Connect with us

Kommentar

Kommentar: Nonsens at kalde DR en stikkercentral

Det er gift for demokratiet, når Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt opfatter DR som en stikkercentral, fordi de undersøger muligt fusk med falske følgere på den yderste højrefløj.

Udgivet

den

Når tossede yderliggående debattører anklager medierne for at lyve og udbrede censur, er det slemt og problematisk. Men når en toppolitiker kalder DR for en stikkercentral fordi journalisterne passer deres arbejde som kritiske vagthunde, er det gift for demokratiet og mediernes mulighed for at passe opgaven som den fjerde statsmagt.

Ikke desto mindre er det, hvad Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt gjorde torsdag.

I et langt opslag på Facebook anklager Messerschmidt DR for at fungere som en stikkercentral. Blandt andet skriver Messerschmidt under overskriften, DR som stikkercentral:

”…det principielt forkastelige er, at Danmarks Radio fungerer som en stikkercentral over for andre medier. En skatteborgerbetalt medieorganisation bør ikke henvende sig til Facebook med sit stikker-materiale for derved at presse Facebook til at lukke 24 NYT, som det nu er sket.”

Konteksten er, at Facebook i denne uge lukkede Facebooksiden tilhørende den stærkt højreorienterede hjemmeside 24Nyt.dk. Facebook slettede siden efter DRs journalister henvendte sig til dem for at spørge, hvordan 24Nyt kunne fordoble sine antal følgere på en enkelt dag i 2017.

Det viste DRs research med værktøjet CrowdTangle nemlig og alt kunne derfor tyde på, at 24Nyt har boostet sin tilstedeværelse på Facebook med indkøbte følgere. Hvis situationen er det, så har et stærkt politisk styret marginalmedie populært sagt brugt doping til at forstærke sin rækkevidde.

Facebook har siden DRs henvendelse meddelt, at de lukkede Facebooksiden på grund af “ikke-autentisk og vildledende adfærd”.

Hvis ikke det er en journalistisk pligt at afsløre fusk på de sociale medier – ikke mindst i en valgtid, hvor der generelt er enighed om at medier, sociale medier og politikere skal stå sammen imod urent trav – så har den journalistiske metier et meget stort problem.

Man kunne overveje den modsatte situation, hvor DR eller journalister fra andre medier i deres research opdager voldsomme indicier på fusk med falske følgere og så vælger at lukke øjnene. Tanken er absurd.

Det er ikke historiens største afsløring, DR har bedrevet. Men det er kernen i god, redeligt og kritisk journalistisk arbejde. Den disciplin indbefatter, at man researcher sine ting grundigt og at man henvender sig til alle parter, som DR har gjort – i dette tilfælde til både 24Nyt og Facebook.

At kalde det stikkeri er som at stikke knive i ryggen på det magtkontrollerende publicistiske ideal, som vores samfund ellers hylder.

Morten Messerschmidt postulerer desuden, at DR ikke ville have ”stukket” et venstreorienteret medie i samme situation. Det er ren fantasi og polemisk hypotese.

Endelig analyserer Messerschmidt sig frem til, at DRs politiske ideologer og retfærdighedssøgende aktivister gør DR til en politisk kampplads ved at bruge sin magt til at få Facebook til at bortcensurere politiske modstandere.

Det er nonsens alene af den grund, at DR ikke har en tøddel magt over Facebook.

Men særligt fordi DR netop ville agere politisk, hvis de havde valgt at lukke historien ned i stedet for at bringe den til torvs.

Hvis Morten Messerschmidt skal have en anerkendelse for sit Facebook-opslag, skal det være for, at han samtidig er mindst lige så hård i sin kritik af 24 Nyt. Hjemmesiden kaldes blandt andet ”så larmende, hysterisk og desperat, at alle ud over en snæver sekt må blive skræmt over stok og sten.”

Forhåbentlig har de fleste det på samme måde med Messerschmidts dolkestød mod DR.

