Fakta eller fornemmelser: Et wakeupcall til medierne

Illustration skabt sammen med ChatGPT

Godmorgen,

Hvis det er mediernes fornemmeste opgave at beskrive virkeligheden og kvalificere mediebrugernes viden, er opgaven så løst, hvis hovedparten af befolkningen har et skævt billede af virkeligheden?

Hvis det er mediernes opgave at være kritiske overfor magthavere, der fordrejer virkeligheden, har medierne så været magtkritiske nok, hvis politikere alligevel får overbevist vælgerne om et vrangbillede af virkeligheden?

Disse spørgsmål bør rumstere hos alle, der har været en del af den danske mediebranche i de seneste årtier. 

Trods enormt fokus på integration i både medier og i det politiske liv, er det et faktum, at danskernes viden om, hvordan det går med integrationen, er ude af trit med virkeligheden.

Det viser en ny rapport fra Aalborg Universitet, der har testet vores opfattelse af virkeligheden med virkelighedens kolde facts.

For eksempel vurderer respondenterne i undersøgelsen, at 27 procent af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er dømt efter straffeloven. Det reelle tal er 3,5 procent – altså næsten otte gange lavere. 

Kriminaliteten i denne gruppe har i øvrigt været faldende gennem en årrække og har aldrig været tæt på danskernes skøn.

På spørgsmålet om, hvor mange ikke-vestlige kvinder der er i arbejde, lød svaret 34 procent Det korrekte tal er 52 procent – 18 procentpoint højere.

Danskerne har et skævt billede af virkeligheden på alle parametre, som de bliver spurgt ind til i undersøgelsen. 

Jo mere kritisk indstillet, man er til indvandring, jo skævere er ens opfattelse af virkeligheden. Men selv danskere, der oplyser, at de er positivt indstillet over for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, gætter helt ved siden af virkeligheden.

Integrationspolitik er ubestridt et af de mest polariserede politikområder. Det har været afgørende for udfaldet af talrige folketingsvalg, og er en vigtig komponent for den generelle politikudvikling i alle politiske partier.

Netop fordi det er så politisk følsomt, er det ekstra vigtigt, at politik og debat hviler på et solidt og oplyst grundlag. At insistere på det er ikke politik. Det er demokrati.

Og hvis ikke medierne skulle påtage sig det ansvar, hvem skulle så?

Gudskelov er det også det raison d’être de fleste mediechefer hiver frem, når de skal understrege mediernes betydning for samfundet. 

Journalistisk har vi ofte debatteret konkrete sager. Er det fair eller unfair at nævne etnicitet på kriminelle, at illustrere artikler om arbejdsmarked med billeder af tørklædekvinder eller primært at anvende mennesker fra ikke-vestlige lande som indvandrerkilder og ikke som alt det andet, de også er – nemlig forbrugere, forældre, medarbejdere, eksperter, chefer og så videre.

Men diskussionen bør stikke dybere, og handle om den grundlæggende journalistiske selvforståelse.

Måske er der tale om en strukturel udfordring. Hvilke historier prioriteres? Hvilke data undersøges? Hvilke virkeligheder får mikrofonen? Og hvilke bliver usynlige, fordi de ikke passer ind i det etablerede narrativ?

Det er næppe ond vilje, der har fordrejet billedet – men måske vaner, nyhedskriterier og en jagt på konflikter og afvigelser. Den journalistiske logik, der altid leder efter det, der skiller sig ud, bliver farlig, hvis den alene får lov at definere vores forståelse af hele befolkningsgrupper.

Derfor bør rapporten fra Aalborg Universitet være et wakeupcall til os alle: Er vi som journalister for optagede af at beskrive debat og holdninger – og for lidt af at formidle virkelighed og fakta?

Passer vores journalistiske formater og kriterier bedst til polemik og konflikt og for dårligt til nøgtern oplysning?

Og det stopper nok ikke her, for desværre kunne man sikkert dokumentere tilsvarende misopfattelser af flere andre af de allertungeste og vigtigste dagsordener.

Klimakrisen, for bare at nævne den største og mest allestedsnærværende udfordring, men også andre samfundstemaer, hvor kompleksiteten har det med at være direkte proportional med udfordringens alvor.

