Fire minutter med Torben Brandt

Anne Pilegaard Petersen sendte i sidste uge stafetten videre til Torben Brandt med disse ord:

Torben er en legende indenfor dansk radiodokumentarisme. Han har været med til forme genren siden 70’erne, og har igennem et stærkt omskifteligt mediebillede insisteret på lydens vigtige rolle! Hans faglige gavmildhed er inspirerende – og så er han altid god for en røverhistorie eller tres om de gode gamle dage i DR. 

Torben Brandt er redaktør på Radiofortællinger på DRLYD og podcastserier. International medierådgiver og underviser.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

I denne tid laver jeg udelukkende det, jeg elsker allermest, nemlig at producere det korte Radiofortællings-format (27-30 min). Her får jeg mulighed for at optage og redigere historier indsendt af lytterne eller af folk omkring mig – og jeg har stadig den samme fryd ved at forme en historie i dag, som dengang jeg startede. Og så elsker jeg at få dette kig ind i alle mulige menneskers liv.

Men lige så vigtigt for mig, er det at være fødselshjælper på freelancere og praktikanters fortællinger. Med min årtier lange erfaring er det stadig vigtigere for mig at give min viden og erfaringer videre til nye lydtalenter – ligesom mine fantastiske kolleger gjorde det for mig engang.       

Og ud af alt det kommer der hele tiden nye Radiofortællinger om almindelige danskeres helt ualmindeligt dramatiske og tankevækkende oplevelser i deres liv – langt væk fra mediernes kendisdyrkelse. 

Og vi kommer vidt omkring.

I de seneste måneder har Radiofortællinger således blandt andet handlet om at tage kørekort, fuld af angst, en kvinde, der telepaterer med dyr, en tidligere hjemløs, der gamer med hele verden på trods af, at han er menneskesky, en hjemløs, der var elsket af en hel baggård, inden og efter at han døde, en kvinde, der er på et 5-timer langt svampetrip under kontrollerede forhold, en bløder med HIV, der har overlevet snart 40 år, osv.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Podcastserierne har avlet en lang række fantastiske danske fortællere, som hele tiden forfiner og videreudvikler håndværket. Hvem skulle have troet, at der fandtes så mange historier og så mange måder at fortælle dem på i vores lille land, dengang tv i starten af dette århundrede efterlod radioen i et dystert mørke? Det giver mig håb langt ind i fremtiden.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Det piner mig at se, hvor lille en løn freelancere får, især inden for public service-radio og -podcast.

Selvom der findes tariffer, omgås de hele tiden på den måde, at timeantallet næsten aldrig svarer til det reelle arbejde. Det betyder, at freelancerne altid er på jagt efter faste jobs eller kontrakter med andre medier, der betaler for det reelle arbejde.

Prekariatet er i virkeligheden et proletariat, og alt for meget talent bliver ikke udnyttet, fordi freelancerne ikke har råd til at udfolde det, især ikke når de får familie.

Og pinen bliver ikke mindre af, at jeg selv er tvunget til at underbetale folk i det system, jeg arbejder i – selvom jeg vist nok er en af dem, der betaler mest i public service-podcastbranchen.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Det er mit indtryk, at bygningshåndværkere er meget bedre til at sikre sig løn for deres reelle arbejde, end vi er i mediebranchen. Og vores store honorarer til “stjernerne” går vel alt andet lige ud over alle “vandbærerne”.

Jeg synes, at højere løn bør gå til de dygtigste håndværkere, uanset hvor synlige de er i offentligheden.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg foreslår Informations redaktør, Rune Lykkeberg, som jeg beundrer for hans skarpe og ofte overraskende analyser, men som jeg også har indtryk af må have den vildeste arbejdsdag, når han både er chefredaktør, klummeskribent, reporter, podcastvært, debatordstyrer … og sikkert meget mere. Hvad mon han selv tænker om det?