Connect with us

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev: Tre positive historier fra lokalmedierne

🟱 The Economist vil tjene penge pĂ„ onlinekurser 🟱 Ni mĂ„der medier kan udnytte audio

Udgivet

den

Nyhedsbrev: Tre positive historier fra lokalmedierne
Forsiden pÄ The Sprawls seneste artikelserie - kaldet edition

I disse dage sidder jeg i en rundkreds i KĂžbenhavns KĂždby og spreder gode lokalmedie-vibrationer.

Ej, helt sĂ„ hippihappy er det ikke, men efter fĂžrste dag pĂ„ kurset “Fra nyhedsĂžrkener til nyhedsoaser” er der faktisk meget at glĂŠde sig over.

For eksempel tyske Correctiv Lokal, der er et netvĂŠrk mellem cirka 800 tyske lokaljournalister, som hver for sig ikke har ret mange krĂŠfter til undersĂžgende journalistik, men som sammen har superkrĂŠfter.

Derfor kan Correctiv Lokal med jĂŠvne mellemrum fodre medlemmerne af netvĂŠrket med hardcore fakta og research til brede landsdĂŠkkende historier med lokale vinkler.

Herhjemme er det lykkes for HelsingÞr Dagblad at vende en bogstaveligt talt synkende skude til en fornuftig forretning, der er pÄ vej den rigtige vej. Trafikken pÄ sitet er vokset med 50 procent og antallet af plusabonnenter er fordoblet.

Og sÄ er jeg vild med canadiske The Sprawl, som med succes udkommer med solide artikelserier, nÄr de har noget pÄ hjertet og som giver lÊserne fred, nÄr journalisterne er optagede af research til nye serier.

Den popup-journalistik, er sÄ populÊr, at frivillige medlemskaber kan finansiere lÞnnen til tre journalister.

Lokalmedierne er med god grund genstand for megen bekymring, og sÊrligt er der grund til at vÊre opmÊrksom pÄ de omrÄder i landet, hvor der mÄske kun er et medie, der dedikeret dÊkker omrÄdet. KnÊkker det medie sammen, er der intet og sÄ har vi en nyhedsÞrken.

Men der er absolut ogsĂ„ masser af ideer og initiativer derude, og fĂŠlles for dem alle er, at de udspringer af lyst og Ăžnske om en lokal samtale. Det er trods alt forudsĂŠtningen for lokal journalistik – om det sĂ„ skal foregĂ„ via print, web, nyhedsbreve, lyd, video eller noget helt andet, er i princippet ligegyldigt.

Dog er det vigtigt at understrege at vÊsentlighedsjournalistikken, kan fÄ trange kÄr, hvis omnibus-lokaljournalistikken aflÞses af en skov af hyperlokale nichemedier.

AltsÄ med mindre vi samtidig opfinder et dansk Correctiv Lokal eller The Sprawl. Begge parter er klar til at snakke med danske ildsjÊle. Jeg har telefonnumre, hvis nogen er interesserede.

🙏

Dette nyhedsbrev har 8 historier – god lĂŠselyst

God lĂŠselyst – Jan

⇓

1. Reelt fĂŠllesskab eller tom markedsfĂžringsskal?

Folk kÞber og betaler for abonnementer fordi de Þnsker at vÊre en del af et fÊllesskab og ikke fordi de kigger nidkÊrt pÄ, at de fÄr en vare for deres penge.

Det konkluderer Lior Zalmanson, der er digital kulturforsker og som sammen med diverse medieforskere har undersÞgt, hvilke knapper medierne trykker pÄ, nÄr de markedsfÞrer sig og hvad der virker pÄ kunderne.

Konklusionen er, at folk kÞber ind pÄ en identitet og et brand, som de gerne vil forbindes med. De vil ogsÄ gerne engageres i journalistikken og jo mere engagerede de er, jo hÞjere er deres betalingsvilje.

For medierne er det dog en evig balancegang mellem at opfatte fĂŠllesskabet som et reelt fĂŠllesskab eller som i vĂŠrste fald en tom markedsfĂžringsskal.

LĂŠs mere

⇓

2. Ni mÄder medier kan arbejde med audio

Bare rolig, her er ingen overraskelser, men det er altid trygt at vide, at de strategier man arbejder med, ogsÄ blÄstemples af en professor.

Damian Radcliffe, Chambers Professor in Journalism at the University of Oregon, har forsket i mediers brug af lyd og er nÄet frem til disse ni strategier:

