Illustration skabt sammen med ChatGPT
”Det er ikke fordi jeg er genial, det er fordi jeg har lavet noget, folk har brug for.”
Ordene er ikke mine, men derimod Simon Størups, som onsdag optrådte i mit netværk for folk, der arbejder med nyhedsbreve.
Simon lancerede i slutningen af januar sit nyhedsbrev Heromkring, som hver søndag giver tips til begivenheder i Aarhus, og netop i disse dage, har han rundet de første 6.000 tilmeldte.
En kraftpræstation, som vi i netværket gerne ville lære af.
Men succesen kan ikke spores tilbage til en eller to simple fiduser, som vi andre kan efterligne. Det starter et helt andet sted, med det som Simon selv kaldte en ”dårlig analogi.”
Og det er muligt, at analogien er banal, men den er sand og rammer plet i forhold til enhver (medie)forretnings chance for succes eller fiasko.
Simons analogi handler om en tom pølsevogn. Hvad kunne man gøre for at forvandle den til en succes?
Man kunne fylde den med de bedste råvarer?
Man kunne give den et sejt navn og brande den, som var den Noma?
Man kunne have byens bedste priser?
Alle tre greb er utvivlsomt effektive, men til syvende og sidst værdiløse, hvis ikke der er en starving crowd – en masse røv-sultne mennesker, som Simon udtrykte det.
Ergo er nyhedsbrevet Heromkring blevet indrettet til i den grad at servicere århusianernes sult efter at vide, hvad der foregår i deres by.
Nyhedsbrevet er brugbar service. Ikke lange tirader og essays, men en rodebunke af tips skrevet med humor og stor personlig tone-of-voice.
Simons oprindelige ide var ellers at skabe en slags Weekendavisen for Aarhus. Men han lyttede til de mulige modtagere og indrettede sin pølsevogn efter deres sult. Ikke hans egne personlige behov.
Det er muligt, at analogien er banal, men den sidder lige i solar plexus for alle os, der har en vare, som vi håber nogle sulter efter.
Er din crowd røv-sulten efter det, du laver?
Ved du egentlig hvad dine modtagere sulter efter?
Pølsevogns-analogien sætter så mange sunde tanker i gang, at jeg næsten ikke kan rumme dem. Og jeg har det lidt, ligesom du måske har det, at jeg næsten er bange for svarene.
Hvad nu, hvis svaret er, at min pølsevogn står det forkerte sted? Serverer det forkerte? Eller at dem, jeg tror er sultne, i virkeligheden lige har spist et andet sted?
Simons analogi er en vigtig påmindelse om at ingen produkter kan skabes ud fra mavefornemmelser, bedrevidenhed eller traditioner.
De må formes ud af en dyb forståelse for dem, vi gerne vil nå:
Hvilket behov kan du hjælpe med?
Mætter du din røv-sultne crowd?
Sat lidt mere på spidsen. Ville dine modtagere savne dit produkt, hvis ikke det eksisterede?
-.-
God læselyst med resten af nyhedsbrevet
Jan
En af de største misforståelser i jagten efter de unge mediebrugere, er, at de ikke er interesserede i nyheder.
Det siger Liesbeth Nizet, der har den vilde titel Head of Future Audiences Monetisation i den hollandsk/belgiske mediekoncern Mediahuis.
“Sandheden er mere nuanceret. De er interesserede. De er bare anderledes interesserede. De ønsker journalistik, der forklarer uden nedladenhed, journalistik, der føles frisk, men stadig har dybde, der lyder menneskelig – ikke corporate,” sagde Liesbeth Nizet, da hun for nylig optrådte ved WAN-IFRAs kongres i Kraków.
Ifølge hende, handler det i første omgang ikke om at få de yngste mediebrugere til betale, men om at bruge tid på Mediahuis journalistik.
Journalistikken skal føles umagen værd at bruge tid på, den skal skabe mening, relevans og, vigtigst af alt, tilhørsforhold, sagde hun blandt andet.
