hjemtage mødrene, selv om hun havde forsvoret, at det nogensinde ville ske. Det er dagsordensættende journalistik på højeste niveau.

’Mettes uønskede børn’ er skrevet på oplysninger fra fortrolige efterretningskilder, som er notorisk svære at få i tale. Det har krævet tid og dygtighed for journalisterne at opbygge et tillidsforhold, der har muliggjort at få historierne frem. Samtidig har journalisterne talt med de kvinder og børn, det hele drejer sig om og sobert berettet fra det helvede, der er fangelejrene i Syrien.

’Mettes uønskede børn’ dokumenterer, at undersøgende, kritisk og vedholdende journalistik gør en konkret forskel. Ikke kun for politikerne, som bestemmer, men også for de mennesker, de bestemmer over. Derfor er serien velfortjent nomineret til Aktualitetsprisen.

Aktualitetsprisen

Simone Buur Skyum og Marchen Neel Gjertsen (Jyllands-Posten) Er nomineret til FUJ Prisen 2021 i aktualitets-kategorien for ”#MeToo og Frank Jensen”

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

Hvornår har man nok dokumentation til at skrive en historie, der ender med at koste en magtfuld mand karrieren og eftermælet? Det spørgsmål er der mange, der har stillet sig selv det seneste år, hvor #MeToo har defineret dagsordenen igen og igen. Svaret varierer, men spørger man de to journalister bag #MeToo-dækningen, der bidrog til at fælde den tidligere overborgmester Frank Jensen, lyder det, at kommer det ned til ord mod ord, kan det ikke bære.

Derfor har Simone Buur Skyum og Marchen Neel Gjertsen talt med over 50 kilder, men kun brugt ganske få af kildernes sager direkte i produktet. På metodisk stringent vis har de på kort tid og i bedste undersøgende stil manøvreret gennem et minefelt af politiske, journalistiske og kildemæssige faldgruber, mens sagen var på alles læber.

Med deres kølige overblik og varme telefoner nåede de på kun en uge at finde og dokumentere flere nye sager på overborgmesteren, der til sidst måtte gå af – også som næstformand i Socialdemokratiet.

Det sker ikke hver dag, og derfor er de to journalister nomineret til FUJ’s Aktualitetspris 2021.

Metodeprisen

Sebastian Stryhn Kjeldtoft (Politiken) Er nomineret til FUJ Prisen 2021 i metode-kategorien for ”Kinas skjulte talentjagt og Farlig viden”

Juryen udtaler om journalistens arbejde:

Teknologisk forskning og viden er og bliver en afgørende magtfaktor blandt verdens lande – og det kapløb har Kina sat sig for at vinde i det 21. århundrede. Det skal blandt andet ske gennem talentprogrammet ’1000 talenter’, som har til formål at rekruttere topforskere fra hele verden til Kina. Eller som Folkets Befrielseshær i Kina kalder strategien: At ”plukke blomster i fremmede lande for at lave honning i Kina”.

Talentprogrammet har de seneste år været genstand for en omfattende FBI-efterforskning i USA, mistænkt for at lokke forskere til hemmeligt at overføre viden og innovation fra USA til Kina. Men er der også forskere i Danmark, der indgår i det kontroversielle talentprogram? Og er den viden, som på sigt skal være med til at sikre den danske økonomi og konkurrenceevne, involveret i talentprogrammet? Det undersøger artikelserien ’Kinas skjulte talentjagt’.

Ved hjælp af søgninger i en lang række internationale databaser, på hjemmesider og i tråde på sociale medier udarbejder journalist Sebastian Stryhn Kjeldtoft et udførligt register over i alt 30 forskere i Danmark, der er blevet rekrutteret under Kinas ’1000 talenter’-program. Det bliver blandt andet dokumenteret, hvordan forskerne ofte er blevet rekrutteret samtidig med, at de har beholdt deres danske ansættelser, og i flere tilfælde er rekrutteringen sket i al hemmelighed, uden deres danske arbejdsgivere er blevet orienteret om det.

