Danmark ser verden gennem et nøglehul

Illustration skabt sammen med ChatGPT

Måske var det bare mig, der fik associationer om Gulag, da jeg i sidste uge læste DR’s overskrift: ”DR sender Knud Brix til Afrika”.

Men vurderet på, hvor stor værdi og interesse Afrika spiller for de danske medier, er sammenligningen med hemmelige arbejdslejre i Sibirien ikke helt skæv.

Det dokumenterer en ny undersøgelse foretaget af Retriever for GlobalNyt af danske mediers dækning af udlandet. 

Ifølge undersøgelsen udgør artikler om Afrika kun fire procent af mediernes samlede dækning uden for Danmarks grænser. 

Det betyder for eksempel, at nyheder fra Afrikas i alt 54 nationer får fire gange så lidt opmærksomhed som nyheder fra Nordamerika, hvor USA ikke overraskende løber med størstedelen af opmærksomheden.

Verdens mest folkerige nation Indien får kun 1 procent af dækningen, og skævheden hersker generelt overalt syd for ækvator.

Så hvad skriver danske medier om, når tiden ikke går med at træde vande i strandede regeringsforhandlinger? 

Jo, Europa får 49 procent af dækningen, Nordamerika 16 procent og Mellemøsten 17 procent. 

Tre regioner, som er nære i en enten geografisk eller kulturel forstand, eller som er sprængfyldte med konflikter, som Vesten og dermed Danmark, er engageret i.

Den skæve dækning bidrager til, at vi som nation kommer til at se verdens store bevægelser og sande virkelighed som var det igennem et nøglehul. 

Det gælder uanset om der er tale om globale klimaforandringer, nye geopolitiske magtbalancer, teknologisk vækst udenfor Silicon Valley og befolkningseksplosion med dertilhørende migrationsstrømme og konflikter.

Forhold som har og får direkte betydning for danske forhold og dermed dansk indenrigspolitik, men som stort set ignoreres af medierne.

En god og ofte hørt forklaring er, at de fleste medier kan fortælle, at deres brugere alligevel ikke er interesserede i udlandsstoffet. Der er ingen, der klikker på det.

Men måske interesserer mediebrugerne sig ikke for verden, fordi medierne i årevis har lært dem, at verden primært består af USA og Bruxelles. Måske er vi lige så indadvendte som amerikanerne, der storsnudede konsekvent omtaler verdenen, som Rest of the World. 

Når vi igen og igen prioriterer bestemte geografier, konflikter og perspektiver, skaber vi gradvist et narrativ om, hvad der er vigtigt. Det, vi ser ofte, opleves vigtigt. Det, vi aldrig ser, må tilsvarende være irrelevant.

Den mekanisme forstærkes af data, som hjælper redaktører til at skabe mere indhold af den type, som brugerne klikker på og mindre af det, der ikke får klik.

I en fremtid, der bliver endnu mere algoritmestyret, vil den skævhed formentlig forstærkes og gøre vores verdensbillede endnu smallere.

Men mediernes fornemmeste opgave er jo den stik modsatte. Nemlig at forklare verden og på den måde udvide vores horisont.

Det er ikke nogen let udfordring for medierne, men det er en nødvendig opgave, hvis man vil fastholde positionen som borgernes førende kilde til oplysning.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

Berlingske suspenderer journalist på grund af opdigtede kilder

En journalist på Berlingskes redaktion blev onsdag hjemsendt efter det blev opdaget, at en artikel indeholdt opdigtede personer og forkerte citater. 

Angiveligt har journalisten anvendt Berlingskes interne AI-værktøjer forkert. Redaktionen vil nu undersøge om der er tale om enkeltstående fejl eller om der er tale om et større omfang.

Berlingske oplyser, at den pågældende medarbejder har overtrådt avisens retningslinjer, men de deler ikke, hvad disse regler går ud på eller hvordan Berlingske anvender AI.

Mit bud er, at sagen vil sætte fornyet fokus på nødvendigheden af transparens om mediernes brug af AI. Et godt sted at starte er at have en side, der fortæller, hvilke opgaver der løses med AI og med hvilke værktøjer.

Du kan se min side her.

Kender du en der arbejder i JP/POL?

Vil du så ikke hilse og fortælle, at deres sikkerhedsfiltre stadig er så nidkære, at de automatisk sletter alle, der er tilmeldt dette nyhedsbrev med deres arbejdsmail.

Tilmeld i stedet med en privat mail. 

