Connect with us

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev: Tre positive historier fra lokalmedierne

ūüüĘ The Economist vil tjene penge p√• onlinekurser ūüüĘ Ni m√•der medier kan udnytte audio

Udgivet

den

Nyhedsbrev: Tre positive historier fra lokalmedierne
Forsiden på The Sprawls seneste artikelserie - kaldet edition

I disse dage sidder jeg i en rundkreds i K√łbenhavns K√łdby og spreder gode lokalmedie-vibrationer.

Ej, helt s√• hippihappy er det ikke, men efter f√łrste dag p√• kurset “Fra nyheds√łrkener til nyhedsoaser” er der faktisk meget at gl√¶de sig over.

For eksempel tyske Correctiv Lokal, der er et netv√¶rk mellem cirka 800 tyske lokaljournalister, som hver for sig ikke har ret mange kr√¶fter til unders√łgende journalistik, men som sammen har superkr√¶fter.

Derfor kan Correctiv Lokal med jævne mellemrum fodre medlemmerne af netværket med hardcore fakta og research til brede landsdækkende historier med lokale vinkler.

Herhjemme er det lykkes for Helsing√łr Dagblad at vende en bogstaveligt talt synkende skude til en fornuftig forretning, der er p√• vej den rigtige vej. Trafikken p√• sitet er vokset med 50 procent og antallet af plusabonnenter er fordoblet.

Og så er jeg vild med canadiske The Sprawl, som med succes udkommer med solide artikelserier, når de har noget på hjertet og som giver læserne fred, når journalisterne er optagede af research til nye serier.

Den popup-journalistik, er s√• popul√¶r, at frivillige medlemskaber kan finansiere l√łnnen til tre journalister.

Lokalmedierne er med god grund genstand for megen bekymring, og s√¶rligt er der grund til at v√¶re opm√¶rksom p√• de omr√•der i landet, hvor der m√•ske kun er et medie, der dedikeret d√¶kker omr√•det. Kn√¶kker det medie sammen, er der intet og s√• har vi en nyheds√łrken.

Men der er absolut ogs√• masser af ideer og initiativer derude, og f√¶lles for dem alle er, at de udspringer af lyst og √łnske om en lokal samtale. Det er trods alt foruds√¶tningen for lokal journalistik – om det s√• skal foreg√• via print, web, nyhedsbreve, lyd, video eller noget helt andet, er i princippet ligegyldigt.

Dog er det vigtigt at understrege at v√¶sentlighedsjournalistikken, kan f√• trange k√•r, hvis omnibus-lokaljournalistikken afl√łses af en skov af hyperlokale nichemedier.

Altså med mindre vi samtidig opfinder et dansk Correctiv Lokal eller The Sprawl. Begge parter er klar til at snakke med danske ildsjæle. Jeg har telefonnumre, hvis nogen er interesserede.

ūüôŹ

Dette nyhedsbrev har 8 historier Рgod læselyst

God læselyst РJan

‚áď

1. Reelt f√¶llesskab eller tom markedsf√łringsskal?

Folk k√łber og betaler for abonnementer fordi de √łnsker at v√¶re en del af et f√¶llesskab og ikke fordi de kigger nidk√¶rt p√•, at de f√•r en vare for deres penge.

Det konkluderer Lior Zalmanson, der er digital kulturforsker og som sammen med diverse medieforskere har unders√łgt, hvilke knapper medierne trykker p√•, n√•r de markedsf√łrer sig og hvad der virker p√• kunderne.

Konklusionen er, at folk k√łber ind p√• en identitet og et brand, som de gerne vil forbindes med. De vil ogs√• gerne engageres i journalistikken og jo mere engagerede de er, jo h√łjere er deres betalingsvilje.

For medierne er det dog en evig balancegang mellem at opfatte f√¶llesskabet som et reelt f√¶llesskab eller som i v√¶rste fald en tom markedsf√łringsskal.

Læs mere

‚áď

2. Ni måder medier kan arbejde med audio

Bare rolig, her er ingen overraskelser, men det er altid trygt at vide, at de strategier man arbejder med, også blåstemples af en professor.

Damian Radcliffe, Chambers Professor in Journalism at the University of Oregon, har forsket i mediers brug af lyd og er nået frem til disse ni strategier:

