Connect with us

Kommentar

Kommentar: Nonsens at kalde DR en stikkercentral

Det er gift for demokratiet, når Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt opfatter DR som en stikkercentral, fordi de undersøger muligt fusk med falske følgere på den yderste højrefløj.

Udgivet

den

Når tossede yderliggående debattører anklager medierne for at lyve og udbrede censur, er det slemt og problematisk. Men når en toppolitiker kalder DR for en stikkercentral fordi journalisterne passer deres arbejde som kritiske vagthunde, er det gift for demokratiet og mediernes mulighed for at passe opgaven som den fjerde statsmagt.

Ikke desto mindre er det, hvad Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt gjorde torsdag.

I et langt opslag på Facebook anklager Messerschmidt DR for at fungere som en stikkercentral. Blandt andet skriver Messerschmidt under overskriften, DR som stikkercentral:

”…det principielt forkastelige er, at Danmarks Radio fungerer som en stikkercentral over for andre medier. En skatteborgerbetalt medieorganisation bør ikke henvende sig til Facebook med sit stikker-materiale for derved at presse Facebook til at lukke 24 NYT, som det nu er sket.”

Konteksten er, at Facebook i denne uge lukkede Facebooksiden tilhørende den stærkt højreorienterede hjemmeside 24Nyt.dk. Facebook slettede siden efter DRs journalister henvendte sig til dem for at spørge, hvordan 24Nyt kunne fordoble sine antal følgere på en enkelt dag i 2017.

Det viste DRs research med værktøjet CrowdTangle nemlig og alt kunne derfor tyde på, at 24Nyt har boostet sin tilstedeværelse på Facebook med indkøbte følgere. Hvis situationen er det, så har et stærkt politisk styret marginalmedie populært sagt brugt doping til at forstærke sin rækkevidde.

Facebook har siden DRs henvendelse meddelt, at de lukkede Facebooksiden på grund af “ikke-autentisk og vildledende adfærd”.

Hvis ikke det er en journalistisk pligt at afsløre fusk på de sociale medier – ikke mindst i en valgtid, hvor der generelt er enighed om at medier, sociale medier og politikere skal stå sammen imod urent trav – så har den journalistiske metier et meget stort problem.

Man kunne overveje den modsatte situation, hvor DR eller journalister fra andre medier i deres research opdager voldsomme indicier på fusk med falske følgere og så vælger at lukke øjnene. Tanken er absurd.

Det er ikke historiens største afsløring, DR har bedrevet. Men det er kernen i god, redeligt og kritisk journalistisk arbejde. Den disciplin indbefatter, at man researcher sine ting grundigt og at man henvender sig til alle parter, som DR har gjort – i dette tilfælde til både 24Nyt og Facebook.

At kalde det stikkeri er som at stikke knive i ryggen på det magtkontrollerende publicistiske ideal, som vores samfund ellers hylder.

Morten Messerschmidt postulerer desuden, at DR ikke ville have ”stukket” et venstreorienteret medie i samme situation. Det er ren fantasi og polemisk hypotese.

Endelig analyserer Messerschmidt sig frem til, at DRs politiske ideologer og retfærdighedssøgende aktivister gør DR til en politisk kampplads ved at bruge sin magt til at få Facebook til at bortcensurere politiske modstandere.

Det er nonsens alene af den grund, at DR ikke har en tøddel magt over Facebook.

Men særligt fordi DR netop ville agere politisk, hvis de havde valgt at lukke historien ned i stedet for at bringe den til torvs.

Hvis Morten Messerschmidt skal have en anerkendelse for sit Facebook-opslag, skal det være for, at han samtidig er mindst lige så hård i sin kritik af 24 Nyt. Hjemmesiden kaldes blandt andet ”så larmende, hysterisk og desperat, at alle ud over en snæver sekt må blive skræmt over stok og sten.”

Forhåbentlig har de fleste det på samme måde med Messerschmidts dolkestød mod DR.

Kommentar

Debat: 10 forslag til den nye kulturminister

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle

Udgivet

den

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle
Foto: Kasper Hellesøe for TechSavvy Media

Thomas Noppen er formand for Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier. Prauda består blandt andet af: Altinget, Føljeton, Medietrends, POV International og Netudgaven.