Hvis vi i medierne virkelig ser os selv som demokratiets vogtere, må vi også reflektere over, om resultaterne af vores anstrengelser er tilfredsstillende og tilstrækkelige til at smøre og vedligeholde demokratiet.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

🙏

Jan

“De har brugt et år på at udvikle en strategi, men endte på en bred målgruppe på 18–49 år – “de kvikke” – og et slogan, der bliver gentaget igen og igen: “Nemt og ungt og jysk”. Hvilket mest af alt lyder som en desperat Tinder-profil, ingen har lyst til at swipe på.”

Anonym medarbejder på Jyllands-Posten efter onsdagens fyringsrunde

HVEM vil du snakke om nyhedsbrevet med?

35 eksempler på AI i journalistik

Organisationen JournalismAI, der er tilknyttet London School of Economics and Political Science, har netop udgivet en spændende rapport med beskrivelse af AI-projekter hos 35 mindre medier fordelt over hele kloden.

Overordnet set fordeler de 35 projekter sig indenfor følgende ni katagorier:

1. AI-drevne chatbots
2. AI til sporing af misinformation på sociale medier
3. AI til publikumsengagement og fastholdelse
4. AI til genbrug af indhold
5. AI til indholds-matching
6. AI til afsløring af misinformation
7. AI til redaktionel arbejdsgang og effektivitet
8. AI til realtidsdataanalyse 
9. AI til indsigt i forvaltning og politik

Hver af de 35 projekter beskrives detaljeret i rapporten.

Tech-milliardærer mangler parkeringspladser

I denne uge afvikles Websummit, verdens største tech-konference, i Lissabon, og det har skabt parkeringskaos for privatfly i lufthavnen, der ligger kun 15 minutter fra konferencen.

I stedet tvinges eliten fra Silicon Valley til at flyve til en lufthavn to timer væk eller tage almindelige rutefly. 

Jeg plejer også at deltage i Websummit, men springer over i år. Ikke på grund af privatflysudfordringer, men bare helt jordnære kalenderudfordringer.

Meta tjener 16 milliarder dollars på annoncer for svindel

Kald mig bare naiv, men denne uges afsløring af Metas involvering i svindel og bedrag er hårrejsende.

Reuters har fået adgang til en lang række interne dokumenter, og kan på den baggrund afsløre, at cirka 10 procent af Metas indtægter fra annoncer, stammer fra annoncer, der svindler penge fra almindelige mennesker.

Det svarer til en årlig indtægt på 16 milliarder dollars. 

Meta forsvarer sig overfor Reuters, og oplyser, at de gør, hvad de kan for at afvise scamannoncer. Alene indenfor de seneste 18 måneder har de fjernet 134 millioner svindler-annoncer.

Men afsløringerne viser, at det er en meget halvhjertet indsats.

Blandt andet er de medarbejdere, der skal optrævle svindelannoncerne, blevet pålagt, at det ikke må koste mere end 0,15% i omsætning.

Sikkert af samme grund bliver langt de fleste anmeldelser af svindelannoncer ignoreret.

Dokumenterne viser, at sikkerheds-medarbejdere anslår, at Facebook- og Instagrambrugere hver uge korrekt anmelder 100.000 svindelannoncer, men 96% af dem bliver enten ignoreret eller fejlagtigt afvist.

Det er også tæt på umuligt at få afvist en svindelannonce af Meta. Kun hvis Metas egne filtre vurderer, at der er mere end 95% sandsynlighed for at en annonce er scam, bliver den afvist.

Ligger vurderingen lige under, bliver svindleren blot mødt med en højere annoncepris. Ergo, Meta tjener endnu bedre penge.

Først når en svindler er blevet taget på fersk gerning otte gange bliver kontoen lukket, skriver Reuters. Men det er kun hvis det er en lille svindler – læs lav omsætning for Meta.

Hvis det er en såkaldt “High Value Account” er der eksempler på, at de kan arbejde uforstyrret, indtil de er blevet afsløret 500 gange.

Og hvor efterlader det brugerne? 

Tja, du kender jo algoritmen. Så hvis du klikker på en svindelannonce, får du tilbudt flere svindelannoncer.