Jeg ved ikke, om Maya har fået hjælp fra sin mor, men who cares, når budskabet er klogt…
Når Googles nye AI-opsummeringer giver svar på de søgninger, som britiske Mail Online normalt ligger nummer et på, reduceres trafikken til Mail Online med over 50 procent.
Det fortæller mediets chef for SEO Carly Steven, og uddyber, at en sådan søgning normalt ville give 13% klik på desktop, men nu falder til under 5%.
På mobil ville søgningen tidligere give 20% ctr, men nu 7%.
Hvis du endnu ikke er stødt på AI Overveiews, når du googler, så lav en søgning a la “Forklar [indsæt fænomen].
Fire minutter med Theresa Scavenius
Foto: Marie Hald/Folketinget
Kjeld Hansen sendte i sidste uge stafetten videre til Theresa Scavenius med disse ord:
Jeg sender stafetten videre til den politiske løsgænger Theresa Scavenius. Theresas styrker som politiker ligger i hendes kompromisløse faglighed, etiske integritet og vilje til at tænke klima- og miljøpolitik som et fundamentalt samfundsanliggende snarere end blot et teknisk-politisk spørgsmål. Hun repræsenterer en mere radikal og forskningsbaseret tilgang i dansk politik, som er nødvendig for at tage klimakrisen alvorligt. Og så tager hun konsekvent folkestyret for pålydende.
Theresa Scavenius er Ph.d., Lektor, folketingsmedlem, partistifter af Grønne Demokrater.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Det, som fylder mest lige nu, er mit arbejde med baseaftalen. Det er en aftale, der giver vidtgående beføjelser til amerikanske soldater, militærpoliti og private sikkerhedsfirmaer over civile danske statsborgere. Det er helt uhørt og beviser at der er brug for et parti som Grønne Demokrater.
Derfor bruger jeg samtidig meget tid på at arbejde for at komme i mål med vælgererklæringerne, så jeg med Grønne Demokrater kan opstille til næste folketingsvalg. Vi har 18 måneder til at få 20.000. På 9 måneder er vi kommet halvvejs og du kan give en vælgererklæring her.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Politisk har desværre jeg ikke så meget håb for mediebranchen lige nu. Vi ser, hvordan partipolitiske personer bliver placeret i DRs bestyrelse, DRs generaldirektør, i medienævn og kulturministeriet der sidder på sekretariat og udpegning til andre centrale organer.
Dog er det positivt, at en ny EU forordning stiller krav til mærkning af politisk reklame. På den måde ved folk, om de ser noget, der er lavet til at sprede politiske budskaber og verdensbilleder, samt arbejder for at styrke og fremme mediefrihed og mediepluralisme.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Jeg synes, mediebranchen generelt er hårdt ramt. Vi har en politisk udpeget bestyrelse for DR og mediestøtte til en masse medier. Der er ikke sikret tilstrækkelig armslængde og uafhængighed. Jeg mener, at branchen selv bør ønske mere uafhængighed.
Et andet problem er, at mange journalister er afhængige af politikere som kilder, fordi størstedelen af lovgivningsprocessen er mørklagt. Når lovforslag kommer over i det åbne rum, er alt allerede klappet af. Det betyder, at journalisterne ofte ikke har tilstrækkelig viden, og derfor bliver de nødt til at behandle politikerne pænt for at bevare deres adgang til information.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Mediebranchen bygger traditionelt på nogle gode principper, som andre brancher kan lære af. Men jeg frygter i dag, at vi får mere kommunikation frem for kritisk journalistik, og at branchen udfordres af den teknologiske udvikling.
Mediebranchen bør derfor lære af sig selv, og sin hæderkronede tradition og bevare de publicistiske idealer og principper – trods politisk, økonomisk og teknologisk pres.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Theresa Scavenius pegede på en af de personer, der allerede har haft stafetten, så vi følger op med et nyt bud senere.