Aftaleteksten mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten betyder, at der indbydes til nye politiske drøftelser af medieaftalen 2019-2023. Prauda har 10 konkrete forslag til en ny medieaftale.

De seneste års mediepolitik har desværre ikke bidraget til publicistisk innovation i Danmark. Etableringen af innovationspuljen var et skridt i den rigtige retning, men desværre var støttekriterierne indrettet på en sådan måde, at de bidrog til at styrke etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet.

Det er væsentligt at huske, at formålet med mediestøtten i Danmark er at sikre og styrke den demokratiske samtale. Desværre har mediestøttens udformning i stedet betydet, at der nærmest har været tale om målrettet erhvervsstøtte til traditionelle medier og gammeldags forretningsmodeller.

Selv innovationsstøtten, hvis formål netop er at tænke nyt, er primært blevet endnu en pulje, hvor de primære modtagere i forvejen modtager støtte i millionklassen.

Derfor er der brug for en reform af mediestøtten og særligt af innovationsområdet. Den nuværende ordning støtter til publicistisk uniformitet og manglende innovation.

Men Danmark mangler ikke innovation på mediefronten, og de seneste mange år har en række innovative medier set dagens lys. Desværre konkurrerer de på ulige vilkår, og derfor blev Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier dannet for snart fem år siden.

Foreningens formål er bistå medlemmerne og nye netmedier med at udvikle og udforske innovative mediemodeller. Foreningen tæller nu medlemmerne Altinget, Atlas Magasin, Baggrund.com, Føljeton, Globalnyt, Korrespondenterne.dk, RUC Paper, Magasinet F5, Medietrends, Netudgaven Podcast, POV International, Sønderborg Nyt, Techsavyy, Vink København og medlemstallet er voksende.

En ny regering er en enestående mulighed for at styrke den demokratiske samtale i Danmark og ændre på de nuværende regler. Reglerne begrænser publicistisk og forretningsmæssig innovation hos danske medier og derfor skal de moderniseres. Prauda foreslår derfor følgende ti punkter, der kan skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle:

1.

Udviklingspuljen i mediestøttens innovationsordning skal bestå. Der er eksisterer en række små digitale medier i hele Danmark, der konkurrerer på ulige vilkår med de etablerede. Udviklingspuljen er deres mulighed for at vokse til en bæredygtig størrelse.

2.

En del af innovationspuljen skal øremærkes medier, der ikke i forvejen modtager et stort produktionstilskud.

3.

Der bør indføres et koncernloft, så enkelte mediehuse ikke modtager næsten halvdelen af den offentlige mediestøtte.

4.

Det skal være muligt at indberegne nuværende indtægter som forventede fremtidige indtægter, når der søges mediestøtte. Reglerne som de er nu udelukker medier med indtægter og favoriserer medier med store pengetanke.

5.

Der skal slækkes på omnibus-kravet om, at medier skal dække både kultur, samfund og politik, så det er tilstrækkeligt kun at dække to af de tre. En mangfoldig mediedebat er baseret på kvalitet, der kan leveres af nichemedier. Omnibus-kravet tilskynder at alle medier skal ligne hinanden og producere det samme, og det giver en fattigere offentlig samtale.

6.

Indgangsbarrieren til den redaktionelle produktionsstøtte bør sænkes fra tre til to årsværk.

7.

Når EUs copyright direktiv skal implementeres, skal regeringen garantere, at medier ikke skal tvinges til at indgå licensaftaler for at få deres indhold delt på nettet. Erfaringer fra Tyskland, Spanien og samtlige videnskabelige undersøgelser af direktivets konsekvenser viser, at direktivet favoriserer få meget store medier, mens resten rammes negativt økonomisk som en konsekvens af direktivet.

8.

Den digitale momsfritagelse skal dække alle abonnements- og støttemodeller.

9.

En mindre del af Public Service Puljen skal reserveres til podcast-produktioner fra producenter, der ikke modtager mediestøtte. Til denne pulje skal kravet om egenfinansiering slækkes.

10.

Frivilligt arbejde skal i højere grad kunne indgå som egenfinansiering. Al iværksætteri beror på at initiativtagerne lægger massiv arbejdstid i projektet. Derfor er det kontraproduktivt for innovationen, at dette ikke respekteres som et aktiv i ansøgningerne.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu