Connect with us

Original

Mylenbergs texanske forsamlingshus

Troels Mylenberg har en klar publicistisk mission, der lyder dyr og budgetbelastende. Men med inspiration fra Texas kan der måske tjenes gode penge

Udgivet

den

VÆRD AT LÆSE FORDI

Troels Mylenberg repræsenterer en klar publicistisk mission, der lyder dyr og budgetbelastende, men som med inspiration fra Texas måske kan skabe masser af indtægter.

HANDLER OM

Siden Troels Mylenberg overtog den administrerende chefredaktørpost for Jysk Fynske Medier, har han ved talrige lejligheder argumenteret for, at aviser skal skabe rum og indhold til debatter og samtaler, men ud over det også rent fysisk skabe muligheder for, at mennesker mødes.

Mylenberg fremhæver i den forbindelse gerne sine rødder i højskoleverdenen og man har let ved at se forsamlingshuse overalt i det Jysk Fynske udgivelsesområde, der sprudler af liv og glade forbindelser mellem avisen og læserne.

Den model, er for så vidt velkendt og bestemt anerkendelsesværdig. Den fastholder helt sikkert også et kernepublikum. Men hvis man skal drible modellen til et højere niveau, hvor der også kan tjenes penge, skal man kigge mod Texas, hvor det kun syv år gamle medie Texas Tribune, har gjort en kunst (i Texas betyder det cool cash) ud af arrangere events.

I 2015 udgjorde indtægterne fra talrige arrangementer i Texas Tribunes regi hele 23 procent af mediehusets indtægter. Kernen i den lukrative texanske sideaktivitet er, ifølge mediets karismatiske chefredaktør Evan Smith, at Texas Tribune aldrig selv tager penge op af lommen.

Man arrangerer sammen med sponsorer, som hænger på omkostningerne. Til gengæld bidrager Texas Tribune med netop det, som medier er gode til: indhold, indhold og omtale. Sponsorer kan være både offentlige myndigheder og institutioner og private kommercielle virksomheder.

Ud over, at de mange events giver solide pengestrømme til Texas Tribune, fungerer de først og fremmest som effektive fysiske rum, hvor Texas Tribunes læsere kan mødes, blive inspireret og komme lidt tættere på Texas Tribune. Dertil kommer naturligvis, at der er oplagte synergier mellem det redaktionelle indhold på mediet og indholdet og resultaterne, der opstår på arrangementerne.

Til sidst, en lille tanke: Mylenberg fortæller i det linkede interview, at det er naturligt, at Fyns Amts Avis er sponsor for herrehåndboldholdet fra GOG. Gad vide om Texas Tribune også tænker det, eller om de ville prøve at få håndboldklubben til at sponsorere dem?

LÆS HER

Interview med Troels Mylenberg og Rapport om Texas Tribunes forretningsmodel

Læs også