Connect with us

Original

Blog: Skaber sociale medier ekkokamre?

Intet taler for at sociale medier placerer os alle i ekkokamre. Det mener forsker Erik Gahner Larsen, der her kaster lys over en stribe undersøgelser af påstanden.

Udgivet

den

Blog: Skaber sociale medier ekkokamre?

(Erik Gahner Larsen er phd i statskundskab og forsker ved School of Politics and International Relations
University of Kent. Dette blogindlæg har først været publiceret på erikgahner.dk.)

For over et år siden skrev jeg et indlæg om sociale medier og ekkokamre. Mit argument var og er, at der ikke er overbevisende evidens for, at sociale medier skaber ekkokamre, hvor borgerne udelukkende eksponeres for holdninger, der harmonerer med, hvad de allerede mener.

Der er selvfølgelig al mulig grund til at være kritisk i forhold til sociale medier. Der er dog intet der giver grundlag for dommedagsprofetier om, at sociale medier vil placere os alle i vores eget lille meningsbekræftende mikrokosmos, hvor ingen længere vil blive eksponeret for udfordrende synspunkter.

Siden jeg skrev indlægget, er der (heldigvis) kommet flere undersøgelser, der i overvejende grad afkræfter denne demokratiske dommedagsprofeti.

Hos Politiken kunne man således i september 2017 læse en artikel med titlen “Mytedræber: Facebook er ikke kun et ekkokammer“, der formidlede en undersøgelse fra IT-Universitetet. Undersøgelsen viste, at borgere møder holdninger, de er uenige i, mens de diskuterer nyheder eller politik på Facebook.

Undersøgelsen har sine begrænsninger, men det interessante er, at Vincent F. Hendricks, leder af et center med navnet Center for Information og Boblestudier (da et simpelt nysgerrigt prik kan punktere det Carlsbergfondet-finansierede vrøvl, der kommer ud derfra), stadig mener, at Facebook er med til at skabe ekkokamre. Som han siger: »Ekkokamrene opstår simpelthen ved, at de, der i øvrigt er ligesindede, finder sammen i grupper og forstærker hinandens argumenter. Det er med til at polarisere den generelle debat«.

Jeg har som altid stor sympati for det synspunkt, at man skal være på vagt i forhold til nye tendenser i samfundet og de potentielle negative effekter, de kan have på den demokratiske samtale (hvis den da overhovedet eksisterer eller nogensinde har eksisteret). Der er bare ingen evidens for, at vi er vidne til, at sociale medier er i fuld sving med at ødelægge den generelle debat. De undersøgelser, jeg har været i stand til at finde, taler om noget for det modsatte.

en undersøgelse foretaget af Richard Fletcher og Rasmus Kleis Nielsen, finder de, at sociale medier ikke fører til, at folk kun bliver eksponeret for information, der harmonerer med deres verdensopfattelse. Tværtimod. Som Rasmus Kleis Nielsen udlagde studiet til Mandag Morgens TjekDet: “Folk, der bruger sociale medier, bliver eksponeret for signifikant flere forskellige nyhedskilder end dem, der ikke bruger sociale medier.”

Dette er ligeledes konklusionen i en gennemgang af litteraturen foretaget af Andrew Guess, Benjamin Lyons, Brendan Nyhan og Jason Reifler, der bærer titlen ‘Avoiding the Echo Chamber about Echo Chambers: Why selective exposure to like-minded political news is less prevalent than you think’. I rapporten, der ligeledes opsummeres her, konkluderes det: “the data frequently contradict or at least complicate the “echo chambers” narrative”. Der gennemgås flere interessante studier, der ikke alene taler for, hvorfor vi ikke udelukkende ser ekkokamre, men også belyser hvilke mekanismer, der kan forklare hvorfor.

Der er flere interessante nye studier, der er værd at nævne i denne sammenhæng. Andrew Guess, en af forfatterne bag omtalte gennemgang af litteraturen, undersøger amerikanske borgeres nyhedsforbrug online og finder et betydeligt overlap i, hvilke medier borgere med forskellige politiske holdninger konsumerer. På den baggrund konkluderer han: “if online “echo chambers” exist, they are a reality for relatively few people who drive the traffic and priorities of the most partisan outlets.”

I et andet studie foretaget i forbindelse med den amerikanske valgkamp i 2016, vises det, at dem der fik nyheder via Facebook ikke var mere tilbøjelige til at være i et ekkokammer, da de blev eksponeret for forskellige typer af nyheder, herunder også nyheder der udfordrede deres politiske overbevisninger.

Dette harmonerer med konklusionen i et nyt studie, der undersøger hvilke nyheder algoritmer anbefaler via Google News. Nærværende studie finder, at folk med forskellige politiske overbevisninger får ensarterede nyheder og dermed ikke blot nyheder, der stemmer overens med deres egne overbevisninger. Altså igen ikke meget evidens for idéen omkring ekkokamre.