Kommentar

Blog: Unge ignorerer de traditionelle medier i valgkampen

Nærstudie af ti førstegangsvælgere viser, at de helt vender ryggen til traditionelle medier og de voksnes dagsordner i valgkampen. I stedet henter de inputs fra sociale medier

Udgivet

den

Unge ignorerer de traditionelle medier i valgkampen
Foto: PXHere

Generation Digital foretager under valgkampen et nærstudie af ti førstegangsvælgere. Studiet ledes af erhvervsforsker og ekstern lektor ved CBS Søren Schultz Hansen og head of politics and labour market i analyseinstituttet Wilke, Camilla Guldberg. Her skriver Søren Schultz Hansen om studiets første konklusioner:


Hvordan oplever unge førstegangsvælgere egentlig valgkampen? Sådan i dagligdagen og hvis de selv skal fortælle om det?

Det forsøger et mobiletnografisk studie under valgkampen at få svar på. Studiet viser hverdagen hos 10 meget forskellige unge førstegangsvælgere fra hele landet. Via en app indsamles løbende videoer, screenshot, billeder og lyd, som de unge optager med deres allestedsnærværende mobiltelefon. Lidt på samme måde som når de bruger Snapchat eller lægger et billede på andre sociale medier.

Her lidt over halvvejs i valgkampen viser der sig et billede af nogle unge, som kun synes marginalt påvirkede af den valgkamp og de centrale emner, som fylder de traditionelle medier, og som mange af vi andre – ældre – vælgere følger med i, og som vi synes, er med til at definere valgkampen.

Emner som nedslidning og udlændinge, for slet ikke at tale om dannelsen af en SV-regeringen, som har været nogle af de allermest eksponerede emner i de traditionelle medier i de første uger af valgkampen, er stort set ikke-eksisterende i de unge deltageres tilbagemeldinger om, hvilke budskaber, der har fanget dem og hvad de oplever der påvirker dem i valgkampen.

”alle politikere snakker om, at de er ih og åh så klimabevidste, men alligevel hænger de valgplakater op, og jeg tror ikke det er af genbrugspapir. Latterligt!”

Eller rettere, når disse emner bliver nævnt, er det snarere for at understrege hvor lidt relevant valgkampen er, og hvor ”vildt det er, at det kan skabe så meget debat,” som en bemærker om udlændingedebatten.

Klimaet udgør ikke overraskende en undtagelse: Her er et emne, som har været i centrum i de ’voksnes’ valgkamp og som også opfattes som ekstremt relevant af de unge. I en sådan grad, at næsten alt kan relateres hertil, og bliver målt efter en klimadagsorden: ”alle politikere snakker om, at de er ih og åh så klimabevidste, men alligevel hænger de valgplakater op, og jeg tror ikke det er af genbrugspapir. Latterligt!”, peger flere på, mens en anden, som ikke interesserer sig særligt meget for politik og angiver, at hun nok vil stemme på Enhedslisten ”så en annonce på Instagram og blev fanget, fordi den handler om miljø”. Annoncen var i øvrigt for Konservative og med et billede af Søren Pape.    

En tredje ung deltager i undersøgelsen bor på en ø i det fynske ø-hav, sammen med sine forældre, som er konventionelle landmænd, og det vil han også selv være. Han fortæller, at han formodentlig vil stemme på Dansk Folkeparti, og så taler han ivrigt og engageret om klimaet og miljøet som det allervigtigste emne.

Gamle fordomme om vælgersegmenter og partier holder ikke – slet ikke blandt de unge. Og klimaet sætter standarden for alt andet.

De meget forskellige unge deltagere fra hele landet angiver enten venner, kæreste, familie og skolen og lærere eller digitale og sociale medier som primære kilder til påvirkning af, hvad de mener og hvad de stemmer.

Henvisninger til ”traditionelle” medier er perifere eller grænsende til det komiske: ”Jeg har set Informations gratis tilbud på deres avis, det har jeg faktisk tilmeldt mig, jeg har godt nok kun været inde og læse én gang.”, som en ung vælger ivrigt fortalte, da han virkelig skulle understrege, hvor vigtigt det var for ham at følge med. Til gengæld følger han selvfølgelig de forskellige partier på FB, fortalte han også.

Samme billede tegner sig, når det gælder fx TV-debatter: “Jeg ser måske et lille klip fra en debat, men jeg ville nok ikke tænde for at se en hel debat.”

