Fire minutter med Anne Pilegaard Petersen

Anne Skjerning sendte i sidste uge stafetten i hænder på Anne Pilegaard Petersen med disse ord:

Fordi Anne Pilegaard Petersen fra MonoMono er en af de dygtigste podcast-håndværkere i Danmark. Og jeg beundrer hendes arbejde meget.

Anne Pilegaard Petersen er medejer og tilrettelægger hos produktionsselskabet MonoMono.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Over de sidste år har jeg arbejdet enormt meget med dokumentarserier, der tager udgangspunkt i andres personlige traumer – og det er hårdt arbejde! Især for de kilder, som stiller sig frem og fortæller svære, sårbare historier. 

I foråret lavede jeg en podcastserie til DR, Besættelsen, hvor jeg vendte mikrofonen mod min egen svigerfamilie – og interviewede min svigerfar, men også min kæreste og svigermor, om hvad skyld, skam og en kæmpestor familieløgn har gjort ved dem. Det var en lærerig proces at bede mine egne, tætte relationer om at lukke op for noget af det sværeste i deres liv. Den oplevelse har gjort mig endnu mere ydmyg i forhold til, hvad vi som journalister beder andre om at lukke os og resten af Danmark ind i.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Generelt giver mange af de dokumentariske podcastserier mig håb: Både fordi der bliver produceret ting af høj kvalitet i Danmark – men især fordi jeg oplever, at der er en tro på, at lytterne er interesserede i komplekse historier. En tillid, jeg ikke altid synes præger vores branche. 

For mig som producent giver det serielle nogle fede og vigtige muligheder for både at give plads og stemme til dem, vi måske sjældent hører – samtidig med at man journalistisk kan gå heeelt i dybden, og få fortalt tingene fra flere vinkler, så det bliver en nuanceret fortælling. Det er en gave! 

Og så er jeg også spændt på, hvor den kæmpe vækst i lyd fører radiodokumentaren hen – hvilke nybrud og eksperimenter, der kommer de næste år? Det glæder jeg mig til at se! 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Mange ting. Men generelt at have en større åbenhed og lydhørhed i vores valg af kilder, kollegaer og historier? Simpelthen for at få bredere og bedre fortællinger om den verden, vi lever i.   

Og så ville jeg ønske, at vi havde et bedre blik for empati i det journalistiske arbejde. 

 Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

At forstå, at der er mennesker, der lever meget anderledes end os selv og at de er vigtige at turde opsøge – også selvom de bor langt fra et mediehus.

Og så ville jeg ønske, at der engang imellem var en god gammel forståelse af, at ting tager tid og koster penge! Især  i den dokumentariske del af lydbranchen er der et klart budgetmæssigt misforhold sammenlignet med TV dokumentaristerne. Lydbudgetterne er ganske enkelt virkelig små.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Det skal Torben Brandt. Torben er en legende indenfor dansk radiodokumentarisme. Han har været med til forme genren siden 70’erne, og har igennem et stærkt omskifteligt mediebillede insisteret på lydens vigtige rolle! Hans faglige gavmildhed er inspirerende – og så er han altid god for en røverhistorie eller tres om de gode gamle dage i DR.