Er det medierne eller mediebrugerne, den er gal med?

Illustration skabt sammen med Midjourney

Er det medierne eller mediebrugerne, den er gal med?

Jeg ved godt, det lyder som et ledende spørgsmål, men jeg tror, at svaret er, at begge parter er helt fine. 

De passer bare ikke så godt sammen.

DR har netop udsendt deres årlige medierapport og en af de første grafikker viser den helt forventelige udvikling, at danskerne år for år bruger mindre og mindre af deres medietid sammen med trykte og digitale nyhedsmedier.

Kun syv procent af vores samlede medieforbrug foregår sammen med trykte aviser og magasiner eller med at læse nyheder på nettet. 

Oven i dette tidsforbrug er der helt sikkert en del af TV-forbruget og streamingforbruget, der også retter sig mod journalistisk indhold, men over all, er det svært at læse statistikken som et muntert budskab til mediebranchen.

Det skulle da lige være, at det virker som om udviklingen måske har fundet sit bundniveau. Siden 2016 har det samme tal nemlig ligget nogenlunde stabilt på mellem syv og 11 procent.

Bladrer man længere ind i DRs rapport, kan man også se, at seks ud af de ti største nyhedsmedier har tabt sidevisninger de seneste fire år.

Mest voldsomt står det til hos B.T. der har mistet 35 procent af de daglige sidevisninger, der er grundlaget for at sælge annoncer. Mediets eneste indtægtskilde ud over mediestøtten. Også EB.dk bløder trafik, mens tabene hos for eksempel Politiken og Jyllands-Posten er mere beherskede.

Der er dog også medier, der oplever fremgang. TV2.dk, seoghoer.dk og billedbladet.dk er i samme periode steget med henholdsvis 40 %, 100 % og 200 %. Bold.dk ser også ud til at stige en smule i trafik, men her oplyser rapporten ingen tal.

Inden sortsynet helt overtager, er det værd at notere sig to gode udviklinger i mediebranchen. Den ene er Zetland, som brager derudaf, og som jeg ikke vil spilde din tid med at fortælle mere om lige nu. 

Lad os i stedet kigge på det mikrolille lokalmedie KunMors. Det blev stiftet af Nordjyskes lokalredaktør på Mors, da Nordjyske valgte at lukke lokalredaktionen i 2020. Siden er mediet, der gør en dyd ud af kun at skrive om Mors, vokset og sælger i dag abonnementer til hver tredje husstand på Mors, hvilket svarer til cirka 1900 abonnementer.

I dag tæller redaktionen på KunMors, udover stifteren, også en chefredaktør, snart en til journalist, en praktikant og en studentermedhjælper. KunMors knobskyder nemlig til Thy og lancerer i de kommende måneder søstermediet KunThy.

Så hvorfor er det, at Zetland og KunMors passer så fint sammen med deres målgrupper, når ældre og meget større medier ikke evner at skabe samme brede resonans i deres målgrupper?

Svaret er som altid relevans og relation. Måske især relation. Og man kunne tilføje endnu et re-ord, repræsentation.

Zetlands og KunMors målgrupper har en tæt relation til deres medier. Når brugerne ser på journalisterne, oplever de mennesker, der lever stort set det samme liv, som dem selv. Det skaber en tæt relation, som øger tillid og formentlig også en værdimæssig identifikation.

Den kunst er i sagens natur svær at skabe for store landsdækkende medier, og mon ikke det er en væsentlig forklaring på, at vi danskere i gennemsnit kun bruger syv procent at vores medietid på trykte og digitale nyhedsmedier. 

Min påstand er, at det tal er højere for de målgrupper, der har et medie, som de føler sig i synk med.

Kan de største medier skabe samme tætte relation med alle de brugere, som de drømmer om? 

Næppe. Men meget kan gøres. 

Har man læst stafetserien ”Fire minutter med XX”, der er en fast del af dette nyhedsbrev, kan man næppe overse, at stort set hver eneste person – og her snakker vi om flere end 100 – der har haft stafetten, har efterlyst, at medierne skal have en meget bredere rekruttering af journalister og chefredaktører. 

Politikens redaktionschef for opinion Lotte Folke Kaarsholm har stafetten i denne uge, og hendes take er også, at medierne befinder sig på den forkerte side af en kulturkløft til især de yngre.

Hun skriver blandt andet:

”Der er for langt fra den verden og de formater, den klassiske mediebranche arbejder i, til den verden af måder at udtrykke sig på, som især de yngre generationer føler sig hjemme i.”

Jeg tror, hun har ret. Og jeg tror også, at man kan ekstrapolere den pointe til stort set alle andre målgrupper i det mere og mere diverse samfund, som vi lever i.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet og naturligvis de fire minutter med Lotte Folke Kaarsholm.

Jan

Forstå verden på fem minutter

Jeg er vild med spanske El Pais feature Exprés, som er skabt for at modvirke news avoidance.

