Her er min AI-transparens

Illustration skabt sammen med Midjourney

Godmorgen, 

Noget af det første, der blev diskuteret, da kunstig intelligens for flere år tilbage begyndte at snige sig ind i journalistikken var, hvordan den skulle deklareres.

Generelt har der været enighed om, at slutprodukter skulle flages. Det princip er dog allerede under nedbrydning. Mere om det senere.

Men virkeligheden er meget mere kompleks, og der er formentlig ikke mange journalistiske miljøer tilbage, hvor AI slet ikke spiller en rolle. 

Måske er der blevet oversat en faktaboks fra et andet sprog, opsummeret en rapport, flyttet nogle kommaer, transskriberet et interview og måske genereret 25 rubrikker, som inspirerede til den endelige menneskeskrevne rubrik.

Skal det hele så flages? Nej det går jo ikke.

På Medietrends har jeg netop oprettet en informationsside, som oplyser, hvordan jeg generelt anvender AI i mit arbejde og hvordan og hvornår, det vil blive flaget.

Hovedprincippet er – med undtagelse af illustrationer – at AI aldrig skaber slutproduktet. Derfor vil du typisk kun opleve, at AI deklareres i forbindelse med illustrationer, da jeg mener, at det vil blive overkill at deklarere, at AI har spillet en mindre og ikke betydelig rolle i forbindelse med et konkret journalistisk produkt.

I stedet vil jeg i både nyhedsbreve og på hjemmesiden have en tydelig henvisning til informationssiden, som i øvrigt vil blive løbende justeret i takt med at AI forandrer sig.

Jeg håber, at mit greb matcher de forventninger mine læsere har. De skal helst føle sig sikre på, at AI udelukkende anvendes til at støtte mig i mit arbejde, og at AI aldrig kommer til at overtage styringen. 

En ny undersøgelse signalerer ellers, at publikum måske stiller endnu højere forventninger om transparens end jeg hermed leverer.

60 mediebrugere i Tyskland og Australien er blevet dybdeinterviewet, og konklusionen er blandt andet, at de forventer en meget høj grad af indsigt i, hvordan journalistikken er kommet til verden.

Hvis AI har skabt journalistikken som slutprodukt er mediebrugerne meget kritiske over et hvert forsøg på at sløre ophavet. Det er jeg meget enig i. 

Men de interviewede testpersoner går endnu længere og ønsker også deciderede varedeklarationer på hver enkelt artikel. En foreslår for eksempel, at en infoboks kunne springe frem, når man kørte musen hen over en artikel.

Det er sympatiske tanker og meget positivt, at mediebrugerne har en interesse i nyhedsproduktionens mange processer, men det kommer næppe til at ske mange steder. Man kan også udfordre synspunktet med om lignende krav nogensinde er blevet stillet til alle de andre forhold, der spiller ind i journalistik fra ide til publicering.

Jeg husker, at Berlingske fra tid til anden har givet læserne indsigt i, hvordan historier er kommet til verden. Hvor oplysninger stammede fra, hvem der tippede, hvordan prioriteringerne havde været undervejs og så videre.

Transparensens i Pilestræde blev dog aldrig nogen større vane, og jeg har ikke for alvor fornemmet noget savn fra nogen, selvom det ideelt set ville være godt at levere gennemsigtighed systematisk.

Ingen tvivl om at transparens er godt, og sikkert også bidrager til større troværdighed, men der er praktiske begrænsninger i om enhver nyhedsartikel, skal suppleres med en længere roman om, hvordan den kom til verden.

Jeg håber derfor, at mit greb med en informationsside vil være et passende kompromis.

Til gengæld er jeg helt enig med mediebrugerne i undersøgelsen om, at AI-slutprodukter skal flages ordentligt og ærligt. Men her skrider grænserne voldsomt i øjeblikket.

Jeg har tidligere skrevet om Quartz, der udgiver AI-artikler under bylinen Quartz Intelligence Newsroom, og et nyt britisk medie om mediebranchen, Tomorrows Publisher, er næsten udelukket skrevet af AI under den slørede byline News Room. 

Det er en meget kortsigtet gevinst medier kan opnå ved at skjule, at deres journalistik er skabt af AI og de risikerer at folk begynder at tro, at hele galleriet af indhold er kunstigt skabt.

Det værste er, at det ikke kun vil ramme de pågældende medier, men desværre også kan smitte af på det generelle syn på branchen.

Medier bør derfor jævnligt genbesøge deres politik for transparens, og på den måde sikre sig, at den ikke skrider, men tværtimod følger nogle bevidste principper, som også matcher den hastige udvikling.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet.

Jan

Dommer støtter Trump i boykot af AP

Det er ikke en forfatningssikret rettighed at have adgang til den amerikanske præsident, slår en dommer fast, efter at nyhedsbureauet AP har sagsøgt Trumps administration, der afviser, at AP’s folk kan deltage i pressebriefinger i Det Ovale Værelse og i Airforce One.

Den føderale dommer opfordrer dog administrationen til at genoverveje forbuddet. 