  1. Fort√¶l historien bag historien. Det styrker mediers trov√¶rdighed, n√•r brugerne f√•r lov at komme med bag scenen og f√• fort√¶llingen om, hvordan journalistikken bliver til. Til den opgave er audio perfekt. Bare sp√łrg podcastfolkene hos Politiken og New York Times.
  2. Tilbyd smagspr√łver. Ultrakorte podcast med lydbidder fra n√¶ste dags produktion. God m√•de at hype journalistikken.
  3. Tilbyd deep dive. Podcast er rigtig gode til at skabe fordybelse og der er talrige eksempler på medier, der har brugt podcast som bærende eller supplerende platform til long stories.
  4. Tilbyd eksklusivt lydindhold. Skab produktioner, som kun er for de betalende abonnenter og medlemmer.
  5. Genopliv evergreens med lyd. Gå i arkivet og find de bedste historier og indtal dem.
  6. L√¶s artiklerne h√łjt. G√łr som Zetland, der lader journalisterne speake alle artiklerne, eller som fx Jydsk Fynske Medier, Altinget og Mandag Morgen, der lader robotter l√¶se journalistikken h√łjt. Det √łger brugsv√¶rdien og hos Zetland har det forl√¶ngst betydet, at de er blevet til et lydmedie, hvor op mod 85 procent af indholdet lyttes (m√•lt blandt medlemmer).
  7. Del lydbidder p√• de sociale medier. Lyd har traditionelt ikke v√¶ret de smarteste at dele p√• sociale medier, men der er ved at ske noget og for eksempel kan b√•de Twitter og Instagram bruges til at dele lydbidder, som smagspr√łver p√• l√¶ngere produktioner.
  8. V√¶r tilg√¶ngelig p√• smart speakers. Det store gennembrud for journalistik p√• Google Home venter vi stadig p√•. Men minimum b√łr alle s√łrge for, at den lyd, de alligevel producerer, ogs√• er tilg√¶ngelig p√• Google Home. I den forbindelse skal man ogs√• t√¶nke i s√łgeoptimering – ligesom man g√łr med tekstindhold.
  9. Hold √łje med lydplatforme. Clubhouse blev nok alligevel ikke det store blast, som det kortvarigt s√• ud til, men andre – fx Twitter – har luret ideen om at bygge sociale medierum, hvor der kun snakkes. Det b√łr medier v√¶re opm√¶rksomme p√• og overveje, hvad deres muligheder er.

Læs mere

‚áď

Vil du st√łtte Medietrends?

  1. Du kan udbrede kendskabet ved at dele nyhedsbrevet med venner og kolleger.
  2. Du kan st√łtte med 25 kroner om m√•neden
  3. Eller du kan overbevise din HR-afdeling om, at de skal sl√• ledige mediejob op p√• Medietrends, fordi, der vrimler med +2700 andre kloge mennesker som dig.
  4. Eller m√•ske 1+2+3 = ‚̧ԳŹÔłŹ

‚áď

3. Danske mediechefer stiller fire krav til techgiganter

Mediechefer fra 25 danske mediehuse er helt usædvanligt enige og er gået sammen om en fælles kronik. Her giver de bud på fire principper for håndtering af techgiganter.

  1. Techgiganterne må ikke censurere lovligt dansk indhold fra danske medier.
  2. Techgiganterne skal tage ansvar for indhold på deres platforme på samme måde som danske medier tager ansvar for deres platforme.
  3. Danske medier vil have adgang til data om deres eget indhold på techgiganternes platforme.
  4. Der skal være transparens om techgiganternes algoritmer, der op- og nedprioriterer rækkevidden for indhold.

Kronikken er skrevet som et input til Folketingets modernisering af Ophavsretslovgivningen, der i √łjeblikket forhandles og som skal 3. behandles i dag, torsdag.

En kommentar herfra er, at punkt 1 og 2 clasher. Hvis man mener, at platformene skal tage ansvar, skal de vel også have friheden til at afvise indhold Рogså selvom det er lovligt og skabt af et dansk medie.

Læs mere

‚áď

4. The Economist vil tjene penge på kurser

Dagbladet Information g√łr det. Medietrends g√łr det. Og nu vil The Economist ogs√• g√łre det. Nemlig h√¶lde ekspertisen p√• flasker og s√¶lge den som online kurser.

The New Global Order: How Politics, Business and Technology are Changing er titlen p√• et seks uger langt kursus, hvor en stor gruppe af The Economist senior reportere bliver sluppet l√łs p√• hver deres speciale.

Det er The Economist f√łrste online kursus.

Medietrends lancerer senest den 1. august et nyt onlinekursus¬†om nyhedsbreve, som med den forh√łjede st√łtte fra Pressens Uddannelsesfond, PU, reelt kommer til at koste kun 300 kroner for medarbejdere p√• arbejdspladser, der er medlem af PU.

Læs mere

‚áď

5. Reuters udskyder betalingsv√¶g efter uenighed med deres st√łrste kunde

Reuters News skulle være gået i luften den 1. juni med et nyhedssite, der er tilgængelig for alle, der vil betale 35 $ om måneden.

Men i sidste √łjeblik har deres st√łrste kunde, Refinitiv trukket i h√•ndbremsen og forlangt projektet stoppet.

Refinitiv producerer nyhedsdata til banker og finansinstitutioner ligesom for eksempel Bloomberg g√łr. Oprindeligt var de faktisk ejet af Reuters indtil det blev frasolgt til Blackstone, som solgte det videre til London Stock Exchange.

