Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

I det mindste går det bedre end i Italien

– Medier skal ikke sætte næsen op efter penge fra SearchGPT

– Ugens korteste interview med det klogeste svar

– Er den fjerde statsmagt intakt, hvis ingen stoler på den?

– Fire minutter med Sara Inkeri Vardar

Udgivet

den

I det mindste går det bedre end i Italien

Buongiorno,

Luk øjnene et øjeblik og tænk på en sydeuropæisk cafe. 

Det er noget med spruttende kaffemaskiner, små espressokopper og livlig diskussion af avisernes historier. 

Åbn øjnene igen og slet alle billeder af aviser. 

Jeg skriver lige nu til dig fra Bologna, og efter foreløbig tre dage og mange, mange cafebesøg har jeg stadig kun set et menneske læse avis på en cafe.

Det betyder gudskelov ikke, at den italienske palaver er forstummet, men helt uden at fordybe mig i italienske mediestatistikker, kan jeg desværre meddele, at aviskrisen også har ramt støvlelandet.

Skal vi hæve os lidt over min anekdotiske bevisbyrde, ser jeg hos Reuters Institute for the Study of Journalism, at avissalget i Italien i de seneste fire år er faldet med 37 procent. Formentligt stærkt medvirkende til at næsten 2.700 aviskiosker i samme periode er lukket.

Og desværre ser det ikke ud til, at nyhedsforbruget blot er flyttet til digitale medier. Kun 10 procent betaler for online nyheder.

Det tilsvarende tal i Danmark er 17 procent, og det kan vi selvfølgelig lune os lidt ved. 

Dette nyhedsbrev byder på flere bekymrende budskaber, men der er også to gode og fremadrettede budskaber:

  1. Mediernes fremtid ligger logisk nok blandt de unge mediebrugere, og det er netop, hvad den kommende Festival For Nye Medier handler om. (Jeg har fire fribilletter, hvis nogen er interesserede – se længere nede).
  2. Medierne skal lære af den brugercentrerede tilgang, som så mange andre digitale services er så gode til, skriver Sara Inkeri Vardar i ugens mediestaf.

God læselyst med hele nyhedsbrevet.

Jan


Medier skal ikke sætte næsen op efter penge fra SearchGPT

I dag er søgetrafik lig med trafik fra Google, og derfor har mediernes primære bekymring om AI-search været rettet mod Google.

Men OpenAI, dem med ChatGPT, arbejder også ihærdigt på at udvikle en søgemaskine kaldet SearchGPT, som ligesom Googles AI Overviews vil forfatte helstøbte svar i stedet for links.

Hvis SearchGPTs svar er skabt ved hjælp af indhold fra et medie, vil SearchGPT linke til mediet, men der kommer ikke til at blive nogen for betaling for indholdet, har en chef fra OpenAI netop understreget på en konference.

Derimod kan medierne vælge at blokere OpenAIs webcrawlere og dermed forhindre, at OpenAI forfatter svar baseret på mediets indhold.

OpenAI-chefen siger, dog at han forventer, at det vil værre attraktivt for medierne at lade deres indhold bruge til SearchGPT, da de vil forsøge at nudge brugerne til at klikke videre til medierne.

Hans argument er, at “ingen gider læse AI-generede nyheder”.  

Hertil kan man jo både indvende, at medier laver meget andet indhold end nyheder, plus at det er et noget besynderligt udsagn fra et firma, som netop udvikler AI-generede søgesvar.

Lige nu findes SearchGPT kun i en prøveversion for cirka 10.000 brugere i USA. Men det forventes at blive fuldt udrullet som en del af ChatGPT inden nytår.


Ugens korteste interview med det klogeste svar


Er den fjerde statsmagt intakt, hvis ingen stoler på den?

Svaret er et forsigtigt ja. Men desværre i en noget tandløs version.

En ny måling af amerikanernes tillid til massemedierne viser en rekordlav tillid – ikke mindst fra de republikanske vælgere.

Her oplyser kun 12 procent, at de har “a great deal or a fair amount of trust in mass media”.

Tallene ser bedre ud for vælgere, der stemmer demokratisk (54%), men tilsammen lander det på 31 procent, hvilket er rekordlavt.

Næsten endnu mere trist er, at tilliden blandt de unge generelt også er faldende. Kun 26 procent af de 18-29-årige har en generel tillid til massemedierne.


Fire minutter med Sara Inkeri Vardar

Foto: ColombiCreations

Martin Schori sendte i sidste uge stafetten videre til Sara Inkeri Vardar med disse ord:

Sara Inkeri Vardar fra Ekstra Bladets AI-enhed. Sara er præcis den slags person, som mediebranchen har brug for flere af!

Sara Inkeri Vardar er studentermedhjælper i AI-enheden i JP/Politikens Hus. Bruger sin bachelor i retorik og kandidatuddannelse i journalistik til at navigere i et felt, der konstant udvikler sig.

Hvad fylder mest i mit arbejde lige nu?
Lige nu er der to ting, der virkelig fylder: mit kommende speciale og bæredygtig brug af AI i journalistikken.

På mit studie er jeg i gang med research til mit speciale, hvor jeg lige nu er optaget af, hvordan innovation drives og trives i mediehuse, der ofte er præget af en stærk tilknytning til deres traditionelle journalistiske rødder.

På arbejdet er mit hovedfokus, hvordan AI kan gøre journalistikken mere relevant, engagerende og dybdegående – når vi altså bruger det rigtigt. AI kan hjælpe os med at opdage vinkler og mønstre, som vi ellers ville overse, og dermed løfte vores indhold til et helt nyt niveau. Det er netop derfor, at Kasper Lindskow (leder af AI-enhed i JP/Politikens Hus, red) allerede længe før AI blev et hverdagsord, kæmpede for investeringer på området: Med vores egenudviklede værktøjer bevarer vi kontrollen, hvilket sikrer vores uafhængighed.

Hvem eller hvad giver mig mest håb i mediebranchen?

På det seneste har jeg læst meget fra Agnes Stenbom, Shirish Kulkarni og Mattia Peretti, som alle arbejder med journalistikken som en service, og på hver deres måde gentænker relevansbegrebet i journalistikken. De vender op og ned på gamle nyhedsformater som nyhedstrekanten og tvinger os til at spørge: Hvad er egentlig relevant journalistik? 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Selvom jeg mener, at vi med hjælp fra AI kan gøre journalistikken mere repræsentativ og relevant (ved at identificere og udfordre journalisters egne blinde vinkler, afdække sproglig bias og skabe større kildediversitet), er det ALTAFGØRENDE for journalistikkens overlevelse, at vi rekrutterer bredere. Punktum. Som Martin Schori skriver, afspejler vores indhold lige nu, hvordan vi er organiseret, og hvordan vi mener, artikler skal skrives – og det holder simpelthen ikke. 

Vores dækning af samfundet kan kun blive så nuanceret som de perspektiver og fagligheder, vi har i vores mediehuse. Derfor er mangfoldighed i rekrutteringen afgørende for at levere bedre journalistik.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Her vil jeg fatte mig kort: Vi skal tage ved lære af den brugercentrerede tilgang, som vi ser i andre digitale produkter – dog selvfølgelig uden at gå på kompromis med vores publicistiske værdier.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Aida Kokanovic, fordi hendes arbejde med digital undersøgende journalistik er virkelig spændende!


Læs også