Hvad kan du, som AI ikke kan?

Illustration skabt sammen med ChatGPT

Når der bliver helt stille i podcaststudiet og vi fornemmer en undertrykt gråd, når københavnere undrer sig over, at rulletrapperne i metroen kører konstant, eller når to chefredaktører fra hver deres verden mødes regelmæssigt og skaber et nyt fælles publikum, så er vi langt inde på den banehalvdel, som AI ikke er i nærheden af.

Det handler om følelser, omtanke, overraskelser og spontanitet, der ikke kan sættes på formel.

Menneskeligt kaos, kreativitet og kompleksitet. Alt det som algoritmernes sandsynlighedsberegninger kører sikkert uden om.

Sagt med andre ord: Her er opskriften på, hvordan du og din journalistik forbliver bæredygtige i en AI-æra, hvor den kunstige intelligens ellers dagligt gør dramatiske landvindinger på alt, hvad du er god til.

Det sjove er, at kunsten at blive skarp på, hvad netop du kan, som AI ikke kan, er helt den samme disciplin, som du formentlig har praktiseret hele dit professionelle liv. Nemlig alt det, der differentierer dig fra konkurrenterne. 

Og her antager jeg, at din spidskompetence hidtil ikke har været at kunne læse og opsummere en kinesisk finanslov på et minut, skabe deep fakes af Mette Frederiksen eller producere podcasts på 10 forskellige sprog samtidigt.

I mandags mødtes jeg med 12 nysgerrige journalister for at bruge ugens første tre dage på at tage pulsen på nye tanker og ideer i den københavnske medieverden. Lidt pompøst kalder jeg kurset for ”Mød medieinnovationens frontløbere” og det dækker over store eller små tiltag, som driver udviklingen i medieverdenen lige nu.

Vi besøgte 12 forskellige medier og hørte om endnu flere projekter og tiltag. Lige fra store flagskibe på Rådhuspladsen og langs havnen til toneangivende Olfi, der stadig skrives fra køkkenbordet.

Fra begyndelsen stod det klart, at der ville være to spor i de mange besøg. Nemlig brugerinvolvering og udbredelse af AI. To internationalt set dominerende tendenser, som gudskelov også står stærkt blandt medierne her i landet.

Før vi drog ud på den innovative markvandring, viste jeg blandt andet kursisterne et citat fra Wall Street Journals chefredaktør Emma Tucker, som for et år siden udpegede to ledestjerner, som medier med fordel kan styre efter i en ukendt fremtid.

Nemlig at dyrke det, der er uerstatteligt og at blive skarp på det, som en maskine ikke kan.

Særligt det at fokusere på det som AI ikke kan, har været min prisme, som jeg har set igennem, når vi på vores tur har hørt om brugerinvolvering.

Det er lige fra ”Spørg os” på TV 2 Kosmopol, hvor brugerne igen og igen undrer sig over relevante spørgsmål og redaktionen skaffer svar, til Kristeligt Dagblad, hvor læserne har stået i kø for at dele deres private dagbøger med redaktionen, eller podcasten Sørine og livskraften, der skaber et så trygt rum, at selv kendisser tør dele deres inderste hemmeligheder med over en million lyttere.

Det er også samarbejdet mellem Information og Børsen, hvor de to chefredaktører Lykkeberg og Corydon har haft succes med at blande blod og brugere. 

Det er der kommet mange gode samtaler ud af, plus den uforudsigelige og sindssyge ide om at sælge t-shirts med teksten ”Folkebevægelsen mod monokausale forklaringsmodeller”. Indtil videre er den solgt i over 1700 eksemplarer.

Så er der de hemmelige kilder i Forsvaret, som har så stor tillid til Olfis Peter Ernstved, at de tør whistleblowe vigtige oplysninger til ham. Tilliden handler ikke kun om fortrolighed, men også om, at de har en berettiget forventning om, at Olfi kan løfte deres sag. 

Hvem ville nogen siden turde lægge sin tilværelse i hænderne på en sprogmodel, skabt af et techselskab, der lever i tæt symbiose med de største magthavere?

Eller Zetlands konsekvente ambition om at drysse redaktionens menneskelige krydderier ud over journalistikken, at have en fast nyhedsbrevsvært og igen og igen række ud til medlemmerne for at høre deres tanker.

På en måde er det god, gammeldags journalistik, men det står endnu stærkere i dag, fordi bagtæppet er på vej mod en større grad af forgængeligt AI-indhold, der skabes på sekunder og fordufter lige så hurtigt.

Det betyder ikke, at AI ikke skal omfavnes og udnyttes. Tværtimod skal AI sikre, at du også i morgen er den bedste til det, du var bedst til i går.

Til at nå det mål, kan AI bidrage effektivt med fantastisk research og analysearbejde, inspiration og hjælp til trivielle opgaver.

Journalistik om mennesker, skabt af mennesker til mennesker har altid været journalistikkens kerne. Sådan vil det logisk set også være i morgen. Så løb efter din egen bold og lad AI knokle for dig på dine præmisser.

Det er netop det, som er uerstatteligt og som kun vi og ikke AI kan.

-.-

Fortsat god torsdag,

Jan

Amerikanere vurderer, at AI ødelægger journalistikken

Det er helt ærligt vanvittigt at spørge nogle om deres forventninger til, hvad der sker om 20 år i en branche, de ikke har forstand på. Men nu har Pew Research Center gjort det, og så deler jeg det med dig.

Blandt helt almindelige amerikanere, er der kun 10% som forventer, at AI vil forbedre journalistikken om 20 år, mens 50% mener, at AI vil påvirke journalistikken meget eller noget negativt.

Lækker nyhedsapp fra The Guardian

Jeg har ikke store designevner, og derfor har jeg også svært ved at forklare, hvorfor noget er lækkert. Jeg kan bare sige, at den nye opdaterede app fra The Guardian er spitzenklasse. 

Tjek den selv.

Se video fra NAMS

Hvis ikke du deltog i Nordic AI Media Summit i København i sidste uge, kan du nu se optagelser fra hele konferencen her.

Mere end halvdelen af verdens befolkning bor i lande uden pressefrihed

Reporters Without Borders har udgivet en deprimerende oversigt over den globale pressefrihed, som stort set går ned overalt på kloden.

Mere end halvdelen af klodens befolkning bor i lande, hvor pressefiheden er helt fraværende, og hvor journalistik er farlig at bedrive.

I USA ligger pressefriheden på niveau med lande som Sierra Leone og Gambia. Landet er med en 57-plads dog kun faldet to pladser siden sidste år. Men mon ikke Trump nok skal presse den placering endnu længere ned i de kommende måneder.

Danmark ligger på en 6-plads, hvilket er at fald på fire pladser siden sidste år. Men det lader til at være decimaler, der afgør placeringerne i top 10.