Illustration: Nano Banana Pro/Gemini
Min første tanke var:
Fedt! men hvad i alverden skal almindelige mediebrugere få ud af at læse journalisternes interne diskussioner?
Anledningen er, at det amerikanske medie Tangle, har besluttet at dele deres interne Slack-kanal med læserne.
Det ærlige svar er nok, at de færreste gider at læse med, og hvis de gør, er det sikkert begrænset hvad deres udbytte er. Til gengæld tror jeg, at der ligger en stor signalværdi i, at Tangle er åben og tør walk the talk.
En stor del af den mistillid, som medierne er ramt af, kunne jo skyldes, at den seriøse og oftest gennemtænkte journalistiske metode er uklar og usynlig for brugerne.
Selv noget så banalt (for en journalist) som kildevalg og håndtering af partskilder versus ekspertkilder er ukendt viden for mange. Det har jeg oplevet igen og igen, og også fra mennesker, der har gået endog meget længe i skole.
Hvilket er helt fair, jeg ved heller ikke så meget om deres faglige standarder.
Hvis medierne vil have den tillid, som langt de fleste medier fortjener, giver det derfor god mening at bruge lidt krudt på at forklare, hvorfor der er forskel på journalistisk indhold og alt det andet indhold derude.
Med til den opgave hører at være transparent og ærlig om de mange overvejelser, der ligger bag det daglige arbejde.
I Danmark kan mediebrugerne fra tid til anden få et indblik i etiske og redaktionelle tanker, hvis de ser TV 2’s Presselogen. Men det er som regel kun om historier, hvor det er gået galt.
Derfor er beslutningen om at dele Tangle-redaktionens diskussioner interessant.
Chefredaktøren og stifteren af Tangle Isaac Saul fremhæver selv, at han håber, at det autentiske indblik i redaktionens arbejde kan bidrage bare en smule til at genvinde den historisk lave tillid.
Et andet perspektiv på åbenhed og transparens er, at 2026 meget let kan gå hen og blive et år, hvor Danmark for første gang rammes af seriøse påvirkningskampagner.
Lige nu er vi centrum i en global krise på grund af Trump, og snart bryder en folketingsvalgkamp ud. Hertil kommer at AI gør det lettere end nogensinde at forstå dansk indhold og blande sig i debatten uanset om ens modersmål er dansk, russisk eller amerikansk.
Aldrig har barren været lavere og aldrig har motivationen været højere.
Sker det, skal medierne helst være den solide modgift, som brugerne kan læne sig ind i og finde sandhed, fairness og nuancer.
Men det forudsætter, at brugerne forstår, at mediernes arbejde er noget helt andet end løse påstande og tillokkende forklaringer på stort og småt. Derfor skal medierne anstrenge sig for at forklare, hvordan produktionen foregår.
Når jeg går på restaurant, er jeg glad for konceptet om åbne køkkener. Det styrker min tillid, at jeg kan se, at der er rent, og at et salatblad der ryger på gulvet bagefter smides i skraldespanden og ikke op på min tallerken.
Næsten samme filosofi kan man lægge i Tangles initiativ selvom det ikke er helt så visuelt som restauranternes åbne køkkener. Men vi får et indblik i håndværket, tvivlen, justeringerne, tilvalgene og fravalgene.
Tangles Slack-kanal er dog næppe quickfixet, der løser tillidskrisen. Men det er en god begyndelse.
Hermed velkommen til årets første rigtige nyhedsbrev
God læselyst – ikke mindst med med fire kloge minutter med Celina Liv Danielsen
Jan
En af mine forventninger til 2026 er, at personlighed og human touch kommer til at skinne meget tydeligere frem i kvalitetsjournalistikken.
Uddybes i forventning nummer 2 i mit whitepaper.
Et af de steder, hvor det kommer til at ske, er hos Aftonbladet, hvor journalister, der ønsker det, skal blive bedre til at bruge sig selv i journalistikken.
Det fortæller vice-chefredaktør Martin Schori til det svenske medie Dagens Media.
Dermed lægger han sig på linje med 76 procent af de adspurgte medieledere i en ny undersøgelse fra Reuters Institute.