Trumps administration boykottede AP, da de ikke fulgte Trumps ønske om at omtale Den Mexicanske Golf, som Den Amerikanske Golf.

Da Trump sidst var præsident, var der lignende sager, som faldt ud til mediernes fordel. Det er derfor forventeligt, at der vil blive taget hensyn til de afgørelser, når AP og Trumps repræsentanter mødes til et retsmøde den 20. marts, skriver Axios.

Ny mellemhandler mellem medier og AI

En anden interessant historie fra Axios, er hvordan Dow Jones stille og roligt er ved at opbygge en slags mellemhandler-biks mellem indholdsproducenter og platforme, der vil betale for indholdet.

Lige nu har Dow Jones aftale med næsten 5.000 udgivere om, at deres indhold må bruges i et konkret opsummeringsværktøj, som man kan købe licens til.

Fordi indholdet kører igennem værktøjet, kan Dow Jones tracke forbruget og kompensere udgiveren, der står bag. 

Lige nu har Dow Jones ikke aftaler med AI-platforme, der jo konstant er på jagt efter friskt indhold, men det skal nok komme, oplyser Dow Jones.

Zoomer man lidt ud, kan man filosofere over, at der er ved at blive opbygget en ny fødekæde, hvor andre end medierne, ser ud til at komme til at tjene de lette penge på andres (mediernes) hårde arbejde.

Trump har større troværdighed end medierne

Man kan ikke blive ved med at blive overrasket, men det er godt nok ufattelige data, man kan læse i en Yougov-undersøgelse om amerikanernes tillid til medierne, Trump og mediernes dækning af Trump.

67% mener ikke, at medierne dækker Trump retfærdigt og nøjagtigt. Til sammenligning mener 44%, at Trumps administration leverer nøjagtige oplysninger. 

Læs flere pointer fra undersøgelsen.

Trafik fra ChatGPT til medierne stiger

De fleste danske medier blokerer fortsat for ChatGPTs webcrawlere, og får derfor kun meget minimal trafik fra platformen.

Men strømmen af klik fra ChatGPT til medier er i stigning, viser en undersøgelse, som PressGazette har gennemført. 

14 internationale medier fik i august tilsammen 435.000 klik fra ChatGPT. Det antal steg til 3.500.000 i januar.

Den totale trafik på de 14 sites  udgjorde dog hele 3,8 milliarder klik i januar. 

Så konklusionen må være, at trafikken fra ChatGPT endnu er ubetydelig, men hvis udviklingen fortætter, vil den snart repræsentere en mærkbar størrelse.

Jeg bad ChatGPT o3 mini-high om at beregne den eksponentielle udvikling, og selvom det er fuldstændigt hypotetisk, så er regnestykket alligevel værd at tænke lidt over.

Mellem august og januar steg trafikken med en faktor 1,5 om måneden.Da udgangspunktet er lavt, går trafikken fra en sjat til en lidt større sjat. Men allerede til årsskiftet vil den udgøre ni procent af den samlede trafik – hvis altså man teoretisk set forestillede sig, at trafikken var konstant på 3,8 milliarder sidevisninger.

Derefter går det stærkt og til næste sommer udgør det over 100 procent 😱

Sådan kommer det naturligvis ikke til at gå. Men det er ikke urimeligt at forestille sig, at ChatGPT og andre lignende aktører kommer til at fylde mere i mediernes trafikregnskab. Ikke mindst fordi udviklingen lige nu går i retning af, at mange mediehuse indgår partnerskaber med OpenAI.

Hell no, Jeff Bezos

Jeff Bezos, der ejer Washington Post og Amazon og som stod bag Trump ved hans indsættelse, har netop indført restriktioner for, hvilke meninger, der må komme til orde i Washington Posts debatsider.

Det skriver han i et opslag på X:

“Vi vil hver dag støtte og forsvare for grundpiller: personlige friheder og frie markeder. Vi vil selvfølgelig også dække andre emner, men synspunkter, der er imod disse grundpiller, vil blive overladt til andre at udgive.”

Det var åbenbart – og respekt for det – for meget for avisens debatredaktør, som Bezos så fyrede:

“Jeg tilbød David Shipley, som jeg har stor respekt for, muligheden for at lede dette nye kapitel. Jeg sagde til ham, at hvis svaret ikke var et entusiastisk “hell yes”, så måtte det være et “nej”. Efter nøje overvejelse besluttede David sig for at træde tilbage.”

Jeff Bezos, som ellers har været en god og innovativ ejer for Washington Post, har i den senere tid blandet sig mere og mere i avisens redaktionelle profil. 

Blandt andet satte han en stopper for avisens mangeårige tradition med at anbefale læserne at stemme på en bestemt præsidentkandidat.

I shared this note with the Washington Post team this morning:

I’m writing to let you know about a change coming to our opinion pages.

We are going to be writing every day in support and defense of two pillars: personal liberties and free markets. We’ll cover other topics too…

— Jeff Bezos (@JeffBezos) February 26, 2025