Det kan dog tænkes, at dette blot er for moderat politisk interesserede, og jo mere politisk interesseret man er, desto mere vil man søge væk fra udfordrede synspunkter. Dette argument udfordres dog af dette studie, ‘The echo chamber is overstated: the moderating effect of political interest and diverse media’, der viser, at især politisk interesserede ikke ender op i ekkokamre.

Før vi går videre er det værd at minde os selv om citatet fra Vincent F. Hendricks: »Ekkokamrene opstår simpelthen ved, at de, der i øvrigt er ligesindede, finder sammen i grupper og forstærker hinandens argumenter. Det er med til at polarisere den generelle debat« (min fremhævning). Jeg vil mene at ovenstående taler for, at der ikke er overbevisende evidens for, at vi lever i ekkokamre. Hvad vi dog også kan udfordre er argumentet om, at ekkokamre – skulle de eksistere – er med til at polarisere den generelle debat. Der er sågar noget der tyder på, at det modsatte kan være tilfældet.

I et nyt studie, ‘Exposure to opposing views on social media can increase political polarization’, foretager en række forskere et felteksperiment på Twitter, hvor brugere af forskellig politisk overbevisning bliver eksponeret for indhold der enten konvergerer med deres egen overbevisning eller udfordrer samme. Som altid er der aspekter, der kan diskuteres ved studiets metode og resultater, men noget tyder på, at polariseringen var størst hos de brugere, der blev eksponeret for synspunkter i konflikt med deres egne.

Vi ved ikke hvad fremtiden bringer og hvordan sociale medier vil påvirke den politiske debat på længere sigt. Det ville dog være at foretrække, skulle forskere have interesse i at udtale sig om sociale medier og ekkokamre, at de også bringer en flig af evidens med til bordet i stedet for udelukkende at betro sig til egne overbevisninger.

Som det ser ud nu, er der intet der taler for, at sociale medier er ved at placere os alle i ekkokamre.

Foto: Anderas Beutel/Flickr

Original

Ny dansk lov: Nu kan du få 12 års fængsel for at dele udenlandsk propaganda på Facebook

Juraprofessor frygter, at ny dansk lov vil føre til selvcensur fordi danskerne hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven

Udgivet

den

Ny lov forbyder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester, men der er skrevet Rusland mellem alle linjerne. Foto: President of Russia Office

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag et omstridt lovforslag, som skal sætte hårdt mod hårdt i den omsiggribende krig om sandhed, falske nyheder og manipulationer på de sociale medier.

Men loven er så uklart formuleret, at juridiske eksperter frygter, at angsten for at komme i klemme vil få danskerne til at udøve selvcensur.

Ifølge den nye lov vil det i fremtiden koste op til seks års fængsel, hvis en dansk statsborger hjælper en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke beslutninger og meningsdannelse i Danmark. Hvis forbrydelsen foregår under en valgkamp hæves straffen til det dobbelte – nemlig 12 år.

Hjælpen til den fremmede efterretningstjeneste kan for eksempel være at dele deres indhold på Facebook eller andre sociale medier. For at blive dømt forudsætter det dog, at den danske statsborger har været fuldt bevidst om, at han/hun med gerningen bistår en fremmed efterretningstjeneste.

Da loven blev fremsat i november 2018 blev den kritiseret for at danske statsborgere kunne straffes selvom de ikke vidste, at det indhold, de delte, var fabrikeret af en fremmed efterretningstjeneste.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, K, har derfor strammet formuleringerne, så der skal kunne føre bevis for, at den danske statsborger har vidst, at afsenderen var en fremmed magt.

Flere kritikere påpeger dog, at der fortsat er urimelig megen tvivl om, hvor loven præcis kan finde anvendelse og at den dermed kommer til at skabe øget selvcensur fordi ansvarsbevidste danske statsborgere hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven.

En af lovens kritikere er professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard. Han advarer i et tre sider langt notat politikerne mod at vedtage loven.

Vestergaard hæfter sig blandt andet ved, at der i bemærkningerne til loven fremgår et eksempel med en dansk statsborger, der samarbejder med en russisk bot- og trollfabrik til at påvirke holdningen til dansk NATO-medlemsskab.

“Paragraffen kommer til at dække et meget bredere område, og det bliver svært at vide, hvad man må og ikke må. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ”den almene meningsdannelse/den offentlige debat”. Strafansvaret omfatter ikke ”sædvanlig journalistik”; men hvad betyder det”? skriver Vestergaard og fortsætter:

“Det er imidlertid med rette, at Dommerforeningen i et høringssvar har gjort opmærksom på udsigten til vanskelige grænsedragninger, herunder i forhold til ytringsfriheden. Det er bekymrende, at der nu tegner sig et flertal for vedtagelse af Justitsministerens lovforslag. Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat.”

Når Jørn Vestergaard skal samle sin kritik i en sætning, lyder den således:

“Problemet er bare, at en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat. “

Af svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at loven gælder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester. Men den russiske er nærmest krypteret ind med usynlig skrift mellem alle linjerne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod, mens resten af Folketingets partier stemte for.

Læs loven her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu