Trekantsdramaet, vi alle er en del af

Vi står i et spændende trekantsdrama mellem alt, det AI kan, det AI (endnu) ikke kan og det AI kan, men som vi ikke ønsker at lade AI gramse på.

Det er snart tre år siden ChatGPT kickstartede AI-æraen, og siden da er omfanget af det AI kan nærmest vokset time for time.

Den anden gruppe af indhold, som ikke kan erstattes af AI bliver tilsvarende mindre og mindre. Time for time.

Men den tredje gruppe, som nok kan overtages af AI, men som vi som mennesker værner om, fordi det betyder noget særligt for os, er også i vækst. 

Vil jeg påstå.

Så hvad er det vi finder i dette ringhjørne?

Det er følelser, oplevelser, menneskelighed, empati, kunst, humor, kærlighed, etik, personlighed og så videre.

Kort sagt alt, hvad der rimer på menneskelighed og autenticitet. 

Meget af det kan godt skabes i rimelig kvalitet af AI, og det kan også nedbrydes til tre bullits af AI, men så mister det hele kernen af oplevelse og delikatesse.

Derfor foretrækker de fleste af os det in natura.

Men hvorfor nu en masse tanker om det? 

Fordi en ny opsummeringsfunktion hos Gmail potentielt udfordrer en af mine kerneopgaver. Nemlig at håndskrive præcis det, du er i gang med at læse lige nu.

Disse linjer er startet på en blank skærm. Bogstav for bogstav har jeg skrevet mine tanker og pointer frem, og jeg har pillet rundt med ord og sætninger og gjort, hvad jeg kunne for at gøre det så godt som muligt.

(det betyder ikke at jeg ikke anvender AI, men det er til konkrete hjælpe- og støtteopgaver – læs min infoside om mit brug af AI)

Men modtager du dette nyhedsbrev på Gmail i USA, vil der automatisk tone et card frem i toppen, som opsummerer hele nyhedsbrevet.

Det er naturligvis smart og praktisk, når man modtager en lang mail med konkret information fra kommunen eller en webshop, men hvem ønsker et kærestebrev eller nyhedsbrev opsummeret af AI?

Om læseoplevelsen ved mit nyhedsbrev er stor nok til, at du i fremtiden vil læse eller nøjes med opsummeringen, får vi af se.

Men det er temmelig meget spot on alle indholdsproducenters udfordring. 

Skal vi klamre os til det menneskelige hjørne? Eller skal vi gå all in og gøre det let for AI at omkalfatre vores viden. 

Hvis du og andre alligevel foretrækker en AI-opsummering, er der jo ingen grund til at kæle for formuleringerne, hvis du forstår..

Holder vi fast i de menneskelige kvaliteter, giver det sig selv, at kvaliteten skal være høj og at vi i langt højere grad end tidligere skal flage, at der står mennesker bag.

I det lys giver hele bølgen af influencere og alt det, som vi kan lære af dem, rigtig god mening.

Tilbage til Gmails opsummeringsfunktion. Den er ikke udrullet som en default service på danske indbakker endnu, men man kan få sine mails og mailtråde opsummeret ved at klikke på AI-stjernen ✨

I USA sker opsummeringen ifølge Techcrunch automatisk for alle engelsksprogede mails. Funktionen kan dog deaktiveres.

Tak for at du læste med hertil – god læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

Gode, velvalgte spørgsmål øger debatlyst

Hos Financial Times ved de, at læsere, der kommenterer, har op til fire gange så højt engagement, som dem, der ikke gør, og derfor vil de gerne lokke flere til at deltage aktivt i debatten.

Derfor eksperimenterer de med at indrykke et nøje udvalgt spørgsmål og et call to action cirka to tredjedele nede i artiklene.

Tidligere ville der blot være en kommentarmulighed i bunden af artiklerne.

Spørgsmålene, der skal trigge debatlysten er delvist skabt ved hjælp af AI, som kommer med tre forslag. De vurderes og justeres af mennesker, som ender med at servere et skarpt spørgsmål til læserne.

De foreløbige resultater er ikke prangende, men viser dog, at 11,5 procent af dem, som ikke havde besøgt debatsektionen måneden før, gjorde det nu.

I et blogindlæg fortæller FT desuden, at debatten er blevet mere kvalificeret og stringent til emnet.