Featuren består af seks til syv daglige historier, der forklares enkelt og simpelt i hvert sit card. Når man har læst det ene klikker man videre til det næste, og fem-syv minutter senere, er man helt opdateret.

Ifølge Madeleine White, der er chefredaktør ved The Audiencers, er Exprés, der blev lanceret i maj 2024, allerede blevet et fast dagligt holdepunkt for titusindvis af læsere.

I det hele taget går det godt for El Pais, ifølge White. 

Hun oplyser, at de har rundet 400.000 abonnenter, at de har 800.000 tilmeldinger til deres 5o forskellige nyhedsbreve, og at de er på vej med en chatbot, der er trænet på mediets arkiv.

Washington Post vil have 66 gange så mange brugere

Der er intern uro på Washington Post efter avisens ledelse har besluttet en ny strategi, der skal løfte antallet af brugere til hele 200 millioner betalende brugere.

I dag har de færre end tre millioner.

De mange nye brugere skal findes i et bredere  publikum, som for eksempel arbejderklassen og blandt konservative, der ikke bor i USA’s store byer på Øst- og Vestkysten.

Avisen har derfor også fået et nyt internt mission statement, “Riveting Storytelling for All of America“. som kan oversættes til “Gribende historiefortællinger for hele Amerika”.

New York Times skriver, at det ambitiøse mål skal ske ved en oprustning af AI, sociale medier, Apple News, mere opinionsindhold og øget digital rækkevidde. 

I et åbent brev opfordrer 400 medarbejdere avisens ejer Jeff Bezos til at møde op og diskutere den nye strategi.

Jeff Bezos er ejer af Amazon og var en af de tech-milliardører, der sad lige bag ved Trumpfamilien ved indsættelsen af Donald Trump som USA’s nye præsident.

9 tendenser der vil præge medierne i 2025

Fik du læst mine forudsigelser af, hvad vi skal snakke om resten af året?

1

AI forstærker storytelling

2

Journalistikken bliver flydende

3

Nu kommer AI-first

4

Klimaet indtager medierne i 2025

5

Human in the loop står for fald

6

Et helt nyt internet

7

AI-audio og video boomer

8

Nyhedsinfluencere får større indflydelse

9

Nyhedsdistributionen omkalfatres

Fire minutter med Lotte Folke Kaarsholm

Foto: Thomas Borberg

Khaterah Parwani sendte i sidste uge stafetten videre til Lotte Folke Kaarsholm med disse ord:

”Jeg vil gerne give stafetten videre til Lotte Folke. Jeg har fulgt Lotte Folke i mange år, og jeg oplever hende, som en af de journalister, der er modige. Man ved bare, at alt hvad der bærer hendes navn, er interessant. Hun virker autentisk og som en der hviler i sig selv. I en verden med fart på, er det rart at kunne mærke mennesket på den anden side af alle de her skærme, hvad de nogenlunde består af, hvad de står for og hvordan de ikke rokker. Sådan har jeg haft det længe med Lotte Folke.”

Lotte Folke Kaarsholm er redaktionschef for opinion, Politiken, tidligere vært på Deadline og redaktionschef på Information.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jamen at se om vi kan opretholde den demokratiske samtale, trods alt.

Det kræver blandt andet, at vi inviterer dem ind i den, der ikke af sig selv finder vej. For eksempel til debatredaktionens indbakke. Politiken er født ud af den levende samtale og bringer mere debatstof end nogen anden avis. Men mange mennesker aner ikke, at de har ret til at deltage, eller hvordan de tager ordet. Jeg er bekymret for, om folk føler sig mere og mere alene, for det er de ikke. 

Vi på debatredaktionen vil gerne udfordre den traditionelle mediefødekæde, og vi kommer til at eksperimentere med, at vores debatredaktører selv rejser ud til nogle af dem, der ikke normalt bliver hørt, og hjælpe dem at tage ordet. 

Det er ret besværligt, og i dag skal vi også overbevise folk om, at vi er relevante for dem. Det er slut med de gamle tider, hvor man bare kunne sidde tilbagelænet og være gatekeeper. Men når jeg ser, hvordan techgiganterne skalter og valter og misbruger den fælles samtale, de har på deres infrastruktur, til egne dagsordner og for at indynde sig hos magten, tænker jeg, at den publicistiske, ansvarlige, redigerede debat er vigtigere end nogensinde.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg er ret begejstret over, at unge udtrykker sig så frit og så meget. Der mangler helt klart noget fælles platform, hvor også uenige kan møde og udfordre hinanden og opdage, at man kan blive klogere af at udveksle syn på sagerne. 

Men når jeg ser, hvor få barrierer unge har i forhold til at give sig til kende, så minder jeg mig selv om, at det faktisk ikke er en given ting, at folk føler sig relevante, fri til at fortælle om sig selv og ansvarlige for at byde ind. Bare i 90’erne, hvor jeg selv var ung, var der stadig en del skam og jantelov omkring det at stille sig frem og sige, at man havde noget på hjerte eller bare tro på, at man havde noget værdifuldt at byde på.