AI

• Google vil bogstaveligt talt bygge servercentre i skyen
• Tysk dom anerkender at OpenAI ikke må træne AI-modeller med beskyttet indhold
• OpenAI tabte 12 milliarder dollars i sidste kvartal på trods af 40 millioner betalende kunder
• Sådan mærker BBC AI-indhold

X booster britisk højrefløj

Sky News dokumenterer massiv højrepolitisk slagside i X algoritme. 

Ved at oprette ni nye, fiktive profiler og kortlægge alle de opslag, som de blev eksponeret for igennem to uger, fik Sky News en database på cirka 90.000 opslag fordelt på 22.000 profiler.

Kortlægningen viste, at 2/3 af opslagene stammede fra cirka 6.000 profiler, som ved hjælp af AI bleve analyseret og katagoriseret som enten politisk neutrale eller højre- eller venstreorienterede.

Kortlægningen betegnede 60% som højreorienterede.

Men de mange opslag blev ikke jævnt fordelt til de ni nye konti, som Sky News havde fabrikeret. 

Tre af dem havde en højreorienteret profil, tre havde en venstreorienteret profil og tre var politisk neutrale.

Hos de venstreorienterede profiler blev der serveret nogenlunde lige meget højre- og venstreorienteret indhold.

Men hos de tre fiktive højreorienterede profiler, som Sky News havde skabt, kom der kun 14% venstreorienteret indhold.

De tre neutrale profiler fik dobbelt så meget højreorienteret indhold som venstreorienteret. 

Fire minutter med Rikke Dal Støttrup

Foto: Caroline A. Bagger

Stine Bjerre Mortensen sendte i sidste uge stafetten videre til Rikke Dal Støttrup med disse ord:

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Rikke Dal Støttrup, der skifter job om lidt fra chefredaktør på Alt for damerne til kommunikation på Politikens Forlag. Hun har i mine øjne aldrig været bange for at tage offentlige debatter eller at stå ved sin holdning, og det er inspirerende.

Rikke Dal Støttrup er afgående chefredaktør på ALT for damerne. Tiltræder 1.december på Politikens Forlag som presse- og kommunikationschef. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Lige nu er jeg ved at afslutte og overlevere på ALT for damerne. Det er både vemodigt og befriende på samme tid. Efter ni år på bladet er der mange følelser på spil, selv om jeg selv har valgt at skifte. Det har mere været en livsstil end et arbejde, og vi er som kolleger på redaktionen meget tætte. Men tiden var inde til et skifte, og jeg glæder mig til det nye, så hver dag er fyldt med ”det kommer jeg til at savne”- og ”godt, jeg ikke skal det mere”-øjeblikke.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Lige nu min egen datter, Josefine, som er begyndt på journaliststudiet på SDU her efter sommerferien. Selv om man med rette kan være bekymret for fremtiden for mediebranchen, som vi kender den, giver det mig håb at se, hvordan hun og hendes medstuderende har den samme nysgerrighed og ildhu, som vi selv havde, da vi gik på journalisthøjskolen for 30 år siden.

Jeg tror, troværdighed og faglighed til stadighed vil have værdi, og at de unge journalister nok skal finde en vej. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg synes, vi skylder os vores brugere at være ægte nysgerrige. Vi skal ikke vinkle så hårdt, at nuancerne forsvinder eller interviewe uden at ville lytte. En journalist, der har det vildt over sin egen evne til at trække bukserne ned på interview-offeret er i mine øjne gammeldags.

Vi skal stole på, at vores historier er gode nok til, at de godt kan klare nuancerne. Seneste eksempel er BBC-skandalen; det var jo ikke nødvendigt at klippe Trump så hårdt, men igen faldt nogen for fristelsen.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg håber, at medierne bliver bedre til at bruge algoritmer og AI til at skræddersy indhold til brugerne. Når jeg køber en ny trøje, kan enhver online-shop finde ud af at tilbyde mig et par bukser, jeg også har lyst til at købe. Eller når jeg har set en reel på Instagram, får jeg mere af samme slags. Vi er som forbrugere vant til denne convenience, og det må medierne blive bedre til at imødekomme.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Lone Sunesen, direktør for TV Midtvest. Som regional tv-station er Midtvest god til både at være tro mod dét, den kommer fra, men også være nysgerrig og stige på nye tendenser. Jeg følger mest med på sociale medier, og det er en fest!