Hvem bestemmer – journalisten eller algoritmen?

Illustration skabt sammen med Sora

Godmorgen,

I disse tider er vi med god grund meget optaget af om kreativt indhold skabes af mennesker eller maskiner – eller mere sandsynligt af mennesker sammen med maskiner.

Men en lige så relevant diskussion er, om vi skaber indholdet for mennesker eller maskiner?

Slutforbrugerne er naturligvis altid mennesker, men i vores bestræbelser på at nå frem til dem, og helst flest mulige af dem, er vi i større og større grad begyndt at skabe indholdet på maskinernes præmisser.

Og med den fulde udrulning af AI i medie-øko-systemet bliver den tendens kun stærkere.

Senest er jeg blevet præsenteret for fænomenet B2A, som er en viderefortolkning af de to velkendte forretningsmodeller B2B og B2C. Altså business to business eller business to consumer.

B2A er business to agent, hvilket dækker over at skabe sit indhold på en måde, så de ai-drevne algoritmer bliver mest muligt forelsket i det. Det er der naturligvis isoleret set ikke mange penge i, men AI forventes at blive gatekeeper til forbrugerne, og derfor er det nødvendigt at have algoritmerne i fokus, når man skaber sit indhold.

Det minder om de verbale og tekniske krumspring, som vi for længst har vænnet os til at gøre, for at slippe bedst muligt igennem sociale medier og Google. I forhold til AI skal man måske bare forestille sig en total omkalfatring, hvor indholdet atomiseres og samles til AI-lækkerbidskerne i stedet for klassiske fortælleformater.

Fremsynede mennesker, som jeg også har citeret i tidligere nyhedsbreve, snakker om at formatet kendt som artikler, blot skal betragtes som en beholder fuld af data. Og eftersom AI-algoritmerne er ligeglade med, hvordan vi har sat datastumperne sammen på lækre måder, kan vi lige så godt nøjes med at aflevere data i den form, som AI bedst kan lide.

Men stop lige et øjeblik. Der er da noget galt, hvis en hel branche fuldstændig nedlægger egne principper, traditioner og værdier for at tækkes nogle spilleregler, som defineres af nogle få personer, som er fløjtende ligeglade med andre brancher.

Desværre har vi for længst vænnet os til at indrette journalistikken så den bedst muligt kan sno sig igennem de digitale standarder, der konstant ændres. Clickbait og SEO er blot de mest synlige eksempler på journalistik, der udvikles på Silicon Valleys præmisser og ikke på branchens egne.

Jeg er stor tilhænger af at udnytte AI til at skabe bedre journalistik. Men sagt lige ud, er journalistikken i fare, hvis vi med åbne øjne accepterer, at AI definerer både indholdsproduktion og distribution.

Jeg har ikke svaret på, hvordan mediebranchen skaber et alternativ til at lade AI være dørmand foran mediebrugerne, som altså fortsat er helt almindelige mennesker.

Men en branche, der ikke ejer sin egen kontakt med brugerne og som misdanner sine egne produkter for at få dem distribueret af andre, er næppe en bæredygtig branche særligt længe.

På den lille klinge kan man komme relativt langt med at lave nyhedsbreve, som jo er en direkte kontakt til brugerne, skabe lækre apps og hjemmesider, eller tv- og radiokanaler.

Men på den store klinge burde medierne ideelt set eje deres eget distributionsnet. 

Et scenarie kunne være fælles publiceringsplatforme, hvor medierne udnytter deres fælles rækkevidde. Det åbner naturligvis en masse diskussioner om betaling og brand vibe, men hvis man kan tåle at ligge sammen med konkurrenten på Google, Facebook eller ChatGPT, hvorfor skulle man så ikke også kunne klare at gøre det på ens egen platform?

Jeg tænker ikke, at branchen kan blive enige om en sådan vision, og det er også fair nok, og i den bedste af alle verdener er det heller ikke et ønskescenarium, men i det eksisterende og fremtidige paradigme, tror jeg, det vil være det stærkeste bolværk mod techgiganterne.

En fælles publiceringsplatform ville i øvrigt også kunne skabe et fundament for en (delvis) tilbageerobring af annoncemarkedet.

Overser jeg noget? Findes der en bedre plan B?

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

Norske unge strømmer til gratis medieadgang

I slutningen af juni åbnede norske Amedia, der udover at eje Berlingske Media, også ejer over 100 avistitler i Norge, op for et tilbud til alle unge mellem 15 og 20 år om at de kunne få fri adgang til indholdet i 120 norske avistitler.

Efter seks uger har over 30.000 tilmeldt og Amedia giver berettiget udtryk for stor tilfredshed.