Metoderapporten vidner om en omfattende og systematisk indsamling og efterprøvning af informationer om forskerne, deres ansættelsesforhold og mulige patenter. Der er løbende blevet arbejdet med metodiske benspænd, og de indsamlede oplysninger er undervejs blevet vurderet af forskellige ekspertkilder. ’Kinas skjulte talentjagt’ følger op på afsløringerne i ’Farlig Viden’, og tilsammen bygger de to artikelserier på en inspirerende og forbilledlig metode. Derfor er de nomineret til FUJ’s Metodepris 2021.

Metodeprisen

Tommy Kaas, Kaare Gotfredsen og Jakob Hohlmann Villumsen (Kaas og Mulvad / TV 2) Er nomineret til FUJ Prisen 2021 i metode-kategorien for ”Mobildata til salg”

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

50 øre.

Det er nogenlunde, hvad det koster at købe data, der viser, hvor en dansker har befundet sig gennem et helt år. Tommy Kaas, Kaare Gotfredsen og Jakob Hohlmann Villumsen har givet os alle sammen lidt af en øjenåbner med deres afsløring af, hvad data fra vores apps, som vi har tilladt at bruge lokationstjenester, også kan bruges til: Til minutiøst at vise vores daglige færden, hvad enten vi er ganske almindelige borgere helt uden hemme[1]ligheder eller ansatte i fængsler, forsvar, politi og efterretningstjenester.

Det er data, der er til salg i enorme bundter, og som kan købes for en slik.

Mobildata til salg viser, hvordan man ved hjælp af de indkøbte, anonyme lokationsdata kan lokalisere konkrete personer, og hvordan man kan kortlægge folk, der ofte færdes på bestemte adresser. Der er tale om en form for journalistisk grundforskning og om et imponerende metodisk arbejde med et meget omfattende datasæt, der fortjener at blive hyldet for at være nytænkende og innovativt.

Formidlingsprisen

Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen (DR) Er nomineret til FUJ Prisen 2021 i formidlings-kategorien for ”Det perfekte offer III”

Juryen udtaler om journalistens arbejde:

Når kræften rammer, og vi står i vores livs krise, har vi en forventning om, at de personer, som vi møder i behandlingssystemet, er der for at hjælpe os. Men sådan er det ikke altid, hvilket Emil Eusebius Olhoff Jakobsen viser os i denne podcastserie.

Den tager udgangspunkt i tre forskellige kræftsyge kvinders møde med en mandlig fysioterapeut i et særligt tilbud, som skal hjælpe kvinderne igennem kemobehandlingen, og den rejser gennem sine syv afsnit den principielle problemstilling: Ophører magtrelationen og afhængigheden mellem patient og behandler virkelig, når behandlingen afsluttes?

Kvinderne, som står i en ekstremt udsat position, finder bekræftelse og opmærksomhed hos den mandlige fysioterapeut, der følger nærmest det eksakt samme mønster til at indlede et seksuelt forhold med dem. Og det er ikke ulovligt, fordi de ikke længere er hans patienter.

Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen giver ordet til kvinderne, og deres historier formidles nænsomt, nøgternt og roligt. Det er ikke kun forbilledligt kildearbejde, men også en formidlingsmæssig pragtpræstation. Han mestrer kunsten at kombinere fortællende journalistik med klassisk undersøgende journalistik rettet mod systemet og autoriteternes talrige fejl og svigt, der gør kvinderne til de perfekte ofre.

Derfor er Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen nomineret til FUJ’s Formidlingspris 2021.

Formidlingsprisen

Lasse Skou Andersen, Sebastian Abrahamsen og Anton Geist (Information) Er nomineret til FUJ Prisen 2021 i formidlings-kategorien for ”Genopdragelsen”

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

”Jeg slap den ikke før, jeg var færdig”. Sådan sagde en af jurymedlemmerne efter at have læst Anton Geist, Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsens bog, Genopdragelsen.

