Der er gået 10 år siden jeg lancerede Medietrends, og jeg har stadig ikke helt fundet en passende titel til mig selv.
Jeg kunne med fuld rimelighed kalde mig chefredaktør, direktør, udgiver, grundlægger eller måske ligefrem CEO. Men det virker så prætentiøst, når Medietrends generelt kun er mig + en student på nogle få timer om ugen.
Derfor er jeg vist det meste af tiden bare kendt som ham der fra Medietrends, og det er jeg superglad for.
Medietrends er mit drømmeprojekt, hvor jeg hygger mig med lige præcis det, jeg synes er allersjovest og vigtigst. Nemlig at lure efter nye tanker og bevægelser i mediebranchen og dele det videre til alle med samme tilbøjeligheder.
I morgen er det 10 år siden, jeg præsenterede Medietrends som et sted, der kan ”gøre gavn og hjælpe dig med at være på forkant med de tendenser, der bliver normen i morgen.”
Min drivkraft dengang var, at jeg igennem mine år som chefredaktør på Ugebrevet A4 havde været frustreret over, at jeg ikke for alvor havde tid til at holde et konstant og skarpt blik på udvikling og innovation, som allerede dengang var hæsblæsende i mediebranchen.
Andre medieledere havde og har det fortsat på samme måde, så jeg besluttede at være ham i branchen, der tillod sig at bruge fuld tid på opgaven.
Jeg begyndte uden en decideret forretningsmodel og tænkte, at hvis der var behov for Medietrends, ville der nok også dukke noget op, der kunne faktureres.
Mit kerneprodukt er viden, og med tiden har jeg solgt det i forskellige andre indpakninger, som der traditionelt er betalingsvilje til – efteruddannelse, oplæg, netværk og den slags.
Jeg troede oprindeligt ikke, at det ville give mig energi at undervise, men der tog jeg fejl. Jeg elsker det, og hvis nogen skulle spørge, hvad jeg har lært af 10 år med Medietrends, så er det at energien kommer ved at gøre ting, man ikke kan lade være med, og at man ofte slet ikke ved, hvad det er, før man har prøvet det.
En anden energibooster er dig og de andre læsere af dette nyhedsbrev. Hver uge er der nogen, der klikker besvar. Enten med refleksioner over noget jeg har skrevet eller nogen, som har lyst til at sende en positiv hilsen.
Det er vild fedt at mærke, at der liv i den anden ende. Så kæmpe tak for det.
Og hvis jeg skal smide en enkelt bemærkning her, som ikke handler om mig, mig, mig, så er det en dyb undren over alle, der sender nyhedsbreve fra en no-reply-afsender.
Måske er deres læsere bare ikke så seje som mine 😊
Netop fordi Medietrends ikke ville være noget uden alle jer, jeg har forstyrret igennem længere tid, holder jeg torsdagsbar i eftermiddag.
Det foregår på Cafe Katz overfor Forum i København. Åbent hus fra 16 til 19.
Tak for at du læser med
Jan
PS: Medietrends har aldrig haft et slogan, så nu vil jeg lave en konkurrence. Send dit forslag og deltag i konkurrencen om en gratis kursusplads.
Jeg forbeholder mig retten til at dele alle gode forslag her eller på sociale medier, men der er kun en vinder, af kursuspladsen, hvis der dukker et slogan op, som jeg beslutter at anvende fast.
Det er så bekvemt at få et direkte svar, der er skræddersyet til ens behov, at mange vælger AI Overviews eller svar fra eksempelvis ChatGPT fremfor de nyhedskilder, hvor nyheden oprindeligt kommer fra.
Det sker, selvom de godt er klar over, at AI-svar kan være præget af hallucinationer og fejl.
Konklusionen kommer fra to kvalitative amerikanske studier, hvor en mindre mængde (20 + 53) nyhedsbrugere er blevet interviewet. Netop på grund af de få interviews understreger forskerne, at man ikke kan generalisere ud fra svarene.
Men omvendt er undersøgelserne bemærkelsesværdige idet samtlige deltagere i det ene studie gav udtryk for, at de foretrak muligheden for selv at chatte sig til nyhederne på trods af, at de vidste, at AI-svar kan være upræcise.
Når trafikken forsvinder fra Google, når nyhederne serveres af ChatGPT, Claude eller Perplexity og når alle snakker om subscription fatigue, hvad gør man så?
Man kan starte med at lytte til Greg Piechota fra INMA, der næsten altid har klare og gode svar på de fleste udfordringer.
Hint: Superbundles, nyhedsbreve, dynamiske betalingsvægge og autentisk indhold skabt af mennesker.
Læste PET og Mette Medietrends?
I sidste uge skrev jeg, hvordan Danmark i år kan blive ramt af påvirkningskampagner – blandt andet på grund af den geopolitiske situation og det nu igangværende folketingsvalg.
Få timere senere udskrev Mette Frederiksen valg og to dage senere udsendte PET en advarsel om påvirkningskampagner.
Siger ikke, at der er sammenhæng. Men kan ikke helt holde min mund…
Foto: Mads Bo Nielsen, DR
Fire minutter med Kevin Shakir
Maya Tekeli sendte i sidste uge stafetten videre til Kevin Shakir med disse ord:
Det bør Kevin Shakir, fordi jeg håber, at han vil bruge anledningen til at dele sine analyser af, hvordan den offentlige debat åbenbart er sammenlignelig med wrestling? Udover den virkelig velargumenterede analyse af tidens tilstand bidrager Kevin til danske medier med mod, vilje og virkelig interessant, faktabaseret journalistik.
