Kommentar:
Den nye public service-kontrakt mellem Dansk Folkeparti og regeringen og DR er proppet med selvmodsigelser og bevæger sig langt ind i redaktionslokalerne.
Indledningsvis slår den 20 sider lange kontrakt fast, at DRs nyhedsdækning skal have fokus på kvalitet og væsentlighed, men når det kommer til digitale nyheder, må DR i de kommende fem år ikke skrive andet en korte og overfladiske nyheder på DR.dk.
Det må være konklusionen på formuleringen nederst på side 7 i den 20 sider lange kontrakt. Her står der: “DR kan bringe tekstbaserede nyheder, men skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler”.
To linjer forinden står der ellers, at dr.dk skal tilbyde indhold af høj kvalitet, som bidrager til DRs public service-formål. Det er blandt andet at “styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund” og at “fremme viden og forståelse”.
Hvordan de mål nåes, hvis man kun må skrive kort og ikke dybdegående bliver en vanskelig øvelse. I journalistikkens værksteder er det vigtigt at kunne operere frit med alle tænkelige redskaber og formater og frit kunne bruge hver ting til sin tid. Derfor er publicistisk metodefrihed også en forudsætning for publicistisk frihed.
Fastfryser digitalt niveau
Public service-kontrakten indeholder også andre benspænd for en dynamisk udvikling af DR, så det er i balance med mediebrugernes konstant forandrede medievaner.
Eksempelvis tydeliggøres det flere steder (klogt), at DR skal være på de platforme, hvor borgerne er, og at DR skal følge medieudviklingen og afspejle distributionen efter borgernes mediebrug.
Men DRs nuværende portefølje af platforme skal fastfryses i de kommende fem år. Og skulle DR få lyst til at følge med udviklingen, som ingen jo kender fem år frem, kan de kun få lov at oprette nye “væsentlige internetbaserede tjenester”, hvis kulturministeren godkender det.
I en rasende teknologisk udvikling, hvor bare halve år nogle gange byder på de rene paradigmeskifter, er det en spændetrøje, som i virkeligheden har potentialet til at reducere DR til en digital ligegyldighed i de kommende år.
Lige nu er Googles stemmestyrede assistent for eksempel ved at blive udrullet på dansk og intet ville være mere naturligt og public servicetro end at DR var blandt dem, der leverede nyheder (korte i øvrigt for det passer bedst til den platform) når danskerne siger Godmorgen til deres smartphone og beder om et nyhedsoverblik.
Google Assistenten er blot et aktuelt eksempel, der er til at få øje på lige nu. Hvor vi er om to eller fire år er derimod helt umuligt at gennemskue. Men det kræver ikke den store digitale ledvogtereksamen at konstatere, at vi med kunstig intelligens, blockchains og vanvittig avancerede teknologier som augmented reality bevæger os hastigt mod nye medievirkeligheder.
Hvis nogen skulle tvivle på det, kan de jo regne baglæns og se, hvad der er sket i de seneste fem år.