Connect with us

Original

DR’s chatbot er det digitale svar på radioavisen

Danskere, der vender ryggen til de traditionelle nyhedsplatforme omfavner DRs chatbot. Uden markedsføring er antallet af sig selv vokset til 7000

Udgivet

den

DR chatbot

Hver aften klokken 20 modtager cirka 7000 danskere et brush up over dagens nyheder på deres Messenger-konto. Afsenderen er DR Nyheders chatbot og efter snart et halvt år i luften, er det på tide at gøre status.

Nyhedschef Naja Nielsen mener, at nyhedsbotten er blevet et alternativt tilbud til den stigende gruppe danskere, som er meget på sociale medier og mobil og kun sjældent på traditionelle nyhedsplatforme.

”Mange mennesker bruger ikke længere tv, radio eller aviser som deres primære nyhedskilde, men de ønsker stadig at følge med og vide det vigtige og spændende der sker i Danmark og verden. Mange af de nuværende brugere fortæller os, at her er endelig et nyhedsoverblik, der passer til dem,” skriver Naja Nielsen i et interview med Medietrends, der i anledning af emnet er foregået via Messenger.

Hun sammenligner de korte, dialogbaserede nyheder med radioavisens korte telegrammer:

”Vi har læst korte telegrammer op i radioen i over 90 år. Nyheder på Messenger er i kernen det samme, men med den fordel at man kan gå i dybden lige nu og her ved at læse videre på dr.dk.”

Nyhedsbotten blev lanceret i stilhed i slutningen af november sidste år og blev i første omgang testet på alle elever fra Ringkjøbing Gymnasium. Men efter årsskiftet blev den tilgængelig for alle. DR har dog ikke markedsført den, da det har været vigtigere for eksperimentet at lære at arbejde med den nye form fremfor at nå ud til et kæmpe publikum.

Alligevel er antallet af brugere stille og roligt vokset til 7000 og snart vil DR begynde at markedsføre botten mere målrettet.

Læs også: 10 fordele og 3 ulemper for medier med chatbots

En af de positive erfaringer har været, at mange af bottens brugere anvender den som et slags nyhedsarkiv. Redaktionen bag botten kan se, at brugerne gerne scroller baglæns og læser gamle nyheder, hvis de har været væk fra botten i et par dage.

Når man tilmelder sig botten skal man tilmelde sig de stofområder, som man ønsker at modtage nyheder fra, og her har det – set med publicistiske briller – været positivt, at det er udland, samfund og politik, der er mest efterspurgt.

Den typiske bruger af DRs nyhedsbot er 18 til 34 år.

Her er hvad nyhedschef Naja Nielsen desuden tænker om projektet:

Danskere, der vender ryggen til de traditionelle nyhedsplatforme omfavner DRs chatbot. Uden markedsføring er antallet af sig selv vokset til 7000 Danskere, der vender ryggen til de traditionelle nyhedsplatforme omfavner DRs chatbot. Uden markedsføring er antallet af sig selv vokset til 7000 DR chatbot Danskere, der vender ryggen til de traditionelle nyhedsplatforme omfavner DRs chatbot. Uden markedsføring er antallet af sig selv vokset til 7000Danskere, der vender ryggen til de traditionelle nyhedsplatforme omfavner DRs chatbot. Uden markedsføring er antallet af sig selv vokset til 7000DR chatbot messengerDR chatbot messenger

Du tilmelder dig DRs nyheder på messenger her

Du kan også tilmelde dig Medietrends chatbot – det gør du her

 

Original

”Okay, Google” kommer på dansk

Svenskerne kan nu tale med Googles assistent og inden nytår kan Google også tale dansk.

Udgivet

den

”Okay, Google” kommer på dansk

”Okay, Google, hvad er der sket i dag?”

”Okay, Google, giv mig nyhederne”

”Okay, Google, er de danske medier klar til, at Googles assistent meget snart kan tale dansk?

Sidstnævnte er et relevant spørgsmål, som der p.t. ikke kan svares konkret på. Google er netop begyndt at tale svensk og inden nytår vil Googles assistent kunne tale dansk og så vil danskerne kunne spørge og få svar på alt, som nogen har fodret Google med.

Fuldstændig som i dag, hvor Google hurtigt finder indhold, der giver svar på vores tekstbaserede søgninger.

Google Assistent virker på alle enheder og det betyder, at man kan bruge sin mobil til at spørge efter vejret, nyheder eller ens favoritpodcast. Men den stemmestyrede tjener kan kun levere svar, hvis nogen indholdsproducenter, som for eksempel medier, har fodret den.

De kan de gøre via dette link, som formentlig vil opleve en del trafik fra danske udviklere i den kommende tid.

Lyd er i den grad kommunikationens new frontier og selvom amerikanske medier og mediebrugere i to år har kunnet snakke sammen via Google Asssistant, Amazon Alexa og andre stemmestyrede chatbots, er det tydeligt, at formatet ikke er færdigudviklet og at både indholdsproducenterne og forbrugerne fortsat eksperimenterer.

Men ligesom ingen – absolut ingen – virksomheder, organisationer og medier i dag kunne forestille sig ikke at være på internettet og ikke gøre sig søgbare på Google, ønsker ingen at blive sat af det store lydtog, der ruller stærkere og stærkere.

Derfor satser store mediehuse verden rundt på, at netop de har det rigtige lydindhold og at det er dem, der kommer ud af højtaleren, når brugerne har brug for nyt.

