Connect with us

Nyhed

Sådan live-faktatjekker amerikanske medier præsidentdebatterne

De amerikanske medier kører de helt store kanoner i stilling for at afsløre løgne og forkerte påstande i samme sekund, Trump eller Biden udtaler dem

Udgivet

den

Når Donald Trump og Joe Biden mødes i de tre live debatter, er en hær af journalister klar til at faktatjekke deres påstande og udtalelser i samme sekund, de bliver sagt.

Axios har tjekket de amerikanske mediers forberedelsers og det er ikke for meget at konstatere, at det er de helt store kanoner, der er kørt i stilling.

Mest imponerende er USA Today, der ud over hovedsitet USAToday.com, også driver 200 lokale medier. Her har faktatjekkerne forberedt sig med 500 tænkte påstande, som de forestiller sig, at kandidaterne måske roder sig ud i.

Ud over faktaarket har USA Today et ekspertpanel med 25 eksperter i nicheområder som for eksempel oprindelige amerikanske folk og de to præsidentkandidaters liv.

USA Today vil live blogge fra debatten med både, hvad der sker og hvad faktatjekket siger. Ud over det vil de sms’e til læserne og udsende et popup nyhedsbrev.

  • Wall Street Journal lancerer et nyt værktøj kaldet Talk 2020. Det giver brugerne mulighed for at søge i en database med udskrifter af alt hvad Biden og Trump tidligere har sagt. Værktøjet vil desuden blive anvendt af avisens egne faktatjekkere.
  • Washington Post liveblogger fra debatten og inkluderer deres faktatjek. Efter debatten vil de desuden samle alle påstande og faktatjek på en side.
  • New York Times live-faktatjek trækker på flere end to dusiner journalister og redaktører. Blandt dem er der særligt udvalgt en lang række specialister på særlige områder.
  • NBC News live blog fra debatten vil indeholde analyse af selve debatten og live faktatjek.
  • NPR vil også have live-faktatjek leveret af 10-15 journalister.

Endelig meddeler Twitter, at de proaktivt vil moderere og overvåge påstande i debatten om debatten på Twitter.

Axios har også kortlagt en langt række yderligere amerikanske mediers forberedelser. Se dem her.

Hvornår er debatterne?

Der er planlagt tre debatter mellem Donald Trump og Joe Biden.

  • 29. September i Cleveland, Ohio
  • 15. Oktober i Miami, Florida
  • 22. Oktober i Nashville, Tennessee

Vice-præsident Mike Pence and senator Kamala Harris mødes også:

  • 7. Oktober i Salt Lake City, Utah

Alle debatter afvikles mellem klokken 21 og 22:30 amerikansk østkysttid – 3-4:30 dansk tid om natten.

Læs også