Connect with us

Kurateret

Nu er der flere end 1.300 nyhedsørkner i USA

Fattige, aldrende og skrøbelige samfund med over 3 milloner amerikanere har ingen seriøs nyhedsdækning. Det viser ny kortlægning

Udgivet

den

Små og større samfund helt uden nyhedsdækning bliver mere og mere almindelige i USA. En helt ny undersøgelse fra School of Media and Journalism på University of North Carolina har netop kortlagt fænomenet med det billedlige navn, nyhedsørkner.

Undersøgelsen viser, at der er flere end 1.300 lokalsamfund (communities) med i alt 3,2 millioner beboere, som i dag ikke har nogen avis. Når forskerne tillader sig at betegne områderne som nyhedsørkner skylder det, de lokale tv- og radiostationer, der ofte overlever, kun bringer ekstremt lidt af det politiske og samfundsrelevante stof, som aviserne typisk har brugt deres kræfter på.

Nyhedsørkenerne er især udbredt i Sydstaterne og i samfund, der adskiller sig fra resten af USA ved at have fatttigere, ældre og dårligere uddannede indbyggere end ellers. Det foruroliger forskere, der arbejder med problemstillingem.

“Hvis journalistik og adgang til troværdige informationer er søjler for lokalt selvstyre, så er disse redskaber ikke ligeligt fordelt og det er bekymrende,” siger Philip M. Napoli, der er professor ved Rutgers University og som tidligere har undersøgt de amerikanske nyhedsørkner.

Undersøgelsen afdækker også, at cirka 20 procent af de 9.000 regionale og lokale aviser, eksisterede i 2014 i dag er lukkede eller smeltet sammen med andre.

Læs mere om nyhedsørkner hos Poynter eller gå direkte til det interaktive kort hos School of Media and Journalism på University of North Carolina, der viser de 171 counties, der rummer de flere end 1.300 lokalsamfund uden nyhedsdækning.

Foto: Alan E/Flickr

Læs også