Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Fyr chefen!

– Trump skaffer igen kunder til medierne

– Trump benåder folk, der angreb journalister

– Kun 44% af mediernes indtægter kommer fra print

– En mand udgiver 355 daglige nyhedsbreve med AI

– Quartz gør det også

– Fire minutter med Ikran Abdiaziz Mohamed

Udgivet

den

Fyr chefen!

Illustration skabt sammen med Midjourney

Godmorgen

Jeg læste i denne uge en liste med 13 gode tips til at få et medie sikkert igennem 2025. 

Hovedparten af punkterne var rigtig fine og kloge. Men et af dem, nummer 8, fik mig til at spærre øjnene op.

Nemlig at man bør fyre chefen i 2025, hvis ikke hun er innovativ nok.

Pointen var, at den hastigt foranderlige medieverden ikke har plads til ledere, der er tilfredse med status quo eller præsterer middelmådigt. Hvis virksomhedens CEO ikke har vist mod, innovation eller en vilje til at udfordre det eksisterende i løbet af det seneste år, er det et tydeligt tegn på, at der er behov for en udskiftning, argumenterede artiklen.

Isoleret set er jeg enig. Chefer skal turde forandre og kunne drive forandring. 

Men samtidig er der noget både letbenet og farligt over den analyse.

For er der, hypotetisk set, noget lettere for en chef end at være den, der trumfer forandringer igennem, fordi det er billedet på fremsynethed?
Er det ikke lige præcis opskriften på at smadre et godt produkt, som måske har taget årtier at bygge op?

Her taler jeg ikke om at holde hånden over velerhvervede personalegoder eller fastlåste forestillinger om, at der skal være et bestemt antal ugentlige enheder fra kulturredaktionen.

Jeg taler om den indre værdi, der gerne skal være i et medie, og som er selve årsagen til, at brugerne investerer deres tid og penge i mediet.

Det store WHY, vores purpose, vores nordstjerne, vores raison d’etre, mission statement og bla, bla, bla…. Uanset, hvad vi kalder grunden til, at vi går på arbejde, så er det dét, der skal forsvares og bevares.

Det kræver med allerhøjeste sandsynlighed en masse forandring, når den omkringliggende verden forandrer sig, men det er ikke forandring for forandringens skyld, eller fordi forandring er jobkravet til chefen.

I 2025 bevæger medieverdenen sig mod, at alle skal være AI-first. Det betyder, at kunstig intelligens er kernen i alle processer, fra ideudvikling og produktion til distribution, publikumsengagement og forretningsmodel.

Kunsten er at drive den forandring på en måde, der styrker og beskytter mediets værdi og ikke udraderer det med få dårlige strategiske beslutninger.

I mine forudsigelser for 2025 beskrev jeg udfordringen med et billede af AI som et vildt bæst, man skal have godt fat i for at kunne styre. Og det bedste greb er, hvis man har et klart billede af, hvorfor man eksisterer, hvad der er unikt, og hvor man gerne vil hen.

Det er en afsindigt vanskelig opgave for cheferne. Og nogle kommer ikke til at klare det. Men det er ikke en hjælp til dem at skabe en stemning om, at forandringer og innovation er den eneste valuta, der tæller.

Det er derimod helt fair at kræve, at chefen i 2025 – jo før, jo bedre – kan give klare svar på: Hvem er vi? Hvorfor har vores brugere brug for os? Hvilken kerneopgave løser vi? Og dernæst formentlig, hvilke forandringer der skal til for at fremtidssikre det?

God læselyst med resten af nyhedsbrevet og naturligvis de fire minutter med Ikran Abdiaziz Mohamed.

Jan


Cirkus Trump skaffede et kæmpe boost af nye læsere og abonnenter til amerikanske medier, da han var præsident første gang. Men forventningen har været, at det ikke ville ske igen i hans nye periode.

Om det er fordi Trump er vendt tilbage endnu mere hektisk end tidligere, vides ikke, men en stribe medier beretter ifølge Semafor, at der er gang i abonnementssalget:

  • The Guardian oplevede en stigning på 250% i frivillige donationer i sidste uge og indsamlede $4 millioner mod $1,6 millioner samme uge sidste år. Den 21. januar, hvor Trump blev indsat, var deres største indsamlingsdag nogensinde.
  • Den tidligere klummeskribent på Washington Post, Jen Rubin, forlod avisen den 13. januar og meddelte, at hun fremover kunne findes på et nyetableret nyhedsbrev med titlen The Contrarian. Hun fik 10.000 betalende abonnenter på de første 12 timer.
  • The Atlantic fortæller, at de oplever dramatisk vækst i abonnenter, særligt på grund af indhold om demokrati og ansvarlig journalistik.
  • The Washington Post har vundet 20% af de abonnenter tilbage, som de tabte i forbindelse med at de fjernede deres normale, med 74% af tidligere abonnenter stadig engageret i deres indhold.