De ønsker, at deres journalister bliver a bit more like creators.
280 medieledere fra 51 forskellige lande har deltaget i undersøgelsen.
No surprice, det måtte jo komme. Annoncer i ChatGPT.
OpenAI, der står bag ChatGPT, har netop meddelt, at de vil teste annoncer i brugernes resultater.
Til at begynde med vil det kun være test, som amerikanske brugere af enten gratislicensen eller lavprislicensen GO, vil blive udsat for.
Annoncerne placeres nederst i resultatet og vil være relevante for opgaven.
OpenAI oplyser, at de ikke sælger brugernes data til annoncørerne, og at annoncerne kun udvælges i forhold til den konkrete opgave og ikke i forhold til ChatGPTs generelle viden om brugeren.
Annonceplatformen Google oplyser, at deres modsvar til ChatGPT ikke vil blive udsat for annoncer. I hvert fald ikke indtil videre.
En af de største udfordringer for nye medier er oftest at bryde traditioner ned og tilkæmpe sig en plads på annoncemarkedet.
Det oplever jeg selv med mine meget konkurrencedygtige jobannoncer 🙂 og det oplever Thomas Hoffmann, som er stifter af Hvidovre Nyt.
Hoffmann har det seneste år solgt en enkelt annonce til Hvidovre Kommune til 625 kroner, og på samme tid har kommunen købt annoncer for 460.000 hos Hvidovre Avis, der har eksisteret i 100 år.
Jeg skal ikke kunne vurdere, hvor kommunen får mest for pengene, men jeg er ikke i tvivl om, at mange annoncører tænker meget fastlåst i at annoncere på den måde de plejer at annoncere.
Fire minutter med Celina Liv Danielsen
Privatfoto
Ditte Viola Villumsen sendte før jul stafetten videre til Celina Liv Danielsen med disse ord:
Netop tilbagevendt fra barsel skal Celina Liv Danielsen dække den vilde verdens situation som USA-korrespondent for TV2. Hun gør det imponerende godt og derfor vil jeg gerne høre hende i Medietrends.
Celina Liv Danielsen er korrespondent i USA for TV 2.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Trump, Trump og atter Trump. Hans ønske om at få kontrol over Grønland fylder alt i mit arbejde lige nu og har udviklet sig fra en politisk provokation til reel udenrigspolitisk konflikt med direkte pres på Danmark og Europa. Det handler ikke længere om opsigtsvækkende udtalelser, men om suverænitet, sikkerhed og alliancer, og om hvordan stormagtspolitik pludselig rykker helt tæt på rigsfællesskabet.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Det begejstrer mig, når formidlere i vores branche tager ansvar for deres eget udtryk og tør skille sig tydeligt ud. Som man siger i USA: “nobody owes you an audience.” Det forstår historiker og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster, når han mikser skarp analyse med Nik og Jay-citater, humor og selvironi – uden at blive flad eller forudsigelig. Han tager risikoen. Og publikum kvitterer.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Jeg savner flere historier med originale stemmer og nerve. For meget indhold i de traditionelle medier lyder ens og bevæger sig sikkert inden for de samme greb og formuleringer. Vi må gerne minde hinanden om, at overraskelse, humor og temperament ikke er pynt, men det, der gør fortællinger levende og giver dem puls.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Content creators, TikTok, Substack, Instagram og YouTube har knækket koden til autencitet, nærvær og loyalitet gennem kreative greb i fortælleform, tempo og format. De er fri af de faste kasser, vi andre er skolet i, og tør derfor eksperimentere mere. Jeg er bevidst om, at de ofte er en udskældt gruppe blandt journalister, men de formår at opbygge relationer til deres publikum over tid og viser, hvordan form og mod kan styrke engagement, fastholdelse og tillid.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg giver stafetten videre til Magnus Kraft, journalist på Berlingske. Jeg har fulgt hans tekster siden han var på Euroman, og skrev nogle af de mest medrivende og stærkeste portrætter, jeg har læst. Han skriver med en sjælden sproglig sikkerhed og et blik for detaljer.