Youtube indfører automatisk mærkning af AI-video

Siden 2024 har Youtube krævet, at man skal oplyse om en video er skabt helt eller delvist med AI, når man oploader den til platformen. Men nu vil Youtube automatisk markere for AI, hvis deres systemer vurderer, at der er tale om AI.

Unsubscribe sejler

For alle abonnementsforretninger er det sjovere at byde velkommen end at sige farvel. Men begge dele skal gøres ordentligt, og hvis man er god til at håndtere afskeden, når brugerne opsiger, er der en chance for, at de en dag vender tilbage.

Det mener abonnementseksperten Morten Suhr Hansen, og derfor tjekkede han fornyeligt oplevelsen ved at afmelde ti af sine abonnementer fordelt på forskellige brancher.

Kun to levede op til best practice. De fleste gjorde det dog rimeligt let at opsige aftalen, selvom man flere steder skulle lede lidt efter muligheden.

Men et større dansk mediehus gav ikke mulighed for at opsige abonnementet digitalt. I stedet måtte Morten Suhr Hansen sende en besked til kundeservice, som svarede, at “de ville vende tilbage indenfor få dage”. Desværre nåede de at trække for næste abonnementsperiode, og det endte med at pengene måtte refunderes manuelt.

Fire minutter med Brigitte Alfter

Foto: Lars Krabbe

Andreas Marckmann Andreassen sendte i sidste uge stafetten videre til Brigitte Alfter med disse ord:

Brigitte Alfter er en journalistisk pioner og en af de vigtigste figurer for både datajournalistikken, den undersøgende genre og samarbejdet på tværs af grænser i hele Europa. Jeg er sikker på, at Brigitte kan gøre Medietrends’ læsere klogere. Hun plejer i hvert fald at gøre mig klogere.

Brigitte Alfter er stifter og direktør for Arena for Journalism in Europe, tidligere Bruxelles-korrespondent for Information, underviser på RUC og Göteborg Universitet og modtager af utallige hæderspriser i ind- og især udland.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Det samme som gennem det meste af min karriere: Europa og det, en tysk kollega engang kaldte ”the power of publication”. 

Hvordan finder journalistikken på vegne af borgerne en stemme i nutidens virkelighed? En virkelighed, hvor politik, erhvervsliv og store problematikker såsom klima, organiseret kriminalitet og politisk polarisering går hen over grænser? 

Det gælder om at knytte det helt nære – borgerne – sammen med det store perspektiv. Enkelte svar er der ikke, vi må opfinde og genopfinde. Gennem organisationen Arena for Journalism in Europe prøver vi at skabe mødesteder og udvikle og dele de kompetencer, der skal til for at gøre journalisters samarbejde til netop en publicistisk kraft. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Dem, der griber chancerne for at udvikle professionen. Med små eller større skridt. I en tid, hvor journalistikkens opgaver synes enorme, kan det virke svært at tage sig tid, omtanke og glæde ved eksperimenter og udvikling. Ja, ja, der kan også være omkostninger og risici. Men hvis internationalisering og digitalisering er udfordringen, så er de samtidigt også chancen. 

Vi vil jo gerne give den journalistiske profession videre til næste generation og sige: Værs’god, vi kom da lidt videre. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Forleden blev jeg spurgt, hvor danske journalister og danske medier er henne, fordi de var så lidt synlige i de store europæiske samarbejdsprojekter. Jeg måtte blive svar skyldig. Jeg er enig i, at der for tiden ikke er så mange danske kolleger i de europæiske samarbejder, der ellers summer af interesse fra hele kontinentet, også fra andre nordiske lande. Men det har der været tidligere, og det kommer nok igen. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Samarbejde på tværs af lande og kulturer. I journalistikken har vi tjent vores lokale eller nationale målgrupper og derfor måske ikke følt behovet for internationalt samarbejde, mens det blev opfattet som nødvendighed i erhvervslivet. 

Søg blot på ”intercultural communication” inden for erhvervssociologi eller kulturstudier, de har været i gang i et par generationer. Det kræver en indsats, og det kræver en vis infrastruktur, men så kan man skalere og multiplicere og derigennem styrke den journalistiske gennemslagskraft.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil foreslå Louise Reseke fra Watch Medier. Louise arbejder på et spændende projekt under et ophold på Reuters Institute i Oxford i disse måneder. I projektet undersøger hun, hvordan redaktionelle samarbejder på tværs af grænser og medier kan styrkes og struktureres – med afsæt i erfaringerne med cross-border samarbejder fra blandt andet den undersøgende journalistik. Og det ville jo være et kæmpespring at få samarbejdet fra graverjournalistikken ud til flere genrer. Apropos videreudvikling.