Når tossede yderliggående debattører anklager medierne for
at lyve og udbrede censur, er det slemt og problematisk. Men når en
toppolitiker kalder DR for en stikkercentral fordi journalisterne passer deres
arbejde som kritiske vagthunde, er det gift for demokratiet og mediernes
mulighed for at passe opgaven som den fjerde statsmagt.
Ikke desto mindre er det, hvad Dansk Folkepartis Morten
Messerschmidt gjorde torsdag.
I et langt opslag på Facebook anklager Messerschmidt DR for
at fungere som en stikkercentral. Blandt andet skriver Messerschmidt under
overskriften, DR som stikkercentral:
”…det principielt forkastelige er, at Danmarks Radio
fungerer som en stikkercentral over for andre medier. En skatteborgerbetalt
medieorganisation bør ikke henvende sig til Facebook med sit stikker-materiale
for derved at presse Facebook til at lukke 24 NYT, som det nu er sket.”
Konteksten er, at Facebook i denne uge lukkede Facebooksiden tilhørende den stærkt højreorienterede hjemmeside 24Nyt.dk. Facebook slettede siden efter DRs journalister henvendte sig til dem for at spørge, hvordan 24Nyt kunne fordoble sine antal følgere på en enkelt dag i 2017.
Det viste DRs research med værktøjet CrowdTangle nemlig og
alt kunne derfor tyde på, at 24Nyt har boostet sin tilstedeværelse på Facebook
med indkøbte følgere. Hvis situationen er det, så har et stærkt politisk styret
marginalmedie populært sagt brugt doping til at forstærke sin rækkevidde.
Facebook har siden DRs henvendelse meddelt, at de lukkede Facebooksiden på grund af “ikke-autentisk og vildledende adfærd”.
Hvis ikke det er en journalistisk pligt at afsløre fusk på de sociale medier – ikke mindst i en valgtid, hvor der generelt er enighed om at medier, sociale medier og politikere skal stå sammen imod urent trav – så har den journalistiske metier et meget stort problem.
Man kunne overveje den modsatte situation, hvor DR eller journalister
fra andre medier i deres research opdager voldsomme indicier på fusk med falske
følgere og så vælger at lukke øjnene. Tanken er absurd.
Det er ikke historiens største afsløring, DR har bedrevet.
Men det er kernen i god, redeligt og kritisk journalistisk arbejde. Den disciplin
indbefatter, at man researcher sine ting grundigt og at man henvender sig til
alle parter, som DR har gjort – i dette tilfælde til både 24Nyt og Facebook.
At kalde det stikkeri er som at stikke knive i ryggen på det
magtkontrollerende publicistiske ideal, som vores samfund ellers hylder.
Morten Messerschmidt postulerer desuden, at DR ikke ville
have ”stukket” et venstreorienteret medie i samme situation. Det er ren fantasi
og polemisk hypotese.
Endelig analyserer Messerschmidt sig frem til, at DRs politiske ideologer og retfærdighedssøgende
aktivister gør DR til en politisk kampplads ved at bruge sin magt til at få
Facebook til at bortcensurere politiske modstandere.
Det er nonsens alene af den grund, at DR ikke har en tøddel
magt over Facebook.
Men særligt fordi DR netop ville agere politisk, hvis de
havde valgt at lukke historien ned i stedet for at bringe den til torvs.
Hvis Morten Messerschmidt skal have en anerkendelse for sit
Facebook-opslag, skal det være for, at han samtidig er mindst lige så hård i
sin kritik af 24 Nyt. Hjemmesiden kaldes blandt andet ”så larmende, hysterisk og desperat, at alle ud over
en snæver sekt må blive skræmt over stok og sten.”
Forhåbentlig har de fleste det på samme måde med Messerschmidts dolkestød mod DR.