Familieabonnementer vinder frem

Hvis man skulle smide bare to argumenter for at lade abonnenter dele deres abonnement med familien, så er det, at de alligevel gør det, og at der med et delt abonnement er flere end en, der bliver skuffet, hvis abonnementet opsiges.

Derfor er det lidt af en no brainer at tilbyde familieabonnementer, vil jeg mene.

Fornyelig hoppede Berlingske med på bølgen og netop i denne uge lancerede New York Times også et. 

Der er sikkert mange andre, der også har set lyset, og her hjemme fra, kan jeg i hvert fald oplyse, at mine børn er glade for, at de får adgang til Zetland via mit abonnement.

Google smider Google i spamfiltret

Selvfølgelig er jeg ikke typen, der griner skadefro, når nogen uforskyldt havner i mit spamfilter. Men det er  alligevel lidt sjovt, når Googles spamfiltrering er så nidkær, at den smider sig selv i spammappen.

Yes, det er hvad der er sket på gmail.

Jeg abonnerer på Google Alerts (underretninger på dansk) og i et stykke tid er jeg blevet svigtet og har ikke fået mine daglige shots. 

Men guess what, de lå bare i spammappen.

Googles sofistikerede spamfiltrering, som ellers ofte lader ægte spam glide uforhindret ned i min hellige indbakke, har analyseret sig frem til at deres egne mails må være spam.

Set i det lys, må vi andre nyhedsbrevsudsendere tillade os at være stolte, når kun en brøkdel af en brøkdel af vores nyhedsbreve ender i folks spamfiltre.

Google gør det let at afmelde nyhedsbreve

Google har længe varslet, at de ville gøre det let for folk at afmelde nyhedsbreve. Og nu sker det.

Ifølge min ven og gode samarbejdspartner Dan Oshinsky har Gmail netop lanceret masseframelding af nyhedsbreve for deres amerikanske kunder.

Som udgiver af nyhedsbreve kunne man opfatte den nye funktion som en dårlig nyhed. 

Men man kan også se sådan på det, at man slipper (let) af med dem, der alligevel ikke er interesserede. For dem kunne alternativet måske være, at de på et tidspunkt i stedet flagede ens nyhedsbrev som spam, hvilket er næsten lige så kritisk som at få en bekymringsindberetning til kommunen.

Så vidt jeg kan se, er funktionen ikke udrullet i Danmark endnu.

Fire minutter med Mette Mayli Albæk

Foto: Mads Nissen

Lea Wind-Friis sendte i sidste uge stafetten videre til Mette Mayli Albæk med disse ord:

Hun kender mediebranchen indgående, men betragter den lige nu udefra. Hvis hun ellers kan få armene ned over, at bogmomsen afskaffes, vil jeg elske at høre hendes betragtninger.

Mette Mayli Albæk er forlagschef på Politikens Forlag og tidligere journalist og leder på Jyllands-Posten og DR.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg er stadig midt i et brancheskift fra mediebranchen til bogbranchen og støder dagligt på situationer og udfordringer, jeg ikke har prøvet før. Det er både svært og sjovt – den perfekte kombi for mig i et job. 

Jeg bruger en del tid på at lave en ny digital strategi, for selv om printbogen har det godt, er markedet også her i bevægelse. På nogle områder har jeg en fordel ved at komme fra en branche, hvor den digitale omstilling er længere fremme end i bogbranchen. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

I mine år på Jyllands-Posten oplevede jeg, hvordan de ældre medarbejdere rykkede sig helt vildt, når ledelsen prioriterede og ægte satsede på udvikling. Jeg har oplevet en enorm appetit hos de +60-journalister, der helt sikkert gennem tiden er blevet forsømt særligt i den digitale omstilling. Det er en kæmpe gevinst for mediebranchen, når dem med allermest erfaring også suser afsted. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Udvikle meget mere og tage flere chancer. Det gælder både udvikling af medarbejdere, koncepter og af mellemledere ikke mindst. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

At blande mere blod. De mediearbejdspladser jeg har været på, sidder journalisterne meget for sig selv og ser stort set ikke andre. Jeg tror med fordel, at der kan skabes tættere bånd til de kommercielle afdelinger. Publicisme og kommercielle interesser behøver ikke være hinandens modsætninger. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Divya Das, fordi hun er ekstremt dygtig og skaber sine egne jobs. I den kommende tid rapporterer hun fra USA for Ekstra Bladet.