Genopdragelsen er en dokumentarisk bog, der handler om social kontrol, æresrelateret vold og sammenstød mellem kulturer. Fortællingen om Samia, der er født og opvokset i Danmark og som teenager bliver sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan, er desværre ikke en ny historie. Både journalistisk og politisk er problematikken blevet behandlet mange gange før, men sjældent så grundigt og hårrejsende præcist som i Genopdragelsen og den efterfølgende nyhedsdækning i Information.

Bogen er et stykke forbilledligt journalistisk arbejde, der i sin formidling giver læseren en nuanceret forståelse for en kompleks problemstilling, og for hvad social kontrol gør ved et menneske. Samtidig afdækker de tre journalister også en overset konsekvens af den danske udlændingepolitik, nemlig hvordan unge, der er vokset op i Danmark uden dansk statsborgerskab, risikerer at blive ladt i stikken, hvis de bliver sendt på genopdragelsesrejse.

Ved løbende at integrere faktakapitler sørger forfatterne for at minde os om, at Samias historie ikke bare er en enkeltstående sag. Tal, statistikker og tidligere sager sætter Samias fortælling i kontekst og løfter den fra at være en isoleret, rystende historie til en samfundsmæssig relevant problemstilling.

Sproget er hele vejen igennem nøgternt og afdæmpet. Ingen dramatiske tillægsord, der fortæller, hvad du som læser skal føle. Alligevel – eller måske netop derfor – gør beretningen om Samias liv et stort indtryk. Detaljegraden i hver enkelt scene vidner om et ekstremt omhyggeligt journalistisk arbejde – og derigennem får Samias historie lov til at folde sig ud i al sin grusomhed. Derfor er Genopdragelsen nomineret til FUJ’s Formidlingspris 2021.

Formidlingsprisen

Maiken Steen Frederiksen og Frederik Hugo Ledegaard (DR) Er nomineret til FUJ Prisen 2021 i formidlings-kategorien for ”De 169 piger”

Juryen udtaler om journalisternes arbejde:

9. december blev Dennis Samsø Nielsen idømt seks års fængsel for seksuel afpresning af piger. Operation Sextortion, som politiet kaldte efterforskningen, var Danmarkshistoriens største sag af sin art. Den endte som en klar sejr for politiet og anklagemyndigheden.

Troede de.

Serien ’de 169 piger’ begynder, hvor de fleste journalister pakker tasken og tager hjem. Maiken Steen Frederiksen og Frederik Hugo Ledegaard borer sig ned i Operation Sextortion. De taler med ofrene og endevender bevismaterialet. De afslører omfattende fejl og svigt i efterforskningen. Og de dokumenterer, at politiet i 11 måneder kendte til seriekrænkeren, hans ofre og metoder, uden at gribe ind.

Var politiet gået lige så systematisk til værks, var seriekrænkeren blevet stoppet tidligere. I de 11 måneder, politiet sad på hænderne, blev 134 nye piger udsat for seksuel afpresning.

Dermed er ’de 169 piger’ ikke bare en afsløring af krænkeren Dennis Samsø Nielsen. Det er først og fremmest en afsløring af det system, hvis opgave det er at beskytte os mod seriekrænkere.

Journalisterne fører på grufuld, men samvittighedsfuld vis lytterne og læserne gennem ofrenes mareridt. Vi mærker teenageren Annas usikkerhed og afmagt i mødet med krænkeren. Og vi sidder uforstående og rystede tilbage, da Annas politianmeldelse bliver henlagt af Fyns Politi efter bare 10 dage.

’De 169 piger’ viser os, at når systemet svigter, går det ud over mennesker som Anna. Serien bør tjene til forbillede for politiets efterforskere og alle journalister, som beskæftiger sig med kriminalstof. Derfor er de to journalister fortjent nominerede til Formidlingsprisen.

Læs også