  1. FortÊl historien bag historien. Det styrker mediers trovÊrdighed, nÄr brugerne fÄr lov at komme med bag scenen og fÄ fortÊllingen om, hvordan journalistikken bliver til. Til den opgave er audio perfekt. Bare spÞrg podcastfolkene hos Politiken og New York Times.
  2. Tilbyd smagsprÞver. Ultrakorte podcast med lydbidder fra nÊste dags produktion. God mÄde at hype journalistikken.
  3. Tilbyd deep dive. Podcast er rigtig gode til at skabe fordybelse og der er talrige eksempler pÄ medier, der har brugt podcast som bÊrende eller supplerende platform til long stories.
  4. Tilbyd eksklusivt lydindhold. Skab produktioner, som kun er for de betalende abonnenter og medlemmer.
  5. Genopliv evergreens med lyd. GĂ„ i arkivet og find de bedste historier og indtal dem.
  6. LÊs artiklerne hÞjt. GÞr som Zetland, der lader journalisterne speake alle artiklerne, eller som fx Jydsk Fynske Medier, Altinget og Mandag Morgen, der lader robotter lÊse journalistikken hÞjt. Det Þger brugsvÊrdien og hos Zetland har det forlÊngst betydet, at de er blevet til et lydmedie, hvor op mod 85 procent af indholdet lyttes (mÄlt blandt medlemmer).
  7. Del lydbidder pÄ de sociale medier. Lyd har traditionelt ikke vÊret de smarteste at dele pÄ sociale medier, men der er ved at ske noget og for eksempel kan bÄde Twitter og Instagram bruges til at dele lydbidder, som smagsprÞver pÄ lÊngere produktioner.
  8. VĂŠr tilgĂŠngelig pĂ„ smart speakers. Det store gennembrud for journalistik pĂ„ Google Home venter vi stadig pĂ„. Men minimum bĂžr alle sĂžrge for, at den lyd, de alligevel producerer, ogsĂ„ er tilgĂŠngelig pĂ„ Google Home. I den forbindelse skal man ogsĂ„ tĂŠnke i sĂžgeoptimering – ligesom man gĂžr med tekstindhold.
  9. Hold Ăžje med lydplatforme. Clubhouse blev nok alligevel ikke det store blast, som det kortvarigt sĂ„ ud til, men andre – fx Twitter – har luret ideen om at bygge sociale medierum, hvor der kun snakkes. Det bĂžr medier vĂŠre opmĂŠrksomme pĂ„ og overveje, hvad deres muligheder er.

LĂŠs mere

⇓

Vil du stĂžtte Medietrends?

  1. Du kan udbrede kendskabet ved at dele nyhedsbrevet med venner og kolleger.
  2. Du kan stĂžtte med 25 kroner om mĂ„neden
  3. Eller du kan overbevise din HR-afdeling om, at de skal slĂ„ ledige mediejob op pĂ„ Medietrends, fordi, der vrimler med +2700 andre kloge mennesker som dig.
  4. Eller mĂ„ske 1+2+3 = â€ïžïž

⇓

3. Danske mediechefer stiller fire krav til techgiganter

Mediechefer fra 25 danske mediehuse er helt usÊdvanligt enige og er gÄet sammen om en fÊlles kronik. Her giver de bud pÄ fire principper for hÄndtering af techgiganter.

  1. Techgiganterne mÄ ikke censurere lovligt dansk indhold fra danske medier.
  2. Techgiganterne skal tage ansvar for indhold pÄ deres platforme pÄ samme mÄde som danske medier tager ansvar for deres platforme.
  3. Danske medier vil have adgang til data om deres eget indhold pÄ techgiganternes platforme.
  4. Der skal vĂŠre transparens om techgiganternes algoritmer, der op- og nedprioriterer rĂŠkkevidden for indhold.

Kronikken er skrevet som et input til Folketingets modernisering af Ophavsretslovgivningen, der i Ăžjeblikket forhandles og som skal 3. behandles i dag, torsdag.

En kommentar herfra er, at punkt 1 og 2 clasher. Hvis man mener, at platformene skal tage ansvar, skal de vel ogsĂ„ have friheden til at afvise indhold – ogsĂ„ selvom det er lovligt og skabt af et dansk medie.

LĂŠs mere

⇓

4. The Economist vil tjene penge pÄ kurser

Dagbladet Information gÞr det. Medietrends gÞr det. Og nu vil The Economist ogsÄ gÞre det. Nemlig hÊlde ekspertisen pÄ flasker og sÊlge den som online kurser.

The New Global Order: How Politics, Business and Technology are Changing er titlen pÄ et seks uger langt kursus, hvor en stor gruppe af The Economist senior reportere bliver sluppet lÞs pÄ hver deres speciale.

Det er The Economist fĂžrste online kursus.

Medietrends lancerer senest den 1. august et nyt onlinekursus om nyhedsbreve, som med den forhÞjede stÞtte fra Pressens Uddannelsesfond, PU, reelt kommer til at koste kun 300 kroner for medarbejdere pÄ arbejdspladser, der er medlem af PU.

LĂŠs mere

⇓

5. Reuters udskyder betalingsvĂŠg efter uenighed med deres stĂžrste kunde

Reuters News skulle vÊre gÄet i luften den 1. juni med et nyhedssite, der er tilgÊngelig for alle, der vil betale 35 $ om mÄneden.

Men i sidste Þjeblik har deres stÞrste kunde, Refinitiv trukket i hÄndbremsen og forlangt projektet stoppet.

Refinitiv producerer nyhedsdata til banker og finansinstitutioner ligesom for eksempel Bloomberg gĂžr. Oprindeligt var de faktisk ejet af Reuters indtil det blev frasolgt til Blackstone, som solgte det videre til London Stock Exchange.