Refinitiv har indgået en 30-årig nyhedsaftale med Reuters til en værdi på 336 millioner dollars.

‚áď

Arbejder du med nyhedsbreve?

Medietrends nye netv√¶rk for nyhedsbreve er nu i fuld gang og allerede p√• s√łndag kommer nyhedsbrev nummer to.

Som medlem af netværket får du fem online masterclass om året og et omfattende månedligt nyhedsbrev. Og naturligvis adgang til arkiv med tidligere nyhedsbreve og masterclasses.

150 kr. om måneden eller 1.500 kr. årligt.

Læs om Signup her

Her er programmet for masterclass 2021:

  • Undg√• spamfilteret og f√• bedre √•bningsrater. Masterclass om at undg√• spamd√łden. David McNally fra Ubivox.
  • Det perfekte emnefelt. S√łren Ipland, F√łljeton, Astrid Maria Bigoni, Nerdy by Nature samt endnu en erfaren nyhedsbrevsredakt√łr +Jan Birkemose, Medietrends. 
  • N√•r l√¶serne skaber v√¶kst. Mange store amerikanske nyhedsbreve vokser med hj√¶lp fra l√¶serne. Joseph Lichterman fra The Lenfest Institute i USA giver os overblik over de mest interessante cases. Tav Klitgaard fra Zetland fort√¶ller om deres erfaringer med at g√łre l√¶serne til ambassad√łrer.
  • Nyhedsbreve og moderne kommunikation. Nyhedsbreve spiller en stigende og ofte afg√łrende rolle i moderne kommunikation, ogs√• som motor til v√¶rdifuld thought leadership. Kommunikationsr√•dgiver Astrid Haug deler erfaringer og tips. 
  • Tone-of-voice – personlig uden at v√¶re privat. Kristoffer Dahy Ernst fra Euroman fort√¶ller, hvordan han har udviklet sit personlige nyhedsbrev Morgenpost. 
  • Nyhedsbrevstendenser lige nu. Overblik og indblik i de tendenser, der r√łrer sig lige nu/Jan Birkemose. Januar 2022

Læs meget mere om netværket.

‚áď

6. Qvortrup i Publicistklubben

Ekstra Bladets kommende chefredakt√łr, Henrik Qvortrup, blev mandag interviewet af Thomas Stockholm i et arrangement i Publicistklubben.

Hele interviewet på en god time kan ses på Publicistklubbens Facebookside.

Hvad jeg bem√¶rkede, som jeg ikke allerede havde h√łrt:

  • Qvortrup √¶rgrer sig over, at han ikke fik muligheden for at v√¶re ham, der droppede massageannoncerne.
  • Han freder Side 9 pigen.
  • Han synes ikke printavisen er sine 29 kroner v√¶rd og vil derfor opprioriterer kvaliteten.
  • Han garanterer, at han ikke har nogen metoo-sager i lasten.
  • Han fors√łgte at vinde forst√•else for sin d√łmmekraft i Se og H√łr-sagen, ved at bede alle tilstedev√¶rende om at reflektere over, hvad de selv ville have gjort, hvis de havde v√¶ret i hans sted, da han fik tilbudt de ulovlige oplysninger.

Se interview

‚áď

7. Axios Local udvider til 11 byer inden nytår

Axios, som for kun fire måneder siden lancerede Axios Local i seks amerikanske storbyer, forventer at udvide til yderligere fem nye byer inden årets udgang.

I denne tråd fremgår det at Axios Local allerede har 300.000 abonnenter. Andre steder har jeg set et tal på 350.000.

Klik på Twitterfuglen for at folde tråden ud.

‚áď

8. Toplisten er tilbage

Siden august har det ikke været muligt at sammenligne trafikken på danske mediesites. Men nu er toplisten tilbage.

Den viser blandt andet:

  1. Ekstra Bladet (web og app): 75 mio bes√łg/444 mio sidevisninger.
  2. BT (web og app): 56 mio bes√łg/532 mio sidevisninger.
  3. tv2.dk (web og app): 47 mio bes√łg/160 mio sidevisninger.
  4. dr.dk (web og app): 29 mio bes√łg/141 mio sidevisninger.
  5. politiken.dk (web og app): 11 mio bes√łg/34 mio sidevisninger.

Alle tal er fra april måned.

Tjek selv listen

Kom på kursus

Det er nu muligt at tilmelde sig efter√•rets kurser og p√• grund af Pressens Uddannelsesfonds beslutning om at h√¶ve st√łtten med 50 procent, er der godt gang i tilmeldingerne.

Så hvis du vil med, skal du rykke snart.

Tjek detaljerede kursusbeskrivelser på kursussitet

Det var alt for denne uge

Tak for din tid

Jan

Læs også