Uden samtykke redigerer Google i andres artikler

Skabt sammen med Midjorney

Godmorgen,

Det er ikke nok for Google at dominere al søgetrafik, nu bryder de også ind på uafhængige hjemmesider og placerer links, der sender brugerne tilbage til Google.

Lyder det vildt?

I så fald er realiteten vild. Og det er egentlig en sproglig underdrivelse.

Google har for en uge siden lanceret en ny feature, som tilbyder brugerne at få mere information, når de anvender Googles app på iOS-produkter – altså iphones, ipad og så videre.

Lander man via en søgning i Googles app på en hjemmeside, som nævner personer, steder eller fænomener, som også er en del af Googles faktaarkiv, overtager Google hjemmesiden og indsætter et aktivt link, der fører over til Googles arkiv – også kaldet Knowledge Graph. 

Knowledge Graph er det søgeresultat, som du ofte ser som det første på Google, når du søger et eller andet.

Lad os tage et tænkt eksempel: 

Du søger på finanslov og blandt søgeresultaterne beslutter du at læse Altingets artikel. Her optræder for eksempel finansminister Nicolai Wammen. Men uden at Altinget har lagt et link ind i Wammens navn, har Google gjort det og hvis du klikker på linket, ryger du tilbage til Google, hvor du kan læse Googles AI-sammenskrevne element om Nicolai Wammen.

Se også Googles illustration ⬇️

Google pakker produktudviklingen ind i pæne, tilforladelige formuleringer om at tilbyde ekstra informationer. Men reelt er der tale om en uhørt manipulering af indhold på andres hjemmesider.

Om der er tale om mediesider eller andre domæner er i princippet ligegyldigt. Faktum er, at Google, uden på nogen måde at være inviteret, træder langt ind over hækken til andres, indtil i dag, ukrænkelige territorier og tilraner sig en redigeringsret, som ikke er deres.

Mængden af argumenter imod at acceptere dette er nærmest uendelig. Men lad mig bare nævne et par, der står og blinker voldsomt:

Google underminerer de uafhængige hjemmesiders kontrol over eget indhold. Når Google uden samtykke kan redigere i for eksempel mediers eller myndigheders indhold, er der de facto tale om en krænkelse af ytringsfriheden. At tilføje noget til andres værker er principielt ikke anderledes end at fjerne noget.

Googles indblanding i indholdet på andres domæner svækker også tilliden til disse. Når jeg besøger et redigeret medie, forventer jeg, at enhver information er placeret efter bedste publicistiske og redaktionelle evne. Dette gælder naturligvis også links væk fra sitet, som oftest har til opgave at dokumentere en oplysning eller skabe en ekstra service.

Links er derfor redaktionelle valg, og ikke noget, der skal håndteres af en fremmed algoritme fra verdens største tech-firma.

Vi kan også snakke om brugeroplevelse, som Google uretmæssigt blander sig i. 

Eller magtmisbrug og konkurrenceforvridning, da Google forsøger at fastholde (andres) brugere i sit eget økosystem.

Oplysninger om den nye funktion, som tilsyneladende ikke er udrullet i Danmark endnu, kommer fra Google selv, der har delt oplysningen i en supporttråd for eksperter i søgetrafik.

Her fremgår det også, at udgivere kan fravælge, at Google lægger links ind i deres indhold. Man skal blot udfylde en formular. Når man åbner formularen, står der dog, at det kan tage op til 30 dage før featuren fjernes fra ens hjemmeside.

Svarer lidt til at gå ind i nogens hus og love, at man nok skal smutte igen – i løbet af en måneds tid.

God læselyst med nyhedsbrevet

Jan

Tilpas eller dø

Her kommer ugens kætterske synspunkt. 

Medierne skal stoppe med at blokere deres indhold og forhindre AI-selskaberne i at crawle det. I stedet skal medierne omfavne den nye virkelighed med SearchGPT og tilsvarende features fra Google (AI Overviews) og begynde at lave søgeoptimering, så de får lidt ud af det.

Tankerne kommer i et blogindlæg fra Olga Odarchenko, der er partner i firmaet SEOforMedia.

Hendes argumenter går blandt andet på, at trafik fra SearchGPT har en meget høj konverteringsgrad, og at 60 procent af almindelige søgninger alligevel heller ikke resulterer i klik væk fra Google.

“As an SEO specialist who has been working with the media on a daily basis for the past 5 years, I see this as a new opportunity for the media. Adapt or die!”, skriver hun blandt andet.

Danske medier laver aftale med AI-selskab

Forhandlingskollektivet DPMCO, der repræsenterer hovedparten af danske medier, har indgået sin første aftale med et AI-selskab.

Der er tale om en hensigtserklæring, da firmaet Prorata.ai endnu ikke er gået i luften med sin AI-søgemaskine. 

Prorata arbejder for at skabe en forretningsmodel, hvor indtægterne deles 50/50 med de indholdsproducenter, som har skabt indholdet, der gør det muligt for Prorata at levere AI-genererede svar til brugerne.