Refinitiv har indgÄet en 30-Ärig nyhedsaftale med Reuters til en vÊrdi pÄ 336 millioner dollars.

⇓

Arbejder du med nyhedsbreve?

Medietrends nye netvÊrk for nyhedsbreve er nu i fuld gang og allerede pÄ sÞndag kommer nyhedsbrev nummer to.

Som medlem af netvÊrket fÄr du fem online masterclass om Äret og et omfattende mÄnedligt nyhedsbrev. Og naturligvis adgang til arkiv med tidligere nyhedsbreve og masterclasses.

150 kr. om mÄneden eller 1.500 kr. Ärligt.

LĂŠs om Signup her

Her er programmet for masterclass 2021:

  • UndgĂ„ spamfilteret og fĂ„ bedre Ă„bningsrater. Masterclass om at undgĂ„ spamdĂžden. David McNally fra Ubivox.
  • Det perfekte emnefelt. SĂžren Ipland, FĂžljeton, Astrid Maria Bigoni, Nerdy by Nature samt endnu en erfaren nyhedsbrevsredaktĂžr +Jan Birkemose, Medietrends. 
  • NĂ„r lĂŠserne skaber vĂŠkst. Mange store amerikanske nyhedsbreve vokser med hjĂŠlp fra lĂŠserne. Joseph Lichterman fra The Lenfest Institute i USA giver os overblik over de mest interessante cases. Tav Klitgaard fra Zetland fortĂŠller om deres erfaringer med at gĂžre lĂŠserne til ambassadĂžrer.
  • Nyhedsbreve og moderne kommunikation. Nyhedsbreve spiller en stigende og ofte afgĂžrende rolle i moderne kommunikation, ogsĂ„ som motor til vĂŠrdifuld thought leadership. KommunikationsrĂ„dgiver Astrid Haug deler erfaringer og tips. 
  • Tone-of-voice – personlig uden at vĂŠre privat. Kristoffer Dahy Ernst fra Euroman fortĂŠller, hvordan han har udviklet sit personlige nyhedsbrev Morgenpost. 
  • Nyhedsbrevstendenser lige nu. Overblik og indblik i de tendenser, der rĂžrer sig lige nu/Jan Birkemose. Januar 2022

LÊs meget mere om netvÊrket.

⇓

6. Qvortrup i Publicistklubben

Ekstra Bladets kommende chefredaktĂžr, Henrik Qvortrup, blev mandag interviewet af Thomas Stockholm i et arrangement i Publicistklubben.

Hele interviewet pÄ en god time kan ses pÄ Publicistklubbens Facebookside.

Hvad jeg bemĂŠrkede, som jeg ikke allerede havde hĂžrt:

  • Qvortrup ĂŠrgrer sig over, at han ikke fik muligheden for at vĂŠre ham, der droppede massageannoncerne.
  • Han freder Side 9 pigen.
  • Han synes ikke printavisen er sine 29 kroner vĂŠrd og vil derfor opprioriterer kvaliteten.
  • Han garanterer, at han ikke har nogen metoo-sager i lasten.
  • Han forsĂžgte at vinde forstĂ„else for sin dĂžmmekraft i Se og HĂžr-sagen, ved at bede alle tilstedevĂŠrende om at reflektere over, hvad de selv ville have gjort, hvis de havde vĂŠret i hans sted, da han fik tilbudt de ulovlige oplysninger.

Se interview

⇓

7. Axios Local udvider til 11 byer inden nytÄr

Axios, som for kun fire mÄneder siden lancerede Axios Local i seks amerikanske storbyer, forventer at udvide til yderligere fem nye byer inden Ärets udgang.

I denne trÄd fremgÄr det at Axios Local allerede har 300.000 abonnenter. Andre steder har jeg set et tal pÄ 350.000.

Klik pÄ Twitterfuglen for at folde trÄden ud.

⇓

8. Toplisten er tilbage

Siden august har det ikke vÊret muligt at sammenligne trafikken pÄ danske mediesites. Men nu er toplisten tilbage.

Den viser blandt andet:

  1. Ekstra Bladet (web og app): 75 mio besĂžg/444 mio sidevisninger.
  2. BT (web og app): 56 mio besĂžg/532 mio sidevisninger.
  3. tv2.dk (web og app): 47 mio besĂžg/160 mio sidevisninger.
  4. dr.dk (web og app): 29 mio besĂžg/141 mio sidevisninger.
  5. politiken.dk (web og app): 11 mio besĂžg/34 mio sidevisninger.

Alle tal er fra april mÄned.

Tjek selv listen

Kom pÄ kursus

Det er nu muligt at tilmelde sig efterÄrets kurser og pÄ grund af Pressens Uddannelsesfonds beslutning om at hÊve stÞtten med 50 procent, er der godt gang i tilmeldingerne.

SĂ„ hvis du vil med, skal du rykke snart.

Tjek detaljerede kursusbeskrivelser pÄ kursussitet

Det var alt for denne uge

Tak for din tid

Jan

Fra samme skuffe

LÊs ogsÄ