Frygter vi det rigtige?

Godmorgen

Mediebranchen står i dag på tærsklen til AI-æraen, og mange frygter at gentage de fejl, som blev begået i fortiden. 

Det er for eksempel, at man lagde nyheder gratis ud på nettet og på den måde vænnede en generation af mediebrugere til at journalistik ikke koster noget. Eller den blinde kærlighed, som mange medier spiste med, da de fik trafik fra sociale medier eller søgemaskiner.

Ved konferencen Kunstig intelligens i medierne i denne uge beskrev professor Mikkel Flyverbom forholdet til de sociale medier og søgemaskiner som en slags trojansk hest, der blev trukket ind i (medie)byen med stor begejstring, men som stjal forretningsmodellen og relationen til brugere.

Nu har vi balladen igen, og alle er enige om ikke at gentage fejlene fra fortiden. Kan man være andet end enig.

Spørgsmålet er bare om man rammer skiven, hvis man forventer, at nutidens slag er de samme, som vi kæmpede sidst. Eller rettere, det er atter de samme udfordringer, men mens vi kæmper dem, er der risiko for, at vi overser nye udfordringer, som vi ikke havde sidst.

Det ligner i hvert fald en shiny trojansk hest, at AI kan lave fremragende slutprodukter, som kan forlænge vores journalistik til nye målgrupper.

Det kan være AI lyd som i en sin mest enkle form oplæser alle artikler med samme tone of voice, eller skaber nye produkter, der sætter lyd til opdateringer eller briefs på tværs af mediets journalistik.

Det kan også være video (eller lyd), der udkommer på nye sprog. Det gør The Economist for eksempel med servicen HeyGen, der oversætter og styrer mimikken så perfekt, at Economist-journalisterne på Instagram-videoer behersker spansk på samme niveau som deres højbritiske modersmål. Dermed når mediet med minimal indsats helt nye og enorme målgrupper.

What’s not to like?

I samme genre kunne chatbots, som nu vinder hastigt frem, også vise sig at være trojanske heste, der æder mediernes autenticitet imens de skaffer tonsvis af klik.

Mest iøjnefaldende eksempler er Washington Post og svenske Aftonbladet. Førstnævnte er trænet på alt indhold fra Washington Post og kan derfor stort set svare på alt. 

Den svenske chatbot er derimod trænet til kun at svare på spørgsmål om det amerikanske valg, hvilket udløste over 620.000 spørgsmål og svar.

Isoleret set en kæmpe succes, men overvej lige om det virkelig er det klogeste at svare 620.000 menneskekontakter med et robotsvar, hvis man i øvrigt gerne vil brande sig som et medie med mennesket i centrum?

Det er svært ikke at stille sig på udviklingens side og anerkende, at AI giver os en masse muligheder for at forbedre eksisterende services eller for eksempel nå nye målgrupper ved at tilbyde vores lyd på nye sprog.

Men prisen er, at vi forærer den i brandsammenhæng vigtigste plads i vores journalistik til den kunstige intelligens. Nemlig præcis der, hvor journalistikken møder de rigtige mennesker. 

Så længe vi ønsker at have mennesker i centrum for produktionen af nyheder, og det tænker jeg, at de fleste har tænkt sig et godt stykke tid endnu, har vi en kommerciel og eksistentiel interesse i at storytelle, at det netop er det, der adskiller os fra resten af det digitale marked.

Den opgave bliver ikke nemmere, hvis vi i stigende grad lader robotter stå som mediernes ansigt udadtil.

Hermed ikke sagt, at medierne ikke skal kaste sig ud i de mange muligheder. 

Måske er min frygt overdreven og man kan sagtens argumentere for, at syntetisk lyd og video bliver så almindeligt, at medierne havner som et lattervækkende blast from the past, hvis det ikke også er integreret der.

Reelt er der derfor nok ikke så meget valg for de fleste medier. Men vi bør hele tiden have i baghovedet at indsatsen er mediets autenticitet. Og autenticitet er en værdifuld forretningskritisk størrelse, som man ikke kan prompte sig til eller genvinde, hvis den først er tabt.

Et gennemgående mantra ved konferencen Kunstig Intelligens i medierne, var da også, at medierne skulle holde et skarpt strategisk øje på, hvordan AI kan styrke dem til bedre kvalitet, og at al innovation bør ske med et solidt udgangspunkt i, hvad der er mediets ægte værdi og ikke i, hvad der teknisk er muligt.