I den mere klassiske branche er jeg ret begejstret for, at et magasin som Atlas formår at være litterært og ret intellektuelt, samtidig med at det er skarpt og tænksomt på en måde, hvor man mærker, at der kommer noget original tænkning ud af at være lidt på afstand af de store koncerner. Jeg forstår ikke, hvad de lever af, men jeg er glad for, at de findes. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Der er for langt fra den verden og de formater, den klassiske mediebranche arbejder i, til den verden af måder at udtrykke sig på, som især de yngre generationer føler sig hjemme i. 

Håndteringen af Gaza-aktivismen fra mediebranchen var ikke køn. Der var simpelthen en kæmpe generationsafgrund mellem de modne medieansattes medievirkelighed og den, som deres børn og de unge ude i samfundet oplevede verden i. 

Når man arbejder i medier, skal man aldrig affinde sig med, at sådan nogle afgrunde mellem virkelighedsopfattelser eksisterer. Det dur ikke at forfalde til at håne aktivister eller himle med øjnene over folk, der er berørt. Man er nødt til at gå ind i det og lave en dækning, der finder ud af, hvad det er, folk oplever så forskelligt, og hvad vi mon kan lære af det. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Digitale udviklere er bedre til målrettet udvikling med fremdrift og klare mål. Ingeniører og arkitekter er bedre til at afdække målene først og derfra designe processen henimod dem bagud, så man får prioriteret sin indsats ud fra det, man skal opnå. 

Vi, og her medregner jeg mig selv, er for mange i den her branche, der har kunnet læne os tilbage, fordi vi havde nogle kvikke hjerner og var gode til at improvisere. Det er også godt, men for eksempel redaktionelle brainstorms – og her taler jeg om medier bredt, både nogle jeg selv har været på og andre, jeg har hørt fra andre om – består for ofte i lige at hente i hjernen, hvem vi kan komme i tanker om af kilder og vinkler, i stedet for at tvinge os selv til mere systematisk research. 

Det er en overset og afgørende grund til, at det stadig er Rip, Rap og Rup der dominerer på listerne over, hvilke kilder, medierne ringer mest til. Og til, at vi kan komme skævt ind på dagsordner, der er båret af andre segmenter end os selv. Vi kan simpelthen få for dårligt fat på dem. Det er tabubelagt at sige, men jeg synes, vi har et problem med dovenskab dér.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg kunne godt tænke mig at sende spørgsmålene videre til Ikran Abdiaziz Mohamed. Vi kender faktisk ikke hinanden så godt, selv om hun var i praktik på Politiken. Men jeg oplever hende som en sindssygt stilsikker og reflekteret ung journalist, der forstår at formidle virkeligheden, som den er derude, på en måde som mange af os etablerede har sværere ved at få adgang til. Jeg kan vildt godt lide, at hun ikke er bange for at bruge sig selv, samtidig med at hun ikke er det mindste højtidelig omkring sig selv. Fed kombi.

Og så er hun blevet ansat på TV2 Østjyllands Xor-projekt, som er en platform båret af unge med minoritetsetnisk baggrund, som udkommer på YouTube og Instagram og viser et Danmark, som jeg ikke ser afspejlet i mange andre medier. Så hende tror jeg, vi kan lære noget af.

Farcen om TikTok

Har du tabt overblikket over TikTok-sagen i USA? Det havde jeg, så jeg bad Google Gemini Deep Research om at skrive en timeline over sagen.

2019:

• Peterson Institute for International Economics udpeger TikTok som en potentiel national sikkerhedstrussel.
• Pentagon anbefaler militærpersonale at slette TikTok.
• Flåden, hæren og Transportation Security Administration forbyder TikTok på regeringsenheder.

2020:

• Præsident Trump udsteder bekendtgørelser, der sigter mod at forbyde TikTok, medmindre ByteDance frasælger sine amerikanske aktiviteter.
• Bekendtgørelserne blokeres i retten.

2022:

• Kongressen vedtager “Protecting Americans from Foreign Adversary Controlled Applications Act”, der forbyder TikTok medmindre ByteDance sælger det til en godkendt køber inden 19. januar 2025.

2024:

• ByteDance sagsøger loven.

2025:

• 10. januar: Højesteret stadfæster loven, der forbyder TikTok.
• 18. januar: TikTok lukker frivilligt ned i USA.
• 19. januar: TikTok genopretter tjenesten efter signal fra den valgte præsident Trump om at forlænge fristen for at finde en amerikansk køber.
• 20. januar: Præsident Trump suspenderer TikTok-forbuddet i 75 dage.
• 20. januar: Apple og Google blokerer TikTok fra at gendanne appen til deres app-butikker.