Betalingen er pay-per-use.

Mere menneskeligt end menneskeligt

En undersøgelse fra University of Pittsburgh viser, at kunstig intelligens kan skabe digte, der ikke alene er umulige at skelne fra digte skrevet af mennesker, men også vurderes mere positivt af læsere uden litterær ekspertise.

Studiet brugte ChatGPTs forældede version 3.5 til at skrive digte i stil med ti kendte engelsksprogede digtere fra forskellige perioder og genrer. 

Først blev deltagerne i eksperimentet bedt om at udpege, hvilke digte der var skrevet af AI og hvilke af mennesker. Her klarede de sig dårligere end, hvis man havde kastet en terning.

Dette indikerer ifølge forskerne bag eksperimentet, at AI-digtene var overbevisende.

I et andet eksperiment vurderede deltagerne digtene på forskellige subjektive parametre som rytme, billedsprog og originalitet. Her scorede AI-digtene konsekvent højst.

Forskerne mener, at AI-digtenes popularitet skyldes deres enkelhed og tilgængelighed. De er mere klare i kommunikationen end menneskeskrevne digte, og deltagerne beskrev AI-digtene som “lette at følge” og “behagelige at læse”. 

Man skal nok ikke fortolke undersøgelsen derhen, at AI har højere litterær kvalitet end menneskeskabte digte. Men noget tyder på, at helt tilfældige mennesker faktisk sætter pris på, at digte ikke er for komplekse og utilgængelige.

Podcast om mit AI-kursus

Er det virkeligt nødvendigt at forholde sig til AI, hvis man alligevel trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i løbet af 10-15 år?

Hvad sker der på en workshop om AI for kommunikatører og journalister?

Hvordan sikrer man, at man får brugt sin nye viden, når kurset er slut?

De spørgsmål, og mange flere, fik jeg af Michael Aage Jensen, der er leder af  Mediernes Efteruddannelse, da han inviterede mig til en snak om min AI-workshop.

Podcasten tager 15 minutter.

Fire minutter med Alexander Rich Henningsen

Foto: Lea Meilandt – forlaget Gutkind

Alexander Rich Henningsen er redaktionschef på ATLAS Magasin. Har tidligere i år udgivet romanen ”Mother Earth – En forvaltningsgyser” på forlaget Gutkind.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Lige for tiden fylder det, man kunne kalde redaktionel strategi rigtig meget. På ATLAS er vi for tiden i fremgang, vi udgiver mere, får flere læsere, finder på nye formater, tester noget, tester noget nyt, justerer kursen – og gentager. Det er vildt spændende, og måske stopper det aldrig.

Vi vil gerne være det medie, der bringer de historier, du ikke vidste, du gerne ville læse, især om kulturstoffet. 

Udfordringen er, hvordan vi bevarer genkendeligheden for vores læsere. Hvordan ved man, at det her er ATLAS, hver gang man læser en artikel? Jeg når mere og mere frem til, at det handler om tonen i vores artikler. Ikke vinklerne eller indholdet i historierne, men tonen.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Det giver mig håb, at jeg oplever en dansk mediebranche, der i vid udstrækning har forstået alvoren af sin egen rolle. Måske den forståelse faktisk er blevet større, både i takt med at medierne er mere pressede og har måttet granske egen eksistensberettigelse mere kritisk, men også i takt med at verden er blevet mere alvorlig, ja, farlig ligefrem. Demokratiet har brug for frie medier.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Medierne bør stoppe med at segmentere. Hvis rationalet bag at have frie publicistiske medier er, at de kan være et korrektiv til de sociale mediers ekkokamre og en slags demokratibærende institutioner i vores samfund, bør man ikke mime selvsamme ekkokamre i jagten på flere og mere loyale abonnenter. Ens læsere vil dybest set også gerne have deres verdensbillede rusket lidt, når de åbner avisen, tror jeg.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg synes, medierne kunne lære noget af pensionskasserne. Hvordan? Ved at have et meget langsigtet perspektiv. I stedet for at tænke kortsigtet, som medierne nok gør som virksomheder, fordi de ofte ledes af journalister med fortid på nyhedsredaktioner, bør de overveje: hvad vores relevans som virksomhed er i et 50-årigt perspektiv? 

Hvordan står vi de næste 50 år igennem, så vi fortsat kan være den bærepillle for demokratiet, der er vores eksistensberettigelse? Hvilken slags indhold kræver det af os? Den slags spørgsmål bør være helt centrale på ethvert medie. Fremfor: Hvordan får vi kliks i morgen?

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Kasper Steensgaard. Kasper er filminstruktør og satiriker, uddannet fra DRs talenthold, i dag freelancer. Har lavet satireformaterne Off Beat og Pøllehullet på DR. Kasper har et herligt skævt syn på verden, et godt blik for alle absurditeterne, der findes, ikke mindst i mediebranchen. Et af de få mennesker, jeg har meget svært ved at styre mine latteranfald i selskab med.