——

Just for the record: Jeg er tilhænger af at styrke alle redaktionelle processer med begavet brug af AI. Ovennævnte handler om AI som slutprodukter. 

God læselyst med nyhedsbrevet

Jan

AI lyd tager fart

Der er nærmest ingen medier, der ikke har AI lyd øverst på udviklingstavlen lige nu. Så ud over alle nedenstående cases, kan du forvente, at stort set alle ikke nævnte også arbejder med audio-projekter.

• Teknologiens Mediehus har netop lanceret oplæsning af artikler på engelsk med en AI-klon af stemmen fra Henrik Heide, der er journalist og podcastvært og redaktør i mediehuset.
• Jysk Fynske Medier er ved at udvikle stemmeklonen Nina, der skal speake timenyhederne på JFMs kommercielle radiostationer.
• Kristeligt Dagblad udvikler AI-stemme til at oplæse freelanceartikler.
• Sjællandske Medier udvikler et nyhedsoverblik baseret på artikler fra sjællandske og speaket af AI-stemme.
• Aftonbladet har lanceret to-minutters nyhedsopdateringer med AI-stemmer. Udsendes tre gange dagligt.
• Aftonbladet laver også en arabisk version af podcasten Aftonbladet Daily i samarbejde med demokratiprojektet Alkompis, 
• Polsk radiostation Off Radio Krakow har erstattet menneskeværterne på eftermiddagsprogrammet med tre AI-værter.
• The Economist har, som nævnt i indledningen, lavet en spansk kanal på Instagram, hvor video (med mediets egne journalister) oversættes fra engelsk til spansk.
• Simply News, hvor du kan få skræddersyet en podcast med få klik. Du vælger emner og længde. 
• Perplexity, der egentlig bare er en konkurrent til ChatGPT, laver en daglig nyhedspodcast med AI-stemmer. Hvor de skaffer nyhederne fra, aner jeg ikke. Men dette og kommende tilsvarende produkter er en alvorlig udfordrer til mediernes kuratorrolle.
• Endelig skal også nævnes NotebookLM, som mange har prøvet at lege med, og som siden jeg sidst skrev om dem, har lanceret muligheder for, at man kan være redaktør for podcasten og blandt andet bestemme vinkel, stemning og sværhedsgrad.
• Google er også på vej med et nyt podcastprojekt kaldet Illuminate, som skulle være endnu bedre til at håndtere svært indhold.

Nyhedsinfluencers er højreorienterende mænd uden erfaring fra medier

Det vigtige job med at klæde amerikanerne på til at forstå, hvad der sker, varetages ofte af nyhedsinfluencers.

Ifølge en ny kortlægning fra Pew Research Center får en ud af fem amerikanere (37% af unge under 30 år) jævnligt nyheder via nyhedsinfluencers.

Kigger man på, hvem disse influencers er, viser undersøgelsen, at 77% ikke har nogen baggrund i journalistik, at 63% er mænd, at de oftest optræder på X, og at der er en svag overvægt af influencers, der bekender sig til den højre side i amerikansk politik.

På SDU sidder Camilla Mehlsen i øjeblikket og forsker som årets fellow ved Center for Journalistisk i den danske nyhedsinfluencerverden. Jeg glæder mig meget til at se, hvad hun konkluderer, når hun er færdig med sit projekt.

Medie udvikler et nyt AI-værktøj om måneden

The Telegraph har iværksat et ambitiøst AI-initiativ med planer om at lancere 12 AI-værktøjer på 12 måneder. Målet er at styrke læserengagement og effektivisere redaktionens arbejdsprocesser, skriver PressGazette. 

Blandt de nye løsninger er AI-genererede resuméer, der allerede har øget klikrater på nyhedsbreve med 20%. Andre tiltag inkluderer oversættelse af podcasts, SEO-headline generatorer og lokaliseringsværktøjer, som hjælper redaktionen til at servicere internationale målgrupper bedre. 

AI-assistenter hjælper også redaktionen med hurtig adgang til data og indhold fra arikivet.

Ifølge teknologi-direktør Dylan Jacques handler strategien om at lære gennem handling fremfor lange teoretiske processer. 

“Ved at eksperimentere i praksis kan vi hurtigt vurdere værdien og tilpasse os de nyeste teknologiske muligheder,” forklarer Jacques.