Kevin Shakir er digital undersøgende journalist hos DR Verificerer
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Folketingsvalget og konkret at følge med i, om der er udenlandske aktører, der prøver at påvirke valget, og hvordan vi her i Danmark har det med partierne, partilederne, Grønland, Ukraine og krig i Mellemøsten. Jeg roder i mærkelige fora på nettet, prøver at se, hvem, der gemmer sig bag anonyme profiler og håber at kunne afmystificere og gøre det forståeligt, når vi taler om ‘alt cyber’.
Og så, nu hvor Maya lige har bedt mig sige noget om wrestling, og undskyld, hvis dette bliver lidt langt – så er det også altid interessant at følge dramaturgien, venskaberne og bøfferne i politik – særligt hvordan ting kan ændre sig, når der bliver udskrevet valg, og under valgkampen og når der skal dannes regering.
I den kommercielle amerikanske pro wrestling-verden, som streames ugentligt på flere timer lange shows, hvor mænd og kvinder scriptet og atletisk kæmper for ære og championships, defineres dramaturgien af to kategorier af wrestlere (oftest): heels (skurkene) og babyfaces (heltene). Skurkenes rolle er at gejle publikum op, blive hadet og råbt af. Men også at få heltene til at se godt ud. De skal heppes på og virke uovervindelige.
Sjovt er det derfor at se helte- og skurkefortællingerne i en valgkamp – det hele bliver også sat på sin spids, når partierne laver AI-slop af deres partiledere på Instagram og TikTok. Ligesom wrestlerne gennemsmadrer hinanden i storylinens klimaks og helst allerhårdest til det årlige ‘Wrestlemania’-show, kan heltene derefter finde på at, i en ny storyline blive venner med dem, de tidligere bekæmpede som skurke, eller omvendt.
Også derfor bliver det spændende at se, hvordan stemmerne lander og hvem, der efter den tre uger lange bøf af en valgkamp, kan stå sammen – eller i hvert fald ikke mod hinanden – så der kan dannes en regering.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Jeg er helt oppe at køre over DR Verificerer, DR’s nye redaktion, hvor jeg er flyttet ind for en måneds tid siden. Det kan man også se, hvis man følger mig på sociale medier, undskyld for spam, venner og bekendte.
Men sådan her – vi skal gerne være en redaktion, der kan være med til at styrke DR’s arbejde med verifikation, digitalt indhold og faktabaseret journalistik. Jeg selv har det som, at jeg har fået lov til, på fuldtid, at kravle ind i cyberspace med den helt store lup og rapportere derfra. Og det er der virkelig brug for. Der er oversvømmet med skrald, manipulation og ‘alt cyber’ bliver ved med at vokse i relevans: Uanset om vi snakker cyber crime, cyberangreb i Danmark og ude i verden, cybersikkerhed i corporate eller privat forstand og påvirkning på internettet – så går det hele en vej.
Og jeg er glad for, at DR følger med og at jeg må være med til det arbejde.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Der er simpelthen for mange fyringer i medierne. Særligt fotojournalister og fotografer skal æde den. Og det synes jeg gør os medier fattigere.
Derudover håber jeg, at danske medier generelt set vil skrue op for arbejdet med cybersikkerhed. Og at medierne begynder at prioritere at have software og mail-løsninger, som er drevet af mere lokale leverandører, sådan at der er styr på databehandlingen. Og så vil jeg også opfordre til mere sikker og krypteret kommunikation på mediearbejdspladser og(!), at journalister og redaktører ikke bruger samme passwords, som da de var 12 år, men får en password-manager til at hjælpe dem.
Jeg har mere at sige, men jeg tror alle er med på, hvor jeg er på vej.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Tja, vi kunne godt bruge noget ydmyghed i denne her branche. Det kan godt være, at vi arbejder med at stille spørgsmål. Men nogle gange kunne jeg ønske mere nysgerrighed på mennesker og verden omkring os og mindre selvsmagende konkurrencestemning, hvor det nogle gange kan føles som, at nogle synes, det er fedt at være selvhøjtidelig og udstråle tarvelig gymnasieklike-energi.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg synes min tidligere kollega Merle Baere fra DR Dokumentar skal være med i næste uge. Hun må være Danmarks vildeste undersøgende fortællende journalist. Hun har netop udgivet Den Giftige Tvivl, sammen med Frederik Hugo Ledegaard Thim, der også debuterer som filmskaber efter en række vilde podcastserier de sidste mange år (skud ud, brormand).
Merle Baere har en helt særlig evne både at kunne arbejde respektfuldt, ordentligt og redeligt med kilder – samtidig med, at hun er en vild graver på tværs af forskellige typer af metoder og så arbejder hun systematisk med manuskripter og tilrettelæggelse, som ingen andre, der laver podcast i Danmark. Og så er det også hende jeg går til en gang i mellem for inspiration på podcast eller fortællinger for inspiration til, hvordan en historie kan fortælles bedst. Men også hvad der er det seneste nye i verdenen af undersøgende podcastserier.
Jeg har før delt Gert K. Nielsens imponerende AI-illustrationer og nu gør jeg det igen.
Jeg synes, Gert flytter grænser for, hvad vi kan forvente fra AI. Der er så meget slop derude, men Gerts månedlige magasin Artif, som udgives med skiftende temaer på Linkedin, er på sit helt eget niveau.