Kommentarsporet fortjener et comeback

Det er ikke noget nyt i, at medierne erkender, at fællesskaber for brugerne er nyttige, men den tyske medieekspert Heiko Scherer skar forleden pointen så meget ud i pap, at det ikke længere føles som ren teori, men som noget, der er et indiskutabelt faktum.

”Hvad var det, der i sin tid fik folk til at søge mod sociale medier? Så vidt jeg kan se, var det andre mennesker. Muligheden for at have noget at skulle have sagt og selv bidrage i stedet for bare at være passiv modtager. Følelsen af at høre til og blive set. Muligheden for at være med, dele og engagere sig.”

Skrev han. Og spot on, for vi mennesker kan jo grundlæggende godt lide at være sammen med andre mennesker. Være en del af noget.

Det er derfor, vi maser os sammen overalt, hvor de andre er. Om det er på populære cafeer, strande, parker eller begivenheder. Hvis ikke alle de andre også var der, var det ikke helt det samme.

Alt det ved vi jo faktisk godt i medierne. Men alligevel er ideen om at skabe fællesskaber og tilhørsforhold mest noget, man taler om, ikke noget, man dyrker.

Jo, mange medier inviterer til arrangementer og begivenheder, hvilket er fint. 

Men muligheden for i det daglige at mærke de andre læsere og selv bidrage til fællesskabet ved at kommentere på nyhederne er væk. I hvert fald hos de landsdækkende medier.

Forklaringen er, at det var for omkostningstungt at moderere i døgndrift. Men måske bør moderationen ikke ses som en omkostning, men som en investering i fællesskab.

Kommentarsporet er i sin bedste udgave stedet, hvor vi kan teste vores egne tanker på dem, vi enten plejer at være enige eller uenige med. Ofte behøver vi ikke engang selv skrive en linje, for andre har allerede gjort det, og så kan vi få lettet vores eget tryk ved bare at give et like.

Selv hvis vi ikke er typen, der blander sig, så er kommentarsporet stadig en evig invitation til, at vi er velkomne til det. Bedre signal om at mediet ønsker at være i dialog med sine brugere, kan man næsten ikke få.

En manglende mulighed for at kommentere er derimod et signal om det modsatte.

Lidt som nyhedsbreve, der sendes fra no-reply, mere tydeligt kan man ikke signalere, at man ikke vil dialog.

Et kommentarspor behøver ikke at eksplodere i had og fladpandede ytringer. Zetlands version, der bevidst anvender begrebet bidrag, foregår så godt som altid i god ro og orden og med respekt og nysgerrighed efter andres perspektiver.

Lige nu i disse år presses de redaktionelle medier i hidtil uhørt grad, fordi tech-selskaberne ikke længere bare sætter sig på annoncer og distribution, men også gnasker sig ind på selve indholdsproduktionen.

Medierne skal derfor endnu engang finde sin nye placering, og når alt andet automatiseres af algoritmer, er intet mere oplagt end at medierne skal satse på at være den menneskelige oase.

Stedet, der skabes af mennesker, for mennesker og sammen med mennesker. 

I det lys er et bidragsspor måske den lavest tænkelige frugt. 

Og hvis det kræver for megen moderation, skal man måske overveje om den dårlige stemning antændes i ens egen journalistik.

PS: Min indledning er inspireret af Hakon Mosbechs nye hvidbog, Eksistentiel Innovation, som jeg har skrevet om på Linkedin. Læs her

Jan

Danskernes tidsforbrug på AI er steget med 600%

Fra januar 2025 og frem til marts i år er danskernes tidsforbrug på AI-tjenester steget med over 600 procent.  Det fremgår af en ny særanalyse, som Danske Medier netop har præsenteret for Folketingets Kultur- og Kirkeudvalg.

Mange af de svar, som AI-tjenester som for eksempel Google AI Overview giver, baserer sig på indhold fra danske medier. Men ifølge Danske Mediers analyse er der kommet færre end 0.001% sidevisninger retur.

Journalister og kommunikatører er mest udsatte for at blive fyret pga AI

Rekrutterringskonsulenthuset Ballisager har netop udgivet deres årlige rekrutteringsanalyse, som ud over at tage temperaturen på, hvad arbejdsgiverne efterlyser, også har undersøgt om der er udsigt til fyringer på grund af AI.

Og her er journalister og kommunikatører de mest udsatte faggrupper. 

31 procent ledere indenfor “information, kommunikation og medier” forventer eller tror, at medarbejdere vil miste jobbet til AI indenfor de kommende to år. Og yderligere 25 procent svarer “måske”.