Nyheder skaber samtaler

Jeg har lidt travlt i denne uge med interne kurser om AI og foredrag om medieudvikling, så det bliver desværre et lidt kortere nyhedsbrev, end det jeg plejer at genere dig med.

Måske er det meget fedt for dig.

Men en ting er jeg nødt til at dele.

Tirsdag morgen var jeg med til præsentationen af den danske del af den årlige mediebrugerundersøgelse fra Reuters Institute for the Study of Journalism, som er lagt i hænderne på forsker-trekløveret Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC.

Du har måske allerede set mange af konklusionerne i løbet af ugen, men her er tre pointer, som jeg finder interessante, og som jeg ikke har set andre dele.

Nyheder skaber samtaler med andre mennesker. Afhængigt af alder taler mellem 36 % og 44 % af danskerne ansigt til ansigt med hinanden om de nyheder, de læser, hører eller ser.

Det må da være det stærkeste kvalitetsstempel, medierne kan få.

Og det er blandt de yngste brugergrupper, at snakkelysten er størst. What’s not to like?

Jeg kunne godt se snakkeværdien, som et godt salgsargument for medier, men det har undersøgelsen desværre ikke målt på. 

Til gengæld viser tallene, at mere fleksible betalingsmodeller og/eller adgang til flere medier for en rimelig pris, kunne lokke nogle af dem, der ikke betaler for journalistik, til at svinge dankortet.

For de 25 til 34-årige er det 18%, der gerne vil betale, hvis de får adgang til flere titler og 12%, hvis betalingen var mere fleksibel. 

Hvad fleksibel dækker over i brugernes forestilling, aner jeg ikke. Men i mit hoved hører jeg mikrobetaling eller måske dags- og ugepas.

Som nyhedsbrevsmenneske, glæder det mig også, at 15% af alle danskere fortæller, at de får nyheder igennem nyhedsbreve. Jo, ældre man er, jo mere sandsynligt er det, at man får nyhedsbreve, men selv blandt de helt unge er andelen 10%. For de ældste generationer 65+ er det hver fjerde.

Og så lige en refleksion før jeg vil lokke dig til at læse ugens fremragende bidrag i Fire minutter-serien, så slår det mig, at selvom der er mange ting, som kunne være bedre i den danske medieverden, så er den danske mediebranche faktisk lidt af en succeshistorie set i et internationalt lys.

Betalingsviljen er generelt højere i Danmark end i sammenlignelige lande, tilliden til medierne er højere og nyhedstrætheden er lavere. Fortsæt selv listen ved at se hele undersøgelsen her.

Nå ja, lige en sidste ting. Hvis danskerne støder på en nyhed, som de mistænker for at være falsk, så er ”nyhedskilder, jeg stoler på” deres foretrukne go to sted for at verificere nyheden. Medierne ligger over officielle kilder og Google!

Og gæt, hvilken aldersgruppe, der i allerhøjest grad peger på ”nyhedskilder, jeg stoler på”, som deres redningsplanke? De yngste (52%)

Hav en fortsat god uge og læs Fire minutter med Anders Christiansen fra podcasten Det Hemmeligste af det Hemmelige ⬇️

Jan

Fire minutter med Anders Christiansen

Peter Ammitzbøll sendte i sidste uge stafetten videre til Anders Christiansen med disse ord:

Jeg sender stafetten til journalist Anders Christiansen fra Det Hemmeligste Af Det Hemmelige. Sammen med Christian Kirk Muff har han skabt en succesfuld podcast ved at gå all-in på et lille, nørdet emne. De kombinerer dedikation, passion og en kantet, humoristisk tone, der gør det både fascinerende og underholdende at lytte til – et bevis på, at nichejournalistik kan blive en stærk forretning. Det er lige til at blive glad i låget af.

Anders Christiansen er medstifter og chefredaktør på mediet Det Hemmeligste, som udgiver betalingspodcasten ‘Det Hemmeligste Af Det Hemmelige’, der handler om efterretningstjenester, sikkerhedspolitik, Den Kolde Krig, økonomisk kriminalitet og ikke mindst mordet på Olof Palme. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 
Vi bruger klart mest tid på research til vores podcast. Hvilket er vidunderligt. 
Men derudover er vi i øjeblikket optaget af, hvordan vi øger vores kendskabsgrad. Vi har pt en sund forretning med tre personer ansat på fuldtid. Vi vil dog gerne invitere flere inden for i vores spændende univers, og vi vil også gerne have råd til udvikling af app og hjemmeside, samt udvide paletten af podcasts. Men vi kan simpelthen ikke regne ud, hvordan vi bedst udbreder kendskabet til vores podcast, som indtil videre er vokset ved mund-til-mund-metoden. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 
Uden at have dyb indsigt i deres økonomi glæder jeg mig over at Olfi, Mediano, Zetland, Frihedsbrevet, Føljeton og Kongerækken findes. De tager alle deres indhold alvorligt. 

På Youtube følger jeg skakanalytikeren Agadmator, musikproduceren Rick Beato og fantasynørden In Deep Geek, som alle tre lever godt af at levere ekstremt dybdegående indhold uden hysteriske virkemidler. 

Mange traditionelle medier har et credo om ‘at være i øjenhøjde med brugerne’, men det betyder som regel, at de forestiller sig, at de skal gå ned i knæ frem for at strække hals eller stå på tæerne for at nå øjenhøjden. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 
Mediebranchen bør satse på journalistik, som er så godt og uundværligt, at folk vil betale for det. Siden årtusindskiftet har de store mediehuses bedste bud på en forretningsmodel været clickbait. Det vil sige at snyde sine kunder til at tro, at historierne er mere interessante end de egentlig er. Imens har cheferne terroriseret deres journalister med kpi’er og andet bras. Det har ikke ført til andet end fortvivlelse og fyringer, mens de rigtig kloge hoveder har skiftet branche.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
I den benhårde brasilianske fodboldskole hylder de spidskompetencer. Hvis et talent har et brag af et venstreben, men et elendigt hovedspil, træner de ikke hans hovedspil, men derimod venstrebenet, så det bliver ‘out of this world’. Overført til den danske mediebranche bør fagjournalister og andre ‘særlinge’ med dyb viden dyrkes og nurses i meget højere grad. Gevinsten er, at de aldrig løber tør for historier, og at de er meget svære at løbe om hjørner med. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål næste gang?

Sofie Mohanty Hviid fra Klimajournalisterne. Som Jon Snow i Game of Thrones rider de insisterende rundt og fortæller at ‘winter is coming’, mens mediechefer gaber ved tanken om klimarapporter med tabeller og svære ord. Det må være som at sætte en høne til at lytte til klassisk musik. Men Klimajournalisterne er et bravt forsøg på et modspil til branchens manglende evne til at formidle det indiskutabelt vigtigste stofområde overhovedet.