“Det fortæller os, at unge både vil og kan engageres i redaktørstyret indhold – særligt når det handler om det, der foregår, hvor de bor, eller på anden måde angår deres tilværelse, siger Marte Ingul, koncerndirektør for samfund og kommunikation i Amedia.

Ideen er hermed givet videre til JFM, JP/Politikens Hus eller allermest oplagt Berlingske Media.

Lige nu er initiativet et-årigt, men målet er at gøre det permanent, fremgår af en artikel på Amedias koncernsite.

Medier øger investering i AI

En ny undersøgelse om AI-implementering i 108 medier (vist nok amerikanske) foretaget af Digiday og Arc Xp viser, at så godt som alle medier forventer at investere flere penge i AI i 2025 sammenlignet med 2024.

67% oplyser, at investeringer stiger en smule, 30% at de stiger markant.

Pengene strømmer især til de redaktionelle afdelinger, som opsuger hele tre ud af fire investerede dollars.

Medierne har i sær fokus på rutineopgaver og work flows, og når de spørges, hvad effektivitetsgevinsterne bruges til, oplyser de over en bred kam, at de omsættes til bedre og mere præcis journalistik.

Rapporten oplyser dog også, at AI-implementeringen har ført til lavere lønomkostninger.

AI gør de yngre håbefulde

En ny forbrugeranalyse – også fra USA – viser en tankevækkende forskel på de følelser, AI sætter i gang hos forskellige generationer.

Studer selv slidet ovenfor.

Andre slides viser, at især millenials og storbymennesker opfatter AI som en ting, der skaber nye muligheder for dem.

Fire minutter med Peter Ammitzbøll

Foto: Robert Wengler

Kim Dahl Nielsen sendte i sidste uge stafetten videre til Peter Ammitzbøll med disse ord:

Peter Ammitzbøll, der i dag er udviklingsredaktør for redaktionel AI hos JFM. Peter er en af de største journalistiske kapaciteter, jeg har mødt igennem min tid i journalistikken, og jeg har i den grad nydt samarbejdet med ham, fordi han har helt klare bud på, hvad vi i journalistikken skal bruge tiden på – og især hvad vi ikke skal bruge tiden på. Derudover har han i dag helt tydelige bud på, hvad AI kan bruges til – og hvad det ikke skal bruges til.

Peter Ammitzbøll er udviklingsredaktør for redaktionel AI hos Jysk Fynske Medier.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Vi har netop afsluttet vores tredje AI-kursus for vores journalister, og lige nu holder vi JFM AI-skole med ugentlige lektioner. Vi er et sted, hvor snakken om, hvordan AI forandrer journalistrollen, fylder ret meget. For nogle skaber udviklingen en vis pessimisme, fordi deres faglige identitet er tæt knyttet til at sidde i timevis foran computeren og sætte ord sammen. De har det lidt hårdt.

Jeg selv er ret optimistisk, fordi AI frigør tid til at dyrke de klassiske journalistiske dyder – at pleje kilder, opspore de stærke historier og være mere til stede ude i virkeligheden. Mindre tid bundet til skrivebordet betyder mere tid til at møde mennesker, og det styrker både kvaliteten og relevansen af journalistikken. Det er en ret fed bivirkning ved AI, vi snakker alt for lidt om.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Håbet finder jeg hos de små, modige medier, der pibler frem trods et presset annoncemarked. De bryder gennem asfalten som mælkebøtter og skaber liv – enten fordi de satser benhårdt på en geografi, som eksempelvis Kun Mors, eller fordi de er virkelig nørdede og totalt kompromisløse som Det Hemmeligste Af Det Hemmelige.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vi er stadig for selvfede i mediebranchen. Vi skal lytte langt bedre til, hvad læserne faktisk vil have, og vi skal blive bedre til at levere det rette indhold på det rette tidspunkt. Der er alt for mange journalister, der drømmer om at opdrage på læserne i stedet for at møde dem der, hvor deres behov og nysgerrighed er.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Mediebranchen kan lære af brancher, der konsekvent tager udgangspunkt i kundens behov. Vi skal turde bruge data til at forstå, hvad læserne ønsker og har behov for, og til at måle, om vi rammer rigtigt – uden at se det som et angreb på vores faglighed. Data skal være et værktøj til at gøre journalistikken skarpere, mere relevant og bedre timet, ikke en trussel mod dens integritet.

Hvem bør svare på disse spørgsmål næste gang?

Jeg sender stafetten til journalist Anders Christiansen fra Det Hemmeligste Af Det Hemmelige. Sammen med Christian Kirk Muff har han skabt en succesfuld podcast ved at gå all-in på et lille, nørdet emne. De kombinerer dedikation, passion og en kantet, humoristisk tone, der gør det både fascinerende og underholdende at lytte til – et bevis på, at nichejournalistik kan blive en stærk forretning. Det er lige til at blive glad i låget af.