Connect with us

Kurateret

Kristeligt Dagblad lancerer nichemedie

21. september kaster Kristeligt Dagblade sig ud på nichemarkedet med et fagmedie for ansatte og frivillige på det kirkelige område

Udgivet

den

Kristeligt Dagblad slutter sig nu til nichemedie-trenden og lancerer til september et nyt fagmedie for de flere end 10.000 personer, der i dag er ansat i folkekirken. Ud over de fastansatte har Kristeligt Dagblad også kikkerten rettet mod de yderligere 110.000 frivillige, der er tilknyttet kirkelige organisationer.

Det nye, digitale fagmedie får navnet Kirke.dk og skal ifølge Kristeligt Dagblad bringe nyheder, inspiration og faglig viden til beslutningstagere, ansatte og frivillige på det kirkelige område.

”Danske menigheder og kirkelige organisationer udfører et utrolig vigtigt, men desværre alt for ofte overset stykke arbejde, som hjælper mange, mange mennesker og styrker vores fælles samfund. Dette arbejde vil vi gerne understøtte og bidrage konstruktivt til ved at skabe et medie, som deler viden, bringer faggrupper sammen på tværs og samler inspiration og nyheder til målgruppen,” udtaler adm. direktør og ansv. chefredaktør Erik Bjerager i en pressemeddelse.

Ambitionen for Kirke.dk  er, at det skal blive et netværksmedie og ikke bare envejskommunikation.

“Vi lægger vægt på at inddrage læserne i vores journalistik, så vi kan være en platform for erfaringsudveksling og konstruktiv debat,” udtaler den kommende redaktør af Kirke.dk Kåre Gade.

Kirke.dk bliver ligesom langt de fleste niche- og fagmedier abonnementsfinansieret og udkommer første gang den 21. september.

Læs også