Journalister truer journalistikken

VÆRD AT LÆSE FORDI

Mediebranchen står overfor en rasende vigtig debat om overlevelse og hvad der skal til for at overleve.

HANDLER OM

Lasse Jensen åbner i sin blog en debat, som længe har haft trange kår i Danmark – nemlig hvad medierne selv kan gøre for at overleve. Hjulpet på vej af fordomsfri selvindsigt fra de lækkede innovationsrapporter fra Der Spiegel og New York Times konstaterer Lasse Jensen, at branchen skal helt ind og pille, hvor det gør ondt. Der, hvor der sættes spørgsmålstegn ved det hele.

I mine øjne vil en rigtig god begyndelse være, at ændre det top-down-fokus, der traditionelt har eksisteret, når vi har siddet på redaktionerne og besluttet, hvilke informationer, der skulle tilgå masserne. Det er nødvendigt at invitere læserne, seerne og lytterne med til billedligt at sidde for bordenden ved redaktionsmøderne. Selvom det lyder kedeligt og kønsløst, skal medierne groft sagt opfatte sig selv som serviceorganer for kunder, der ønsker informationsprodukter.

Det betyder ikke, at de publicistiske idealer hældes ud og erstattes af laveste fællesnævner. Tværtimod, er det en højnelse af de publicistiske standarder, at medierne skaber noget, der er brug for – i øvrigt med den samme kerne af indhold.

Traditionelt har vi i medieverden haft en arbejdsproces, der hed: Noget sker, mediet beslutter, hvad de vil skrive, så beslutter de, hvordan brugeren skal overbevises om, at det er værd at læse og derefter overvejer mediet eventuelt, hvilken platform, der bedst til at nå brugeren og til sidst overser brugeren alle de gode anstrengelser. Øv.

Medier, der øver sig i at vende den proces på hovedet og tager udgangspunkt i, hvad brugerne har brug for – og hvordan og hvornår brugerne har brug for det – vil utvivlsomt få flere brugere, der oplever mediet som nødvendigt.

Og tanken er ikke min alene eller noget, jeg har fisket op i en skraldespand på CBS. Tanken om journalistisk produkt-tankegang blomstrer allerede på alle førende medier i udlandet.

LÆS HER

Information