I forbindelse med Trumps benådning af dømte og anklagede fra angrebet mod Capitol Hill den januar 2021, er mindst 13 personer, der er dømt eller anklaget for at angribe journalister, også blevet løsladt. Det skriver Reporters Without Borders i en pressemeddelelse.


Indtægter fra print udgør for første gang mindre end halvdelen af de internationale mediers indtægter. Det fremgår af en ny rapport fra Wan-Ifra, der har spurgt 240 mediechefer fordelt på 85 lande.

Når man sammensætter et lagkagediagram på baggrund af deres svar, ser det sådan ud ⬇️ 


Det var vel kun et spørgsmål om tid, før nogen for alvor kastede sig ud i masseproduktion af “journalistik” ved hjælp af AI.

Nieman Lab fortæller historien om Matthew Henderson, der fra sin base i New York udgiver daglige nyhedsbreve i 355 mindre amerikanske byer. 

Hvert nyhedsbrev suger historier fra lokale medier og omskriver dem til korte tekster og udsender dem som nyhedsbreve.

Det fremgår ikke af nyhedsbrevene, at de er skabt udelukkende ved hjælp af AI. Tværtimod er der opfordringer til at støtte nyhedsbrevet, da journalistik jo ikke er gratis 😧

Der er så mange perspektiver i Hendersons projekt. Han snylter på andre dyrtbetalte arbejde, han vænner folk til, at de ikke skal tro, at journalistik er skabt af mennesker og at når et medie fortæller, at det er dyrt at skabe journalistik, så er det sikkert løgn.

Henderson forsvarer sine nyhedsbreve med, at de skaber masser af trafik til de kilder, som journalistikken stammer fra. Det afvises dig lodret af et af dem.


Erhvervsmediet Quartz har også kastet sig ud i AI-genererede artikler. Altså artikler, som er 100 procent skrevet af AI.

Det sker under bylinen “Quartz Intelligence Newsroom”, og er altså på den måde ikke tydeligt angivet som AI-indhold.

Artiklerne er ifølge TechCrunch på typisk 400 ord og baserer sig på flere kilder, som der linkes til før artiklen. 

Det vil sige, at artiklen ikke giver direkte henvisninger til, hvor de konkrete oplysninger kommer fra, men altså er et sammenkog af informationer fra flere kilder.


Fik du læst mine forudsigelser af, hvad vi skal snakke om resten af året?

AI forstærker storytelling

Kunstig intelligens skaber nye måder at opleve journalistik på – fra interaktive chatbots til dynamiske opsummeringer. 2025 er året, hvor journalistikken for alvor får teknologisk turbo.

Journalistikken bliver flydende

Liquid journalism flytter grænserne for, hvordan journalistik kan tilpasses modtagerens ønsker. Men vil robotstyrede nyheder reelt erstatte redaktionens nøje prioritering? Og vil nogen betale for det?

Nu kommer AI-first

Et paradigmeskifte vil redefinere mediedrift ved at integrere kunstig intelligens i alle led. Balancen mellem teknologi og mission kræver strategisk skarphed og konstant tilpasning.

Klimaet indtager medierne i 2025

Klimaforandringer rykker fra niche til nyhedsmotor i 2025. Data afliver myten om at mediebrugerne ikke orker klimajournalistik. 

Human in the loop står for fald

Flere medier løsner grebet om menneskelig kvalitetssikring af journalistikken. AI-produkter i realtid udfordrer branding og troværdighed.

Et helt nyt internet

Robotterne står nu for 50 procent af trafikken på internettet, og det kommer til at betyde, at nettet i stigende grad bliver tilpasset robot-brugerne

AI-audio og video boomer

Medieverdenen revolutioneres af klonede stemmer, interaktive podcasts og flersprogede videoer. Præsentationen af journalistikken outsources til robotter. 

Nyhedsinfluencere får større indflydelse

Markedet for influencere vokser voldsomt, og i 2025 kommer medierne til at skæve misundeligt til influencernes autenticitet og tætte brugerrelationer.

Nyhedsdistributionen omkalfatres

Striben af aktører, der snupper mediernes arbejde og serverer det gratis for brugerne, bliver længere og længere. Medierne står tilbage med alle omkostningerne, mens andre snupper gevinsten.