Digiday gav for nylig en kort status over diverse mediehuses sats på området:

  • NPR har seks mennesker ansat til at udvikle indhold til de stemmestyrede enheder.
  • New York Times har oprettet en enhed med selvstændig redaktør for området.
  • Al Jazeera har udnævnt en senior producer til at udvælge hvilket indhold, der skal gøres tilgængeligt og hvilket indhold, der skal specialudvikles til de nye formater.
  • Washington Post har et dedikeret audioteam til opgaven.

Bloomberg og BBC, og formentlig mange andre, har også øjnene fast rettet på de nye muligheder. Alle er bevidste om brugernes store interesse for lyd og alle ved, at selv skævskud og fejlafleveringer ved at være firstmover giver værdifulde erfaringer på et marked, der formentlig blive meget, meget stort.

Et godt eksempel på, hvor glade danskerne er for lyd, er Zetlands overraskende succes med at indtale alle artikler. Det har på kort tid forvandlet Zetland til et lyttemedie, hvor 60 procent af konsumeringen foregår med ører og ikke øjne.

Læs: Da Zetland blev et lyttemedie

DRs medieforskere har i flere år oplevet stigende forbrug af podcast og senest målte de, at danskerne podcastede seks procent mere i sommerugerne end ved årets begyndelse.

I Sverige er så vidt vides ingen medier klar med lyd til Google Assistenten, men flere kommercielle virksomheder har forberedt sig og lader svenskerne prata med H&M, ICA, Postnord og SJ.

Danske medier, der allerede har lyd, bør som minimum sørge for at det bliver tilgængeligt, når dansker i løbet af efteråret siger “OK, Google giv mig podcast”. Men skridt to kan måske også være at udvikle indhold, der er tilpasset det nye format.

Foto: Fouquier

Læs: Er du klar til den store lydbølge?

Læs resten af artiklen

Original

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

POV har nu nået deres mål om at indsamle 250.000 kroner og sammen med en række af tidligere crowdfunding-succeser, vil det give andre blod på tanden.

Udgivet

den

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

På 15 dage nåede Point of View International deres mål om at indsamle 250.000 kroner i en crowdfunding-kampagne. Kampagnen fortsætter i yderligere tre dage og POV International håber at maksimere beløbet yderligere. På forhånd har en anonym donor (iøvrigt ikke optimalt med anonyme bagmænd bag uafhængige medier, men det er en anden snak) lovet at doble beløbet op. Dermed står POV til at modtage mindst 500.000 kroner til den videre udvikling af mediet.

Point of View er ikke det eneste medie eller medieprojekt, der har haft held med at indsamle penge fra læserne og sympatisører. Med bidrag fra medieforsker Aske Kammer fra IT Universitet er her en liste over crowdfundings i de senere år:

  • Zetland indsamlede i 2015 533.837 kroner fra i alt 1.388 bidragsydere.
  • Atlas Magasin indsamlede i 2017 250.000 kroner.
  • Podcasten Dårligdommene indsamlede i denne sommer 38.952 kroner fra 216 bidragsydere.
  • Podcasten Kongerækken indsamlede i 2016 50.130 kroner.
  • Podcasten Album indsamlede 146.037 kroner fra 306 bidragsydere i 2016.

Lige nu indsamler fodboldmediet Mediano midler til at producere en ny podcastserie om Superligaens største øjeblikke. Målet er 13.500 euro og foreløbigt har Mediano fået tilsagn om 2.211 euro svarende til 16.500 kroner.

Tidligere forsøgte platformen Peblish at facilitere indsamlinger til konkrete medieprojekter – typisk artikler. Men selvom der blev produceret adskillige artikler, måtte projektet sidste år lukke.

Læs: Startup foræres væk – Vil du overtage Peblish?

Når man ser på listen over vellykkede crowdfundingindsamlinger er det let at forestille sig, at metoden vil få mere medvind i den kommende tid. Men sandsynligheden for succes er selvfølgelig direkte proportional med ens evne til at tiltrække brugere, der er så positivt stemt for ens projekt, at de frivilligt vil hive penge op af lommen.

For mange vil det være angstprovokerende at forsøge, da en fejlslagen crowdfunding ikke alene giver nul kroner, men også på den ondeste måde udstiller den manglende kontakt, man har med sine brugere.

Det er dog værd at notere, at mange medier i disse år er meget fokuserede på at genopbygge deres kontakt med brugerne, nogle går all in med medlemsbaserede modeller, mens langt de fleste “blot” intensiverer deres brugerorientering og skruer ned for deres eget afsenderfokus.

Alt andet lige vil denne udvikling stille medierne bedre, hvis de kaster sig ud i crowdfunding.

Da der samtidig er stor lyst til at udvikle og den nye medieaftale stiller startups dårligere end tidligere, er det oplagt at forvente, at vi kommer til at se mere til crowdfunding i den kommende tid.

Crowdfunding er i øvrigt ikke forbeholdt små medier. Man kunne også forestille sig større medier i havsnød, som beder om hjælp. Eller medier, der mangler kapital til konkrete og veldefinerede projekter – som fx. Medianos indsamling.

Medianos indsamling kører den næste måned og kan støttes her.

Kender du til andre crowdfunding-projekter i blandt danske medier, som ikke er nævnt her, så tip her – så opdaterer vi hurtigst muligt

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu