Connect with us

4 minutter med X

Fire minutter med Theresa Scavenius

“Mediebranchen bygger traditionelt på nogle gode principper, som andre brancher kan lære af. Men jeg frygter i dag, at vi får mere kommunikation frem for kritisk journalistik, og at branchen udfordres af den teknologiske udvikling.
Mediebranchen bør derfor lære af sig selv, og sin hæderkronede tradition og bevare de publicistiske idealer og principper – trods politisk, økonomisk og teknologisk pres.”

Udgivet

den

Fire minutter med Theresa Scavenius
Foto: Marie Hald/Folketinget

Kjeld Hansen sendte i sidste uge stafetten videre til Theresa Scavenius med disse ord:

Jeg sender stafetten videre til den politiske løsgænger Theresa Scavenius. Theresas styrker som politiker ligger i hendes kompromisløse faglighed, etiske integritet og vilje til at tænke klima- og miljøpolitik som et fundamentalt samfundsanliggende snarere end blot et teknisk-politisk spørgsmål. Hun repræsenterer en mere radikal og forskningsbaseret tilgang i dansk politik, som er nødvendig for at tage klimakrisen alvorligt. Og så tager hun konsekvent folkestyret for pålydende.

Theresa Scavenius er Ph.d., Lektor, folketingsmedlem, partistifter af Grønne Demokrater.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Det, som fylder mest lige nu, er mit arbejde med baseaftalen. Det er en aftale, der giver vidtgående beføjelser til amerikanske soldater, militærpoliti og private sikkerhedsfirmaer over civile danske statsborgere. Det er helt uhørt og beviser at der er brug for et parti som Grønne Demokrater.

Derfor bruger jeg samtidig meget tid på at arbejde for at komme i mål med vælgererklæringerne, så jeg med Grønne Demokrater kan opstille til næste folketingsvalg. Vi har 18 måneder til at få 20.000. På 9 måneder er vi kommet halvvejs og du kan give en vælgererklæring her.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Politisk har desværre jeg ikke så meget håb for mediebranchen lige nu. Vi ser, hvordan partipolitiske personer bliver placeret i DRs bestyrelse, DRs generaldirektør, i medienævn og kulturministeriet der sidder på sekretariat og udpegning til andre centrale organer.

Dog er det positivt, at en ny EU forordning stiller krav til mærkning af politisk reklame. På den måde ved folk, om de ser noget, der er lavet til at sprede politiske budskaber og verdensbilleder, samt arbejder for at styrke og fremme mediefrihed og mediepluralisme. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Jeg synes, mediebranchen generelt er hårdt ramt. Vi har en politisk udpeget bestyrelse for DR og mediestøtte til en masse medier. Der er ikke sikret tilstrækkelig armslængde og uafhængighed. Jeg mener, at branchen selv bør ønske mere uafhængighed.

Et andet problem er, at mange journalister er afhængige af politikere som kilder, fordi størstedelen af lovgivningsprocessen er mørklagt. Når lovforslag kommer over i det åbne rum, er alt allerede klappet af. Det betyder, at journalisterne ofte ikke har tilstrækkelig viden, og derfor bliver de nødt til at behandle politikerne pænt for at bevare deres adgang til information.  

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher? 

Mediebranchen bygger traditionelt på nogle gode principper, som andre brancher kan lære af. Men jeg frygter i dag, at vi får mere kommunikation frem for kritisk journalistik, og at branchen udfordres af den teknologiske udvikling.

Mediebranchen bør derfor lære af sig selv, og sin hæderkronede tradition og bevare de publicistiske idealer og principper – trods politisk, økonomisk og teknologisk pres.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Theresa Scavenius pegede på en af de personer, der allerede har haft stafetten, så vi følger op med et nyt bud senere.

Læs også