Lotte Folke Kaarsholm sendte i sidste uge stafetten videre til Ikran Abdiaziz Mohamed med disse ord:

Jeg oplever hende som en sindssygt stilsikker og reflekteret ung journalist, der forstår at formidle virkeligheden, som den er derude, på en måde som mange af os etablerede har sværere ved at få adgang til. Jeg kan vildt godt lide, at hun ikke er bange for at bruge sig selv, samtidig med at hun ikke er det mindste højtidelig omkring sig selv. Fed kombi. Hende tror jeg, vi kan lære noget af.

Ikran Abdiaziz Mohamed er journalist og tilrettelægger på Xor, en redaktion under TV2 Østjylland, som sætter fokus på etniske minoriteter. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg er blevet meget opmærksom på min egen bias for tiden. Førhen har jeg hovedsageligt arbejdet med kilder med etnisk dansk baggrund, og at gå fra det, til kun at arbejde med kilder, der ligner mig, og med historier, jeg kan relatere til, er sværere end jeg lige havde regnet med. Jeg fanger mig selv i at opføre mig anderledes over dem – blødere, mindre firkantet – og jeg fortæller mig selv, at det er for at gøre dem mindre nervøse, men det er mere end det.

Jeg tror, det handler om, at jeg ved, hvad det kræver at stille sig op og fortælle sin historie, når man tilhører en marginaliseret gruppe. At selv de mest simple historier kan vække vrede, fordi min blotte eksistens og tilstedeværelse får nogle mennesker til at føle sig provokerede eller truede. Derfor føler jeg, at jeg skal passe ekstra meget på dem. Der, hvor det bliver et problem, er, hvis jeg bliver mindre kritisk, og det er noget, jeg konstant tænker på. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Med fare for at lyde en smule højtidelig, vil jeg gerne have lov til at pege på Xor. Sidste år var første gang jeg hørte om Xor, og før det turde jeg slet ikke drømme om dets eksistens. Et sted, hvor etniske minoriteter er majoriteten, hvor deres historier får lov til at blive hørt på en reel platform, og hvor stereotyper ikke er normen. 

Det antænder håb i mig og lysner op for den del af mig, der var tæt på at give op på forandringer i branchen. Jeg håber, at Xor kan fungere som en kædereaktion, et symbol på fremtiden og vise vejen frem for andre mediehuse i Danmark. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Hvis bare journalister var mere ude blandt de mennesker, historierne handler om, fik udvidet deres netværk og var i stand til at rumme flere mennesker, så tror jeg, at vi sammen kunne gøre mediebranchen til et bedre sted. 

Jeg er sikker på, at vi ville genvinde troværdighed hos dem, der føler, at vi har givet op på dem, og hos dem, der råber højt, men ikke bliver hørt, fordi vi har så travlt med at jagte de historier, vi har vurderet som vigtige. 

Historier i medierne føles som en ond spiral, en gentagelse af sidste uges historier med få justeringer. Og det er det, der sker, når vi bliver hængende i ekkokamre, hvor virkeligheden kun matcher vores egen forestilling om verden. Hvis vi oven i det ikke bliver udfordret på den forestilling af kollegaer og redaktører, er der lang vej til forandring. Så vi skal bryde ud af vores ekkokamre, åbne øjne og ører, se os omkring og forstå verdenen, som den rent faktisk ser ud. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Tech-branchen er hele tiden i bevægelse, den følger forandringer og er med på det nyeste. Selvom mediebranchen til en vis grad er omstillingsparat og er i stand til at følge strømmen til tider, bevæger den sig på nogle områder stadig som en snegl og falder ud af takt med virkeligheden. Det gælder især, hvad angår repræsentation, hvor flere medier opfører sig, som var vi stadig i start 00’erne – og det er pænt sagt.

Hvis vi som branche konstant var i bevægelse og tog ved lære af tech-branchens evne til at tilpasse sig og udvikle sig, tør jeg godt sige, at vi allerede nu kunne have været meget længere, når det kommer til repræsentation af etniske minoriteter i danske medier. Men det kræver, at vi gør det sammen – at vi udfordrer både os selv og hinanden og ser på verden, som den virkelig er.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne sende spørgsmålene videre til Fadumo Abdalla. Jeg mødte hende for første gang sidste år, og mit førstehåndsindtryk af hende var, at hun virker enormt dygtig. Hun er tidligere værtinde på DR Ultra, og at se en kvinde som hende på skærmen, der bærer turban og er sort i huden som mig, er virkelig inspirerende. Derudover ved jeg, at hun har en del holdninger til mediebranchen, og derfor glæder jeg mig utrolig meget til at læse hendes svar.

Læs også