Til gengæld siger de selvfølgelig om deres kilder til input i valgkampen, at det “…bliver mest Facebook, måske Youtube.” I det hele taget går Youtube igen som primær kilde: “Socialdemokratiet har fanget mig meget, for de har lavet en masse youtubevideoer, så når jeg ligger om aftenen dukker der pludseligt en eller anden op” Men også Instagram er et sted, hvor de unge deltagere bliver fanget af annoncer fra politikere.

At det er Youtube og Instagram som primære daglige kanaler samt Facebook som en gennemgående hub, der giver adgang til alt muligt materiale på alle mulige kanaler, hvorimod de traditionelle medier og de emner, som fylder dem, ikke har den store bevågenhed, er måske ikke så overraskende.

Tværtimod bekræfter det andre undersøgelser.

Men de mobiletnografiske studier perspektiver alligevel denne viden og dokumenterer den fuldstændige selvfølgelighed med hvilken de unge ignorerer de “traditionelle” medier. Det indfanges bedst i citatet fra den meget ansvarlige og interesserede unge vælger, som virkelig vil strække sig langt for at følge med … så langt, så han faktisk har sagt ja tak til et (gratis) abonnement på noget så mærkeligt som avisen Information. Men som alligevel i praksis ikke strækker sig til rent faktisk at læse avisen.

Eller citatet om muligvis at se et kort klip af en TV-debat (sandsynligvis via feedet på Facebook), men aldrig en hel debat.

Et af de helt store problemer med kommunikationen i valgkampen i forhold til de unge er den manglende identifikation: Hvorfor handler valgkampen om politikerne, ikke om borgerne, og slet ikke om de unge, spørger flere af deltagerne.

Og når man bevæger sig ned på gaden og det første, der møder én er et mandshøj billede af venstrepolitikeren Jan E. Jørgensen på siden af en københavnsk bus eller en stor, rød outdoor reklame med et billede af Mette Frederiksen på Herning station, for slet ikke at tale om de velkendte valgplakater, som er overalt, synes de helt unge førstegangsvælgere at have fat i noget, når de kritiserer valgkampen for at være afsenderorienteret, selvcentreret og handle om politikerne og ikke om vælgerne.

Det er der selvfølgelig gode grunde til. For hvis en kandidat ikke er kendt, bliver han eller hun sandsynligvis ikke valgt.

Men det betyder ikke desto mindre, at hvis valgkampen og de enkelte partiers og kandidaters strategi for kommunikationen blev udsat for en kritisk vurdering i forhold til krav om at tænke på modtageren og sætte borgeren (eller kunden) i centrum, som principper i moderne, professionel markedsføring tilsiger, ville en rigtigt stor del af valgkommunikationen dumpe med et brag.

Kommunikation i forbindelse med den mest direkte demokratiske involvering af folket og borgerne: et folketingsvalg, er altså paradoksalt nok præget af en stor grad af afsenderorientering og mangel på at sætte modtageren i centrum. Og det boner særligt stærkt ud i forhold til de unge.

Igen er det vel egentlig ikke så overraskende, at unge 18-20-årige førstegangsvælgere har ekstra vanskeligt med at identificere sig med et kæmpe billede af 54-årige Jan eller 41-årige Mette.

Og netop derfor er det naturligvis heller ikke overraskende, hvad og hvor kommunikationen virker: “Mette Frederiksen har allieret sig med unge youtubere, hvor hun siger sin mening og den unge siger sin mening” fortæller flere af deltagerne og henviser blandt andet til en video på Youtube: ”Grænsehandel med Julia”, hvor Julia Sofia kaster glans over Socialdemokratiets måske kommende statsminister.

Og alene Rasmus Paludans status som youtuber har givet ham et forspring og en høj kendskabsgrad blandt de unge (og ifølge meningsmålinger også en højere stemmeandel blandt de unge). Og så selvfølgelig fordi han derudover – også her i valgkampen – stadig producerer indhold, handlinger og udtalelser, som bliver delt flittigt på alle sociale medier. Identifikation kan både opnås via personer og kanaler.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu