Fire minutter med Kevin Shakir

Maya Tekeli sendte i sidste uge stafetten videre til Kevin Shakir med disse ord:

Det bør Kevin Shakir, fordi jeg håber, at han vil bruge anledningen til at dele sine analyser af, hvordan den offentlige debat åbenbart er sammenlignelig med wrestling? Udover den virkelig velargumenterede analyse af tidens tilstand bidrager Kevin til danske medier med mod, vilje og virkelig interessant, faktabaseret journalistik.

Kevin Shakir er digital undersøgende journalist hos DR Verificerer

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Folketingsvalget og konkret at følge med i, om der er udenlandske aktører, der prøver at påvirke valget, og hvordan vi her i Danmark har det med partierne, partilederne, Grønland, Ukraine og krig i Mellemøsten. Jeg roder i mærkelige fora på nettet, prøver at se, hvem, der gemmer sig bag anonyme profiler og håber at kunne afmystificere og gøre det forståeligt, når vi taler om ‘alt cyber’.

Og så, nu hvor Maya lige har bedt mig sige noget om wrestling, og undskyld, hvis dette bliver lidt langt – så er det også altid interessant at følge dramaturgien, venskaberne og bøfferne i politik – særligt hvordan ting kan ændre sig, når der bliver udskrevet valg, ogunder valgkampen og når der skal dannes regering.

I den kommercielle amerikanske pro wrestling-verden, som streames ugentligt på flere timer lange shows, hvor mænd og kvinder scriptet og atletisk kæmper for ære og championships, defineres dramaturgien af to kategorier af wrestlere (oftest): heels (skurkene) og babyfaces (heltene). Skurkenes rolle er at gejle publikum op, blive hadet og råbt af. Men også at få heltene til at se godt ud. De skal heppes på og virke uovervindelige.

Sjovt er det derfor at se helte- og skurkefortællingerne i en valgkamp – det hele bliver også sat på sin spids, når partierne laver AI-slop af deres partiledere på Instagram og TikTok. Ligesom wrestlerne gennemsmadrer hinanden i storylinens klimaks og helst allerhårdest til det årlige ‘Wrestlemania’-show, kan heltene derefter finde på at, i en ny storyline blive venner med dem, de tidligere bekæmpede som skurke, eller omvendt.

Også derfor bliver det spændende at se, hvordan stemmerne lander og hvem, der efter den tre uger lange bøf af en valgkamp, kan stå sammen – eller i hvert fald ikke mod hinanden – så der kan dannes en regering. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Jeg er helt oppe at køre over DR Verificerer, DR’s nye redaktion, hvor jeg er flyttet ind for en måneds tid siden. Det kan man også se, hvis man følger mig på sociale medier, undskyld for spam, venner og bekendte.

Men sådan her – vi skal gerne være en redaktion, der kan være med til at styrke DR’s arbejde med verifikation, digitalt indhold og faktabaseret journalistik. Jeg selv har det som, at jeg har fået lov til, på fuldtid, at kravle ind i cyberspace med den helt store lup og rapportere derfra. Og det er der virkelig brug for. Der er oversvømmet med skrald, manipulation og ‘alt cyber’ bliver ved med at vokse i relevans: Uanset om vi snakker cyber crime, cyberangreb i Danmark og ude i verden, cybersikkerhed i corporate eller privat forstand og påvirkning på internettet – så går det hele en vej.

Og jeg er glad for, at DR følger med og at jeg må være med til det arbejde.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Der er simpelthen for mange fyringer i medierne. Særligt fotojournalister og fotografer skal æde den. Og det synes jeg gør os medier fattigere.

Derudover håber jeg, at danske medier generelt set vil skrue op for arbejdet med cybersikkerhed. Og at medierne begynder at prioritere at have software og mail-løsninger, som er drevet af mere lokale leverandører, sådan at der er styr på databehandlingen. Og så vil jeg også opfordre til mere sikker og krypteret kommunikation på mediearbejdspladser og(!), at journalister og redaktører ikke bruger samme passwords, som da de var 12 år, men får en password-manager til at hjælpe dem.

Jeg har mere at sige, men jeg tror alle er med på, hvor jeg er på vej.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Tja, vi kunne godt bruge noget ydmyghed i denne her branche. Det kan godt være, at vi arbejder med at stille spørgsmål. Men nogle gange kunne jeg ønske mere nysgerrighed på mennesker og verden omkring os og mindre selvsmagende konkurrencestemning, hvor det nogle gange kan føles som, at nogle synes, det er fedt at være selvhøjtidelig og udstråle tarvelig gymnasieklike-energi.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg synes min tidligere kollega Merle Baere fra DR Dokumentar skal være med i næste uge. Hun må være Danmarks vildeste undersøgende fortællende journalist. Hun har netop udgivet Den Giftige Tvivl, sammen med Frederik Hugo Ledegaard Thim, der også debuterer som filmskaber efter en række vilde podcastserier de sidste mange år (skud ud, brormand).

Merle Baere har en helt særlig evne både at kunne arbejde respektfuldt, ordentligt og redeligt med kilder – samtidig med, at hun er en vild graver på tværs af forskellige typer af metoder og så arbejder hun systematisk med manuskripter og tilrettelæggelse, som ingen andre, der laver podcast i Danmark. Og så er det også hende jeg går til en gang i mellem for inspiration på podcast eller fortællinger for inspiration til, hvordan en historie kan fortælles bedst. Men også hvad der er det seneste nye i verdenen af undersøgende podcastserier.